Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 5981 - 5990 af 10289

      NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

      21. august 2024, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing (tillæg), Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54564

      Nyt

      NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

      24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31393

      Nyt

      NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

      1. april 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Forskning og udvikling 2023, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50668

      Nyt

      NYT: Kulturministeriet udbetaler 8,3 mia. kr. til kultur

      18. maj 2017, Kulturministeriet udbetalte i 2016 8,3 mia. kr. til kulturelle formål, hvilket svarer til 1,1 pct. af de samlede statslige driftsudgifter. Beløbet og fordelingen af pengene var på niveau med de foregående år. Offentlige myndigheder og institutioner modtog 3,5 mia. kr. - svarende til 42 pct. af det samlede beløb. Til denne kategori hører fx Det Kongelige Teater, Nationalmuseet og de kommunale musikskoler. Fonde og foreninger, som fx de store idrætsforbund, fik 27 pct. af kulturmidlerne eller 2,3 mia. kr., mens 1,3 mia. kr. (15 pct.) gik til kategorien andre virksomheder. Kategorien omfatter selvejende institutioner som fx landsdelsscenerne og ministeriets udbetalinger til fx Team Danmark og SportEvent Danmark. 11 pct. af udbetalingerne - 0,9 mia. kr. - gik til private virksomheder. Resten af udbetalingerne gik til personlige modtagere eller til udlandet., Betalinger til personer er primært bibliotekspenge, De personlige modtageres andel af de samlede udbetalinger i 2016 var 4 pct. eller 327 mio. kr. Knap 50 mio. kr. eller 0,6 pct. af midlerne blev udbetalt til modtagere uden for Danmark - fx kunstnere bosat i udlandet. 208 mio. kr. eller 64 pct. af det beløb, som udbetales til personer i Danmark, går til , litteratur og bøger, - hovedsageligt i form af bibliotekspenge til forfattere og oversættere. De øvrige personlige betalinger går primært til , billedkunst, (11 pct.), , musik, (10 pct.) , scenekunst, (5 pct.), , design, og , kunsthåndværk, (begge 2 pct.) - fx i form af legater fra Statens Kunstfond. , Stadig mest til scenekunst, idræt og museer, Det samlede beløb og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger ligger på samme niveau som de foregående år. 16 pct. af udbetalingerne gik til kulturemnet , scenekunst, , mens , idræt, (12 pct.), , museer, (11 pct.), , musik, og , biblioteker, (begge 9 pct.) indtog de efterfølgende pladser. Til sammenligning brugte kommunerne 10,5 mia. kr. til kultur i 2016. Heraf gik 38 pct. til , idræt, og 26 pct. til , biblioteker, ., Kulturministeriets udbetalinger 2016, 18. maj 2017 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/24089

      Nyt

      NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

      31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20045

      Nyt

      NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

      24. juni 2025, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2024, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54020

      Nyt

      NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

      12. december 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2024, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50669

      Nyt

      NYT: Kulturministeriet udbetalte 12,7 mia. kr. i 2020

      7. oktober 2021, Kulturministeriet udbetalte 12,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2020 svarende til ca. 2.170 kr. pr. indbygger. Det er en samlet stigning på 2,7 mia. kr. eller 27 pct. i forhold til året før. Stigningen skyldes primært udbetalinger af hjælpepakker som følge af COVID-19, samt voksende udbetalinger vedr. mediestøtte grundet overflytning af området til Finansloven som følge af afskaffelsen af medielicensen. Udbetalingerne til DR steg med 0,9 mia. kr. i forhold til 2019 og hjælpepakkerne udgjorde 1,2 mia. kr. Den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 16 pct. - gik i 2020 til , radio og tv, , svarende til en samlet udbetaling på 2,1 mia. kr. I 2020 modtog , scenekunst, og , idræt, hhv. 12 pct. og 11 pct. af de samlede udbetalinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Hjælpepakker for 1,2 mia. kr., Som følge af COVID-19 udbetalte Kulturministeriet i 2020 1,2 mia. kr. i form af hjælpepakker. Den største andel - 22 pct. - gik til , scenekunst, og 18 pct. gik til , museer, . , Anden/tværgående kultur, modtog også 18 pct. af de udbetalte hjælpepakker. Dette omfatter betalinger, som ikke kan henføres til et specifikt emne, men typisk dækker flere emner samtidigt, fx , musik, og , scenekunst, . , Folkeoplysning og folkehøjskoler, modtog knap 14 pct. af de udbetalte hjælpepakker, mens , dagblade og tidsskrifter, samt , musik, udgjorde hhv. 12 pct. og 10 pct. Kulturlivet modtog også COVID-19-støtte fra ordninger administreret af Erhvervsministeriet og Skatteministeriet., Kilde: Udbetalingsstatistik 2020 - særkørsel, Flest penge til fonde og foreninger, 4,4 mia. kr. eller 35 pct. af de samlede udbetalinger gik i 2020 til fonde og foreninger, og 30 pct. gik til offentlige myndigheder, svarende til 3,8 mia. kr. Aktieselskaber og øvrige virksomheder modtog til sammen 29 pct. af udbetalingerne, mens knap 4 pct. af de udbetalte midler gik til modtagere i udlandet. 3 pct. af udbetalingerne i 2020 gik direkte til personlige modtagere i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, , , /kubs06, og , /kubs08, Særlige tværgående formål, Kulturministeriets udbetalinger er, udover at være fordelt på kulturemner, som fx , scenekunst, og , museer, , fordelt på særlige tværgående formål som børn og unge, uddannelse og internationale formål. Fx var ca. 510 mi0. kr. øremærket aktiviteter, projekter og andre formål rettet mod børn og unge i Danmark, svarende til ca. 440 kr. pr. indbygger under 18 år. Kulturministeriet udbetalte 655 mio. kr. til internationale formål i 2020, og Tyskland modtog ca. 70 pct. af dette beløb. Det drejer sig primært om tilskud til foreninger og organisationer for det danske mindretal i Sydslesvig, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver., Kulturministeriets udbetalinger 2020, 7. oktober 2021 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32790

      Nyt

      NYT: 381.000 borgere havde et udlånt hjælpemiddel i 2023

      26. juni 2024, I 2023 havde 381.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Det viser en ny statistik om udlån af hjælpemidler, som her offentliggøres for første gang. Statistikken dækker 97 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2023. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2023. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 79 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 45 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2023. Andelen af borgere med et hjælpemiddel i denne aldersgruppe fordelt på kommuner varierede fra 30 pct. til 62 pct. af kommunens indbyggertal i aldersgruppen., Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Allerød, Dragør, Gribskov og Læsø, hvor mellem 30 pct. og 33 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Glostrup, Hjørring og København havde den højeste andel på mellem 52 pct. og 62 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån fra de kommunale hjælpemiddeldepoter ultimo december 2023, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2023, 26. juni 2024 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53011

      Nyt

      NYT: Scenekunst får flest penge fra Kulturministeriet

      7. juni 2018, Også i 2017 gik den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 15 pct. - til kulturemnet , scenekunst, , svarende til en samlet udbetaling på 1,3 mia. kr. 90 pct. af udbetalingerne til , scenekunst, dækker driftsudgifter, fx Det Kongelige Teater og Statens Scenekunstskole. På andenpladsen - i lighed med sidste år - lå kulturemnet , idræt, , der med en samlet udbetaling på 1,0 mia. kr. stod for en andel på 12 pct., som primært gik til drift af fx de store gymnastik- og idrætsforbund. Kulturemnet , museer, dækkede 10 pct. af Kulturministeriets udbetalinger, svarende til 0,9 mia. kr. 84 pct. af pengene til , museer, gik til driftsudgifter, primært for statslige og statsanerkendte museer. I alt udbetalte Kulturministeriet 8,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2017, hvilket er knap 0,4 mia. kr. mere end året før., Støtte til det danske mindretal i Tyskland giver stigning i udbetalinger, Stigningen i Kulturministeriets udbetalinger fra 2016 til 2017 skyldes primært, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen er blevet overført fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet. Fra 2017 og frem omfatter Kulturministeriets udbetalinger dermed også den danske stats støtte til dansksindede i Nordtyskland. Det danske mindretal syd for grænsen modtager et årligt statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver. Det samlede beløb på 0,4 mia. kr. er klassificeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, , som steg fra at udgøre 5 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2016 til at dække 10 pct. i 2017. Et andet bidrag til stigningen i denne kategori var udbetalingen af støtte til Aarhus som europæisk kulturhovedstad., Kulturministeriets udbetalinger 2017, 7. juni 2018 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27212

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation