Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 6431 - 6440 af 10281

    NYT: Ofre for anmeldte forbrydelser stiger fortsat

    18. marts 2024, I 2023 var der 70.578 ofre for anmeldte forbrydelser. Det svarer til en stigning på 4 pct. i forhold til 2022, hvor der var 67.989 ofre for anmeldte forbrydelser. Stigningen er hovedsageligt sket inden for kategorierne ejendomsforbrydelser og andre forbrydelser. Der var 6 pct. flere anmeldte ofre for ejendomsforbrydelser, hvoraf den største stigning kunne ses blandt ofre for afpresning og åger. Ejendomsforbrydelser omfatter bl.a. tyveri og røveri. Blandt ofre for andre forbrydelser var stigningen på 56 pct., hvilket især skyldtes flere ofre i forbindelse med overtrædelse af tilhold. Kategorien andre forbrydelser omfatter ud over overtrædelse af tilhold bl.a. freds- og æreskrænkelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Flest er ofre for voldsforbrydelser, Af de 70.578 ofre som var registreret hos politiet i 2023 var flest ofre for en voldsforbrydelse, som udgjorde 44 pct. af alle ofrene. Ofre for ejendomsforbrydelser udgjorde 38 pct. Derudover var 8 pct. af ofrene udsat for seksualforbrydelser, mens 10 pct. var ofre for andre forbrydelser. Hvilke forbrydelser, der fylder mest i offerstatistikken, har ændret sig over tid. I perioden frem til 2019 var ejendomsforbrydelser den type forbrydelse som flest ofre havde været udsat for. Fra og med 2020 har ofre for voldsforbrydelser været dominerende og udgjort 44-47 pct., Forskel på kønnene, I 2023 var 53 pct. af ofrene for anmeldte forbrydelser kvinder, mens 43 pct. var mænd. Derudover var 4 pct. registreret med uoplyst køn. Der er markante forskelle på ofrenes køn inden for bestemte forbrydelser. Det gælder seksualforbrydelser og kategorien andre forbrydelser, hvor hhv. 90 pct. og 81 pct. var kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Ofre i regionerne, F, ordelingen af ofre på overtrædelsestyperne er forskellig alt efter, hvilken del af landet, man betragter. I alle andre regioner end Region Hovedstaden var det voldsforbrydelser, som størstedelen af ofrene havde været udsat for. I Region Syddanmark var det 61 pct. af ofrene, mens det samme gjaldt for 51 pct. af ofrene i Region Midtjylland. I Region Hovedstaden havde størstedelen, 51 pct., af ofrene derimod været udsat for en ejendomsforbrydelse i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Ofre for kriminalitet 2023, 18. marts 2024 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48200

    Nyt

    NYT: Fald i ofre for anmeldte forbrydelser

    19. marts 2025, I 2024 var der 63.726 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser. Det svarer til et fald på 10 pct. i forhold til 2023. En stor del af faldet skyldes, at kategorien , tyveri fra taske/bagage, er udgået, som en selvstændig overtrædelsestype. Men ser man bort fra de næsten 5.000 ofre for tasketyverier, der blev registreret i 2023, er der stadig et fald i ofre for de øvrige overtrædelsestyper på 3 pct. Faldet kan ses inden for alle kategorier; 190 færre ofre for seksualforbrydelser, 1.014 færre ofre for voldsforbrydelser og 467 færre ofre for andre forbrydelser i 2024 i forhold til 2023. Sammenlignes ejendomsforbrydelser for 2023 og 2024, eksklusiv tyveri fra taske/baggage, er der i alt 361 færre ofre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Flest er ofre for voldsforbrydelser, 47 pct. af ofrene i 2024 havde været offer for en voldsforbrydelse. Voldsforbrydelser omfatter bl.a. , simpel vold, (12.109), , vold mod offentlig myndighed, (7.534) og , trusler på livet, (5.107). Voldsforbrydelser omfatter også , manddrab og forsøg på manddrab, (183), hvoraf der var 45 drabsofre i 2024, samt , psykisk vold mv., (937), hvoraf 314 havde været udsat for stalking., Ofre i regionerne, F, ordelingen af ofre på overtrædelsestyperne er forskellig alt efter, hvilken del af landet, man betragter. Region Hovedstaden skiller sig ud, idet størstedelen af ofrene, 48 pct., havde været udsat for en ejendomsforbrydelse i 2024. I de øvrige regioner havde størstedelen af ofrene været udsat for voldsforbrydelser. I Region Syddanmark var det 68 pct. af ofrene, mens det samme gjaldt for 62 pct. af ofrene i Region Nordjylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Ofrenes alder, Aldersgruppen med den største andel af ofre er de 20-29-årige, med en andel på 22 pct. Denne aldersgruppe har en høj andel af ofre inden for alle overtrædelsestyper, men med en overvægt af ofre for ejendomsforbrydelser, herunder særligt , afpresning, . De 30-39-årige har en stor andel af ofre for , stalking, (28 pct.),, overtrædelse af tilhold, (27 pct.) og , psykisk vold, (27 pct.). De ældste ofre er typisk ofre for ejendomsforbrydelser, mens børn og unge oftere er ofre for seksualforbrydelser end for andre typer forbrydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Forskel på kønnene, I 2024 var 52 pct. af ofrene for anmeldte forbrydelser kvinder, mens 44 pct. var mænd. Derudover var 4 pct. registreret med uoplyst køn. For de 15-24-årige er de fleste ofre mænd., Ofre for kriminalitet 2024, 19. marts 2025 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51050

    Nyt

    NYT: Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

    14. marts 2018, Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. Indikatoren beskriver udsatte unge, som kan være i risiko for social eksklusion og fattigdom., Hver fjerde udsat ung er på kontanthjælp eller førtidspension otte år senere, Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016., 12.000 flere unge uden job eller under uddannelse i 2016 end i 2008, I november 2016 var 68.900 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, hvilket svarer til, at NEET-indikatoren var på 10,2 pct. Dermed var der 12.000 flere unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, end i 2008. Udviklingen svarer til en stigning i NEET-indikatoren på 0,5 procentpoint fra 2008 til 2016. , Højest NEET-indikator på Samsø - lavest i Egedal, Det var særligt kommunerne Samsø, Lolland, Odsherred og Langeland, som havde en høj NEET-indikator i 2016. Kommuner med lave NEET-indikatorer var koncentreret omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den højeste NEET-indikator var i Samsø Kommune med en andel på 18,9 pct., mens den laveste var i Egedal Kommune med en andel på 7,6 pct., Tal for NEET-indikatoren i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres tal for NEET-indikatoren i statistikbanken, hvor bl.a. NEET-indikatoren fordelt efter bopælskommune kan findes., Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016, 14. marts 2018 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, tema, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30249

    Nyt

    NYT: Flere studenter går videre på EUD i Nordjylland

    17. maj 2021, Der var stor forskel i de unges uddannelsesvalg i 2020 i de enkelte regioner. Jo længere væk fra Hovedstaden, jo større var den andel, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse (EUD) direkte efter studentereksamen. Region Nordjylland, hvor 22 pct. af de nybagte studenter valgte at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, havde således en andel, der var tre gange så stor som Region Hovedstaden med dennes andel på 7 pct. Uanset region er det dog bacheloruddannelser, som udgør den største andel af uddannelsesvalg i 2020 blandt de nye studenter. Den højeste andel fandtes i Region Hovedstaden. Her havde 57 pct. af de nybagte studenter, der gik direkte i gang med studierne, valgt at starte på en bacheloruddannelse. Til sammenligning lå Region Syddanmark lavest med en andel på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Færrest starter direkte på uddannelse i Region Midtjylland, Andelen, der valgte at fortsætte direkte på en uddannelse tre måneder efter studentereksamen er i hus, var lavest i Region Midtjylland. Her var det kun 11 pct. af studenterne, der var i gang med deres nye uddannelse. I den anden ende af skalaen ligger i Region Sjælland og Region Nordjylland med lidt over 16 pct., der var gået i gang med en uddannelse. I Region Syddanmark og Region Hovedstaden fortsatte hhv. 15 og 16 pct. direkte videre på en uddannelse. Region Midtjylland skiller sig derved ud fra de andre regioner med en noget lavere andel, der gik direkte i gang efter gymnasiet. Region Midtjylland har desuden haft den mindste andel af studenter, der fortsætter direkte på ny uddannelse de seneste 15 år med 2009 og 2014 som undtagelserne. , Størst stigning i andel med direkte studiestart i Region Sjælland, Region Sjælland var den region, der havde den største ændring i forhold til andelen af studenter, der gik direkte i gang i 2019 - en stigning på 2 procentpoint fra 14 pct. i 2019 til 16 pct. i 2020. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var der derimod ingen ændringer. I Region Syddanmark og Region Hovedstaden var der en stigning på 1 procentpoint fra hhv. 14 og 15 pct. i 2019.   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Flere går direkte i gang med ny uddannelse i corona-året, Andelen af studenter, der valgte at gå i gang med en ny uddannelse straks efter gymnasiet, er faldet støt i en årrække, men i 2020 var der en stigning på 6 pct. af studenter, der valgte at starte på deres studier direkte efter gymnasiet. I 2020 var det 14,5 pct., der var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet, hvilket er en stigning på næsten 1 procentpoint i forhold til 2019, hvor 13,7 pct. af studenterne gik direkte videre til et nyt studie. Hovedparten af de nybagte studenter valgte dog fortsat at tage et sabbatår. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2020, 17. maj 2021 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33165

    Nyt

    NYT: Storbybørn fravælger erhvervsuddannelserne

    18. maj 2017, Alle de store bykommuner ligger under landsgennemsnittet, når man ser på andelen af unge, der enten har gennemført eller er i gang med en erhvervsuddannelse, fem år efter de har forladt grundskolen. I 2016 havde København en andel på 15 pct., Aarhus 16 pct., Odense 19 pct. og Aalborg 21 pct. Aalborg ligger dog tæt på landsgennemsnittet på 22 pct., men kommunen har den laveste andel i Region Nordjylland, hvor gennemsnittet er 26 pct. Det er således især børn, som vokser op i kommuner i tyndt befolkede områder, der vælger at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Mere end hver tredje af de unge i Norddjurs og Kerteminde Kommune er i gang med eller har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse fem år efter grundskolen. Til sammenligning er det mindre end hver tiende i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Tårbæk., Gymnasiet er i stigende grad den fortrukne uddannelse efter grundskolen, I 2016 havde 81 pct. af dem, der et år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, valgt en gymnasial uddannelse, hvilket er en stigning på 11 procentpoint siden 2006. Erhvervsuddannelserne bliver derimod i stigende grad valgt fra. I 2016 var 17 pct. af de igangværende elever, som havde færdiggjort grundskolen året før, i gang med en erhvervsuddannelse. Det er tæt på en halvering i forhold til 2006, hvor tilsvarende andel var 31 pct., Erhvervsuddannelserne tiltrækker drenge, Der er en ret stabil kønsforskel, når man ser på de unge, som er i gang med en uddannelse et år efter afgang fra grundskolen, og som har valgt at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Erhvervsuddannelser tiltrækker omtrent dobbelt så mange drenge som piger. I 2016 var andelen af drenge, der var i gang med en uddannelse et år efter grundskolen, og som havde valgt en erhvervsuddannelse 23 pct., mens den var 11 pct. for pigerne. Til sammenligning var andelen af igangværende elever, der havde valgt erhvervsuddannelserne 39 pct. drenge og 22 pct. piger i 2006. , Drenge falder oftere ud af uddannelsessystemet, Det er særligt drenge, der afbryder deres uddannelse eller ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. I 2016 havde 10 pct. af drengene afbrudt deres uddannelse det første år, efter de færdiggjorde grundskolen. Det samme gjorde sig gældende for 7 pct. af pigerne. Derudover er 9 pct. af drengene ikke kommet i gang med en uddannelse et år, efter de færdiggjorde deres grundskole i 2015. Det tilsvarende gælder for 8 pct. af pigerne., Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2016, 18. maj 2017 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24088

    Nyt

    NYT: Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet

    13. maj 2020, Andelen af studenter, der vælger at gå i gang med en ny uddannelse straks efter gymnasiet, falder støt. I 2019 var det kun 14 pct. af de 48.700 unge, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. Til sammenligning var det 15 pct. af studenterne, som gik direkte videre til et nyt studie i 2018 og 24 pct. fem år før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, ., Kvinder udskyder studiestart i højere grad end mænd, Det er især mændene, som starter med det samme, mens kvinderne i lidt større grad udskyder studiestarten efter gymnasiet. I 2019 valgte 13 pct. af kvinderne at fortsætte direkte på en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 15 pct. af mændene. For de tidligere årgange gælder det dog, at andelen af kvinder, der er i gang med en ny uddannelse er større, når man sammenligner to år efter gymnasiet blev færdiggjort. Det er derfor forventeligt, at kvinderne fra årgang 2019 i højere grad end mændene er i gang med et nyt studie, når de er færdige med at tage sabbatår.  , Studenter fra erhvervsrettede gymnasiale uddannelser er hurtigere i gang, Af de studenter, der i 2019 blev færdige med en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, var 19 pct. i gang med en uddannelse tre måneder senere. Det samme gjorde sig gældende for 12 pct. af studenterne fra de alment gymnasiale uddannelser. Der har længe været en højere andel blandt studenter fra et erhvervsgymnasium, der starter direkte på en ny uddannelse, når man sammenligner med studenter fra det almene gymnasium. Forskellen bliver dog mindre og mindre. I 2009 var andelen der startede hurtigt på en ny uddannelse 100 pct. højere end det almene gymnasie, mens den i 2019 kun var 65 pct. højere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, ., Unge fra erhvervsgymnasierne vælger i højere grad EUD efter gennemførsel, De unge, som har valgt at tage en HTX eller en HHX på et erhvervsgymnasium, vælger i højere grad at tage en dobbelt ungdomsuddannelse. I 2019 var 23 pct. af dem, der valgte at starte direkte efter studenterhuen var i hus, i gang med en erhvervsuddannelse. Til sammenligning gjaldt det kun for 9 pct. af de unge, som havde gennemført en almen gymnasial uddannelse. Til gengæld vælger de unge, som har taget STX eller HF, at starte på en professionsuddannelse. Hele 35 pct. af dem var i gang med en uddannelse tre måneder efter gymnasiet, mens det kun gjaldt for 16 pct. af de unge med en erhvervsgymnasial uddannelse bag sig. Generelt gælder det dog for de hurtige startere, at den største del søger mod universitetet. I 2019 havde hhv. 45 og 44 pct. fra erhvervsgymnasierne og de almene gymnasier valgt at starte på en bachelor uddannelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, ., Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2019, 13. maj 2020 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30691

    Nyt

    NYT: Færre studenter går direkte til videregående studier

    17. maj 2018, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddannelse i 2017, valgte ikke at fortsætte direkte på en uddannelse. Til sammenligning var det 84 pct., der ikke fortsatte direkte videre i 2016 og 83 pct. i 2007., Flere mænd kommer hurtigt i gang, flere kvinder er i gang efter to år, I 2015 valgte 17 pct. af kvinderne at fortsætte direkte på en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 19 pct. af mændene. Hvis man ser på situationen to år senere, har billedet vendt sig. Fra 2015-årgangen var 73 pct. af kvinderne i gang med en uddannelse i efteråret 2017, mens det samme kun gjaldt for 67 pct. af mændene. De sidste par år ses der for begge køn en stigning i andelen, der ikke er i gang med en uddannelse, to år efter gymnasiet blev færdiggjort.  , Hurtige startere søger mod universitetet, Universiteterne og professionshøjskolerne er de mest søgte uddannelsessteder direkte efter en gymnasial uddannelse. Tre ud af fire vælger at starte på en bacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Det er også de uddannelsesniveauer, der ses en stigende søgning til, idet andelen, der har påbegyndt en bacheloruddannelse, er steget fra 45 pct. i 2007 til 49 pct. i 2017, mens andelen, der er startet på de mellemlange videregående uddannelser, i samme periode er steget 6 procentpoint til 24 pct. i 2017. Andelen, der vælger at tage en erhvervsuddannelse direkte efter gymnasiet, er derimod markant faldende. I 2007 startede 25 pct. på erhvervsuddannelserne, mens det i 2017 kun var 14 pct. De korte videregående uddannelser har ligget stabilt i perioden med en andel på 11 til 13 pct., Professionshøjskolerne er blevet populære hos mændene, Der er sket et skift i, hvilke uddannelser de to køn vælger efter gymnasiet. Flere mænd vælger nu de mellemlange uddannelser, mens andelen, som vælger en bacheloruddannelse ligger stabilt. I perioden 2007 til 2017 er mellem 50-52 pct. startet på universitetet hvert år, mens andelen, som er startet på en mellemlang uddannelse er steget fra 13 pct. i 2007 til 20 pct. i 2017. For kvinder er det derimod anderledes. Her ses der i samme periode både en 6 procentpoints stigning i andelen, der startede på en bacheloruddannelse og på en mellemlang videregående uddannelse. I 2017 valgte 47 pct. af kvinderne valgte at starte direkte på en bacheloruddannelse, mens 21 pct. startede på en mellemlang videregående uddannelse. , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2017, 17. maj 2018 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26817

    Nyt

    NYT: Få studenter læser videre lige efter gymnasiet

    23. juni 2025, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse. Det er et markant fald, hvis man sammenligner med årgangen fra 2014, hvor hver fjerde gik direkte videre på et nyt studium. Andelen, som fortsætter studierne direkte efter deres studentereksamen, har været faldende hvert år, hvis 2020-årgangen, som var påvirket af covid-restriktionerne, undtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Færre studenter i gang efter et og to sabbatår, Den samme tendens gør sig også gældende for tidligere årgange. Af 2023-årgangen var 27 pct. i gang med en ny uddannelse et år efter, hvilket er under halvdelen sammenlignet med 2013-årgangen, hvor 59 pct. var i gang et år efter. For 2022-årgangens vedkommende havde 55 pct. valgt at gå i gang med et studium to år efter færdiggjort gymnasie. Ti år før var 77 pct. af 2012-årgangen i gang med at læse 2 år efter. , Indvandrere og efterkommer er hurtigst i gang med en ny uddannelse, Det er især studenter med dansk oprindelse, som vælger at tage sabbatår efter gymnasiet. For 2024-årgangen var det 8 pct. af studenterne med dansk oprindelse, som var i gang med et nyt studie 3 måneder efter gymnasiet blev afsluttet. Til sammenligning havde 32 pct. af indvandrerne og 28 pct. af efterkommerne fra 2024-årgangen valgt at gå direkte videre til en ny uddannelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universitetet er det mest populære valg blandt de nybagte studenter, Professionshøjskolerne og universiteterne var de mest søgte uddannelsessteder for 2024-årgangen. 41 pct. af dem fra årgangen, som gik direkte videre på en ny uddannelse, valgte at starte på et bachelorstudium, mens 30 pct. valgte en mellemlang videregående uddannelse. 16 pct. valgte at fortsætte med en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 pct. havde valgt en af de korte videregående uddannelser., Hver femte student med dansk oprindelse vælger erhvervsfaglig uddannelse, Der er forskel på uddannelsesvalg, når der fordeles på herkomst. Især studenter med dansk oprindelse vælger at forsætte deres uddannelse på en erhvervsskole. Blandt studenterne med dansk oprindelse, der går i gang med en ny uddannelse direkte efter studentereksamenen er i hus, har 20 pct. valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrer- og efterkommer-baggrund er det hhv. 4 pct. og 3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024, 23. juni 2025 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51701

    Nyt

    NYT: Frafald på 43 pct. på erhvervsuddannelserne

    12. marts 2020, Gruppen af erhvervsuddannelser har det absolut største frafald, når man sammenligner med de andre erhvervskompetencegivende uddannelsesgrupper. I 2014 startede 50.000 elever på erhvervsuddannelserne. Fem år efter havde 43 pct. valgt at afbryde deres uddannelse fra denne uddannelsesgruppe. 8 pct. var stadig i gang, mens 49 pct. havde fuldført deres uddannelse. I den modsatte ende af skalaen havde gruppen af lange videregående uddannelser kun et frafald på 12 pct. blandt de 24.000, der startede i 2014, mens 87 pct. havde fuldført deres uddannelse. Grupperne af bacheloruddannelser og korte og mellemlange videregående uddannelser minder om hinanden. Omtrent 70 pct. havde fuldført deres uddannelse på bachelor, korte og mellemlange videregående uddannelser, og mellem 22 og 29 pct. var faldet fra i uddannelsesgruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, ., Frafaldet stiger fortsat på erhvervsuddannelserne, Erhvervsuddannelserne har også det største frafald efter første år, når man ser hvor mange, der har valgt at afbryde deres uddannelse fra gruppen, og dette frafald er stigende. Siden 2014 er det steget med 2 procentpoint fra 17 pct. for 2014-årgangen til 19 pct. for 2018-årgangen. Gruppen af lange videregående uddannelser har det laveste frafald på 4 pct. i 2018 og har ligget meget stabilt i perioden. , De eneste grupper, der har haft et fald i frafaldet i samme periode, er gruppen af korte videregående uddannelser og gruppen af bacheloruddannelser. Der er et fald på 1 procentpoint for begge grupper, således at det nu er nede på 16 pct. for gruppen af korte videregående uddannelser og 11 pct. for gruppen af bacheloruddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, ., Afbrud sker tidligt på de korte videregående uddannelser, Især på de korte videregående uddannelser sker frafaldet fra uddannelsesgruppen hurtigt. Her skete 60 pct. af frafaldet på 2014-årgangen i løbet af første år. Gruppen af erhvervskompetencegivende uddannelser, der havde den laveste andel af det samlede frafald inden for første år, er gruppen af lange videregående uddannelser, hvor 33 pct. af frafaldet lå der. Hos erhvervsuddannelserne var førsteårs frafaldet 38 pct. ud af det samlede frafald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, ., Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2018/2019, 12. marts 2020 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2021, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30304

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation