Forside

Søgeresultat

Viser resultat 6871 - 6880 af 10281

NYT: Unge fra Vestegnen går direkte videre på studiet

17. maj 2022, Der er stor forskel på, om de unge fortsætter direkte med studierne efter endt studentereksamen i de enkelte kommuner, eller om de vælger at holde et eller flere sabbatår. Studenter fra Vestegnen ligger i den absolutte top, når man ser på, hvem der fra 2021-årgangen straks gik i gang med en ny uddannelse. Ishøj ses på førstepladsen med 36 pct., efterfulgt af Brøndby med 28 pct. og Albertslund med 25 pct. I den modsatte ende ligger forstæderne uden for Aarhus lavest på landsplan; Odder med 5 pct., Favrskov og Skanderborg med 6 pct. af årgangen fra 2021. Hvis man sammenligner forstæderne i Hovedstadsområdet ses den laveste tilslutning til hurtig studiestart blandt studenterne fra Gentofte og Rudersdal med 8 pct. og Egedal med 9 pct., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på studenternes bopæl (CPR) og elevregistret., Indvandrere og efterkommere er hurtigst i gang med uddannelse, At Vestegnen har den højeste andel af unge, der går direkte i gang med en ny uddannelse, kan hænge sammen med, at det også er de kommuner, som har den højeste andel af unge indvandrere og efterkommere. De vælger nemlig i langt højere grad at fortsætte direkte på en uddannelse efter deres studentereksamen. Indvandrere topper, idet 34 pct. af 2021-årgangen er gået direkte i gang med en ny uddannelse. Mændene i lidt højere grad end kvinderne, idet 35 pct. mod 32 pct. for kvinderne var hurtigt i gang. En næsten lige så høj andel af efterkommerne starter umiddelbart på videre studier efter gymnasiet. Her er det hhv. 28 pct. af mændene og 31 pct. af kvinderne. Til sammenligning gælder det kun for 12 pct. af mændene og 10 pct. af kvinderne blandt personer med danske oprindelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet, Mens der under COVID-19-pandemien kunne ses en stigning i andelen af studenter, der valgte at gå direkte videre på et nyt studium efter endt studentereksamen, kan man igen se den stigende tendens til at udsætte studiestarten. Blandt årgangen, der forlod gymnasiet i 2021, er der kun 13 pct., der valgte at forsætte direkte på en uddannelse, hvilket er et fald på 10 pct. i forhold til 2020, hvor det var 15 pct. af årgangen, der gik direkte i gang og et fald på 48 pct. sammenlignet med 2011, hvor 25 pct. fortsatte med det samme. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Især mænd kommer hurtigt i gang med en ny uddannelse, Det er særligt mændene, som starter på en uddannelse lige efter bestået studentereksamen, mens kvinderne i højere grad tager et sabbatår. I 2021 valgte 14 pct. af mændene at gå i gang med en uddannelse efter sommerferien, mens det kun gjaldt for lidt under 13 pct. af kvinderne. Blandt de tidligere årgange ses det dog, at andelen af kvinderne, som er i gang med et studium efter to års sabbatpause er højere, når man sammenligner med mændene. Det kan derfor forventes, at kvinderne fra årgang 2021 i højere grad vil starte på en uddannelse senere, når man sammenligner kønnene. , Universitetet er det mest populære valg blandt studenterne, Universiteterne er det mest populære valg blandt dem, der starter direkte efter studentereksamen. Her startede næsten halvdelen af dem fra 2021-årgangen, som valgte at gå i gang med det samme. Søgningen hertil er relativt stabil i perioden 2011 til 2021, dog med et fald på 4 pct. De mellemlange uddannelser er det eneste uddannelsesniveau, hvor der sker en stigende tilslutning i samme periode. I 2021 startede 29 pct. på en professionshøjskole, hvilket er en stigning på 29 pct. i forhold til 2011. Andelen, der vælger at tage en erhvervsuddannelse direkte efter gymnasiet, er der hvor det største fald kan ses. I 2011 startede 17 pct. på erhvervsuddannelserne, mens det i 2021 kun var 13 pct. Det er et fald på 22 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2021, 17. maj 2022 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. august 2023, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37875

Nyt

NYT: Færre studenter læser videre efter gymnasiet

27. maj 2024, Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue. I 2023 var det 11 pct. af gymnasieeleverne, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter afsluttet studentereksamen. Dette tal er rekordlavt for opgørelsesperioden. Sammenlignet med årgangen af studerende, der læste videre direkte efter gymnasiet for ti år siden, er tallet faldet med 15 procentpoint. Der er dog forskel på, hvor hurtigt de ny-udklækkede studenter går i gang ift. hvilken type gymnasial uddannelse de har afsluttet. I 2023 var 13 pct. af studenterne fra de erhvervsrettede gymnasier i gang med at tage en ny uddannelse, mens det var 10 pct. af studenterne fra det almene gymnasium. Til sammenligning var det hhv. 37 pct. og 22 pct. i 2013. Af de 5.000 studenter, der gik direkte videre i uddannelsessystemet, kom ca. 2/3 fra de almene gymnasier, mens ca. 1/3 kom fra de erhvervsrettede gymnasier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universiteterne tiltrækker flest studerende direkte efter gymnasiet, Samlet set er bachelorstudiet det mest populære valg blandt alle de studenter, der går direkte i gang med et nyt studium. 40 pct. af de nyuddannede gymnasieelever som læser videre vælger det. For de nybagte studenter fra de erhvervsrettede gymnasier, er bacheloren med 43 pct. førstevalget, mens det for de almene studenter med 36 pct. er andetvalget., Mellemlange videregående uddannelser er prioritet på almene gymnasier, De mellemlange videregående uddannelser var den uddannelse, som næstflest nye studenter for årgang 2023 påbegyndte. Tre måneder efter de havde fået studenterhuen, var 30 pct. af dem, der læste videre, i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er igen stor forskel på, hvilke uddannelser der vælges, når det fordeles på, om studenterne har en almen eller erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Blandt studenter fra de almene gymnasier var de mellemlange uddannelser nemlig førstevalget. Her valgte 38 pct. af de studerende, der læste videre, en mellemlang uddannelse, hvorimod det var 18 pct. af årgangen fra de erhvervsrettede gymnasier., Særligt studenter fra erhvervsrettede gymnasier tager erhvervsuddannelse, Samlet set var det 14 pct. af studenterne, som fortsatte i uddannelsessystemet direkte efter gymnasiet, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. For gruppen med en erhvervsrettet studentereksamen var det dog 23 pct., som valgte en erhvervsfaglig uddannelse, mens det var 9 pct. blandt gruppen med en almen studentereksamen, der læste videre straks efter endt uddannelse. Studenter fra de erhvervsrettede gymnasier er altså mere tilbøjelige til at tage endnu en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Minimal forskel på køn når det gælder om at læse direkte videre, Kønsforholdene på de almene og erhvervsrettede gymnasier er forskellige. Af de 46.000 studenter, der blev færdige i 2023, var fordelingen 61 pct. kvinder og 39 pct. mænd på de almene gymnasier, mens det var 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd på de erhvervsrettede. Forskellen er derimod begrænset, når det kommer til kvinders og mænds valg i forhold til at læse videre direkte efter studiet. Blandt de mænd, som havde fået en studentereksamen fra et alment gymnasium, var 10 pct. i gang på en ny uddannelse lige efter gymnasiet, mens det var 9 pct. af kvinderne. Også på de erhvervsrettede gymnasier var lidt flere mænd end kvinder i gang direkte efter studentereksamen. Her var det 13 pct. af mændene i forhold til 12 pct. af kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2023, 27. maj 2024 - Nr. 147, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49004

Nyt

NYT: Frafaldet er højest på erhvervsuddannelserne

30. marts 2022, Frafaldet fra gruppen af erhvervsuddannelser inden for fem år er næsten tre gange så stort som frafaldet fra gruppen af de gymnasiale uddannelser. Af de 42.000 elever der startede på en erhvervsuddannelse i 2016 var 17.000 faldet fra i gruppen inden for fem år. Det er en andel på 40 pct. Til sammenligning var det kun 14 pct. af de 57.000, der startede på en gymnasial uddannelse i 2016, der havde valgt at forlade studiet fem år efter. Frafaldet fra gruppen af erhvervsuddannelser inden for fem år har været stigende i en årrække, men har været stabilt i de sidste tre år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, Flere har højtuddannede forældre i gymnasiet end på erhvervsuddannelserne, Der er stor forskel i forældrenes uddannelsesniveau, når man sammenligner elever, der startede på en erhvervsuddannelse og elever, der begyndte på en gymnasial uddannelse i 2016. I begge tilfælde er en erhvervsuddannelse det hyppigste niveau for forældrenes uddannelse; andelen er dog højere for elever på erhvervsuddannelser. 30 pct. af gruppen, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2016, har forældre, der højest har fuldført en grundskoleuddannelse, mens det kun gælder 13 pct. af gruppen, der startede på en gymnasial uddannelse. Til gengæld har 44 pct. af den gymnasiale gruppe mindst en forælder med en videregående uddannelse, hvor den tilsvarende andel er 22 pct. for gruppen af erhvervs-uddannelser., Kilde: , Særkørsel, fra Danmarks Statistik, Frafaldet på gymnasierne falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger, Elever på erhvervsuddannelserne har et højere frafald fem år efter påbegyndt uddannelse end de elever, som starter på en gymnasial uddannelse - og det gælder uanset deres forældres uddannelsesbaggrund. Blandt gymnasieeleverne varierer frafaldet efter fem år med forældrenes uddannelsesniveau, idet det falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger. Således er frafaldet lavest for dem, hvis forældre har en lang videregående uddannelse (7 pct.) og højest for dem, hvis forældre har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse (23 pct.). Dette er til gengæld ikke tilfældet for gruppen, der vælger en erhvervsuddannelse. Hvis man kigger på 2016-årgangen, er andelen, der afbryder en erhvervsuddannelse inden for fem år, lavest for de elever, hvis forældre har en erhvervsuddannelse (38 pct.), og højest for de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse (49 pct.). , På de gymnasiale uddannelser sker frafaldet tidligt, Der er stor forskel på, hvornår frafaldet sker på de to grupper af ungdomsuddannelser. Især på de gymnasiale uddannelser sker frafaldet fra uddannelsesgruppen tidligt. Her skete 55 pct. af frafaldet på 2016-årgangen det første år. For gruppen af de erhvervsfaglige uddannelser var det 35 pct. af dem, som valgte at afbryde deres uddannelse, der gjorde det første år. Sammenligner man køn i forhold til frafald for årgangen, der startede på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse i 2016, kan man se en forskel. Mænd havde en større tendens til frafald fra gruppen af gymnasiale uddannelser. På de erhvervsfaglige uddannelser var det derimod kvinderne, der havde den største andel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2020/2021, 30. marts 2022 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36429

Nyt

NYT: Hver tiende ung er ikke i job eller under uddannelse

26. april 2017, 10,5 pct. af de unge mellem 16 og 24 år var i november 2015 hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, og denne andel varierer markant mellem landets kommuner. Andelen af unge uden for beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. I november 2015 var det særligt kommuner på Vest-og Sydsjælland samt Lolland og Samsø, som havde en høj NEET-indikator, mens kommuner med lave indikatorer især var koncentreret omkring hovedstadsområdet. Følges de unge over tid, viser det sig, at godt halvdelen af NEET-gruppen fra 2008 syv år senere var i uddannelse eller beskæftigelse, mens lidt under halvdelen var ledige eller uden for arbejdsstyrken., Mere end dobbelt så høj NEET, -, indikator i Odsherred som i Rudersdal, I Rudersdal Kommune udgjorde NEET, -, indikatoren for de 16-24-årige 7,6 pct. i november 2015, og Rudersdal var dermed kommunen med den laveste andel af unge, der hverken var i beskæftigelse eller uddannelse. Odsherred Kommune havde den højeste andel med en indikator på 16,7 pct. Med en forskel på 9,1 procentpoint var indikatoren for de unge i Odsherred dermed mere end dobbelt så høj som for de unge i Rudersdal. , Andelen af unge mænd uden for beskæftigelse og uddannelse er højest, I november 2015 var 70.000 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Det svarer til en NEET, -, indikator på 10,5 pct. på landsplan. Det er en stigning på 0,8 procentpoint siden november 2008, hvor indikatoren udgjorde 9,7 pct. Det er i højere grad de unge mænd end de unge kvinder, der er i NEET, -, gruppen. I 2015 var NEET-indikatoren for 16-24-årige mænd 10,9 pct., mens den for kvinderne var 10,1 pct. Finanskrisen, som medførte en generel nedgang i beskæftigelsen fra 2008 til 2009, betød at NEET-indikatoren særligt for de unge mænd steg markant i samme periode. Fra 2008 til 2009 steg NEET-indikatoren for de 16-24-årige mænd fra 10,1 til 11,8 pct., mens indikatoren for kvinderne steg fra 9,2 til 10,0 pct. , Størst spring i NEET-indikator fra 18 til 19 år, NEET, -, indikatoren stiger generelt frem til 20 års alderen, og er lavest for de 16-årige, hvor indikatoren i 2015 udgjorde 3,8 pct. Den største forskel ses mellem aldersgrupperne 18 og 19 år. I 2015 var indikatoren 6,4 pct. for de 18-årige og 11,0 pct. for de 19-årige. Fra 2008 til 2015 steg NEET-indikatoren for de 19-24-årige, mens den faldt for de 16-18-årige. Både i 2008 og 2015 var det hos de 24-årige, man så den største andel i NEET-gruppen., Indikator for risiko for social eksklusion og fattigdom, NEET-indikatoren angiver, hvor stor en del af unge i en given aldersgruppe der står uden for beskæftigelse og uddannelse og på den baggrund er i risiko for social eksklusion og fattigdom. Da det således er en indikator for risiko, er det relevant over tid at belyse, hvordan det går de unge, som er i denne risikogruppe. , 56 pct. af NEET-gruppen er i beskæftigelse eller uddannelse syv år senere, For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, og som i 2015 stadig havde bopæl i Danmark, ses en markant ændring i deres aktivitet. Mere end halvdelen af NEET-gruppen i 2008 var i 2015 enten i beskæftigelse eller under uddannelse. De resterende 44 pct. , stod i 2015 uden for beskæftigelse og uddannelsesaktivitet. Blandt dem uden for beskæftigelse og uddannelse var 30 pct. på kontanthjælp eller introduktionsydelse, mens 24 pct. var på førtidspension., Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2015, 26. april 2017 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, tema, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28511

Nyt

NYT: 39 pct. falder fra på erhvervsuddannelserne

19. marts 2018, Ændret 19. marts 2018 kl. 10:30, Der var desværre fejl i tallene til anden og tredje figur ved offentliggørelsen. Figurerne og tilhørende tekst er revideret. Revisioner er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Af de 50.000 studerende der i 2012 påbegyndte en erhvervsuddannelse, var 39 pct. i løbet af fem år holdt op på deres uddannelser uden at have fuldført en erhvervsuddannelse. 9 pct. var stadig i gang, mens 52 pct. havde fuldført en erhvervsuddannelse. I gruppen af gymnasiale uddannelser var fem-års-frafaldet betydeligt mindre, nemlig 15 pct. Blandt de videregående uddannelser faldt fem-års-frafaldet jo højere uddannelsesniveauet var. I gruppen af korte videregående uddannelser var fem-års-frafaldet 31 pct., mens gruppen af mellemlange og bacheloruddannelser havde et fem-års-frafald på hhv. 22 pct. og 24. pct. Fem-års-frafaldet i gruppen af kandidatuddannelser var 13 pct. og 9 pct. i gruppen af ph.d. uddannelser., Efter fem år er der stadig studerende, som er i gang i uddannelsesgrupperne, Opgørelserne i denne artikel stammer fra overgangsregistret, som ser på grupper af uddannelser i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter fem år, og uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. I alle uddannelsesgrupper var der studerende, der efter start i gruppen i 2012 fortsat var i gang fem år efter. Frafald såvel som gennemførelse vil derfor ændre sig, hvis man betragter det over en længere periode., Fem-års-frafaldet er steget i næsten alle uddannelsesgrupper, Fra 2008 til 2012 er fem-års-frafaldet steget for alle uddannelsesgrupper bortset fra , korte videregående uddannelser, og Ph.d. og forskeruddannelser. Stigningen i fem-års-frafaldet er størst i gruppen af erhvervsuddannelser, hvor tilgangsårgang 2008 havde et fem-års-frafald på 3, 2, pct., mens det for 2012-årgangen var steget til 39 pct. I gruppen af , bachelor-, og kandidatuddannelser er frafaldet efter fem år steget med hhv, . 5, pct. point og 4 pct. point for de studerende, som startede i hhv. 2008 og 2012. Kun i gruppen , af korte videregående uddannelser, og Ph.d. og forskeruddannelser er frafaldet efter fem år faldet lidt., På , korte videregående uddannelserne, sker frafaldet tidligt, Der er stor forskel på, hvornår frafaldet sker i de forskellige uddannelsesgrupper. I gruppen af , korte videregående uddannelser, fandt den største del af fem-års-frafaldet sted i løbet af det første år, mens gruppen af Ph.d. og forskeruddannelser havde den laveste andel af fem-års-frafaldet allerede efter et år., Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2016/2017, 19. marts 2018 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27945

Nyt

NYT: Udenlandsk finansiering til 6 ud af 10 danske spillefilm

8. november 2021, Over halvdelen af de danske spillefilm produceres med medfinansiering fra udlandet. Det viser Danmarks Statistiks nye statistik om økonomien i danske spillefilm, som er baseret på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut. I løbet af perioden 2010-2018 fik 107 ud af 181 spillefilm, svarende til 59 pct., udenlandsk medfinansiering. Andelen af danske spillefilm, der modtog midler fra udlandet, varierede fra år til år. I 2011 og 2016 blev 71 pct. af filmene delvist finansieret fra udlandet, hvilket var den højeste andel i perioden. 37 pct. modtog udenlandsk finansiering i 2012, hvilket var den laveste andel i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, Hvad viser statistikken om økonomien i danske spillefilm?, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at beskrive de økonomiske rammer for produktionen af danske spillefilm. På nuværende tidspunkt viser statistikken de samlede omkostninger, hvordan spillefilmene er finansieret, og hvad pengene er blevet brugt til. Fra 2022 vil statistikken også belyse indtægterne fra bl.a. biografvisninger, tv-visninger og streaming. Danske spillefilm er i denne sammenhæng defineret som fiktionsfortællinger af mindst 75 min. varighed, der er produceret af en dansk hovedproducent, og som har modtaget produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut gennem Konsulent- eller Markedsordningen. De støttede filmproduktioner udgør årligt mellem 73 og 95 pct. af alle danske filmproduktioner og mellem 85 og 99 pct. af samtlige solgte biografbilletter til danske spillefilm. , Der blev brugt 3,6 mia. kr. på dansk spillefilmsproduktion i 2010-2018, Der blev i alt brugt 3,6 mia. kr. på produktionen af 181 danske spillefilm i perioden 2010-2018. Det svarer til, at hver film i gennemsnit kostede 19,9 mio. kr. at producere. De gennemsnitlige produktionsomkostninger voksede i perioden 2010-2014 fra 17,5 mio. kr. i 2010 til 23,6 mio. kr. i 2014, som er det år, hvor de gennemsnitlige omkostninger toppede. De følgende år faldt omkostningerne pr. film, og med en gennemsnitlig produktionspris på 16,1 mio. kr. var 2017 det laveste år. I 2018 var produktionsomkostningerne vokset til 22,3 mio. kr. pr. film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmomk1, Hver femte filmkrone kommer fra udlandet, Ud af de 3,6 mia. kr., der blev investeret i produktionen af danske spillefilm i perioden 2010-2018, bidrog offentlige institutioner i Danmark, fx DR og Det Danske Filminstitut, samt danske private investorer tilsammen med 2,9 mia. kr. Det svarer til, at 4 ud af 5 kr. kom fra Danmark, mens den sidste filmkrone kom fra udlandet. Andelen af dansk finansiering var nedadgående i perioden 2010-2014, mens den i perioden 2015-2018 har varieret mellem 71 og 89 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, Økonomien i danske spillefilm 2018, 8. november 2021 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Økonomien i danske spillefilm, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47287

Nyt

NYT: En ud af fem filmkroner kommer fra udlandet

19. december 2022, Der blev i perioden 2010-2020 produceret danske spillefilm for 4,5 mia. kr. Offentlige institutioner i Danmark, som fx DR og Det Danske Filminstitut samt danske private investorer finansierede 3,5 mia. kr. af produktionsomkostningerne svarende til 79 pct. i gennemsnit. De resterende 21 pct. kom fra udlandet. Her har udenlandske offentlige institutioner og fonde fx via Nordisk Film & TV-fond, Eurimages mv. stået for 52 pct. af finansieringen, mens udenlandske private investorer, producenter og co-producenter udgjorde 26 pct. Salg af distributionsrettigheder i udlandet i form af fx tv-visning og streaming stod for de resterende 22 pct. Størrelsen af udenlandsk medfinansiering varierer fra år til år og afhænger af hvilke film, der bliver produceret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, Udenlandsk medfinansiering til 6 ud af 10 danske spillefilm, I 2020 havde 20 danske spillefilm premiere. Produktionen af de 20 film kostede 475 mio. kr., hvoraf 115 mio. kr. af finansieringen kom fra udlandet, svarende til 24 pct. Blandt de 20 premierefilm fra 2020 havde 14 modtaget midler fra udlandet. Det samme billede gjorde sig gældende i tiårsperioden 2010-2020, hvor mellem 52 og 71 pct. af filmene havde modtaget udenlandsk medfinansiering. Med 37 pct. var det kun i 2012 at under halvdelen af filmene havde modtaget udenlandsk medfinansiering. I løbet af hele perioden fik 130 ud af 220 spillefilm udenlandsk medfinansiering, svarende til et gennemsnit på 59 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, I gennemsnit koster en film 20,3 mio. kr. at producere, Der er i alt blevet brugt 4,5 mia. kr. på produktion af 220 danske spillefilm i perioden 2010-2020. Det svarer til, at hver film i gennemsnit kostede 20,3 mio. kr. at producere. Film med premiere i 2020 kostede 23,5 mio. i gennemsnit, hvilket er de højeste produktionsomkostninger pr. film siden 2014. Lønomkostningerne udgjorde 56 pct. af de totale omkostninger i 2020. I perioden 2010-2020 varierede andelen af lønomkostninger mellem 42 og 57 pct., og i gennemsnit var andelen 51 pct., mens de resterende 49 pct. dækker omkostninger for fx manuskript, udstyr, kostume og sminke, studie, location, transport og logi, musik, forsikring, lancering og administration., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmomk1, Fra 2023 vil statistikken også belyse indtægter, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at belyse de økonomiske rammer for produktionen af danske spillefilm. På nuværende tidspunkt viser statistikken de samlede omkostninger, hvordan spillefilmene er finansieret, og hvad pengene er blevet brugt til. Fra 2023 vil statistikken som noget nyt ligeledes belyse indtægterne fra bl.a. biografvisninger, tv-visninger og streaming. , Økonomien i danske spillefilm 2019 og 2020, 19. december 2022 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. august 2023, Alle udgivelser i serien: Økonomien i danske spillefilm, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47288

Nyt

NYT: Unge nord for København uddanner sig mest

19. maj 2015, Af de elever, som i 2004 afsluttede grundskolen, har 47 pct. enten fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse. Andelen er højest i kommunerne nord for København - med udgangspunkt i, hvor eleverne havde bopæl i, da de afsluttede grundskolen. Gentofte havde en andel på 72 pct., Lyngby-Taarbæk 71 pct., Rudersdal 68 pct. og Allerød 64 pct. Den absolutte topplacering findes på Fanø med hele 76 pct., men andelen er dog baseret på små tal. I den modsatte ende ligger elever, som havde bopæl på Samsø, med 30 pct., Stevns 32 pct., Odsherred 33 pct. og Vesthimmerland med 34 pct., Færre drenge end piger ender med en videregående uddannelse, På landsplan er 43 pct. af de afgangselever fra grundskolen i 2004, som ti år senere har fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse, drenge. Kun i fire kommuner er andelen af drenge større end piger: Læsø med en drengeandel på 60 pct., Glostrup 53 pct., Dragør 51 pct. og Hillerød 50 pct. Andelen af drenge er lavest på Langeland med 31 pct., Nyborg 33 pct., Samsø 33 pct. og Odder 34 pct., Samfundsvidenskab mest populært på universitetsuddannelserne, Blandt den del af afgangsårgang 2004 fra grundskolen, som ti år senere var i gang med eller havde fuldført en universitetsuddannelse, havde 38 pct. valgt en uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Andenpladsen indtages af humaniora med 21 pct., mens 11 pct. har valgt en naturvidenskabelig universitetsuddannelse, og 11 pct. har valgt en teknisk videnskabelig uddannelse som fx civilingeniør., Uddannelsesstatus ti år senere for afgangsårgang fra grundskolen 2004, , I gang med en uddannelse, Har fuldført en uddannelse, Har afbrudt en uddannelse, Ej , påbegyndt, , personer, I alt, 18, 435, 31, 925, 7, 937, 2, 866, Forberedende uddannelser, 29, -, 142, -, Gymnasiale uddannelser, 252, 3, 052, 924, -, Erhvervsfaglige grundforløb, 818, -, 4, 727, -, Erhvervsfaglige uddannelser, 2, 508, 15, 034, 1, 905, -, Adgangsgivende uddannelsesforløb, 30, 60, 34, -, Korte videregående uddannelser, 811, 1, 617, 47, -, Mellemlange videregående uddannelser, 4, 343, 7, 164, 102, -, Bacheloruddannelser, 2, 072, 759, 55, -, Lange videregående uddannelser, 7, 572, 4, 239, 1, -, Uoplyst mv., -, -, -, 2, 866, Anm.: Fuldført forberedende uddannelse og erhvervsfaglige grundforløb regnes ikke for en fuldført uddannelse., Afgangsårgange fra grundskolen fordelt efter uddannelsesstatus ti år senere, , I gang med en uddannelse, , Har fuldført en uddannelse, , Har afbrudt en uddannelse, , Ej påbegyndt, , , personer, pct., , personer, pct., , personer, pct., , personer, pct., 2000, 14, 526, 26,8, , 29, 557, 54,6, , 7, 523, 13,9, , 2, 537, 4,7, 2001, 15, 719, 27,4, , 30, 500, 53,2, , 8, 304, 14,5, , 2, 784, 4,9, 2002, 16, 606, 29,3, , 29, 881, 52,6, , 7, 631, 13,4, , 2, 640, 4,7, 2003, 17, 515, 29,4, , 31, 302, 52,5, , 8, 211, 13,8, , 2, 603, 4,4, 2004, 18, 435, 30,1, , 31, 925, 52,2, , 7, 937, 13,0, , 2, 866, 4,7, Afgangsårgange fra gymnasiet fordelt efter uddannelsesstatus fem år senere, , I gang med en uddannelse, , Har fuldført en uddannelse, , Har afbrudt en uddannelse, , Ej påbegyndt, , , personer, pct., , personer, pct., , personer, pct., , personer, pct., 2005, 18, 736, 57,7, , 9, 443, 29,1, , 1, 956, 6,0, , 2, 341, 7,2, 2006, 19, 110, 61,4, , 8, 169, 26,2, , 1, 693, 5,4, , 2, 174, 7,0, 2007, 20, 329, 63,4, , 7, 972, 24,9, , 1, 671, 5,2, , 2, 105, 6,6, 2008, 21, 515, 65,4, , 7, 970, 24,2, , 1, 566, 4,8, , 1, 838, 5,6, 2009, 22, 921, 64,9, , 8, 885, 25,2, , 1, 815, 5,1, , 1, 700, 4,8, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2014, 19. maj 2015 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23400

Nyt

Agurketiden i tørre tal

Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-19-agurken-i-tal

Bag tallene

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-01-15-eud-transport-logistik

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation