Søgeresultat

OFF25: Offentlig forvaltning og service, funktionel fordeling af udgiftstyper (krydsfordeling)

funktion og udgiftstype
1998-2024 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/OFF25

Statistikbanktabel

Publikation: Danmarks administrative inddeling 1. januar 1986

ISBN: 87-501-0779-8

https://www.dst.dk/pubomtale/4807

Publikation

Publikation: Udenrigshandel - Detaljeret varehandel 2007

indeholder endelige tal for året 2007 og beskriver import og eksport ved hjælp af 8-cifrede KN-numre (EU's fælles varenomenklatur for udenrigshandel) med fordeling på lande.

https://www.dst.dk/pubomtale/12760

Publikation

Publikation: Udenrigshandel og betalingsbalance - Kilder og metoder 2018

ISBN pdf: 978-87-501-2308-8

https://www.dst.dk/pubomtale/28426

Publikation

Publikation: Profilfolder for Danmarks Statistik 2015

Antal sider: 8

https://www.dst.dk/pubomtale/24042

Publikation

35.000 voksne på 30-44 år bor med deres forældre

14. november 2024 kl. 8:00

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-14-voksne-der-bor-hos-foraeldre

Pressemeddelelse

NYT: Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019

Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2019 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 601 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. For vareeksporten er der stigninger i både den del, der krydser grænsen, samt den del, der ikke krydser grænsen. Eksporten af varer, som krydser grænsen er steget 10 pct., mens eksporten af varer, som ikke krydser grænsen, er steget 14 pct. Den andel af eksporten, som ikke krydser grænsen har siden 2016 ligget på omkring en fjerdel af den samlede danske eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob2, ., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer i udlandet vokser fortsat, I perioden fra 2009 til 2019 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 13 mia. kr. til 50 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra 46 mia. kr. i 2009 til 106 mia. kr. i 2019. I 2019 var der en mindre nedgang i salg af varer efter forarbejdning, mens en stigning i salg af merchantingvarer trak det samlede salg af varer i udlandet op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., USA aftager en stor del af de danske varer produceret og solgt i udlandet, Størstedelen af varerne, der er forarbejdet og solgt i udlandet, sælges til europæiske og amerikanske virksomheder. I 2019 aftog EU-landene og USA tilsammen 79 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt til USA er salget af danske varer, som ikke er produceret i Danmark, steget markant de seneste ti år. I 2019 udgjorde det 47 pct. af det samlede varesalg til USA. I 2019 steg salget til USA af denne gruppe varer 2 pct., mens salget til EU er steget 15 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2020 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31412

Nyt

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Kommunernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 85,9 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De langfristede tilgodehavender er 199,3 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er samme niveau, som de var i tredje kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2015 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18813

Nyt

NYT: Otte kommuner ændrer udskrivningsprocenten

Kommunale udskrivningsprocenter 2019

Kommunale udskrivningsprocenter 2019, Når otte kommuner ændrer deres udskrivningsprocent i 2019, er det første gang i syv år, at flere kommuner ændrer udskrivningsprocenten end det foregående år. Fem kommuner hæver udskrivningsprocenten, tre kommuner sætter den ned, og de resterende 90 kommuner fastholder den uændret ift. i år. I 2018 ændrede syv kommuner udskrivningsprocenten, mens ni kommuner ændrede den i 2017, se evt. artiklen om emnet i , Bag tallene, fra 11. oktober 2018. Udskrivningsprocenten bliver fastlagt af de enkelte kommuners kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetlægningen., Lille stigning i gennemsnitlig udskrivningsprocent, De kommunale udskrivningsprocenter for 2019 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,93 pct. Gennemsnittet er hævet med 0,02 procentpoint i forhold til 2018., Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Frederikssund, Gribskov, Kerteminde, Mariagerfjord og Norddjurs. Faxe, Gladsaxe og Kalundborg har derimod sat udskrivningsprocenten ned., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2018 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28081

Nyt