Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 6171 - 6180 af 10284

    NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

    8. februar 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,5 pct. lavere 1. januar 2016 end 1. oktober 2015, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden opgjort til 12,7 mio. svin, hvilket er samme niveau som samme tidspunkt sidste år., Færre søer, I faktiske tal var der 1.016.000 søer 1. januar, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 586.000 andre drægtige søer og 205.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) steg 11,1 pct. til 221.000. Dog er det ikke alle sopolte, der senere indgår i produktionen, da en del ikke bliver drægtige, eller landmanden mod forventning ikke får solgt dem som sopolte. I stedet for bliver de solgt til slagtning., Der var 2.474.000 pattegrise, hvilket er et fald på 4,1 pct. Der var 5.826.000 smågrise - en stigning på 2,8 pct., mens der var 3.147.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1,7 pct. , Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret ca. 12,3 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Svinebestanden,  , 2015, 2016, Ændring, 1. jan. 2015,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2016,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 12, 702, -7, -0,1, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, 1, 016, -30, -2,9, Gylte , 199, 191, 191, 186, 191, - 8, -4,0, Andre drægtige , 603, 597, 593, 594, 586, - 17, -2,8, Diegivende , 208, 210, 210, 209, 205, - 3, -1,4, Golde , 36, 37, 37, 34, 34, - 2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 199, 202, 217, 222, 221, 22, 11,1, Pattegrise ved søerne , 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, 2, 474, -105, -4,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 5, 826, 160, 2,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, 3, 147, -54, -1,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 740, 12, 697, 12, 535, 12, 764, 12, 703, •, •, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Lidt større usikkerhed i kategorisering, På grund af ændringer i de tekniske løsninger til automatisk indberetning er der i denne udgivelse større usikkerhed på visse af typerne af svin. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer hhv. gylte og drægtige søer. Dette kan også påvirke forholdet mellem pattegrise pr. diegivende so, der normalt er 12,4 pattegrise pr. so, men denne gang 12,1. Der er også lidt større usikkerhed mht., hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin., Svinebestanden 1. januar 2016, 8. februar 2016 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20640

    Nyt

    NYT: Falske emails fylder i indbakken

    13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28912

    Nyt

    NYT: Færre søer i svinebestanden

    8. februar 2022, Bestanden af søer i Danmark var 1.020.000 stk. 1. januar 2022, hvilket er 1,4 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år. Heraf var der 207.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,5 pattegrise, dvs. 2.592.000 pattegrise. Strukturelt har den danske sobestand svinget i et snævert interval mellem 997.000 og 1.051.000 søer de seneste ti år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Den samlede svinebestand er også mindre, Den samlede svinebestand var på 13,2 mio. svin, hvilket er 1,8 pct. lavere end ved tællingen et år før. Der var 6.048.000 smågrise og 3.260.000 slagtesvin. Opgørelsen af slagtesvin er påvirket af, at der de seneste knap to år løbende har været en del udsatte grise til slagterierne, så nogle slagtesvin har gået op til et par uger mere i stalden.  , Flere slagtninger af svin, og mindre eksport af smågrise i 2021, Bestanden af svin er ligeledes påvirket af et fald i eksporten af smågrise, som har betydet, at flere grise opfedes og slagtes i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:409, ,, Animalsk produktion 3. kvt 2021., Ringe bytteforhold for svineproducenterne, Noteringen for svinekød toppede med 14,30 kr. pr. kg i uge 10-11 i 2019. Det var godt hjulpet på vej af store problemer med svinepest i Kina, hvilket betød et stort behov for import af kød, hvoraf en stor del kom fra Europa. Gradvis har tiltagende problemer med svinepest i Europa og mindre efterspørgsel, bl.a. som følge af COVID-19 nedlukninger af restaurationsbranchen, givet et betydeligt dyk i noteringen til 8,40 kr. i december 2021 og yderligere til 7,90 kr. i starten af 2022. Sammenholdt med stigende foderpriser har det betydet, at prisforholdet mellem svinekød og foder nærmer sig det laveste niveau nogensinde, hvilket var i 2008 under finanskrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk\lpris10, (beregninger), Svinebestanden,  , 2021, 2022, Ændring, 1. jan. 2021,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2022,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 13, 391, 13, 154, 13, 170, 13, 212, 13, 152, -239, -1,8, Avlsorner , 13, 11, 10, 10, 10, -3, -23,1, Søer i alt: , 1, 034, 1, 037, 1, 051, 1, 030, 1, 020, -14, -1,4, Gylte , 195, 196, 199, 193, 192, -3, -1,5, Andre drægtige , 592, 592, 600, 589, 585, -7, -1,2, Diegivende , 210, 214, 219, 213, 207, -3, -1,4, Golde , 37, 35, 33, 35, 36, -1, -2,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 8, 6, 6, 7, 7, -1, -12,5, Sopolte , 239, 228, 224, 216, 215, -24, -10,0, Pattegrise ved søerne , 2, 631, 2, 695, 2, 760, 2, 685, 2, 592, -39, -1,5, Fravænnede svin under 50 kg , 6, 130, 6, 045, 6, 077, 6, 133, 6, 048, -82, -1,3, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 336, 3, 132, 3, 042, 3, 131, 3, 260, -76, -2,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2022, 8. februar 2022 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2022, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33200

    Nyt

    NYT: Brug af adskillige sociale medier hitter blandt unge

    28. november 2016, Hele 97 pct. af unge danskere mellem 15 og 18 år anvender sociale netværkstjenester. Tre ud af fem har en profil på mindst fire sociale medier og 35 pct. bruger mindst fem. Kun tre pct. fravælger at være på sociale medier. 15-årige unge er for første gang inkluderet i Danmarks Statistiks omfattende årlige undersøgelse om danskernes internetvaner takket være et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen., Facebook, Snapchat og Instagram er mest udbredt, De mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år er Facebook, Snapchat og Instagram. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. 67 pct. er dagligt på Snapchat, en app, der blev lanceret for blot fem år siden. Det første billede blev delt på Instagram i 2010 - i dag tiltrækker tjenesten ca. 130.000 daglige brugere blandt danske unge. Hver fjerde unge har en profil på Twitter men kun få (3 pct.) sender eller læser tweets dagligt. 13 pct. af de unge finder inspiration på idé-katalog app'en, Pinterest, der startede i 2010., Internettet er kilden til unges underholdning, Underholdning og socialt samvær er de to vigtigste formål med internetbrug hos danske unge. 99 pct. ser video fra deletjenester fx Youtube. 94 pct. hører eller streamer musik fra internettet. Godt fire ud af fem spiller ofte online spil sammen med andre. Tre ud af fem uploader og deler eget indhold såsom billeder, video eller kommentarer. Samtlige førnævnte aktiviteter er mere udbredte blandt unge end blandt danskere over 18 år. Til gengæld har unge et mindre forbrug af online nyheder (60 pct.) sammenlignet med resten af befolkningen (67 pct.)., Unge vil have internet på farten, Andelen af dem, der anvender internet uden for deres hjem eller skole, er 95 pct. blandt de 15-18-årige. Blandt resten af befolkningen bruger 83 pct. internet på farten. Ni ud af ti unge anvender deres mobil til at gå på nettet mod kun syv ud af ti blandt de 19-89-årige. Hver anden ung går på nettet uden for deres hjem via en bærbar computer eller tablet. Den tilsvarende andel er 33 pct. blandt de 19-89-årige danskere., Alle er online, Hele 100 pct. af de unge angiver, at de har brugt internet inden for de seneste tre måneder. 98 pct. er online hver dag eller næsten hver dag. Blandt resten af befolkningen anvender 85 pct. internet hver dag eller næsten hver dag. 99 pct. af danskere mellem 15 og 18 år har adgang til internet i hjemmet. Andelen er 93 pct. blandt de 19-89-årige., Internetadgang og udvalgte internetaktiviteter. 2016,  , 15-89 år, 15-18 år, 19-89 år,  , pct. af befolkningen, Internetadgang i hjemmet , 93, 99, 93, Internetbrug inden for de seneste tre måneder , 94, 100, 94, Internetbrug hver dag eller næsten hver dag , 85, 98, 85, Mobil adgang til internet udenfor hjemmet mv , 84, 95, 83, Mobil adgang via mobiltelefon eller smartphone , 73, 93, 72, Mobil adgang via bærbare, laptop eller tablet , 34, 49, 33, Internetaktiviteter i de seneste tre måneder,  ,  ,  , Anvende sociale netværkstjenester , 70, 97, 68, Lytte til musik , 57, 94, 54, Læse nyheder , 66, 60, 67, Læse eller downloade online bøger, e-bøger , 20, 32, 19, Oprette websites, blogs , 10, 11, 9, Se internet streamet TV, live eller catch-up TV fra fx dr.dk,  ,  ,  , eller TV2 Play , 46, 59, 45, Se video fra deletjenester fx Facebook, Youtube eller Instagram , 70, 99, 68, Se video on demand fra kommercielle udbydere fx HBO, Netflix , 44, 75, 43, Spille eller downloade spil , 43, 83, 41, Uploade og dele eget indhold fx tekst, billeder eller video, 39, 60, 38, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016 brug af sociale medier, 28. november 2016 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28056

    Nyt

    NYT: Danske hjem bliver mere intelligente

    8. oktober 2020, 1,5 mio. borgere anvender 'smart home'-produkter i 2020. Det svarer til godt hver tredje person eller 36 pct. af de 16-74 årige. I 2019 inkluderede undersøgelsen om befolkningens it-anvendelse for første gang et spørgsmål om såkaldte intelligente produkter. Her svarede 23 pct., at de havde brugt det, hvilket er , det højeste niveau i EU, . Stigningen indikerer, at 'smarte' elpærer, alarmsystemer, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', musikafspillere og badevægte, som alle er eksempler på forskellige 'smart home'-produkter, vinder frem i danske hjem., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Smarte assistenter, tryghed og overvågning af energiforbrug, Én ud af fem har prøvet smarte stemmestyrede assistenter, fx Google Home. Smarte alarmer, røgalarmer eller overvågningskameraer skaber tryghed i hjemmet hos 15 pct. af borgerne. Godt hver tiende styrer og overvåger deres energiforbrug ved hjælp af smarte forbrugsmålere, der løbende registrerer forbrug af vand, el og varme. Gruppen af borgere, der bruger øvrige 'smart-home' produkter fx robot-støvsuger, robotplæneklipper, intelligent køleskab eller kaffemaskine, udgør 12 pct., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, hvor nogle modeller kan kobles til nettet. Det gør det muligt at opsamle, sende og modtage informationer om brugen af produktet, der sendes til andre enheder, fx en smartphone eller tablet. Det er typisk også muligt at styre produktet via en app. Stemmestyrede digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Digitale assistenter har indbyggede højttalere og mikrofoner, som kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it bruges betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mere lige kønsfordeling blandt brugere, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Kønsforskellen er dog blevet mindre siden 2019, hvor næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter var mænd. Ud over køn er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 16 og 54 år bruger 'smart home'-produkter i større omfang end borgere over 54 år. Personer med grundskole, som den højst fuldførte uddannelse, vælger i mindre omfang'smart home'-produkter end personer med længere skolegang. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Fravalg på grund af frygt for overvågning, hacking, pris el. manglende behov, Der er forskellige årsager til, at nogle borgere fravælger 'smart home'-produkter. 6 pct. af de borgere, som ikke anvender smart-home produkter, angav manglende kendskab til smart-home teknologi som årsag. Blandt de borgere, der har kendskab til "smart home" produkter, er manglende behov den hyppigste årsag til fravalg. Flest ikke-brugere, svarende til seks ud af ti, føler ikke et behov for smarte produkter i hjemmet. Prisen er den næstmest udbredte årsag til fravalg (24 pct). Hver femte af dem, der fravælger 'smart home'-produkter, gør det på grund af bekymring for, at deres personlige data og billeder deles med uvedkommende på nettet. Samme andel fravælger intelligente produkter for ikke at gøre sig sårbar over for hacking. De sidste to barrierer er manglende viden om, hvordan 'smart home'-produkter bruges og produkternes inkompatibilitet med andre udstyr eller systemer i hjemmet. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 smart home produkter (IoT), 8. oktober 2020 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41576

    Nyt

    NYT: Privat overnatning via platforme sker i storbyerne

    29. januar 2019, Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som fx Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private. Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste , undersøgelse om danskernes it vaner, ., Ti pct. flere finder privat overnatning på nettet, Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige., Danskerne er mindre villige til at dele eller udleje egen bolig mv., Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre. Alligevel er der på udbudssiden også sket en stigning i forhold til 2017, hvor andelen lå på 3 pct. Salg af privat overnatning er mest udbredt blandt 25-44-årige. Den geografiske opdeling viser, at udbud af privat overnatning ─ i lighed med køb af overnatning fra private ─ er mest udbredt i storbyerne., Også virksomheder benytter sig af private overnatninger, Hver tiende virksomhed køber overnatning hos private via digitale platforme, men der er stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, bruger 22 pct. af virksomhederne private overnatningstjenester, mens andelen kun er 3 pct. for virksomhederne inden for , bygge og anlæg., Andelen af virksomheder, der anvender private indlogeringstjenester, er 15 pct. inden for , erhvervsservice og, 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., Læs mere om virksomhedernes køb af deleøkonomiske tjenester i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:350, , Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet, ., Køb af privat overnatning er mere populært i nabolandene end i Danmark, Når det handler om at købe overnatning fra andre privatpersoner via digitale platforme, ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af , nye tal fra Eurostat, ,, at 19 pct. af EU-borgerene købte overnatning fra private i 2018. Andelen var 18 pct. i 2017. Irland ligger i top med hele 26 pct. efterfulgt af Storbritannien og Spanien. Danmark ligger også lavt i forhold til de øvrige nordiske lande., Privat overnatning formidlet på digitale platforme fordelt på købers og udbyders bopæl og alder. 2018,  , Køber overnatning, Udbyder overnatning,  , pct. af befolkning, Byen København, 18, 7, Region Hovedstaden uden Byen København, 11, 4, Region Sjælland, 8, 1, Odense, 13, 4, Region Syddanmark uden Odense, 9, 4, Aarhus, 14, 6, Region Midtjylland uden Aarhus, 8, 3, Aalborg, 13, 6, Region Nordjylland uden Aalborg, 8, 2,  ,  ,  , Alle, 11, 4, 16-24 år, 12, 4, 25-34 år, 16, 6, 35-44 år, 13, 6, 45-54 år, 12, 4, 55-64 år, 7, 2, 65-74 år, 4, 2, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 deleøkonomi, 29. januar 2019 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32124

    Nyt

    NYT: 75.000 nye e-handlende ældre på to år

    28. juli 2021, Hovedparten i befolkningen i alderen 16-74 år handler online inden for en tremånedersperiode. I 2019 var andelen 74 pct., hvilket i 2021 var steget til 82 pct., en stigning på 8 procentpoint på to år. Det er den største stigning siden 2013 og skal ses i lyset af COVID-19 restriktionerne, hvor adgangen til de fysiske butikker i perioder har været stærkt begrænset. Særligt i den ældre del af befolkningen på 65-74 år var online handel blevet mere udbredt med en stigning i andelen på 24 pct. fra 2019 (52 pct.) til 2021 (65 pct.). Det svarer til ca. 75.000 nye e-handlende på to år i alderen 65-74 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, Flere har købt tøj, færdiglavet mad og ting til hjemmet online, Der var flest onlinekøbere, som bestilte , tøj, sko og accessoires, , , færdiglavet mad, og , ting til hjemmet, , fx møbler, lamper eller haveredskaber. Det var også de tre mest udbredte varegrupper i 2020, men andelene var højere i 2021. Størst fremgang var der for varegruppen , færdiglavet mad fra spisesteder, med 9 procentpoint. I varekategorierne , ting til hjemmet, og , tøj, sko og accessoires, var der også en stigning, men på hhv. 7 og 4 procentpoint i 2021 sammenlignet med sidste år. Hver tredje onlinekøber bestilte , kosmetik og skønhedspleje, , fx makeup, skønhedsprodukter o.l., hvilket gør , kosmetik og skønhedspleje, til den fjerde mest bestilte vare i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit08, 84 pct. af onlinekøbere har købt digitale varer, 84 pct. af de personer, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, havde købt , digitale, varer eller tjenester mindst én gang, fx adgang til streaming af serier eller film, e-bøger, musik, billetter til biografen, spil o.l. Det vil sige varer, der var direkte digital adgang til. I 2021 var de fire mest udbredte digitale varer , film og serier, med 63 pct., , musik, med 49 pct., , digitale spil, og , e-bøger, med hhv. 29 og 27 pct. Til sammenligning havde næsten alle onlinekøbere bestilt mindst én fysisk vare med 98 pct. , Kilde:, It anvendelse i befolkningen 2021, Hvorfor har 20 pct. af internetbrugere ikke handlet online?, Der var dog fortsat næsten 20 pct. af befolkningen, der brugte internettet, men ikke handlede online inden for en tremånedersperiode. Denne gruppe indeholdt ca. 700.000 personer. Det var der flere årsager til. , Den mest udbredte årsag, som 68 pct. af de adspurgte angav, var, at de foretrak at handle personligt, fx se varen eller være loyal over for butikken. Det var især i den ældste aldersgruppe, hvor personlig handel var årsagen til fravalg af det online alternativ, idet fire ud af fem af de 55-74 år svarede dette, mens det samme gjaldt 62 pct. af de 35-54-årige og halvdelen af de 16-34-årige. , Den næstmest udbredte årsag, som halvdelen af de adspurgte angav, var, at de ikke havde et behov for at handle online. Det var over halvdelen i den yngste aldersgruppe, der angav et manglende behov som årsag., Tekniske forhold og bekymringer om sikkerhed afholdt næsten dobbelt så mange fra at handle online i den ældste aldersgruppe (55-74 år) sammenlignet med den yngste. Sikkerhedsforhold er fx beskyttelse af personlig data og kortoplysninger samt returret i forhold til tilbagebetaling og klagemuligheder. De yngste aldersgrupper var i højere grad end de 55-74-årige bekymrede for leveringsomkostningerne. , Manglende viden om, hvordan man handler online, svarede 15 pct. af de adspurgte på 35 år og opefter, mens det kun var 4 pct. i den yngste aldersgruppe, der svarede, at manglende viden var årsag til ikke at handle online. , It-anvendelse i befolkningen 2021, 28. juli 2021 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2022, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31883

    Nyt

    NYT: AI skaber resultater i fire ud af fem virksomheder

    13. september 2021, Hver fjerde virksomhed med mindst ti ansatte , anvendte kunstig intelligens i 2021, , og hovedparten (81 pct.) oplevede en positiv effekt ved brug af AI. Minimum syv ud af ti virksomheder oplevede en positiv effekt uanset størrelse og branche, men det var især de større virksomheder, hvor AI skabte resultater. Ni ud af ti virksomheder med over 250 ansatte oplevede i 2021, at brug af AI havde en positiv effekt. Kunstig intelligens, artificial intelligence eller AI, er systemer, der kan udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. AI kan alene være softwarebaseret såsom chatbots eller være knyttet til fysiske enheder fx robotter eller droner. AI anvendes i forskellige teknologier - det kan eksempelvis være robotter eller softwarerobotter til automatisering af arbejdsgange eller produktionsprocesser eller applikationer til analyse baseret på machine learning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Effektivisering af arbejdsgange og forbedrede produkter eller tjenester, Ud af de virksomheder som brugte AI, var effektivisering af arbejdsgange det resultat, som flest oplevede, med 71 pct. 52 pct. af virksomhederne vurderede, at deres produkter og/eller services blev bedre som følge af AI. For 41 pct. bidrog kunstig intelligens til en større indtjening, og 40 pct. angav, at deres beslutningsgrundlag blev bedre. Hver tredje virksomhed, som brugte AI, oplevede en positiv indvirkning på udvikling af nye produkter, ydelser og/eller tjenester., De fleste AI applikationer anskaffes eller udvikles af eksterne, Når det kommer til anskaffelsen af software eller systemer med kunstig intelligens, er der flere muligheder. Man kan vælge at købe standardprodukter, som er klar til brug, eller man kan få udviklet systemer, der er tilpasset virksomhedens behov. Indkøb af standardapplikationer er den mest typiske anskaffelsesmetode, og blev brugt af 56 pct. af de virksomheder, der anvendte AI. Hver tredje virksomhed, der arbejdede med AI, fik udviklet virksomhedens kunstige intelligens af egne medarbejdere og samme andel anskaffede teknologien som open source, der var tilpasset virksomhedens behov af egne medarbejdere. Intern udvikling af skræddersyede AI-systemer eller tilpasning af standard systemer var mere udbredt i virksomheder, der havde in-house it-specialister. Seks ud af ti virksomheder, der arbejdede med AI, havde medarbejdere, som var specialiseret i it. Tilsvarende var der tre ud af ti blandt alle private virksomheder med mindst ti ansatte. , Kilde: Særkørsel baseret på tal fra , ', It-anvendelse i virksomheder 2021, ', Manglende viden og erfaring er den største barriere for brug af AI, Tre ud af fire virksomheder anvendte ikke AI i 2021. Blandt dem havde hver niende overvejet at benytte kunstig intelligens. Den mest udbredte årsag til, at virksomheder ikke brugte AI, var manglen på relevant viden og erfaring med teknologien, som 70 pct. af virksomhederne svarede. Den næststørste barriere var udfordringer med tilgængeligheden og kvaliteten af nødvendige data (41 pct.) efterfulgt af høje omkostninger, som hver tredje angav. Hver fjerde virksomhed manglede overblik over lovmæssige konsekvenser fx placering af ansvar i tilfælde af skader forårsaget ved brug af kunstig intelligens, mens 19 pct. bekymrede sig om overholdelse af regler for databeskyttelse og privatlivets fred., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, og særkørsel baseret på tal fra , ', It-anvendelse i virksomheder 2021, ', Arbejde med dataetik var mere udbredt blandt virksomheder, der bruger AI, Dataetik indebærer, at virksomheden aktivt sikrer en ansvarlig balance mellem på den ene side teknologi og brug af data, og på den anden side borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og samfundsmæssige værdier. AI applikationer benytter typisk stor mængde af data fra forskellige kilder til at træne algoritmer, som er 'hjernen' i AI systemer. Der kan opstå etiske problemer ved den udbredte indsamling, analyse og brug af massive datamængder, især når data bruges til at træne algoritmer. Det er derfor interessant at se på, hvor mange virksomheder, som arbejder aktivt med dataetik. Halvdelen af de virksomheder, der anvendte kunstig intelligens, arbejdede aktivt med dataetik i 2021. For de virksomheder, der ikke brugte AI, var andelen kun det halve med 24 pct. I alt arbejdede knap hver tredje private virksomhed med over ti ansatte aktivt med dataetik., It-anvendelse i virksomheder (tema) 2021 kunstig intelligens, 13. september 2021 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46970

    Nyt

    NYT: Hver femte dansker deltager i deleøkonomien

    22. juni 2017, Én ud af fem danskere deltager i deleøkonomiske aktiviteter. Det svarer til ca. 800.000 personer mellem 16-74 år. Der er mere end fire gange så mange brugere end udbydere, mens ca. 2 pct. af danskere både udbyder og aftager deleøkonomiske tjenester., Hvad er deleøkonomi?, Denne opgørelse definerer deleøkonomien som en transaktion mellem privatpersoner, hvor bruger og udbyder finder hinanden på internettet, ofte på specialiserede hjemmesider eller vha. apps, fx AirBnB. Transaktionerne kan arrangeres som leje/udleje, køb/salg, dele eller bytte og kan vedrøre mange forskellige varer eller tjenester. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om tre typer af transaktioner: leje/udleje, bytte, deling eller udlejning af bolig, køb eller deling af transport samt køb/salg eller udveksling af kortvarige opgaver fx rengøring. Salg/køb, deling eller bytte af brugte ting eller ejendele er ikke medtaget i denne analyse., Især unge mellem 16-34 år er aktive i deleøkonomien, Danskere mellem 16-34 år er mest aktive både som udbydere og som brugere. 28 pct. i alderen 25-34 år køber deleøkonomiske tjenester. Samme aldersgruppe har også den højeste andel af udbydere med 8 pct. I modsætning til alder har køn ikke betydning i forbindelse med deltagelse i deleøkonomien., Køb af overnatning dominerer deleøkonomiske transaktioner, Det er især populært at leje eller bytte bolig, sommerhus eller værelse online fra andre privatpersoner: hver tiende har fundet overnatning på den måde i løbet af det sidste år. 7 pct. købte eller delte transport fra eller med andre. Endeligt er der 4 pct., der købte kortvarige tjenester fra andre personer vha. internettet. Det kan fx være rengøring, havearbejde, børnepasning eller lektiehjælp. , Især de 25-34 årige lejer overnatning, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Deltagelse i deleøkonomien. 2017,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , pct. af befolkningen, Bruger deleøkonomiske tjenester, 17, 21, 28, 20, 17, 10, 5, Udbyder deleøkonomiske tjenester , 4, 7, 8, 3, 3, 2, 1, Lejer, bytter eller deler overnatning , 10, 7, 18, 13, 11, 6, 3, Udbyder overnatning, 3, 2, 7, 3, 4, 2, 1, Køber eller deler transport, 7, 13, 16, 5, 6, 3, 0, Udbyder transport , 3, 4, 6, 2, 2, 1, 1, Køber kortvarige tjenester fra andre, 4, 5, 5, 4, 3, 3, 2, Udbyder kortvarige tjenester til andre , 3, 7, 5, 3, 1, 1, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, 22. juni 2017 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28787

    Nyt

    NYT: Deleøkonomi: Hver tiende køber privat overnatning

    25. november 2015, 8,7 pct. af befolkningen har inden for det seneste år købt privat-til-privat overnatning i udlandet via internettet. Det kan være gennem portaler, der formidler leje og bytte af boliger mellem private som fx Airbnb eller HomeAway, eller gennem sociale medier og private hjemmesider. Det er især personer mellem 35 og 54 år, som benytter sig af de nye muligheder for privat boligleje. Og det er specielt ved rejser til udlandet, at danskerne køber privat indkvartering - der er kun halvt så mange, der har købt privat-til-privat overnatning i Danmark., Traditionelle overnatninger er stadig langt mere udbredt, De mere traditionelle overnatningsformer som hotel og camping er dog fortsat langt mere udbredt end privat-til-privat overnatning. 42 pct. har købt traditionelle overnatningsformer via internettet. Her er det også aldersgruppen mellem 35-54 år, der har været de flittigste brugere, idet næsten 57 pct. har benyttet internettet til at bestille overnatning på hotel og campingplads mv., Resultaterne stammer fra Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet, hvor der er medtaget spørgsmål vedr. køb af overnatninger hos traditionelle udbydere som fx hoteller og campingpladser, og om brugen af de nye former for boligleje, hvor private lejer boliger af hinanden via internettet, herunder dedikerede portaler. Dette er et eksempel på udbredelsen af den såkaldte deleøkonomi, der bl.a. karakteriseres ved at forbrugere deler, udlejer, bytter deres ejendele eller udveksler tjenester med hinanden. Sådanne aktiviteter er som sådan ikke noget nyt fænomen, men den digitale udvikling har muliggjort, at private borgere hurtigt og nemt kan udveksle forbrugsgoder og tjenester af forskellig art., Danskerne er ikke så flittige til selv at leje ud, Når det kommer til udlejning af egen bolig, er danskerne knap så flittige. Her har 3,1 pct. benyttet internetbaserede portaler til at udleje deres bolig (værelse, lejlighed, hus eller sommerhus). I aldersgruppen mellem 25-34 år har 6,6 pct. benyttet sig af denne mulighed, mens den tilsvarende andel blandt de 35 til 54-årige er lidt over 3 pct. Geografisk er denne form for udlejning mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst udbredt i Region Sjælland. , Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Aldersfordelt,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-89 år,  , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Danmark eller udlandet, 42,2, 33,4, 50,3, 56,5, 56,8, 40,6, 21,4, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 2,4, 4,7, 5,6, 5,7, 5,3, 3,1, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 8,4, 9,6, 11,7, 11,9, 8,8, 3,7, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 3,1, 6,6, 3,2, 3,3, 2,6, 0,8, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Regionalfordelt,  , Alle, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland,  , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i,  ,  ,  ,  ,  ,  , Danmark eller udlandet, 42,2, 46,4, 38,0, 41,1, 43,5, 34,3, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 4,0, 4,6, 5,0, 4,5, 4,2, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 11,9, 6,8, 7,6, 8,2, 5,5, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 4,3, 2,1, 2,2, 2,9, 3,1, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 deleøkonomi , 25. november 2015 - Nr. 560, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25293

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation