Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2031 - 2040 af 3709

    Sundhedsfunktion (SHA), v1:2011

    Navn: , ICHA_HC_V1_2011 , Beskrivelse: , Klassifikationen af sundhedsfunktioner fokuserer på grupperingen af sundhedsgoder og tjenester, som forbruges med et veldefineret sundhedsformål., Klassifikationen består af alle aktiviteter med det primære formål, at forbedre, opretholde og forebygge forringelse af helbred samt mindske konsekvenserne ved sygdom gennem brug af kvalificeret sundhedsfaglig viden., Det primære formål opnås igennem følgende grupper af sundhedsaktiviteter: sundhedsfremme og forebyggelse; diagnose, behandling samt rehabilitering, pleje af personer med kroniske sygdomme eller handicap, palliativ behandling, sundhedsprogrammer, ledelse og administration af sundhedssystemet., Klassifikationen er den danske implementering af , International Classification for Health Accounts (ICHA), og følger , Classification of Health Care Providers (ICHA-HC), i manualen , A System of Health Accounts (SHA) 2011 Revised Edition, ., Gyldig fra: , 1. januar 2011 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Marianne Ahle Møller, , mnm@dst.dk, , tlf. 24 66 00 28 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, HC.1: Behandling, HC.1.1: Behandling under indlæggelse, HC.1.1.1: Almen behandling under indlæggelse, HC.1.1.2: Specialiseret behandling under indlæggelse, HC.1.2: Dagbehandling under indlæggelse, HC.1.2.1: Almen dagbehandling under indlæggelse, HC.1.2.2: Specialiseret dagbehandling under indlæggelse, HC.1.3: Ambulant behandling, HC.1.3.1: Almen ambulant behandling, HC.1.3.2: Tandbehandling, HC.1.3.3: Specialiseret ambulant behandling, HC.1.3.9: Anden ambulant behandling, HC.1.4: Behandling i hjemmet, HC.2: Rehabilitering, HC.2.1: Rehabilitering under indlæggelse, HC.2.2: Dagrehabilitering under indlæggelse , HC.2.3: Ambulant rehabilitering, HC.2.4: Rehabilitering i hjemmet, HC.3: Sygepleje og personlig pleje, HC.3.1: Sygepleje og personlig pleje under ophold, HC.3.2: Sygepleje og personlig pleje (dagbehandling), HC.3.3: Ambulant sygepleje og personlig pleje, HC.3.4: Sygepleje og personlig pleje i hjemmet, HC.4: Fritstående hjælpetjenester, HC.4.1: Laboratorieydelser, HC.4.2: Billedediagnostik, HC.4.3: Patienttransport, HC.5: Medicinske varer og hjælpemidler (uspecificerede), HC.5.1: Lægemidler og andre medicinske varer, ekskl. udstyr, HC 5.1.1: Receptpligtig medicin, HC 5.1.2: Håndkøbsmedicin, HC 5.1.3: Andre medicinske goder, ekskl. udstyr, HC.5.2: Terapeutiske apparater og hjælpemidler, HC.5.2.1: Briller og kontaktlinser, HC.5.2.2: Høreapparater, HC.5.2.3: Andre ortopædiske hjælpemidler og proteser, HC.5.2.9: Alle andre medicinske goder herunder teknisk udstyr, HC.6: Sundhedsfremme og forebyggelse, HC.6.1: Informationsmateriale, patientundervisning og rådgivningsprogrammer, HC.6.2: Vaccinationsprogrammer, HC.6.3: Tidlig sygdomsopsporing (screening mv.), HC.6.4: Overvågningsprogrammer, HC.6.5: Epidemiologisk overvågning og sygdomskontrolprogrammer, HC.6.6: Katastrofe- og nødberedskab, HC.7: Sundhedsvæsenets styring, ledelse og administration, HC.7.1: Styring, ledelse og administration, HC.7.2: Administration af sundhedsforsikringer, HC.9: Andre sundhedsydelser og tjenester, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sundhedsfunktion (SHA), v1:2011, 1. januar 2011, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/icha-hc

    Sociale udgifter, v1:2019

    Navn: , ESSPROS_V1_2019 , Beskrivelse: , Sociale udgifter klassificeres efter funktion, dvs. udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med en eller flere definerede risici eller behov, fx sygdom eller arbejdsløshed. Klassifikationen tager udgangspunkt i de begreber, som er fastlagt i klassifikationen , European System of integrated Social PROtection Statistics (ESSPROS), ., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Marianne Ahle Møller, , mnm@dst.dk, , tlf. 24 66 00 28 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Sygdom og sundhed, 1.1: Offentlig sygeskring, 1.2: Sygehusvæsenet, 1.3: Kommunale sundhedsydelser, 1.4: Arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge, 1.5: Sygedagpenge, arbejdsstyrken, 1.6: Frivillig sygesikring, 1.7: Forsørgelse til pårørende samt eventuelle udgifter, 1.8: Kommunale udgifter til genoptræning, 2: Invaliditet, 2.1: Pleje- og botilbud for personer med nedsat funktionevne, aflastning samt anden hjælp, 2.2: Dag- og klubtilbud samt personlig hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne, 2.3: Støtte til aktiviteter til personer med nedsat funktionsevne, 2.4: Ledighedsydelse, 2.5: Førtidspension inkl tillæg, 2.6: Invalidepensioner fra pensionskasser og forsikringsselskaber og erstatninger, 2.7: Kontante tilskud til handicappede med aktivt arbejdsliv, 2.8: Øvrige kontante tilskud, 2.9: Forsørgelse til pårørende, 2.10: Arbejdsskadessikring, 2.11: Seniorpension, 3: Alderdom, 3.1: Pleje- og botilbud til ældre, aflastning og øvrige hjælpeordninger, 3.2: Folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck), 3.3: Tjenestemandspensioner, 3.4: Øvrige obligatoriske alderspensioner, 3.5: Efterløn og fleksydelse, 3.6: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), 4: Efterladte, 4.1: Øvrige ydelser til efterladte, 4.2: Ægtefællepensioner og børnepensioner, 4.3: Begravelseshjælp mm. (hjemtransport), 5: Familier, 5.1: Daginstitutioner og fritidstilbud, 5.2: Tilbud til familier med særlige problemer, 5.3: Barselsdagpenge samt løn under barsel, 5.4: Børne- og ungeydelse og familieydelse, 5.5: Børnebidrag udbetalt af kommunen, 6: Arbejdsløshed, 6.1: Beskæftigelsesindsatsen, 6.2: Udgifter til aktivering af ledige, 6.3: Forsørgelse forsikrede ikke-aktiverede ledige, 6.4: Forsørgelse, aktiverede ledige, 7: Bolig, 7.1: Boligsikring, 7.2: Boligydelse, 8: Øvrige sociale ydelser, 8.1: Botilbud til voksne med særlige sociale problemer, 8.2: Behandling, aktivitetstilbud og anden hjælp til voksne med særlige sociale problemer, 8.3: Udgifter i forbindelse med asylansøgere, 8.4: Udgifter i forbindelse med indvandrere, 8.5: Støtte fra private organisationer, 8.6: Øvrige udgifter, 8.7: Forsørgelse, ikke- arbejdsmarkedsparate ledige, 8.8: Forsørgelse, asylansøgere, 8.9: Ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond, 8.10: Kompensation for energiafgifter (grøn check), 8.11: Obligatorisk pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst, 9: Administrationsudgifter, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sociale udgifter, v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Sociale udgifter (ESSPROS), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2018, Tilknyttede filer, ESSPROS Manual and user guidelines – 2019 edition

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esspros

    Analyser: Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

    Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring de større byer. Udviklingen kan blandt andet skyldes stigende fordele fra høj tilgængelighed til jobs og beskæftigede i form af fx reducerede transportomkostninger og flere muligheder for vidensdeling. Udviklingen kan også være et resultat af et bredt felt af politiske beslutninger., Denne analyse beskriver ændringerne i den rumlige fordeling af den økonomiske aktivi­tet med fokus på de beskæftigedes bopæle og arbejdssteder.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job, der kan pendles til. Jobtilgængeligheden om­kring de større byer er stor – særligt i og omkring København, mens den er lav i fx Vestjyl­land og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland, Jobtilgængeligheden er vokset mest i de kommuner, hvor udgangspunktet også var højt, altså hvor jobtilgængeligheden var høj allerede i 2008, det vil sige i og omkring de store by­er, mens den er blevet mindre i store dele af landet., Tilgængeligheden er blevet mindre i 1.835 sogne ud af 2.160 sogne. Særligt er tilgænge­ligheden til jobs blevet mindre i det nordvestlige Jylland og på en række mindre øer., Hent som pdf, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Kolofon, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

    https://www.dst.dk/analyser/30722-jobtilgaengeligheden-er-vokset-hvor-den-i-forvejen-var-hoej

    Analyse

    Analyser: Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?

    Man har i pressen ofte kunnet læse om de såkaldte forældrekøb, hvor forældrene køber en ejerlejlighed og så udlejer den til sønnen eller datteren. Særligt for studerende i de store uddannelsesbyer kan det være en stor fordel at få adgang til en lejlighed, hvilket ellers kan være svært. Samtidig kan en forældrekøbt lejlighed være relativt billig for den unge, der ofte vil kunne modtage boligydelse., Denne analyse giver et bredt signalement af såvel de pågældende unge som deres forældre på baggrund af Danmarks Statistiks registre.  , Analysens hovedkonklusioner: , De unge, der bor i lejligheder, som er købt til dem af forældrene, er oftest mellem 21 og 25 år gamle. Flertallet af de unge er kvinder, og de bor typisk alene. De unge er næsten alle af dansk oprindelse., Forældrene, der foretager forældrekøb, er generelt væsentligt mere økonomisk velstillede end gennemsnittet - det gælder såvel målt efter indkomst som efter formue. De er langt of­tere selvstændige eller lønmodtagere på højeste niveau end resten af befolkningen., Lejlighederne ligger alt overvejende i de store uddannelsesbyer, og er i gennemsnit 1,25 mio. kr. værd., Hent som pdf, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Kolofon, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/28073-foraeldrekoeb-hvem-er-de-unge-og-foraeldrene

    Analyse

    Analyser: De fleste flytninger er over korte afstande

    I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til., Denne analyse ser nærmere på flyttemønstrene i Danmark og sammenhængen til urbaniseringen., Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var der nettofraflytning i landdistrikter og små byer samt i hovedstadsområdet., Den gennemsnitlige flytteafstand i 2018 var på 28 km, og 57 pct. af flytningerne var kortere end 10 km., De unge flytter oftest og længst. Godt en fjerdedel af alle flytninger i 2018 (ca. 235.000) blev foretaget af de unge fra 18-24 år. De 20-årige flyttede med et gennemsnit på 40 km længst., Nettofraflytningen fra landdistrikter og små byer skyldes primært nettofraflytning blandt unge (18-24 år) og seniorer (65-85 år). For de øvrige aldersgrupper er der stort set lige mange, der flytter til og fra landdistrikter og små byer., Hent som pdf, De fleste flytninger er over korte afstande, Kolofon, De fleste flytninger er over korte afstande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

    https://www.dst.dk/analyser/34242-de-fleste-flytninger-er-over-korte-afstande

    Analyse

    Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

    Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation