Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1901 - 1910 af 3082

      NYT: Aldersgennemsnittet stiger mest i landdistrikterne

      29. april 2021, Aldersgennemsnittet i kommunernes landdistrikter er siden 2011 steget med 3,9 år fra 39,2 år til 43,1 år. Med hhv. 4,2 år og 4,3 år steg aldersgennemsnittet mest i Nord- og Vestjyllands kommuners landdistrikter. Til sammenligning er aldersgennemsnittet for hele Danmark i samme periode steget med 1,7 år fra 39,8 i 2011 til 41,5 i 2021. I Aarhus by samt hovedstadsområdet steg aldersgennemsnittet med 0,2 år og i Odense by med 0,5 år. I Aalborg by faldt aldersgennemsnittet derimod med 0,5 år. Af kortet ses ændringen i aldersgennemsnittet for kommunernes landdistrikter i løbet af de seneste ti år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Andelen af børn har været faldende undtagen i Hovedstadsområdet, Andelen af børn i hele landet faldt med 1,6 procentpoint fra 24,8 pct. i 2011 til 23,2 pct. i 2021. I byer med under 2.000 indbyggere er den samlede andel af børn faldet med mere end 1,6 procentpoint henover perioden og i byer med mindst 2.000 indbyggere er den samlede andel af børn faldet med mindre end 1,6 procentpoint. I Hovedstadsområdet er andelen af børn derimod steget med 0,2 pct. i perioden, Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, ., Næsten hver fjerde bor i Hovedstadsområdet, I 2020 og 2021 boede 22,9 pct. af befolkningen i Hovedstadsområdet. For ti år siden - i 2011 - var den tilsvarende andel 21,6 pct. Fra 2020 til 2021 faldt andelen af befolkningen i landdistrikterne fra 11,8 pct. til 11,7 pct. I 2011 var andelen 13,0 pct. Befolkningen i landdistrikterne, som inkluderer alle bebyggelser med under 200 indbyggere, faldt med i alt 1.436 personer fra 2020 til 2021. Antallet af de mindste byområder, med mellem 200 og 249 indbyggere faldt med 8. Ved fald til under 200 indbyggere bliver de medtaget under landdistrikterne opgjort 1. januar 2021., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder,  , Antal, indbyggere,  , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Indbyggere i pct., kumuleret,  ,  , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, Hele landet, •, •, 5, 822, 763, 5, 840, 045, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 409, 1, 399, 5, 127, 092, 5, 146, 382, 88,1, 88,1, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 330, 993, 1, 336, 982, 22,9, 22,9, 22,9, 22,9, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 578, 187, 582, 889, 9,9, 10,0, 32,8, 32,9, 50.000-99.999 indbyggere, 7, 7, 414, 338, 416, 956, 7,1, 7,1, 39,9, 40,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 748, 579, 752, 167, 12,9, 12,9, 52,8, 52,9, 10.000-19.999 indbyggere, 29, 29, 405, 089, 406, 303, 7,0, 7,0, 59,7, 59,9, 5.000-9.999 indbyggere, 57, 58, 407, 979, 414, 596, 7,0, 7,1, 66,7, 66,9, 2.000-4.999 indbyggere, 175, 178, 541, 268, 547, 335, 9,3, 9,4, 76,0, 76,3, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 213, 301, 448, 295, 541, 5,2, 5,1, 81,2, 81,4, 500-999 indbyggere, 309, 305, 214, 922, 211, 332, 3,7, 3,6, 84,9, 85,0, 250-499 indbyggere, 409, 409, 144, 290, 144, 089, 2,5, 2,5, 87,4, 87,5, 200-249 indbyggere, 180, 172, 39, 999, 38, 192, 0,7, 0,7, 88,1, 88,1, Landdistrikter, •, •, 686, 493, 685, 057, 11,8, 11,7, •, •, 1-99, •, •, 593, 776, 591, 940, 10,2, 10,1, •, •, 100-199, •, •, 92, 717, 93, 117, 1,6, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 9, 178, 8, 606, 0,2, 0,1, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Byopgørelsen 1. januar 2021, 29. april 2021 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32256

      NYT: Geografiske forskelle i kontakt til praksissektoren

      20. september 2023, Borgerne i Københavns Kommune havde i 2022 5.740.151 kontakter til behandlere i praksissektoren. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit havde 8,9 kontakter, hvilket er det laveste antal blandt landets kommuner. Borgerne i Egedal Kommune havde i gennemsnit 9,4 kontakter, hvilket er det næstlaveste antal kontakter. Behandlere i praksissektoren omfatter almen praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, tandlæger og fodterapeuter. Personer under 18 år kan benytte sig vederlagsfrit af den kommunale børne- og ungdomstandpleje, hvorfor disse personers kontakter til tandlægen ikke indgår i opgørelserne. Borgerne i kommunerne Langeland, Randers, Hørsholm og Struer havde i 2022 flest kontakter til praksissektoren. Borgerne i Langeland Kommune og Randers Kommune havde gennemsnitligt 12,1 kontakter, og borgerne i Hørsholm Kommune og Struer Kommune havde 12,0 kontakter. Aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne kan have betydning for antallet af kontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Et lille fald i antallet af kontakter til praksissektoren, Antallet af kontakter til behandlere i praksissektoren, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvist, er faldet fra 2021 til 2022 med 590.949. Det svarer til et fald på omkring 1 pct. Antallet af kontakter er dog stadig højere end i 2019 - året før COVID-19 kom til Danmark. I 2022 har hver person i befolkningen i gennemsnit haft 10,6 kontakter til praksissektoren. Det er et fald i forhold til 2021, hvor gennemsnittet var 10,7 kontakter. Borgere i aldersgruppen 60 år og over har gennemsnitligt flest kontakter, og borgere i aldersgruppen under 30 år har færrest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk2, og , folk1a, Par med hjemmeboende børn har færrest kontakter til praksissektoren, Blandt personer i aldersgruppen 30-59 år havde de, der levede i et parforhold med hjemmeboende børn, færre kontakter til praksissektoren sammenlignet med enlige og par uden hjemmeboende børn. Personer i parforhold med hjemmeboende børn havde i gennemsnit 9 kontakter til praksissektoren. Blandt kvinderne var det de enlige uden hjemmeboende børn, der med 14,2 kontakter pr. kvinde havde flest kontakter. Blandt mændene var det de enlige med hjemmeboende børn, der med 8,2 kontakter pr. mand havde flest kontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygfam, Lægebesøg mv. 2022, 20. september 2023 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45749

      NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

      27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

      NYT: Færre husstande med børn i landdistrikterne

      29. april 2020, Antallet af husstande med børn i landdistrikterne er siden 2010 faldet med 17.407 (16 pct.), hvorimod antallet af husstande uden børn i landdistrikterne er steget med 16.457 (9 pct.). Der er store forskelle i faldet af husstande med børn kommunernes landdistrikter imellem. De kommuner med størst fald i antallet af husstande med børn i landdistrikterne, er Samsø med 31 pct., Lolland med 30 pct., Mariagerfjord med 27 pct., og Langeland og Skive med hver 25 pct. Næsten alle kommunerne langs den jyske vestkyst (med undtagelse af Ringkøbing-Skjern, Varde og Holstebro kommuner) falder med over 20 pct. og alle de øvrige kommuner, der oplever et fald over 20 pct. (med Middelfart, Gribskov som undtagelse) er såkaldte landkommuner, se Danmarks statistik klassifikation i kommunegrupper , www.dst.dk/kommunegrupper, . De kommuner hvor faldet i antal husstande med børn i landdistrikterne er mindst, er Ærø med 3 pct., Aarhus, Lejre og Randers med 8 pct., og Hillerød med 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, ., Flere husstande med enlige og par uden børn i landdistrikterne, Husstande uden børn i landdistrikterne er steget siden 2010 for både enlige og par med hhv. 7.411 og 4.833 (hhv. 11 og 5 pct.). Hvor antallet af husstande med enlige med børn i landdistrikterne har ligget nogenlunde stabilt gennem perioden, er antallet par med børn faldet hele 18.380 (21 pct.) siden 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, ., Færre indbyggere i landdistrikterne, I løbet af 2019 er befolkningen i landdistrikterne faldet med 4.283 personer (0,6 pct.) til 686.493 personer pr. 1. januar 2020, og landdistrikternes befolkning udgør nu 11,8 pct. af hele befolkningen. Befolkningen i landdistrikterne fordeler sig ved, at 86,5 pct. bor i bebyggelser med mellem 1 og 99 indbyggere og 13,5 pct. bor i bebyggelser med mellem 100 og 199 indbyggere, ., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder,  , Antal, indbyggere,  , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Indbyggere, i pct., kumuleret,  , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, Hele landet, •, •, 5, 806, 081, 5, 822, 763, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 410, 1, 409, 5, 104, 888, 5, 127, 092, 87,9, 88,1, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 320, 629, 1, 330, 993, 22,7, 22,9, 22,7, 22,9, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 572, 595, 578, 187, 9,9, 9,9, 32,6, 32,8, 50.000-99.999 indbyggere, 7, 7, 413, 000, 414, 338, 7,1, 7,1, 39,7, 39,9, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 725, 954, 748, 579, 12,5, 12,9, 52,2, 52,8, 10.000-19.999 indbyggere, 30, 29, 423, 201, 405, 089, 7,3, 7,0, 59,5, 59,7, 5.000-9.999 indbyggere, 58, 57, 411, 385, 407, 979, 7,1, 7,0, 66,6, 66,7, 2.000-4.999 indbyggere, 176, 175, 538, 575, 541, 268, 9,3, 9,3, 75,9, 76,0, 1.000-1.999 indbyggere, 213, 215, 297, 934, 301, 448, 5,1, 5,2, 81,0, 81,2, 500-999 indbyggere, 310, 309, 216, 427, 214, 922, 3,7, 3,7, 84,7, 84,9, 250-499 indbyggere, 416, 409, 146, 764, 144, 290, 2,5, 2,5, 87,3, 87,4, 200-249 indbyggere, 173, 180, 38, 424, 39, 999, 0,7, 0,7, 87,9, 88,1, Landdistrikter, •, •, 690, 776, 686, 493, 11,9, 11,8, •, •, 1-99, •, •, 597, 599, 593, 776, 10,3, 10,2, •, •, 100-199, •, •, 93, 177, 92, 717, 1,6, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 10, 417, 9, 178, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, ., Byopgørelsen 1. januar 2020, 29. april 2020 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2021, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30620

      NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

      28. maj 2025, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Lægebesøg mv. 2024, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51067

      NYT: Fald i e-kommunikation med almen læge

      22. december 2022, Andelen af borgere, der benytter sig af e-kommunikation i kontakten med almen læge, faldt fra 44,5 pct. i 2020 til 41,4 pct. i 2021. Andelen i 2021 var dog stadig højere end i 2019 og årene før det. E-kommunikation dækker over konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter samt svar på laboratorieundersøgelser og COVID-19-prøver. COVID-19-prøver kan være med til at forklare udviklingen og den hidtidige rekordhøje andel af e-kommunikation i 2020. Receptfornyelse og tidsbestilling er ikke inkluderet i e-kommunikation. Selvom brugen af e-kommunikation er steget støt og mere end fordoblet siden 2011, er brugen af telefonkonsultation ikke faldet markant i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygfam, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Flest kvinder har kontakt til lægen via e-kommunikation, Kvinder bruger i højere grad e-kommunikation i kontakten med almen læge end mænd. Forskellen mellem kvinder og mænd er størst i aldersgruppen 20-39 år, hvor kvinders andel i 2021 udgjorde 66,9 pct., mens andelen af mænd i samme periode lå på 32,9 pct. En del af denne forskel kan forklares med, at andelen af 20-39-årige mænd, der har kontakt med almen læge, er lavere end andelen af 20-39-årige kvinder, der har kontakt. Blandt de 70-89-årige er der stort set ingen forskel mellem kønnene. Det skal bemærkes, at det kommunale plejepersonales e-kommunikation på vegne af borgerne også indgår i statistikken, hvilket kan være én af årsagerne til den store andel af e-kommunikation blandt borgere i alderen 90, +, år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Fald i kontakt til almen læge, men stigning i fysioterapi, I 2021 havde danskerne samlet 63,3 mio. kontakter til almene læger, speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter mv., svarende til et fald på 0,7 pct. i forhold til 2020. Antallet af kontakter til almen læge faldt fra 2020 til 2021 med 4,7 pct., mens antallet af kontakter til fysioterapeuter og tandlæge/tandplejer i samme periode steg hhv. 14,7 pct. og 10,8 pct. , Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv. 2016-2021,  , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2021,  , Årlig ændring i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, 0,7, 0,0, 1,6, 3,5, -0,7, 63, 292, Heraf almen læge, 0,9, 0,1, 1,3, 10,1, -4,7, 43, 517, Konsultationer, 0,2, 1,3, 4,3, 5,3, -4,6, 22, 420, Besøg, 0,1, 10,9, 3,2, -1,2, 4,7, 668, Telefonkonsultationer, -2,2, -6,1, -6,3, 4,3, -2,6, 10, 573, E-kommunikation, 9,7, 6,2, 3,3, 34,6, -8,6, 8, 976, Speciallæge i alt, 0,4, -0,6, 1,9, -2,4, 1,9, 5, 318, Tandlæge/Tandplejer, -0,1, 0,3, 3,3, -11,8, 10,8, 3, 703, Fysioterapi, 0,5, 0,2, 2,2, -16,7, 14,7, 7, 519,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 personer, Personer i alt, 0,2, 0,4, 0,6, 1,7, -1,1, 5, 389, Heraf almen læge, 0,2, 0,4, 0,6, 3,3, -2,3, 5, 056,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mio. kr., Udgifter, 2,0, 1,1, 1,7, 1,3, 4,4, 16, 607, Heraf almen læge, 2,4, 2,8, 1,3, 7,1, -0,1, 9, 064, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, , , sygp1, og , sygu1, Lægebesøg mv. 2021, 22. december 2022 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2023, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38321

      NYT: Opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling

      27. november 2018, Indvandrere har ofte lavere indkomst end personer med dansk oprindelse. Men indkomsten blandt indvandrere varierer også efter deres opholdsgrundlag. Halvdelen af alle 30-59-årige havde en , ækvivaleret disponibel indkomst, (familiens indkomst efter skat korrigeret for familie-størrelse), der var større end 264.400 kr. i 2016. Det samme gjorde sig gældende for 23 pct. af de indvandrere, der har et EU/EØS opholdsgrundlag. At EU/EØS indvandrere har et indkomstniveau, der er lidt lavere end befolkningen som helhed, skyldes blandt andet, at de oftere arbejder i jobfunktioner med lavere løn. EU/EØS indvandrere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og kan derfor frit indvandre til Danmark, hvis de fx arbejder eller studerer., 81 pct. af flygtninge befandt sig i den femtedel med de laveste indkomster, Indvandrere, der er kommet til landet med asyl som opholdsgrund, har oftere en lavere indkomst end befolkningen som helhed. Blandt alle 30-59-årige havde den femtedel med den laveste indkomst, en indkomst der var lavere end 180.900 kr. Det svarer til omkring 15.100 kr. om måneden efter skat for en enlig eller 22.600 kr. samlet for et par uden børn. Blandt indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag, var der dog 81 pct. af de 30-59-årige, der levede i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst, der var lavere end 180.900 kr. Det betyder, at de var markant overrepræsenteret blandt den femtedel med de laveste indkomster. , Indvandrere med erhverv skal have opholds- og arbejdstilladelse, Indkomstfordelingen blandt indvandrere, der har erhverv som opholdsgrund, er stort set identisk med indkomstfordelingen blandt EU/EØS-indvandrere. I denne gruppe havde 26 pct. en indkomst, der var større end 260.400 kr. om året. Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere og kan derfor ikke uden videre opholde sig i Danmark. De skal derimod have opholds- og arbejdstilladelse, hvor fx beløbsordningen og positivlisten stiller krav til løn- og uddannelsesniveau for indvandrere, der ikke er EU/EØS-borgere. En lav familieækvivaleret indkomst dækker for nogle arbejdstagende indvandrere over, at de forsørger ægtefæller og børn, som er kommet med til Danmark., Integrationsydelsen påvirker flygtningenes indkomst, Mange indvandrere, der havde asyl som opholdsgrundlag, havde et indkomstniveau, der svarer til omkring 10.000 kr. pr. måned for en enlig. Det afspejler gruppens overrepræsentation blandt modtagere af offentlige ydelser. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at de første otte måneder af 2016, har nye indvandrere modtaget almindelig kontanthjælp. De sidste fire måneder af 2016 betød integrationsydelsen, at ydelsen næsten blev halveret for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de otte foregående år. , Flygtninges indkomst stiger med opholdstiden, Det har især en betydning for indkomsten blandt flygtninge, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark. Flygtninge, der kom til Danmark i 2000 og fortsat bor i landet, havde i 2016 en højere indkomst end de flygtninge, som først kom til landet i 2015. Blandt flygtninge, der var kommet til landet i 2000, er koncentrationen af personer størst omkring 140.000 kr. i 2016. Det er 40.000 kr. højere end den tætteste koncentration af personer blandt flygtninge, der kom til Danmark i 2015. Det afspejler dels, at en større andel af gruppen, der kom til landet i 2000, var i beskæftigelse i 2016, samt at nogle offentlige ydelser stiger med antallet af år, som man har boet i Danmark. Endelig skal man være opmærksom på, at flygtninge indvandrer i forbindelse med forskellige kriser i forskellige år. Indvandringsåret afspejler derfor også flygtninge fra forskellige oprindelseslande, som fx kan have forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer., Opholdstiden påvirker ikke indkomsten for udenlandsk arbejdskraft, Blandt indvandrere der har et erhverv- eller EU/EØS opholdsgrundlag, er der ikke samme stærke sammenhæng mellem opholdstiden i Danmark og indkomstniveauet. Det skyldes nok primært, at disse indvandrere hovedsageligt opholder sig i Danmark for at arbejde, og derfor har et relativt stabilt indkomstgrundlag, så længe de opholder sig i Danmark. , Indvandrere i Danmark 2018, 27. november 2018 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28079

      NYT: Befolkningen har rundet 5,8 mio.

      9. november 2018, Danmarks befolkning har for første gang rundet 5,8 mio. Samlet set voksede befolkningen med 16.100 personer i tredje kvartal 2018 og tæller dermed 5.806.000 personer. Stigningen skyldes, at der blev født 3.200 flere personer end der døde, og at der indvandrede 12.800 personer flere end der udvandrede. På 100 år er befolkningen næsten blevet dobbelt så stor., Flere døde, 13.096 personer døde i årets tredje kvartal, hvilket svarer til 5,9 pct. flere døde i forhold til sidste år. I årets første ni måneder var der 2.045 flere døde, hvor juli måned havde 458 flere døde sammenlignet med juli sidste år. Det er dog marts måned, der har haft den største stigning med hele 752 flere døde end året før. , Færre fødte, 16.337 børn blev født i årets tredje kvartal, hvilket er 19 - eller 0,1 pct. - færre fødte end tredje kvartal sidste år. Specielt i september måned blev der født færre børn - 5.239 - hvilket er 160 færre børn end september sidste år. I årets første ni måneder er der dog født 593 flere børn sammenlignet med samme tid året før. For tredje kvartal giver det et fødselsoverskud på 3.241 personer., Ind- og udvandring, 33.454 indvandrede og 20.662 udvandrede i årets tredje kvartal. Det resulterede i en nettoindvandring på 12.792 personer, hvilket er 8 pct. lavere end sidste års tredje kvartal. Det er et resultat af, at antal indvandrede er faldet (1 pct.) og antal udvandrede er steget (3 pct.) i tredje kvartal 2018 i forhold til samme kvartal året før. Antallet af udvandrede var i tredje kvartal det højeste i de seneste ti år., Befolkningen over 100 år, 941 kvinder og 153 mænd har rundet de 100 år 1. oktober 2018. Det er 0,8 pct. højere end samme kvartal sidste år, og 36,1 pct. højere end samme tidspunkt i 2008. De ældste kvinder er 110 år, og de ældste mænd er 106 år., 4,5 pct. af befolkningen er over 80 år, 159.142 kvinder og 102.841 mænd - eller 4,5 pct. af hele befolkningen - har rundet de 80 år 1. oktober 2018. Det er 2,6 pct. flere end samme kvartal sidste år og 15,4 pct. flere end samme tidspunkt i 2008. Antallet af mænd mellem 90-99 år er steget 39,4 pct. de sidste ti år, hvorimod antallet af kvinder i denne aldersgruppe kun er steget med 17,0 pct. i samme periode., Færre kommuner har stigende indbyggertal, 63 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. oktober sidste år, hvor det året forinden fra 1. oktober 2016 til 1. oktober 2017 var 74 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Vallensbæk er vokset mest det seneste år med 3,8 pct. svarende til 611 personer, mens København er vokset med 1,8 pct. eller 10.876 personer. , Befolkningens udvikling 3. kvt. 2018, 9. november 2018 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26736

      NYT: Kontakt til almen læge - hver for sig

      23. april 2020, Allerede længe inden COVID-19 ramte landet, havde befolkningen taget e-kommunikation med almen læge til sig. I løbet af perioden 2009-2019 var andelen af personer, der benyttede sig af den elektroniske kontakt med deres læge, steget. Mens 11,7 pct. af befolkningen kontaktede almen læge via e-kommunikation i 2009, var det 35,7 pct. i 2019. Omvendt var andelen af personer, der i samme periode havde kontaktet almen læge via telefonkonsultationer faldet fra 66,0 pct. i 2009 til 55,5 pct. i 2019, men andelen lå dog fortsat på et højere niveau end e-kommunikation. Overordnet set har det samlede antal kontakter til almen læge stort set været uændret i perioden, med cirka 41 mio. kontakter pr år. E-kommunikation dækker konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, samt svar på laboratorieundersøgelser, mens receptfornyelse og tidsbestilling ikke er inkluderet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygfam, samt beregninger på baggrund af Sygesikringsregistret., Flere kvinder har e-kommunikation med almen læge, Personer i alle aldre benytter sig af e-kommunikation med almen læge, dog er kvinder generelt mere aktive med den elektroniske konsultationsform end mænd. Størst kønsforskel i 2019 var blandt de 20-59 årige, mens der stort set ingen forskel fandtes blandt de 70-89 årige. Antallet af e-kommunikationer pr. person steg generelt med alderen, og fulgte hermed samme mønster, som de andre konsultationstyper til almen læge. Det skal bemærkes, at kommunernes plejepersonales e-kommunikation på vegne af borgerne, indgår i statistikken. Det kan være én af årsagerne til den store andel af de 80+åriges e-kommunikation. De 80+åriges kontakter til lægen via e-kommunikation udgjorde 13,7 pct. af det samlede antal e-kommunikationer til lægen i 2019, mens de udgjorde 5,0 pct. i 2009., Kilde: Beregninger på baggrund af Sygesikringsregistret og Befolkningsregistret., 61,6 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2019 var der i forhold til året før 1,6 pct. flere kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. I alt havde 5,4 mio. personer haft kontakt, og tilsammen haft 61,6 mio. kontakter. Til almen praktiserende læge var der 41,5 mio. kontakter i 2019, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til året før. Heraf var der en stigning på , 3,3 , pct. i e-kommunikationer og et fald på 6,3 pct. i telefonkonsultationer. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,7 mia. kr. - en stigning på 1,7 pct. i forhold til året før., Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv.,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2019,  , årlig stigning i pct., 1 000 kontakter, Kontakter i alt, -1,1, 2,9, 2,0, 0,7, 0,0, 1,6, 61, 627, Heraf almen læge, -0,3, 0,5, 1,0, 0,9, 0,1, 1,3, 41, 461, Konsultation, 0,1, -0,7, 0,7, 0,2, 1,3, 4,3, 23, 116, Besøg, -14,0, -4,3, -5,1, 0,1, 10,9, 3,2, 646, Telefonkonsultation, -5,7, -3,3, -1,5, -2,2, -6,1, -6,3, 10, 405, E-kommunikation, 17,9, 16,7, 8,1, 9,7, 6,2, 3,3, 7, 294, Personer i alt, -0,2, 1,1, 0,9, 0,2, 0,4, 0,6, 5, 354, Heraf almen læge, 0,3, 0,5, 0,9, 0,2, 0,4, 0,6, 5, 007,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , mio. kr., Udgifter i alt, 1,2, 3,8, 0,3, 2,0, 1,1, 1,7, 15, 698, Heraf almen læge, 0,1, 1,9, 1,6, 2,4, 2,8, 1,3, 8, 469, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, , , sygp1, og , sygu1, ., Lægebesøg mv. 2019, 23. april 2020 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2021, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30625

      NYT: Usikkerhed i årets fremskrivning på kort sigt

      24. maj 2022, Den aktuelle indvandring af ukrainerne på baggrund af , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) påvirker årets befolkningsfremskrivning mærkbart på kort sigt. Den forventede indvandring af ukrainere i 2022 på 30.000 personer udgør over 40 pct. af den sædvanlige forventede årlige indvandring. Eftersom forventningen er, at de ukrainere, som i 2022 indvandrer på baggrund af særloven, også udvandrer i henhold til bestemmelserne i denne opholdstilladelse, er der tale om en midlertidig indvandring. Den forventede befolkningsudvikling på langt sigt er ifølge 2022-fremskrivningen derfor ikke ulig den forventede befolkningsudvikling ifølge fremskrivningen fra 2021. På kort sigt, dvs. indtil udgangen af 2024, er der derimod forskelle mellem de to fremskrivninger, idet den forventede indvandring af ukrainere antages at påvirke det samlede folketal til og med 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk122, Antagelser om de ukrainske indvandrere, De antagelser, der er anvendt i 2022-fremskrivningen, om forventet antal og kommunal fordeling af de ukrainere, som indvandrer efter særloven i 2022, er baseret på information fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM). I fremskrivningen er anvendt en antagelse om indvandring af 30.000 ukrainere med den køns- og aldersprofil, som var gældende for de 7.900, der indvandrede i perioden fra uge 9 til uge 17. Desuden er det antaget, at udvandringstilbøjeligheden af disse 30.ooo personer følger særlovens betingelser, dvs. at alle 30.000 ukrainere forventes at være udvandret igen senest ved udgangen af 2024. I forhold til den kommunale fordeling af de indvandrede ukrainere er anvendt de fordelingsnøgler, som ligger i , Bekendtgørelse om forholdsmæssige kommunetal for 2022 til fordeling af personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, . Heraf følger, at der for de 10.000 først visiterede personer er anvendt en kommunal fordelingsnøgle med udgangspunkt i UIM's årlige beregnede fordeling af kommunekvoter, og de efterfølgende 20.000 er fordelt i henhold til kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2021. Der foreligger endnu ingen officiel forventning til eventuel indvandring af ukrainere i henhold til særloven i 2023, hvorfor dette forhold ikke er adresseret i årets fremskrivning., Alternative scenarier, Befolkningsfremskrivningen laves i samarbejde med DREAM, som er ansvarlig for modellen bag fremskrivningen på landsniveau. I tillæg til den hovedfremskrivning, som er anvendt til fremskrivning på kommunalt og regionalt niveau, har DREAM udarbejdet en række landsscenarier baseret på justerede antagelser om ukrainernes udvandringstilbøjelighed og fertilitetsforventninger. Alternativerne tjener alene til belysning af fremskrivningens følsomhed over for de gjorte antagelser og skal ikke fortolkes som forløb, der anses som mere eller mindre sandsynlige end hovedscenariet. Se mere hos , DREAM, ., Antagelser om COVID-19 i 2022-fremskrivningen, Påvirkningen af COVID-19 på befolkningsfremskrivningens fire hovedkomponenter er håndteret i 2022-fremskrivningen på følgende måde: Ind- og udvandring tegnede sig, som tilfældet var sidste år, for den mest markante nedgang i fremskrivningens datagrundlag. Det antages dog, at vandringsomfanget (eksklusive indvandring af ukrainere på særloven) genoprettes i løbet af 2022, så både ind- og udvandring i 2022 og frem forventes at være på niveau med perioden før 2020. I forhold til fertilitet er anvendt et forsigtighedsprincip, der minimerer afvigelserne på det korte sigte relativt til den forgående fremskrivning, idet fødselstallene i første kvartal 2022 var faldende i forhold til 2021. Med hensyn til dødeligheden indregnes 2021 ikke i det langsigtede skøn, hvilket betyder, at forventningen på sigt svarer til sidste års fremskrivning. Udviklingen i dødeligheden vil dog starte i niveauet for 2021, der var lidt højere end i 2020, hvorfor forventningen til de første fremskrivningsår er en anelse mere pessimistisk end i sidste års fremskrivning. Der antages en gradvis frem for øjeblikkelig tilpasning til sidste års forventede udvikling, hvilket afspejler, at antallet af døde i første kvartal 2022 var lidt højere end set i de foregående år., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der angiver befolkningsudviklingen, hvis de demografiske forudsætninger fortsætter på det nuværende niveau., Befolkningsfremskrivninger 2022-2060, 24. maj 2022 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38251
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation