Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 3.2.1 - Dødelighed hos børn under 5 år

Døde under 5 år (pr. 1.000 levendefødte), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 1.000 levendefødte, Enhed: Pr. 1.000 levendefødte, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 4,6, 4,1, 3,7, 4,3, 4,1, 3,4, 3,5, 3,7, 3,8, 3,9, 4,8, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af døde under 5 år sat i forhold til antal levendefødte børn. Indikatoren er baseret på FN's definition., Senest opdateret:, 20-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-02/indikator-1

Introduktion til sæsonkorrektion

Hvad er sæson­korrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

Verdensmål Indikator: 3.b.2 - Nettoudviklingsstøtte - sundhed

Samlet offentlig nettoudviklingsstøtte til medicinsk forskning og grundlæggende sundhedssektorer, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 285,6, 277,7, 276,9, 214,7, 270,6, 101,5, 99,4, 92,8, 57,2, 8,9, 178,3, 729,2, 427,3, 132,5, Download data, Forklaring, Bliver opdateret., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-2

Verdensmål Indikator: 5.5.1 - Kvindelige parlamentarikere

Valgte kandidater til folketings-, kommunal- og regionsrådsvalg, Køn: , Kvinder,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2022, Folketingsvalg 2005, 37,7, Folketingsvalg 2007, 37,7, Folketingsvalg 2011, 38,9, Folketingsvalg 2015, 37,1, Folketingsvalg 2019, 38,9, Kommunalvalg 2005, 27,3, Kommunalvalg 2009, 31,8, Kommunalvalg 2013, 29,7, Kommunalvalg 2017, 32,9, Kommunalvalg 2021, 35,9, Regionsrådsvalg 2005, 33,7, Regionsrådsvalg 2009, 35,1, Regionsrådsvalg 2013, 39,5, Regionsrådsvalg 2017, 38,0, Regionsrådsvalg 2021, 50,2, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af valgte mænd og kvinder er sat i forhold til samtlige valgte. Indikatoren er baseret på FN's definition., Senest opdateret:, 12-07-2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-05/indikator-1

Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Arbejde og indkomst

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Arbejde og indkomst, Befolkningens arbejdsmarkedsstatus, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Den månedlige arbejdskraftundersøgelse, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Beskæftigelse og arbejdsløshed, Arbejdstidsregnskab (ATR), Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Beskæftigelsesindikator på grundlag af ATP-indbetalinger (Afsluttet) (Ophørt), Det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2012-revision (Ophørt), Det årlige arbejdstidsregnskab før 2012-revision (Ophørt), Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision (Afsluttet), Erhvervspendling, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik, Langtidsledighed, Lønsumsindikator på grundlag af indbetalte arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere (Ophørt), Offentlig beskæftigelse (kvt.), Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Registreret ledighed, Fravær og arbejdskonflikter, Arbejdsstandsninger, Fravær fra arbejde, Indkomst og løn, Implicit lønindeks, Indkomststatistik, Indkomststatistik (A-indkomst), Lønindeks for offentlig forvaltning og service (Afsluttet), Lønindeks for virksomheder og organisationer (Afsluttet), Lønstruktur, Skatteorienteret indkomststatistik (Ophørt), Standardberegnet lønindeks, Formue, Formue og gæld, Husholdningernes formue i fast ejendom, Indkomststatistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=2

Verdensmål Indikator: 1.a.2 - Kerneydelser

Samlede offentlige udgifter afsat til kerneydelser (i pct. af de totale offentlige udgifter), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Sundhed, 16,2, 16,4, 16,8, 17,1, 17,1, 17,5, 17,4, 18,9, 18,5, 17,5, 17,5, Uddannelse, 12,9, 12,9, 13,0, 12,7, 12,6, 12,7, 11,7, 11,8, 11,9, 11,7, 11,7, Social beskyttelse, 42,9, 42,6, 43,2, 43,4, 42,5, 42,9, 41,5, 41,2, 41,5, 41,5, 41,5, Download data, Forklaring, Indikatoren er opgjort med udgangspunkt i nationalregnskabstal for offentlig forvaltning og service. Indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-a/indikator-2

Verdensmål Indikator: 6.3.2 - Vandområder af god kvalitet

Andel af vandområder med god vandkvalitet, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014:2016, 2017:2019, 2020:2021, I alt, 38, 38, 29, Åer, 0, 22, .., Åbne vandområder, .., 25, .., Grundvand, 38, 41, 29, Download data, Forklaring, Vandområder klassificeres som at have "god vandkvalitet" hvis 80 pct. eller mere af målinger opnår deres målværdier. Kilde: UNEP Global Environment Monitoring System for Freshwater (GEMS/Water)., Senest opdateret:, 02-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/06-rent-vand-og-sanitet/delmaal-03/indikator-2

Verdensmål Indikator: 8.8.2 - Efterlevelse af arbejdstagerrettigheder

Stigning i national efterlevelse af arbejdstagerrettigheder (foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger) baseret på kilder fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og national lovgivning, fordelt på køn og migrantstatus, Forklaring, I Danmark er foreningsfriheden nedfældet i forfatningen. Der er ingen procedure for registrering af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, og staten fører ikke registre over fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger. Tilsvarende er der ingen registre for kollektive aftaler. I Danmark reguleres lønninger og arbejdsvilkår primært gennem kollektive aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter på filial- eller virksomhedsniveau. Fx er der ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Alle ansatte i den offentlige sektor er omfattet af kollektive aftaler, hvorimod 74 pct. af beskæftigede i den private sektor er dækket. For medlemmer af Danske Arbejdsgiverforeninger, DA, er 87 pct. af medarbejderne dækket. Udenlandske arbejdstagere, der er ansat i Danmark, er mere eller mindre omfattet af kollektive aftaler i samme omfang som danske arbejdstagere., Senest opdateret:, 20-07-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-08/indikator-2

Verdensmål Indikator: 5.3.1 - Partnerskab og giftemål hos unge

20-24-årige kvinder, som er blevet gift før deres 18. år (pct. af alle 20-24-årige), Område: , I alt,   |  Civilstand: , Gift eller i par,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, Gift eller i par, 1,0, 1,0, 1,0, 0,9, 0,9, 0,8, 0,7, 0,5, 0,4, 0,3, 0,0, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af 20-24-årige kvinder, der er blevet gift eller har været i par inden de fyldte 18 år er sat i forhold til samtlige 20-24-årige., Senest opdateret:, 20-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-03/indikator-1