Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 171 - 180 af 1562

    NYT: Højeste lønstigninger til ansatte i regionerne

    27. november 2015, I årets tredje kvartal havde de ansatte i regionerne den højeste lønstigning på 2,5 pct. på årsbasis. Efter dem fulgte de ansatte i kommunerne, hvis gennemsnitstimeløn steg med 1,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. De ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i tredje kvartal på 0,8 pct. I forhold til årets andet kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set især tiltaget i regionerne med 0,7 procentpoint og med 0,4 procentpoint for de statsansatte. I kommunerne er lønstigningen i perioden øget en smule med 0,1 procentpoint. I virksomheder og organisationer er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg 0,5 pct. i samme periode, For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:432, ). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af sektorer., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,4 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til tredje kvartal sidste år. Umiddelbart efter fulgte ansatte inden for , finansiering og forsikring, , som i samme periode havde en lønstigning på 2,3 pct. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde derimod med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til tredje kvartal 2014., Højeste lønstigninger i offentlig forvaltning og service til kultur og sundhed, I staten var lønstigningen for de ansatte inden for , kultur og fritid, med 1,4 pct. klart højest i årets tredje kvartal. Lavest var lønstigningen for de statsligt ansatte inden for , forskning og udvikling, med 0,3 pct. i samme periode., Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , sundhedsvæsen, med 2,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sociale institutioner, med 1,7 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, Årlig ændring,  , 2. kvt., 3.kvt., 2. kvt. 2014, 3. kvt. 2014,  ,  ,  , - 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 127,8, 128,2, 1,5, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,0, 130,5, 1,9, 1,9, Bygge og anlæg, 127,0, 125,8, 2,7, 1,4, Handel og transport mv., 125,3, 125,7, 0,9, 0,9, Information og kommunikation, 129,6, 130,6, 1,3, 2,0, Finansiering og forsikring, 137,3, 138,1, 2,2, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 126,0, 126,8, 3,1, 2,4, Erhvervsservice, 128,9, 129,6, 1,7, 2,0, Undervisning og sundhed mv., 123,7, 124,4, 0,6, 1,4, Kultur, fritid og anden service, 122,3, 121,8, 0,6, 0,2, Staten i alt, 129,1, 129,6, 0,4, 0,8, Forskning og udvikling, 131,4, 131,6, 0,6, 0,3, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 126,7, 127,8, 0,3, 0,8, Undervisning, 128,1, 128,4, 0,3, 0,4, Kultur og fritid, 129,3, 130,3, 0,2, 1,4, Kommuner og regioner i alt, 130,3, 131,0, 1,8, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 135,3, 135,6, 1,9, 2,4, Kommunal og regional administration, 127,8, 128,5, 1,9, 2,0, Undervisning, 131,0, 132,3, 2,1, 2,0, Sundhedsvæsen, 128,7, 129,8, 1,8, 2,5, Sociale institutioner, 129,9, 130,2, 1,5, 1,7, Kultur og fritid, 132,8, 133,2, 2,5, 2,0, Regioner i alt, 131,0, 132,0, 1,8, 2,5, Kommuner i alt, 129,7, 130,1, 1,8, 1,9, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2015, 27. november 2015 - Nr. 569, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23385

    NYT: Stigende lønudvikling for alle sektorer i 2. kvt.

    30. august 2019, Ændret 01. november 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i det standardberegnede lønindeks for de offentlige sektorer samt enkelte brancher i virksomheder og organisationer. Alle berørte tal er ændret og markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets andet kvartal tiltog lønudviklingen ifølge det standardberegnede lønindeks på tværs af alle sektorer, hvilket bidrog til en stigning fra 2,, 4, pct. i første kvartal til 2,, 7, pct. i andet kvartal 2019. Stigningen skyldes især en høj lønfremgang i de offentlige sektorer, hvor bl.a. de ansatte i kommuner endte på en lønstigning på 3,1 pct. i andet kvartal. For de ansatte i virksomheder og organisationer (den private sektor) steg lønnen pr. time med 2,5 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Mindre stigning i lønudviklingen for privatansatte i det implicitte lønindeks, Ifølge det implicitte lønindeks var udviklingen i gennemsnitstimelønnen for de ansatte i virksomheder og organisationer 2,0 pct. i årets andet kvartal og dermed 0,5 procentpoint lavere end i det standardberegnede lønindeks. Når det gælder de offentlige sektorer, var udviklingen i timelønnen omtrent på samme niveau i det implicitte som i det standardberegnede lønindeks. , Forskellen på de to lønindeks handler om metode og population, At der kan være forskel på den målte lønudvikling i det standardberegnede og implicitte lønindeks skyldes hovedsageligt to forhold. Det første , er, at det standardberegnede lønindeks er udviklet som et prisindeks, og i modsætning til de implicitte lønindeks er det ikke i samme grad påvirket af ændringer i de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. Det kan fx være løbende ændringer i personalesammensætningen i en sektor eller branche, hvor en stigning i andelen af forholdsvist højtlønnede medarbejdere trækker den gennemsnitlige timeløn op, og alene af den årsag øger den målte lønudvikling., Det andet forhold er, at der er forskelle i den endelige population, som benyttes til at beregne de to lønindeks, blandt andet som følge af forskellige afgrænsningsregler og metoder til fejlsøgning., Lønstigninger på mindst 2 pct. for alle hovedbrancher i privat sektor, I det standardberegnede lønindeks havde samtlige hovedbrancher i virksomheder og organisationer en årlig lønudvikling på mindst 2,0 pct. i årets andet kvartal. Størst var stigningen for , undervisning og sundhed mv., hvor den gennemsnitlige timeløn steg med 3,, 2, pct. Den mindste lønudvikling blandt hovedbrancherne havde , handel og transport mv., , som landede på en lønstigning på årsbasis på 2,0 pct. , Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 1. kvt.2019, 2. kvt.2019,  , pct., Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,3, 2,4, Bygge og anlæg, 3,2, 2,7, Handel og transport mv., 2,2, 2,0, Information og kommunikation, 2,2, 2,8, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,9, Ejendomshandel og udlejning, 3,3, 2,4, Erhvervsservice, 2,4, 2,6, Undervisning og sundhed mv., 2,3, 3,2, Kultur, fritid og anden service, 2,8, 2,9, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 3,0, Regioner, 2,3, 3,0, Kommuner, 2,6, 3,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Ansatte som laver service- og salgsarbejde steg mest i løn, Blandt arbejdsfunktionerne var det ansatte, som laver , service- og salgsarbejde, , der ifølge det standardberegnede lønindeks havde den største lønstigning i årets andet kvartal. Her steg timelønnen med 3,, 2, pct. i forhold til samme kvartal sidste år. I den modsatte ende ligger ansatte, som laver , operatør- monteringsarbejde samt transportarbejde, , som med 1,6 pct. havde den mindste stigning i lønudviklingen på årsbasis. For denne gruppe af medarbejdere har lønudviklingen været nedadgående siden andet kvartal 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon2, ., Implicit lønindeks og årlig stigning i det implicitte lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 2019, Årlig ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2018, 2. kvt. 2018,  ,  ,  , - 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 136,9, 137,8, 2,0, 2,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 140,8, 141,8, 2,2, 2,2, Bygge og anlæg, 136,0, 136,5, 2,2, 1,5, Handel og transport mv., 132,9, 133,6, 1,6, 1,5, Information og kommunikation, 139,1, 139,9, 2,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 149,7, 150,7, 2,2, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 136,0, 137,3, 2,2, 2,7, Erhvervsservice, 138,0, 138,8, 1,9, 1,8, Undervisning og sundhed mv., 133,1, 134,1, 2,0, 2,7, Kultur, fritid og anden service, 127,7, 129,6, 1,0, 2,3, Staten i alt, 138,4, 139,7, 2,5, 3,1, Forskning og udvikling, 139,6, 140,8, 1,1, 2,0, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 136,1, 138,0, 2,1, 3,3, Undervisning, 137,8, 139,1, 2,4, 3,1, Kultur og fritid, 137,6, 139,1, 1,6, 2,7, Kommuner og regioner i alt, 139,7, 140,5, 2,4, 2,9, Rengøring og anden operationel service, 145,7, 144,8, 2,4, 3,5, Kommunal og regional administration, 136,5, 136,9, 2,6, 2,9, Undervisning, 139,0, 139,0, 2,2, 2,5, Sundhedsvæsen, 136,9, 138,5, 2,3, 3,1, Sociale institutioner, 140,0, 141,4, 2,7, 3,0, Kultur og fritid, 143,9, 143,7, 2,4, 2,9, Regioner i alt, 139,9, 141,5, 2,4, 3,0, Kommuner i alt, 139,1, 139,8, 2,5, 2,9, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ilon12, , , ilon15, , , ilon22, , , ilon25, , , ilon32, , , ilon35, , , ilon42, og , ilon52, ., Lønindeks 2. kvt. 2019, 30. august 2019 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2019, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29157

    NYT: Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

    27. februar 2017, Ændret 27. februar 2017 kl. 10:36, Der er desværre konstateret fejl i figuren. Søjlen for den private sektor 4. kvt. 2016 var vist for lavt. Tallet i teksten er korrekt. Figuren er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets fjerde kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,2 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i fjerde kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,3 pct. på årsbasis., Lønstigning øget i kommuner og regioner sammenlignet med tredje kvartal, Sammenlignet med det foregående kvartal er lønudviklingen i fjerde kvartal øget med 0,5 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer. For statsansatte aftog lønudviklingen på årsbasis derimod med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg kun 0,4 pct. i samme periode, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,4 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:522, ). Lønnen er dermed også i årets fjerde kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Højest lønvækst i sociale institutioner, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets fjerde kvartal havde de ansatte inden for , sociale institutioner, i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 2,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , kultur og fritid, i staten, som med 0,9 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, Årlig ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015, 4. kvt. 2015,  ,  ,  , - 3. kvt. 2016, - 4. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 130,5, 131,1, 1,7, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 133,3, 134,1, 2,2, 2,4, Bygge og anlæg, 128,6, 129,4, 2,1, 2,2, Handel og transport mv., 127,5, 128,0, 1,3, 1,4, Information og kommunikation, 132,4, 133,1, 1,5, 1,7, Finansiering og forsikring, 141,3, 142,2, 2,3, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 128,6, 129,4, 1,3, 1,5, Erhvervsservice, 131,8, 132,0, 1,8, 1,4, Undervisning og sundhed mv., 126,6, 127,2, 1,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 123,5, 124,9, 1,1, 1,8, Staten i alt, 131,4, 131,5, 1,4, 1,3, Forskning og udvikling, 133,0, 132,7, 1,1, 1,2, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 130,5, 130,5, 2,1, 1,8, Undervisning, 130,2, 130,0, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 131,3, 130,2, 0,8, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 133,5, 134,7, 1,9, 2,4, Rengøring og anden operationel service, 137,6, 139,9, 1,4, 1,5, Kommunal og regional administration, 130,2, 131,1, 1,3, 1,7, Undervisning, 134,4, 135,1, 1,6, 2,0, Sundhedsvæsen, 131,8, 131,9, 1,6, 2,2, Sociale institutioner, 133,0, 134,5, 2,1, 2,9, Kultur og fritid, 135,3, 137,0, 1,6, 2,0, Regioner i alt, 134,2, 134,3, 1,7, 2,2, Kommuner i alt, 132,7, 134,1, 2,0, 2,5, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 4. kvt. 2016, 27. februar 2017 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23390

    NYT: Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

    29. november 2016, I årets tredje kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 1,7 pct. i samme periode, hvilket er det samme som de ansatte i virksomheder og organisationer (i den private sektor). Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,4 pct. på årsbasis. Set i forhold til det foregående kvartal er lønudviklingen uændret i både staten og kommunerne, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i regionerne og aftaget med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer., Forbrugerpriserne steg kun 0,2 pct. i samme periode, I tredje kvartals midterste måned august viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,2 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 382, ). Lønnen er dermed også i årets tredje kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Højest lønvækst i finansiering og industri, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets tredje kvartal havde de ansatte inden for , finansiering og forsikring, med 2,3 pct. De blev efterfulgt af ansatte inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med en årlig stigning på 2,2 pct. i samme periode. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , kultur og fritid, i staten, som med 0,8 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, Årlig ændring,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2015, 3. kvt. 2015,  ,  ,  , - 2. kvt. 2016, - 3. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 130,0, 130,5, 1,8, 1,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 132,6, 133,3, 2,1, 2,2, Bygge og anlæg, 128,8, 128,5, 2,0, 2,1, Handel og transport mv., 127,0, 127,5, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 131,7, 132,4, 1,5, 1,5, Finansiering og forsikring, 140,6, 141,3, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 128,4, 128,6, 1,9, 1,3, Erhvervsservice, 131,4, 131,9, 1,9, 1,8, Undervisning og sundhed mv., 126,6, 126,6, 2,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 123,6, 123,5, 1,1, 1,1, Staten i alt, 130,9, 131,4, 1,4, 1,4, Forskning og udvikling, 132,4, 133,0, 0,7, 1,1, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 129,3, 130,5, 2,0, 2,1, Undervisning, 129,9, 130,2, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 131,3, 131,3, 1,5, 0,8, Kommuner og regioner i alt, 132,7, 133,5, 1,9, 1,9, Rengøring og anden operationel service, 137,2, 137,6, 1,4, 1,4, Kommunal og regional administration, 129,1, 130,2, 1,0, 1,3, Undervisning, 133,2, 134,4, 1,7, 1,6, Sundhedsvæsen, 130,9, 131,8, 1,7, 1,6, Sociale institutioner, 132,7, 133,0, 2,1, 2,1, Kultur og fritid, 134,9, 135,3, 1,6, 1,6, Regioner i alt, 133,2, 134,2, 1,6, 1,7, Kommuner i alt, 132,2, 132,7, 2,0, 2,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2016, 29. november 2016 - Nr. 501, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23389

    NYT: Højtkvalificeredes løn er højest i den private sektor

    2. marts 2022, Blandt lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau var løngabet mellem mænd og kvinder i 2020 størst i den private sektor. Løngabet i den private sektor var for denne gruppe 11,9 pct., den var 3,4 pct. i staten og 11,6 pct. i kommunerne og regionerne set under ét. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau udgør, målt på antal personer omregnet til fuldtid, den største arbejdsfunktionsgruppe og omfatter lønmodtagere med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Af eksempler kan nævnes læger, ingeniører, lærere, arkitekter, advokater, pædagoger, terapeuter, journalister, sygeplejersker og akademikere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Mindre løngab mellem køn i kontor- og kundeservicearbejde, Det mindste løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var hos lønmodtagere i kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor. I den private sektor var løngabet 2,7 pct., den var 5,8 pct. i den statslige sektor, mens den var 6,9 pct. i den kommunale og regionale sektor. , Størst løngab mellem køn i ledelsesarbejde i den private sektor, Det største løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var på 18,4 pct. i forbindelse med ledelsesarbejde i den private sektor. I staten var løngabet mellem mænd og kvinder på 4,0 pct., og den var 16,1 pct. i kommuner og regioner set under ét., Højtkvalificerede lønmodtageres løn er højere i den private sektor, Den største forskel på månedslønnen mellem den private og den offentlige sektor i 2020 findes hos lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau i den private sektor fik 27 pct. mere i løn end tilsvarende lønmodtagere i kommunerne og regionerne og 15 pct. mere end tilsvarende lønmodtagere i staten. I absolutte tal var månedslønnen for de private lønmodtagere 57.100 kr., den var 49.800 kr. for staten og 44.900 kr. for kommunerne og regionerne set under ét. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Kun små forskelle mellem sektorernes aflønning af kontorarbejde, Lønmodtagere med kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor havde i 2020 en gennemsnitlig månedsløn på 39.000 kr., hvilket var ca. 900 kr. mere end sammenlignelige lønmodtagere i staten og ca. 1.100 kr. mere end i kommuner og regioner set under ét., Ledelsesarbejde i den private sektor er bedst lønnet, Det er i den private sektor, at lønmodtagere inden for ledelsesarbejde har den højeste månedsløn sammenlignet med den offentlige sektor. For lønmodtagere i den private sektor var den gennemsnitlige månedsløn 78.000 kr., mens den var 75.400 kr. for lønmodtagere i staten og 62.200 kr. i kommuner og regioner set under ét., Lønstruktur 2020, 2. marts 2022 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2022, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33320

    NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

    29. september 2025, I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her , ikke, korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og , pris8, samt egne beregninger., Størst lønspredning i den private sektor, Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer, Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024,  , Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., Standardberegnet månedsfortjeneste, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Genetillæg, 4 95, 2, 350, 1, 044, 566, Personalegoder, 32, 11, 10, 526, Uregelmæssige betalinger, 1, 074, 1, 318, 672, 1, 361, Pension inkl. ATP, 7, 324, 6, 813, 5, 814, 6, 346, Basisfortjenesten, 42, 906, 39, 974, 36, 605, 45, 104,  , pct., Standardberegnet månedsfortjeneste, 100, 100, 100, 100, Genetillæg, 1, 4,7, 2,4, 1, Personalegoder, 0,1, >0,1, >0,1, 1, Uregelmæssige betalinger, 2,1, 2,6, 1,5, 2,5, Pension inkl. ATP, 14,1, 13,5, 13,2, 11,8, Basisfortjenesten, 82,8, 79,2, 82,9, 83,7, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten, Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024,  , I alt, Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., I alt, 51, 675, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Mænd, 55, 025, 52, 915, 57, 003, 45, 978, 56, 153, Kvinder, 47, 901, 50, 669, 48, 382, 43, 564, 49, 891,  , pct., Lønforskel, 12,9, 4,2, 15,1, 5,2, 11,2, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt., Lønstruktur 2024, 29. september 2025 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51150

    NYT: Størst løngab for par med hjemmeboende børn

    27. oktober 2017, Lønmodtagere (eksklusive unge under 18 år og elever) i Danmark havde i 2016 en gennemsnitlig månedsløn på 40.955 kr. For mænd var den på 43.647 kr. og for kvinder på 37.895 kr. Forskellen på mænd og kvinders løn er størst blandt lønmodtagere i parforhold med hjemmeboende børn, og mindst mellem enlige mænd og enlige kvinder uden børn. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn tjener i gennemsnit 82 pct. af, hvad mænd inden for den samme familietype tjener. Kvinder i parforhold uden børn tjener 86 pct., enlige kvinder med hjemmeboende børn 93 pct. og enlige kvinder uden børn 96 pct. af, hvad mænd i de samme familietyper tjener., Mænd i parforhold med hjemmeboende børn tjener mest, Blandt mændene tjener mænd med hjemmeboende børn mest i gennemsnit, og tilsvarende gælder også for kvinderne. En af forklaringerne på, at der er så stor variation i forskellen på mænd og kvinders løn mellem de fire familietyper er, at mens lønforskellen blandt kvinder i de fire familietyper er lille, så er der omvendt store lønforskelle blandt mænd. Mænd i parforhold med hjemmeboende børn tjener fx 24 pct. mere end enlige mænd uden børn. , Flere mænd i par med hjemmeboende børn i topledelse, 9 pct. af mændene i parforhold med hjemmeboende børn har en topledelses-position, en andel der er omkring tre gange så stor som for kvinder i samme familietype. Ledelsesarbejde er generelt forbundet med toplønninger, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor mænd i parforhold med hjemmeboende børn i gennemsnit har en markant højere månedsløn., Flere kvinder har en arbejdsfunktion på højeste niveau, En større andel af kvinderne har et arbejde, der består af anvendelse af viden på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde ift. mænd. Blandt fx kvinder i par med hjemmeboende børn har omkring halvdelen en arbejdsfunktion på højeste niveau, mens den tilsvarende andel for mændene er ca. en tredjedel. Men også her er mønstret tydeligt - mænds løn er i gennemsnit højere, og forskellen er størst mellem kvinder og mænd blandt par med hjemmeboende børn. , Uddannelsesniveau forklarer ikke løngabsforskellen mellem familietyperne, En større andel blandt kvinderne, end blandt mændene, har enten en mellem- eller lang videregående uddannelse. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn, der har en lang videregående uddannelse, får omkring 80 pct. af den løn, som mænd inden for den samme familietype og med samme uddannelsesniveau får. Lønnen for enlige kvinder uden børn svarer til 90 pct. af mændenes. Forskellen er lidt større mellem familietyperne, blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse, og lidt mindre bland dem med en Ph.d.- og forskeruddannelse., Mænd i parforhold med hjemmeboende børn arbejder oftere heltid, Omkring 96 pct. af mændene i parforhold med hjemmeboende børn arbejder heltid (30 timer pr. uge eller mere). Den tilsvarende andel blandt kvinder er 87 pct. og for enlige mænd og kvinder uden børn gælder det hhv. 90 pct. og 83 pct. , Standardberegnet månedsfortjeneste opdelt på køn og familietyperne enlige uden børn og par med hjemmeboende børn, uddannelses- og arbejdsfunktionsniveau samt arbejdstid. 2016,  , Enlige uden børn, Par med hjemmeboende børn,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , kr., Gennemsnit i alt, 38.090, 36.474, 47.415, 39.025, Uddannelse,  ,  ,  , Ph.d.- og forskeruddannelse, 58.374, 56.771, 64.146, 59.155, Lang videregående , 52.391, 47.401, 64.508, 51.954, Mellemlang videregående, 43.912, 38.305, 53.107, 39.523, Anden uddannelse, 35.121, 33.064, 41.488, 34.167, Arbejdsfunktion ,  ,  , Ledelsesarbejde, 68.255, 56.963, 78.097, 61.353, Arbejde på højeste niveau, 1, 47.415, 41.990, 54.433, 43.601, Arbejde på mellemniveau , 2, 43.518, 38.713, 49.982, 39.547, Andet arbejde, 32.223, 30.598, 35.498, 31.356, Arbejdstid,  ,  ,  , Heltid, 39.000, 37.727, 48.126, 39.944, Deltid, 29.954, 30.699, 32.247, 32.766, Anm.: Lønmodtagergruppen udgør alle lønmodtagere eksklusive unge og elever. , 1, Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område. Fx ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter, kommunikationsmedarbejdere og journalister. , 2, Arbejde der forudsætter viden på mellem niveau. Teknikere, assistenter og lignende funktioner inden for videnskab, ingeniørvirksomhed, jura, information og kommunikation, salg, finansiering, forretningsservice, sundhedsområdet og administration., Lønstruktur 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2018, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24968

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation