Søgeresultat

DISCO08_ALLE_INDK

A-kassemedlemsskab reduceres da der er stigning i DISCO-kode ud fra afsluttet uddannelse (DISCO-kode ud fra A-kasse sættes kun, hvis der ikke har kunnet findes

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/disco08-alle-indk

NACE_DB07_13

I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace-db07-13

Publikation: Folketingsvalget 31. oktober og 1. november 2022

Foto: Martin Sylvest, Download og læs publikationen, 9. juli 2024, Publikationen om folketingsvalget den 1. november 2022 indeholder detaljerede valgresultater ikke blot fra Danmark, men også fra Færøerne og Grønland. Ud over selve valgresultaterne beskriver publikationen også relevante love i forhold til valg, og fremgangsmåden for tildeling af mandater samt udvælgelsen af kandidater gennemgås også., Den 1. oktober 2008 overtog Danmarks Statistik opgaven med valgopgørelse i forbindelse med folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg fra det daværende Velfærdsministerium, i dag kaldet Social- og Indenrigsministeriet.,  , Med publikationen om folketingsvalget den 1. november 2022 er det nu fjerde gang, at Danmarks Statistik har udarbejdet valgstatistik i forbindelse med folketingsvalg siden overtagelsen af valgopgørelsen. Publikationen er opbygget på samme måde som publikationen for det seneste folketingsvalg.,  , Se mere om folketingsvalg på , www.dst.dk/valg,  , Se også Danmarks Statistiks ældre publikationer om valg til folketinget:, - , Folketingsvalg i perioden 1849-2007, - , Folketingsvalg 2011, - , Folketingsvalg 2015, Om publikationen, Titel, : Folketingsvalget, Emne, : , Borgere, ISBN, : 978-87-501-2449-8, Udgivet, : 9. juli 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 287, Kontakt, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26, Mail: , dla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 31. oktober og 1. november 2022, 5. juni 2019, 18. juni 2015, den 15. september 2011

https://www.dst.dk/pubomtale/54034

Publikation

Statistikdokumentation: Deltagelse i voksenuddannelse (AES)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Christian Johansen , 21 16 49 48 , CVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Deltagelse i voksenuddannelse (AES) 2022 , Tidligere versioner, Deltagelse i voksenuddannelse (AES) 2016, Adult Education Survey (AES) 2011, Formålet med Voksne i Uddannelse er at belyse befolkningens deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Undersøgelsen blev gennemført i alle EU-lande efter de samme retningslinier. Derfor er Voksne i Uddannelse den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af den voksne befolknings deltagelse i livslang læring., Indhold, Voksne i uddannelse (AES - Adult Education Survey) belyser den 18-69-årige befolknings deltagelse i uddannelsesaktiviteter, både i formelle uddannelser og i voksen- og efteruddannelse i form af ikke-formel uddannelse, såkaldt "livslang læring". Interviewpersonerne oplyser om de er i gang med en uddannelse, og om deres deltagelse i kurser, seminarer, workshops, sidemandsop læring mv., og desuden oplyser de om hvilke udgifter der er forbundet med at deltage i uddannelsesaktiviteterne., I denne undersøgelse for 2022 er aldersgruppen udvidet fra 25-64 til 18-69. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra gennemførte interviews i 2022 og 2023. Der er gennemført interviews med i alt 2.448personer i aldersgruppen 18-69 år., Stikprøven er udtrukket fra Befolkningsstatistikregisteret. Nettostikprøven er på 9058personer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Voksne i uddannelse anvendes især af offentlige myndigheder og internationale institutioner. Det er den væsentligste kilde til analyse af voksnes efter- og videreuddannelse i internationale sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Voksne i uddannelse er generelt en pålidelig undersøgelse, men opmærksomheden henledes på, at der ved nedbrud af data på flere variable kan opstå resultater, som er baseret på få respondenter, hvilket giver en stor usikkerhed i resultaterne. Resultaterne fra Voksne i Uddannelse kan anvendes til analyser af arbejdsmarkedet, i forskningsprojekter og i den offentlige debat., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Voksne i Uddannelse publiceres normalt som i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Resultaterne fra Voksne i Uddannelse udkommer som NYT fra Danmarks Statistik og publiceres yderligere i Statistikbanken. Hovedresultaterne fra Voksne i Uddannelse indgår i en fælles europæisk datarapport, som bliver offentliggjort af Eurostat., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/deltagelse-i-voksenuddannelse--aes-

Statistikdokumentation

Dansk tøj er made in China

Markant stigning i importen af tøj fra Kina i løbet af årets første syv måneder. Inden for visse varegrupper er importen fra Kina mere end tredoblet siden handelsrestriktionerne blev fjernet ved årsskiftet., 9. september 2005 kl. 0:00 ,  , Kina er stærkt på vej til at blive den altdominerende leverandør af nyt tøj til danskernes klædeskabe. Uanset om vi taler om jakkesæt, herrebukser, strikketrøjer eller skjorter, bliver langt det meste hentet direkte til landet med en , made in China, mærkat på indersiden af tøjet. Og udviklingen har været ekstraordinært kraftig siden ophævelsen af handelsrestriktionerne ved årsskiftet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , I de første syv måneder af 2005 nåede værdien af importen af beklædningsgenstande fra Kina op på 3 mia. kr., en stigning på 37 pct. i forhold til samme periode i 2004. Ifølge statistikken nåede importen sit foreløbige højdepunkt i juli 2005, hvor importen af beklædningsgenstande fra Kina var 51 pct. højere end i juli 2004. Den store fremgang i importen af tøj fra Kina betyder, at næsten en tredjedel af den samlede import af beklædningsgenstande til det danske marked nu kommer fra ét eneste land - Kina. , Ser vi nærmere på udvalgte varegrupper i tekstilimporten er udviklingen endnu mere dramatisk. Tag for eksempel varegruppen strik (sweatere, pullovere, trøjer, cardigans mv.). Importen af strik er i løbet af årets første syv måneder næsten firedoblet i forhold til samme periode året før. Da EU for nylig indførte særlige kvoter for at begrænse importen af tøj fra Kina, var netop strikvarerne den første varegruppe, der stødte mod loftet. , Importen af beklædningsgenstande fra Kina er nu mere end dobbelt så stor som importen fra Tyrkiet, der er nummer to på listen over de lande, hvorfra Danmark importerer mest tøj. Samtidig er de tidligere store europæiske tekstilproducerende nationer som eksempelvis Portugal og Polen for længst blevet overhalet af Kina og andre lande i Asien, når det gælder om at forsyne det danske marked med beklædningsgenstande (se figur).,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-09-09-Tekstiler-fra-kina

Bag tallene

FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Hjemmesygepleje (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Hjemmesygepleje 2016 Måned 12 , Tidligere versioner, Hjemmesygepleje 2015 Måned 12, Hjemmesygeplejestatistik er en relancering af den del af de kommunale sundhedsindikatorer, som handler om hjemmesygepleje, hvor oplysningerne er hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer (EOJ), som opdateres løbende i forbindelse med kommunernes sagsbehandling. I statistikken opgøres antal modtagere, besøg og ydelser af kommunal sygepleje. , Indhold, Hjemmesygeplejestatistikken omfatter oplysninger om besøg og modtagere af hjemmesygepleje og ydelser af hjemmesygepleje opdelt på typer. Statistikken offentliggøres i tre tabeller i statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Inden anvendelse af data fra kommunernes EOJ (elektronisk omsorgsjournal) sker en validering i Danmarks Statistik. Der sker ikke efterfølgende en godkendelse af data hos kommunerne. Kommuner kan overføre reviderede data, som vil indgå i den næste publicering. Danmarks Statistik foretager en beregning af antal besøg ud fra tidspunkt for den leverede ydelse. Der foretages ikke imputering, korrektion af data eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndighederne og offentlige institutioner og borgere kan anvende statistikken til analyser, forskning, debat mv. Statistikken kan årligt blive præsenteret på to af Danmarks Statistiks brugerudvalg for hhv. Velfærdsstatistik samt Regioner og Kommuner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data skal tages med forbehold for kommunernes forskellige registreringspraksis. De enkelte kommuner kan ligeledes over perioden ændre dækning og/eller praksis, hvilket medfører niveauskift. Idet der mangler data fra kommuner, er der endnu ikke data for region og landstotal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer i marts måned, dvs. mindre end tre måneder efter referenceperiodens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelighed over tid er som udgangspunkt mulig, imidlertid afhænger sammenligneligheden af den enkelte kommunes registreringspraksis og eventuelle ændringer over perioden. Der kan for mange kommuner konstateres niveauskift. For enkelte kommuner er data meget volatile. Hvad angår sammenligneligheden på ydelsestyper vurderes denne at være mangelfuld på tværs af kommuner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Data er tilgængelige via https://www.statistikbanken.dk og , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hjemmesygepleje--afsluttet-

Statistikdokumentation

Dansker får toppost i Eurostat

Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold.   , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget."  , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

Bag tallene

Tal på arbejdsstyrken

Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

Bag tallene

Hvilken herkomst udgør majoriteterne på landets grundskoler?

Personer med dansk oprindelse udgør et flertal af eleverne på 1.743 af landets grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt er der 1.815 grundskoler, der udgøres af 1.267 folkeskoler og 548 frie grundskoler., 24. august 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , På 72 af landets grundskoler udgør personer med dansk oprindelse et mindretal, når man ser på elevernes herkomst. Det svarer til knap fire procent af de 1.815 grundskoler., På én skole, nemlig privatskolen Copenhagen International School, udgør indvandrere et flertal af eleverne. Mens 51 procent af eleverne her er indvandrere, udgør 21 procent af eleverne personer med dansk oprindelse, 26 procent er uden oplyst herkomst, og to procent er efterkommere., Indvandrere sammenlagt med personer uden oplyst herkomst, Hvis elever uden oplyst herkomst lægges sammen med elever, der er indvandret, så udgør de tilsammen flere end 50 procent af eleverne på fem af de 1.815 grundskoler., Én af dem er folkeskolen , 10. klasse Gribskov og modtagerklasser, , mens der i de fire øvrige tilfælde er tale om frie grundskoler: Copenhagen International School, Aarhus Academy for Global Education, Østerbro International School og Bjørns Internationale Skole., Efterkommere udgør majoriteten på 46 skoler, På 46 ud af 72 skoler, hvor personer med dansk oprindelse udgør et mindretal af eleverne, udgør efterkommere flertallet af skolens elever. Efterkommere er pr. definition født i Danmark., Zoomer man ind på disse 46 skoler, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne, vil man se, at 13 heraf er folkeskoler, mens der er 33 frie grundskoler i Danmark, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne., Samlet fordeling af elever efter herkomst, Samlet set var der pr. 1. oktober 2016 668.486 elever på landets 1.815 folkeskoler og frie grundskoler. 87,77 procent heraf havde dansk oprindelse, 7,97 procent var efterkommere, 3,66 procent indvandrere og 0,60 procent uden oplyst herkomst.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-24-herkomst-paa-landets-grundskoler

Bag tallene