Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 51 - 60 af 1426

    NYT: Flere folkepensionister i 2024

    Folke- og førtidspension 2025

    Folke- og førtidspension 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51088

    Nyt

    Data fra andre kilder

    Her ser du en oversigt over data fra andre kilder end Danmarks Statistik., COVID-19 test- og vaccinedata fra Statens Serum Institut (SSI), Danmark Statistik har indgået en aftale med Statens Serum Institut om at stille COVID-19 test- og vaccinedata til rådig for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordning., COVID-19 testdata, indeholder personer, der fra februar 2020 har fået foretaget en covid-19-PCR-test og/eller antigentest (kviktest) hos de mikrobiologiske afdelinger, TestCenter Danmark, private covid-19-testudbydere eller kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, som via forskellige løsninger og tekniske niveauer kan indberette til MiBa (testdata for samtlige prøvesvar)., COVID-19 vaccinedata, indeholder borgere vaccineret med covid-19-vaccine, som har et cpr-nummer, er i live og har en aktiv adresse i Danmark på udtræksdato, samt personer der var i live og havde en aktiv adresse i Danmark pr. 27. december 2020 (vaccinationsdata)., Se SSI’s dokumentation for COVID-19-data, Danmarks Studieundersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om adgang til surveydata fra Danmarks Studieundersøgelse (tidligere Uddannelseszoom og Læringsbarometer) til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som register UFM_STUD for referenceår 2018 og 2020 og derefter hvert andet, ulige referenceår., Variabelindholdet i registret kan ses under , Register- og variabeloversigter, og er nærmere beskrevet i dokumentationerne nedenfor., Spørgeskemaer, Spørgeskema - Studerende 2023 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2021 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2020 (pdf), Spørgeskema - Studerende 2018 (pdf), Kodebog, Kodebog (xlxs), Metodenotater, Metodenotat - Studerende 2023 (pdf), Metodenotat - Studerende 2021 (pdf), Metodenotat - Studerende 2020 (pdf), Metodenotat - Studerende 2018 (pdf), Data fra Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsens Forskerservice indgår ikke aftale om videregivelse af data til et projekt hos Danmarks Statistik, førend Danmarks Statistiks har godkendt projektet., Når du ansøger om at få videregivet data fra Sundhedsdatastyrelsen til et nyt projekt hos Danmarks Statistik, skal Sundhedsstyrelsens Forskerservice derfor se dokumentation for, at projektet er oprettet og godkendt hos Danmarks Statistik. Dokumentation fremsendes i form af den godkendte projektindstilling, som du modtager som PDF-fil fra Danmarks Statistik., Du kan godt oprette projektindstillingen hos Sundhedsdatastyrelsen, mens du venter på at få din projektindstilling hos Danmarks Statistik godkendt. I udgangspunktet vil din ansøgning blive sat i bero, indtil Sundhedsdatastyrelsen har modtaget en godkendt projektindstilling, men det er muligt at aftale, at de fortsætter sagsbehandlingen. Her skal du som forsker dog være klar over, at Sundhedsdatastyrelsen fakturerer for den tid, der bruges på sagsbehandling, også i det tilfælde at projektet ikke skulle blive godkendt hos Danmarks Statistik., Det transregionale register for Øresundsregionen, I forbindelse med etablering af Øresundsstatistikken og Øresundsdatabanken er der også etableret et såkaldt transregionalt register med kobling af alle flytte-, pendlings- og løndata på tværs af Øresundsregionen i perioden 2001-2015. Dette Forskningsregister er etableret i tilknytning til etablering af statistikbanken ØRESTAT for Øresundsregionen., Det transregionale register er opbygget som tre separate datasæt, der kan kombineres via et fælles løbenummersystem., Datasæt 1 indeholder flyttedata på tværs af Øresund., Datasæt 2 er et tilsvarende pendlingsdatasæt, hvor pendlingen er afgrænset efter tilsvarende regler som i den nationale pendlingsstatistik, dvs. hovedaktiviteten skal være på den anden side af Øresund., Datasæt 3 omfatter alle personer, hvor der er optjent løn på tværs af Øresund, uanset om man er kategoriseret som pendler., Der skal bemærkes, at registret ikke længere bliver opdateret, og at de seneste data er fra 2015., Henvendelse om adgang til registret kan ske til , forskningsservice@dst.dk, DREAM-databasen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Databasen indeholder beskæftigelsesoplysninger og andre grundlæggende personoplysninger og er nærmere beskrevet i dokumentationen nedenfor., Danmarks Statistik har indgået aftale med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om adgang til DREAM under forskerordningen. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra Dream kan få adgang via Forskningsservice i Danmarks Statistik., DREAM - Manual - Version 51, Handicnota, Registret HANDICNOTA indeholder personer, som er ordblinde, har synshandicap eller et andet handicap, som betyder, at de ikke kan læse almindelig trykt tekst., Data stammer fra NOTA. Registret indeholder kun det handicap, som et medlem bliver meldt ind med til NOTA, dvs. enten ordblindhed, synshandicap eller andet handicap. Registret indeholder ud over de tre handicapkategorier en fjerde medlemsgruppe af undervisere. Denne gruppe skal forny deres medlemskab af NOTA årligt i modsætning til de øvrige tre medlemsgrupper., Dokumentation af registeret findes under , Forudsætninger for brug af HANDICNOTA, Hjælpepakkedata fra Erhvervsstyrelsen, Fra ultimo maj måned 2020 har det været muligt at tilgå hjælpepakkedata i form af lønkompensationsdata i Forskningsservices grunddatabank., To datasæt om lønkompensation, Lønkompensationsdataene er at finde i to selvstændige registre henholdsvis LONKOMP - Lønkompensation for lønmodtagere og KOMPSEL - Kompensation til selvstændige., Dataene er ugentligt blevet opdateret i grunddatabanken efter modtagelse af hjælpepakkedataene fra Erhvervsstyrelsen. Den 4. september 2021 blev data offentliggjort for den sidste uge i hjælpepakkerne, der udløb ultimo august 2021. I de efterfølgende uger er data løbende opdateret, i takt med at Erhvervsstyrelsen har sagsbehandlet ansøgningerne. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk og dermed også for de nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken., Et datasæt vedrørende faste omkostninger, Data for den tredje hjælpepakke vedrørende faste omkostninger kan tilgås i registret KOMPFAST - Kompensation for faste omkostninger. Data har været tilgængelig fra ultimo september 2021. Ugentlige opdateringer har fundet sted frem til og med uge 18 i 2022, hvorefter leveringerne fra Erhvervsstyrelsen sker mere periodisk, hvilket afspejles i nuværende og fremtidige opdateringer i grunddatabanken., Variabelindholdet i registrene kan ses i vores , forskningsvariabellister, Huslejeregisteret, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Landsbyggefonden om at stille huslejeregisteret til rådighed for autoriserede institutioner under Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Huslejeregistret blevet etableret i 2013 og er baseret på indberetninger fra boligorganisationerne i den almene sektor., Huslejeregisteret indeholder bl.a. oplysninger om:, Boligorganisationerne, Boligafdelingerne, Almene boliger på lejemålsniveau,  , Huslejeregister - Feltbeskrivelser (pdf), Regnskabsdata - Feltbeskrivelser (pdf), Stamdata - Feltbeskrivelser (pdf),  , Henvendelse om adgang til data kan ske til Sigrid Krogstrup Jensen, , SIJ@dst.dk, ., Kontospecifikke data fra Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgang til kontospecifikke data IRTE, URTE, PANT for personer og virksomheder til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Denne aftale er en del af et forskningsinfrastrukturprojekt DRDS, der giver forskerne afgang til en række nyere data. DRDS er et samarbejde mellem Copenhagen Business School, Danmarks Statistik, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Nationalbank, Det Økonomiske Råds Sekretariat samt Rockwool Fondens Forskningsenhed., Data indeholder informationer om:, Indlånsrenter (IRTE) for personer IRTEPERS 2003-2021, Indlånsrenter (IRTE) for virksomheder IRTEVIRK 2003-2019, Udlånsrenter (URTE) for personer URTEPERS 2003-2021, Udlånsrenter (URTE) for virksomheder URTEVIRK 2003-2019, Pantebreve (PANT) for personer PANTPERS 2003-2021, Pantebreve (PANT) for virksomheder PANTVIRK 2003-2019, Data er nærmere beskrevet i variabellisten nedenfor, Variabelliste - IRTE URTE og PANT (pdf), Landspatientregisteret (LPR), Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR) har siden 1977 fungeret som det centrale register for oplysninger om sygehuspatienter. Danmarks Statistik stiller LPR-data til rådighed for forskere. I Danmarks Statistik indeholder LPR en række oplysninger om undersøgelse og behandling for alle kontakter til det danske sygehusvæsen, herunder indlæggelser og ambulante besøg., Indberetningen til Landspatientregisteret v2 (LPR2) overgik til nyt dataformat (LPR3) mellem 1. januar 2019 og 3. marts 2019. Overgangen skete løbende fra LPR2 til LPR3, og der er derfor indberetninger både i LPR2 og i LPR3 i denne periode. Efter 3. marts 2019 blev der lukket for indberetning i LPR2, og alle indberetninger efter den dato er registreret i LPR3., LPR2, Danmarks Statistik har LPR2-data fra 1977 til 2019., LPR er et levende register, der løbende er blevet opdateret - også tilbage i tid. Danmarks Statistik har de opdaterede versioner af alle LPR-tabeller for årene 2005-2019., For indlæggelser på somatiske afdelinger går registeret tilbage til 1977. Skadestue- og ambulante kontakter er registreret siden 1994. Indlæggelser på psykiatriske afdelinger er registreret siden 1995. Indlæggelser på private hospitaler er registeret siden 2002., For dokumentation, se eSundhed.dk: , Dokumentation af LPR2, For information om data og databrud (Data fra andre og databrud i LPR2), se nedenstående:, Takster:, DRG og DAGS er ikke en del af LPR, men kan - via indlæggelses-ID (recnum) - kobles til den enkelte indlæggelse og kontakt. FSE har takster fra 2002 til 2018., Uafsluttede indlæggelser /ambulante kontakter (UAF_):, De uafsluttede ambulante indlæggelser findes i den LPR, som Danmarks Statistik har til rådighed, for årene 1994 og frem., Oprensning af LPR:, Sundhedsdatastyrelsen foretog frem til og med 2009 en oprensning af LPR, som bl.a. bestod af: , At alle afdelinger med specialekoder i intervallet 60-69 blev sorteret fra, At alle raske ledsagere, DZ763, blev sorteret fra, At enkelte afdelinger blev sorteret fra, fx afdelinger med navne som ’Forskningsafdeling’., Andet databrud, Der kan forekomme andre brud i data, som vi ikke er bekendt med., LPR3_F (forskerrettet LPR3-datamodel), Danmarks Statistik har LPR3_F data fra SDS for årene 2019-2021, som kan bestilles. Registrenes navne starter med LPR_F_ og fremgår af , registeroversigten, ., Du bedes orientere dig i , Sundhedsdatastyrelsens vejviser til LPR3_F, , før du bestiller data., Lægemiddelstatistikregisteret, Danmarks Statistik har indgået aftale med Sundhedsdatastyrelsen om adgang til lægemiddeldata under Danmarks Statistiks forskerordning. For en detaljeret beskrivelse af dataindholdet, henvises til , dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside, ., Hvis du ønsker adgang til lægemiddeldata på dit projekt hos Danmarks Statistik, skal du selv ansøge om adgang hos Sundhedsdatastyrelsen. Ansøgningen foregår online og du skal sammen med din ansøgning om data indsende en projektbeskrivelse, en udtræksbeskrivelse og et udfyldt bestillingsark., På forskerservices hjemmeside finder du en , vejledning til beskrivelse af projekt og data, ., Når du ansøger om adgang til lægemiddeldata er der særlige krav til, hvad din ansøgning skal indeholde. På forskerservices hjemmeside finder du en , vejledning til at søge om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik, ., Når du har ovenstående på plads, kan du ansøge om data til Danmarks Statistik via , henvendelsesformularen, på forskerservices hjemmeside., Fødselsregisteret (MFR), Fødselsregisteret (MFR; tidligere ’Det Medicinske Fødselsregister’) indeholder oplysninger om alle hospitals- og hjemmefødsler i Danmark og bidrager med data til medicinsk forskning., Rigsarkivet, Rigsarkivet har indgået en aftale med Danmarks Statistik om at stille deres data til rådighed for forskere via Danmarks Datavindue., Rigsarkivet indsamler data fra bl.a. den offentlige forvaltning og danske forskningsmiljøer, og denne data kan være relevant for dansk registerforskning, enten fordi data er ældre end de officielle statistikregistre, eller fordi data har en højere granulering. Adgang til data er reguleret af arkivloven, hvorfor der er en særlig ansøgningsproces til Rigsarkivets data. Det indebærer, at samtlige forskere, der er aktive på projektet, skal have en tilladelse fra Rigsarkivet. Hvis data indeholder personoplysninger, skal Rigsarkivet indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet, inden personoplysningerne kan videregives. Hvis data er under 20 år gamle, skal Rigsarkivet tillige indhente samtykke til tilladelsen fra den myndighed, der oprindeligt har indsamlet data., Multigenerationsregistret-lite, Multigenerationsregistret-lite (MGR-lite) indeholder familierelationer for alle danskere født ca. 1953 eller senere. Det indeholder altså familierelationer 7 år længere tilbage end CPR-registret. Indtil 1978 slettede CPR-registret oplysninger om familierelationer, når individet fyldte 18 år, men Rigsarkivet har bevaret øjebliksbilleder af CPR-registret fra bl.a. 1968, 1969 og 2013, som i MGR-lite er benyttet til at genskabe familierelationer tilbage til 1953., Hvis du skal bruge data fra MGR-lite i et forskningsprojekt, skal du være opmærksom på, at samtlige projektdeltagere skal indhente tilladelse fra Rigsarkivet, samt at Rigsarkivet skal indhente samtykke til tilladelsen fra Datatilsynet og CPR-kontoret, inden data kan videregives til forskningsprojektet. Der skal derfor forventes en sagsbehandlingstid på mindst 1-3 måneder., Der kan søges om adgang til data fra MGR-lite via Danmarks Datavindue., Læs mere om adgang til data i Danmarks Datavindue, Du kan finde mere information om MGR-lite hos Rigsarkivet, Kontakt , Rigsarkivets Forskerservice,, hvis du har yderligere spørgsmål., Bestilling af data fra Rigsarkivet gennem Danmarks Datavindue, Det er muligt at bestille data fra Rigsarkivet gennem Danmarks Datavindue. Ud over Danmarks Statistik skal Rigsarkivet også godkende projektindstillingen, hvorfor der er et andet flow for projektindstillinger, hvor disse data er tilvalgt. Vær opmærksom på, at det kan øge behandlingstiden med 1-3 måneder., Generelle grundprincipper for bestilling af data fra Rigsarkivet, Datarelevans og dataminimering, Formålsbeskrivelsen for data skal være konkret, præcist og letforståeligt formuleret., Kombinationen af registeremner og typer af populationer skal retfærdiggøres., Øvrige data skal ligeledes være dækket i samfundsrelevans/formål/beskrivelse., Indstillingen skal udgøre projektoverblikket, imens bilaget indeholder detaljerne, Indstilling og bilag skal kunne læses både separat og som en sammenhængende dokumentation af et projekt., Indstillingen bliver også sendt til Rigsarkivet for godkendelse, Dette betyder, at institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser vil blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker, der er tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer., Bestilling af data fra Rigsarkivet, Udfyld projektindstillingen i Danmarks Datavindue:, Start med at udfylde projektindstillingens formål, beskrivelse og samfundsrelevans. Data fra Rigsarkivet vælges på samme måde som andre registre., Tilføjelse af Rigsarkivet som ekstern godkendende myndighed:, Når Forskningsservice har godkendt projektindstillingen, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser videresende den til Rigsarkivet til yderligere godkendelse. Dette gøres fra projektindstillingssiden ved at vælge knappen ’Send til ekstern myndighed’., Indtast nødvendige oplysninger til Rigsarkivet:, Når projektindstillingen skal sendes til Rigsarkivet, vil institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser blive bedt om at indtaste følgende oplysninger for hver forsker, der er tilknyttet projektet: CPR-nummer, adresse, by og postnummer. Dette skal gøres for alle forskere på én gang. Disse oplysninger er nødvendige, da Rigsarkivet har separate principper og krav. Disse informationer gemmes ikke i Danmarks Datavindue af hensyn til GDPR. Hvis du afbryder under indtastningen, vil du derfor være nødt til at indtaste informationerne igen., Afvent godkendelse fra Rigsarkivet:, Efter projektindstillingen er sendt til Rigsarkivet, vil den have status som ’Afventer ekstern myndighed’ i Danmarks Datavindue. Rigsarkivet vil behandle projektindstillingen og sender enten en godkendelse eller et afslag via e-boks., Håndtering af godkendelse:, Når en forsker modtager en godkendelse i e-boks, modtages også et dokument fra Rigsarkivet, som skal underskrives, før data kan leveres. Vær opmærksom på, at alle forskere tilknyttet projektet skal underskrive., Når hver forsker har modtaget og underskrevet godkendelsen, skal en administrator eller kontaktperson med beføjelser markere dette i projektindstillingen. Dette gøres ved at klikke på ’…’ øverst på projektindstillingssiden. Vær opmærksom på, at alle forskere skal markeres på én gang, når de har underskrevet godkendelsen., Herefter kan projektindstillingen sendes videre til underskrift hos institutionens underskriver. Når der er markeret godkendt for alle forskere og herefter valgt ’Send til underskrift’ i dialogboksen, ændres projektets status fra ’Sendt til ekstern myndighed’ til ’Godkendt af ekstern myndighed’. Nu kan institutionens underskriver underskrive dokumentet, og projektet er godkendt. Rigsarkivet og Danmarks Statistik vil levere data til projektet., Hvis institutionens underskriver afviser at skrive under, sendes projektindstillingen tilbage, og processen skal gentages., Håndtering af afslag, Hvis projektet modtager et afslag, er der tre muligheder:, Fjern projektadgangen(e) for den/de forsker(e), der har modtaget et afslag. Tilgå projektsiden og fjern de forskere, som har modtaget et afslag. Når forskerne fjernes, vil der blive sendt en mail fra Danmarks Datavindue til Rigsarkivet med notits om, at forskerne fjernes fra projektet. Herefter bør Rigsarkivet være i stand til at tildele projektet data., Træk projektindstillingen tilbage, hvis den ikke kunne godkendes af Rigsarkivet. Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’, vil der for administrator og kontaktperson være mulighed for at ”trække tilbage”. Således vil projektindstillingen få en ny status ’Under revision’. Når projektindstillingen har status som ’Sendt til ekstern myndighed’ og trækkes tilbage, vil Danmarks Datavindue sende en mail til Rigsarkivet med en notits om, at projektindstillingen er trukket tilbage. Lav rettelser i den originale projektindstilling og forsøg at sende den gennem godkendelsesflowet igen. Det er vigtigt at bemærke, at projektindstillingen også skal godkendes af Danmarks Statistik igen., Træk projektindstillingen tilbage, fjern Rigsarkivets register og send projektindstillingen gennem godkendelsesflowet igen., I dette scenarie vil det kun være Danmarks Statistik, som skal godkende igen., Tilføjelse af nye brugere på projektet efter oprettelse, For at tilføje en ny bruger efter projektet er godkendt af både Danmarks Statistik og Rigsarkivet, skal institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser gå til ’Projektadgang’, klikke på ’Tilføj’ og vælge den person, der skal tilføjes. Der åbnes et vindue, hvor forskerens CPR-nummer, adresse, by og postnummer skal indtastes. Når forskeren har modtaget en godkendelse i E-boks, kan institutionens administrator eller kontaktperson med beføjelser give adgang til projektet. Dette gøres ved at vælge ’…’ ud for projektadgangen og herefter vælge ’Bekræft godkendelse fra ekstern myndighed’., Styrelsen for It og Læring (STIL), Danmark Statistik har indgået aftale med Styrelsen for It og Læring (STIL) om adgang til centrale registre fra STILs statistikberedskab under Danmarks Statistiks mikrodataordning. Forskningsprojekter, der skal anvende data fra de omfattede STIL-registre, kan få adgang via Forskningsservice i Danmarks Statistik., Elevfravær i folkeskolen, indeholder oplysninger om elevers antal dage med hhv. sygefravær, fravær med tilladelse og fravær uden tilladelse på månedsniveau., Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for 0.-3. klasse, indeholder besvarelser af spørgsmålene fra spørgerammen for 0.-3. klasse i den nationale trivselsmåling., Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for 4.-9. klasse, indeholder besvarelser af spørgsmålene fra spørgerammen for 4.-9. klasse i den nationale trivselsmåling samt beregnede indikatorer for social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel., Nationale test (genberegnede resultater 2014/2015 – 2021/2022), indeholder testresultater fra de obligatoriske adaptive nationale test. For skoleårene 2020/2021 og 2021/2022 er testene justeret således, at der udelukkende beregnes et samlet testresultat per test. Resultaterne for perioden 2014/2015 – 2019/2020 er genberegnet til samme skala, som anvendes i 2020/2021 og 2021/2022., Nationale test (oprindelige resultater 2009/2010 – 2019/2020), indeholder de oprindeligt beregnede testresultater (før genberegningen i 2020/2021) fra de obligatoriske adaptive nationale test, herunder et testresultat i hvert af de tre profilområder, som hver test består af. , Folkeskolens Nationale Overgangstest, indeholder testresultater fra de lineære overgangstest, der erstattede de nationale test f.o.m. 2022/2023. Data opdateres årligt t.o.m. 2025/2026., Kompetencedækning i folkeskolen, indeholder oplysninger om undervisere, de fag de underviser i - herunder om de har fagkompetence i faget - samt de klasser de underviser fagene i., Karakterer i grundskolen, indeholder elevers prøve- og standpunktskarakterer i grundskolen., Datadokumentation for hvert register kan findes hos , Børne- og undervisningsministeriet, . , Kontakt , forskerdata@stil.dk, , hvis du har spørgsmål til data, der ikke kan besvares i datadokumentationerne., SU-data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet om at stille SU-data til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som grundregisteret UFM_SU for referenceår 1991 og frem., Variabelindholdet i registret kan ses i , Register- og variabeloversigter, og er nærmere beskrevet i disse dokumentationer:, SU-tildeling 1991 og frem, UDD-koder, Ældre Sagens Fremtidsstudie, Danmarks Statistik har indgået en aftale med Ældre Sagen om at stille surveydata fra Fremtidsstudiet til rådighed for forskere under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Data vil udgives som registeret FREMTIDSSTUDIET. Det er et studie af 50-89-årige danskeres liv, forventninger og ønsker til fremtiden (survey) for referenceår 2010, 2015 og 2021 og derefter hvert femte referenceår., I vores , registeroversigt, kan du se variabelindholdet i registret. Det er nærmere beskrevet i dokumentationerne nedenfor., Præsentationen af 2021-data indeholder baggrundsvariable tilkøbt af Ældre Sagen i forbindelse med gennemførelsen af Fremtidsstudiet (opgjort pr. 1. oktober 2021). Variablene berør køn, alder, højeste fuldførte uddannelse, socioøkonomisk status, ækvivaleret disponibel indkomst for familien, herkomst, kommune samt familiens sammensætning beregnet i DST Survey., De tilkøbte baggrundsvariable præsenteres i registeret FREMTIDSSTUDIET som ved tidspunktet for opgørelsen i 2021 og ændres ikke, selvom der sker rettelser i Forskningsservices grunddata med tilbagevirkende kraft for de berørte områder. Opdaterede baggrundsvariable kræver således yderligere tilkøb ved Forskningsservice., Om Fremtidsstudiet, Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til formål at tegne et billede af nuværende og fremtidige ældres liv og generelle livssituation – herunder deres ønsker, behov, forventninger og bekymringer for fremtiden., 4.990 danskere i alderen 50 til 89 år har i 2021 svaret på forskellige spørgsmål inden for temaerne: livskvalitet, alder, helbred og sundhed, bolig, transport, det sociale netværk, hverdagshjælp, økonomisk hjælp, ensomhed, hjemmehjælp, værdighed, velfærd og samfund, frivillighed, arbejdsmarkedet, økonomi, arv, forskelsbehandling pga. alder og teknologi., Fremtidsstudiet er tidligere gennemført i 2010 og 2015. Data til Fremtidsstudiet er alle tre år indsamlet af Danmarks Statistik via online spørgeskema og telefon., Med Fremtidsstudiet er det muligt at undersøge:, Forskelle i 2021: Hvad svarer danskerne mellem 50 og 89 år i 2021, og er der forskel på, hvad hhv. mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper svarer?, Forskelle på generationerne: Hvordan svarer fx de 50-54-årige i 2021 sammenlignet med de 50-54-årige i 2010 og 2015?, Forandringer over tid for samme personer: Hvad svarer de personer, der tidligere har deltaget i 2010 og i 2015, og som nu er blevet det ældre?, Mens stikprøven på Fremtidsstudiet tilbage i 2010 bestod af de fire aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år, dækker stikprøven i 2021, ligesom i 2015, over alle otte femårs-aldersgrupper i spændet 50-89 år., Størstedelen af spørgsmålene fra Fremtidsstudiet 2010 og 2015 går igen i 2021. Samtidig er spørgsmål og svarmuligheder løbende tilpasset samfundsudviklingen, og nogle spørgsmål fra tidligere er udgået, mens nye er kommet til. Det er derfor ikke muligt at sammenligne alle spørgsmål over tid., Læs mere om Fremtidsstudiet og metoden bag i dokumentationen nedenfor eller hos , Ældre Sagen, ., Survey, Bilag 1_FTS2010_survey, Bilag 2_FTS2015_survey, Bilag 3_FTS2021_survey, Kodebog, Bilag 4_FTS2010_kodebog, Bilag 5_FTS2015_kodebog, Bilag 6_FTS2021_kodebog, Metodenotater, populations- og stikprøveoversigt, Bilag 7_FTS2010_metodedokumentation, (inkl stik_pop), Bilag 8_FTS2015_metodedokumentation, Bilag 9_FST2021_metodedokumentation, Bilag 10_FTS2015_populationsoversigt, Bilag 11_FTS2021_populationsoversigt, Bilag 12_FTS2015_stikprøveoversigt, Bilag 13_FST2021_stikprøveoversigt, OBS: Der ikke findes særskilt populations- og stikprøveoversigt for 2010. Den indgår i selve metodedokumentationen., Yderligere dokumentation (kan ligeledes findes på Ældre Sagens hjemmeside):, Bilag 14_FTS2021_temaoversigt_survey, Bilag 15_FTS2010_2015_2021_dataark, Bilag 16_FTS2010_2015_2021_surveyoversigt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/data-fra-andre-kilder

    NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

    Børnepasning før skolestart 2024

    Børnepasning før skolestart 2024, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49734

    Nyt

    Producent- og importprisindeks for varer

    Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, ab producent ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til eksport. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board), ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til eksport., Importpris , Prisen på importerede varer og tjenester. Importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost Insurance Freight) ekskl. alle skatter og afgifter på importerede varer og tjenester., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 15.12.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Producent- og Importprisindeks, hovedtal., Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2025M10, Samlet dansk produktion, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 138,6, -0,4, 0,1, Råstofindvinding og industri, 128,9, -0,6, 0,2, Råstofindvinding, 171,6, -3,8, -17,5, Fremstillingsvirksomhed, 124,0, -0,6, 1,0, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 131,3, 3,0, -1,6, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, 118,1, 0,0, 6,1, Hjemmemarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 146,7, 0,1, 1,4, Råstofindvinding og industri, 130,5, -0,2, 0,2, Råstofindvinding, 202,3, -3,3, -17,5, Fremstillingsvirksomhed, 119,3, 0,0, 1,8, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Eksportmarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 127,8, -0,7, -0,9, Råstofindvinding og industri, 124,4, -1,0, -0,3, Råstofindvinding, 97,1, -5,3, -17,8, Fremstillingsvirksomhed, 124,6, -0,9, 0,1, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Import, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 115,4, -0,4, -1,8, Råstofindvinding og industri, 114,1, -0,6, -2,1, Råstofindvinding, 106,5, -4,4, -15,0, Fremstillingsvirksomhed, 114,6, -0,4, -1,3, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 43,0, 8,3, 75,5, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 15.12.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 15.12.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hovedtal., Enhed: , Indeks, Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2025M10, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt, 115,3, -0,4, -1,3, 02 Kød og spiseligt slagteaffald, .., .., .., 03 Fisk og krebsdyr, 136,9, 8,1, 10,3, 04 Mælk og mejeriprodukter mv., .., .., .., 05 Diverse produkter af animalsk oprindelse, 103,7, -0,6, -2,1, 09 Kaffe, te og krydderier i alt, 186,5, -2,6, 24,9, Importeret rå kaffe, 219,6, -3,9, 37,7, 11 Mølleriprodukter, malt, stivelse mv., 131,9, 0,2, 0,4, 13 Schellak o.l., naturharpiks mv., .., .., .., 15 Anim. og veg. olier og fedtstoffer i alt, 136,9, 0,7, -0,2, 16 Tilberedte varer af kød, fisk og krebsdyr, 125,5, 0,6, -0,3, 17 Sukker og sukkervarer i alt, 111,6, -0,9, -11,8, 18 Kakao og tilberedte varer deraf, 165,2, 0,1, 9,5, 19 Tilberedte varer af korn, mel eller mælk: bagværk, 122,0, 0,3, 1,2, 20 Varer af grøntsager, frugt mv., 156,3, 1,8, 3,8, 21 Div. produkter fra næringsmiddelindustrien, 124,1, 0,2, 1,7, 22 Drikkevarer mv., 121,7, 2,4, 4,7, 23 Rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien, 100,7, -1,1, -8,4, Importerede oliekager, .., .., .., 24 Tobak og fabrikerede tobakserstatninger, 129,3, -0,2, 10,1, Importeret råtobak, .., .., .., 25 Salt, svovl, kalk, cement ol. i alt, 131,0, 0,2, 2,3, 27 Mineralske brændstoffer, mineraler mv., i alt, 105,6, -4,5, -14,2, Importeret råolie, 91,9, -6,6, -19,8, Benzin, .., .., .., Gasolie, 109,1, -5,0, -12,5, Brændselsolie, .., .., .., Importeret smøreolie og anden olie, 121,8, -0,5, -3,0, 28 Uorganiske kemikalier, 170,2, 0,4, -0,3, 29 Organiske kemikalier, .., .., .., 30 Pharmaceutiske produkter, .., .., .., 31 Gødningsstoffer i alt, .., .., .., 32 Farvestoffer, lakker og malervarer, 117,8, -0,3, 3,4, 33 Parfume, kosmetik og toiletmidler, 113,9, -1,0, 1,6, 34 Sæbe, vaske- og rengøringsmidler, 119,5, 0,0, -0,2, 35 Proteiner, lim og klister, .., .., .., 37 Fotografiske artikler, .., .., .., 38 Diverse kemiske produkter, 118,8, -0,5, 0,5, 39 Plast og varer deraf i alt, 104,3, -0,6, -2,8, Plast i ubearbejdet form, 90,3, -1,1, -5,1, Importeret plast i ubearbejdet form, 89,8, -1,1, -5,5, Halvfabrikata og forarbejdede varer af plast, 112,2, -0,4, -1,6, 40 Gummi samt varer deraf i alt, 113,5, -1,7, 0,4, 41 Rå huder og skind samt læder, .., .., .., 42 Varer af læder, rejseartikler, håndtasker mv., 100,0, -0,8, -6,1, 44 Træ og varer deraf i alt, 111,0, -0,4, 2,1, Nåletræ, i alt, 88,4, -1,2, -1,4, Importeret nåletræ, 84,1, -1,2, -5,3, Importeret egetræ, .., .., .., Importeret tropiske træsorter, .., .., .., Varer af træ, 123,0, -0,3, 4,1, 48 Papir og pap samt varer deraf i alt, 123,2, 0,8, 1,0, Papir og pap i ruller og ark, 119,3, 0,8, -2,9, Varer af papir og pap, 125,2, 0,7, 3,5, 49 Tryksager, 114,1, 0,4, 0,2, 55 Korte kemofibre, i alt, .., .., .., 56 Vat, filt og fiberdug, 110,7, -1,1, 0,5, 57 Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmaterialer, 103,3, -0,2, -1,1, 59 Imprægneret, overtrukne, belagt eller lamineret tekstilstof, .., .., .., 61 Beklædningsgenstande og tilbehør af trikotage, 112,1, -3,1, -3,3, 62 Beklædningsgenstande og tilbehør, undtagen varer af trikotage, 100,6, -3,4, -6,8, 63 Andre konfektionerede tekstilvarer, 106,7, -0,7, -1,4, 64 Fodtøj, gamacher o.l. samt dele dertil, 99,7, -0,4, -2,4, 68 Varer af sten, beton, cement, asbest ol., 127,4, 0,7, 5,6, 69 Keramiske produkter, 122,4, -0,3, 0,7, 70 Glas og glasvarer, 118,2, 0,3, 4,0, 71 Ædle metaller og varer deraf, 117,2, 0,5, 3,4, 72 Jern og stål, i alt, 84,6, 2,3, -5,2, Importeret jern og stål, 84,7, 2,4, -5,0, 73 Varer af jern og stål, 112,8, 0,4, 1,3, 74 Kobber og varer deraf i alt, 127,4, 2,1, 2,8, Importeret rå kobber og halvfabrikata, 130,0, 3,3, 3,8, 76 Aluminium og varer deraf i alt, 114,6, -0,4, -1,5, Importeret rå aluminium og halvfabrikata, 113,9, -0,6, -3,3, 79 Zink og varer deraf i alt, .., .., .., Importeret rå zink og halvfabrikata, .., .., .., 82 Værktøj og redskaber af uædle metaller, 119,9, -0,1, 1,4, 83 Diverse varer af uædle metaller, 117,0, -1,1, -2,5, 84 Maskiner og apparater og dele dertil, i alt, 115,0, -0,3, -0,3, Væskepumper også med målere; væskeelevatorer, .., .., .., Landbrugs- og havebrugsmaskiner, 120,7, 0,1, 1,9, Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, kedler, kar o.l., .., .., .., Andre maskiner og apparater, 115,1, -0,3, -0,6, 85 Elektriske maskiner og apparater og dele dertil, 106,8, -0,2, -0,6, 86 Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil (2019-), .., .., .., 87 Køretøjer og dele dertil, i alt, 114,8, 1,3, 1,4, Automobiler, 114,8, 2,0, 1,9, Traktorer, 123,2, 0,5, 1,9, 90 Optiske instr. mv., måle-, kontrolinstr. mv., 110,7, -0,6, -2,7, 91 Ure og dele dertil, 117,4, 0,2, 0,5, 94 Møbler samt visse belysningsartikler, 116,5, -2,2, -2,7, 95 Legetøj, spil, sportsartikler og dele dertil, .., .., .., 96 Andre varer (2019- ), .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 15.12.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

    Emneside

    NYT: Danmark havde 58.300 koncerner i 2023

    Koncerner i Danmark 2023

    Koncerner i Danmark 2023, I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen , finansiering og forsikring, , hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte , ejendomshandel og udlejning, med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, og , gf11, Organisering i koncerner i Danmark, Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for , handel og transport mv, . i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for , handel og transport mv., samt , ejendomshandel og udlejning, . , Ejendomshandel og udlejning, forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper, ., I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne , handel og transport mv., , , ejendomshandel og udlejning, samt , erhvervsservice, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc13, Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere, Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, Under 2 ansatte, 28, 165, 29, 161, 16, 002, 16, 478, 2-9 ansatte, 17, 692, 18, 043, 84, 261, 85, 274, 10-19 ansatte, 5, 019, 5, 035, 70, 409, 70, 605, 20-49 ansatte, 3, 560, 3, 478, 109, 477, 107, 550, 50-99 ansatte, 1, 243, 1, 236, 86, 713, 85, 327, 100-999 ansatte, 1, 200, 1, 206, 313, 755, 317, 354, 1.000 ansatte og derover, 127, 126, 331, 276, 339, 093, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc11, Flest koncerner består af to firmaer, I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, 162, 129, 165, 179, 2 firmaer, 36, 928, 38, 059, 225, 868, 230, 315, 73, 856, 76, 118, 3-5 firmaer, 17, 326, 17, 416, 328, 446, 328, 124, 59, 338, 59, 622, 6-9 firmaer, 1, 948, 1, 983, 160, 901, 134, 393, 13, 603, 13, 828, 10-19 firmaer, 613, 624, 151, 284, 153, 085, 7, 867, 7, 860, 20-49 firmaer, 157, 169, 96, 333, 117, 488, 4, 406, 4, 774, 50 firmaer og derover, 34, 34, 50, 034, 59, 275, 3, 059, 2, 977, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52198

    Nyt

    NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

    Fertilitet 2021

    Fertilitet 2021, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36311

    Nyt

    NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

    Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

    Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21741

    Nyt

    Analyser: Tilflyttere fra den anden side af Storebælt

    Foto: Colourbox, Denne analyse ser på 40-49-årige, som både er født i Danmark og bosiddende i landet i slutningen af 2023. 13 pct. af 40-49-årige havde bopæl på den anden side af Storebælt end fødselskommunens beliggenhed, mens 87 pct. boede og var født på samme side af Storebælt. Analysen undersøger, hvad der kendetegner tilflytterne fra den anden side af Storebælt i forhold til øvrige 40-49-årige. , 25. februar 2025, Af Lonnie Graversgaard Jensen og Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Få 40-49-årige er tilflyttere fra den anden side af Storebælt., 8,4 pct. af 40-49-årige, som boede i Vestdanmark i 2023, var tilflyttere født på den anden side af Storebælt. Blandt beboerne i Østdanmark var 18,4 pct. tilflyttere født i Vestdanmark., Andelen af tilflyttere fra Vestdanmark er størst i hovedstadskommunerne., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Vestdanmark var højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.) i 2023., Andelen af tilflyttere fra Østdanmark er størst på Fyn og i små ø-kommuner., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Østdanmark var højest i Ærø Kommune (24 pct.), Samsø Kommune (22 pct.), Langeland Kommune (19 pct.), Svendborg Kommune (19 pct.) og Læsø Kommune (17 pct.) i 2023., Tilflyttere fra Vestdanmark har længere uddannelse og højere indkomst end andre i samme kommune., I næsten alle kommuner i Østdanmark var medianindkomsten højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige 40-49-årige. Forskellen skal ses i sammenhæng med, at tilflyttere fra Vestdanmark oftere end øvrige beboere i Østdanmark har en lang videregående uddannelse. I de fleste kommuner i Vestdanmark var medianindkomsten blandt tilflyttere fra Østdanmark derimod lavere end øvrige beboere i Vestdanmark., Hent som pdf, Tilflyttere fra den anden side af Storebælt (pdf), Vest- og Østdanmark, I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Vest- og Østdanmark med Storebælt som skillelinje. Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. Analysen undersøger voksne på 40-49 år, da personer i denne aldersgruppe typisk har slået sig ned mere permanent efter endt uddannelse. Analysen ser alene på de 78 pct. af 40-49-årige i 2023, der er født i Danmark. Se mere om populationen og data i boks 1., I alt boede 560.200 personer på 40-49 år i Danmark ultimo 2023, når der tages udgangspunkt i personer født i Danmark. 54 pct. af disse 40-49-årige (305.300 personer) boede i Vestdanmark, mens 46 pct. (254.900 personer) boede i Østdanmark, jf. højre side af figur 1., Langt størstedelen af 40-49-årige var født og bosat på samme side af Storebælt i 2023. Blandt personer bosiddende i Vestdanmark var 8,4 pct. født i Østdanmark, mens 18,4 pct., som var bosiddende i Østdanmark, blev født i Vestdanmark. I alt var 87,1 pct. af 40-49-årige, som blev født i Danmark, født på samme side af Storebælt, som de boede i 2023, [note 1], ., Figur 1. 40-49-årige født i Vest- og Østdanmark i 1974-1983 og bosiddende i Danmark i 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort ultimo året og omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Boks 1. Population og data , Denne analyse deler landet i hhv. Vest- og Østdanmark ved Storebælt. , Vestdanmark, omfatter alle kommuner i regioner vest for Storebælt (Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland), mens , Østdanmark, omfatter kommuner i regioner øst for Storebælt (Region Sjælland og Region Hovedstaden)., Inddelingen medfører, at de fleste tilflyttere, som indgår i analysen, vil have flyttet sig relativt langt ift. deres fødested. Tilflyttere over lange afstande , inden for, Øst- eller Vestdanmark undersøges imidlertid ikke i analysen. Det gælder fx personer født i Nordjylland og bosiddende i Sønderjylland eller født på Lolland og bosiddende i Nordsjælland. Disse personer udgør imidlertid en meget lille del af 40-49-årige født og bosiddende på samme side af Storebælt. Fx. var under én procent af 40-49-årige født og bosiddende i Vestdanmark født i Region Syddanmark eller Region Nordjylland og bosiddende i den modsatte af de to regioner i 2023., Analysen tager udgangspunkt i voksne på 40-49 år, som blev født i Danmark og var i befolkningen i 2023. Aldersgrænsen på 40 år er valgt, da unge voksne på 18-39 år som gruppe flytter oftere end ældre voksne over 39 år, jf. , Statistikbanken - Samtlige flytninger efter køn og alder, ., Analysen ser bort fra personer, som er født i udlandet (22 pct. af alle 40-49-årige i befolkningen i 2023) og personer med ukendt fødested (under 1 pct.). At man er født i udlandet, er ikke definerende for, hvorvidt man er af dansk oprindelse, jf. , statistikdokumentationen for befolkningsstatistikken, . Fx er alle efterkommere født i Danmark., Data, Oplysninger om bopælskommuner, fødested og alder er hentet fra , Befolkningsregisteret, . Data for indkomst er hentet i , Indkomstregisteret, , mens uddannelsesoplysninger stammer fra , Registeret for højst fuldførte uddannelse, ., 40-49-årige i denne analyse er født i årene 1974-1983. I 1978 ændredes fødselsregistreringsstedet fra at være fødested til at være mors bopælsadresse. Ændringen medførte, at langt færre blev registeret som født i kommuner, hvor der lå et hospital. I analysen er fødestedet derfor alene placeret i Øst- eller Vestdanmark. Det vurderes, at ændringen i registreringspraksis ikke har betydning for denne analyses deling i Vest- og Østdanmark., Andelen af tilflyttere født på den anden side af Storebælt skal ses i sammenhæng med antallet af personer født i henholdsvis Vest- og Østdanmark, jf. figur 1. Når flere 40-49-årige er født i Vest- end i Østdanmark, vil der også være flere, som potentielt kan være flyttet fra Vest- til Østdanmark. Samtidig vil der være færre, som er født og bosiddende i Øst- end i Vestdanmark, hvorfor det samme antal tilflyttere vil udgøre en større andel af beboerne til Østdanmark end i Vestdanmark. Den større andel tilflyttere i Østdanmark end i Vestdanmark kan også ses i sammenhæng med den generelle befolkningsudvikling med tilflytning til de store byer og i særdeleshed København, [note 2], ., I det følgende betragtes 40-49-årige bosiddende i en bestemt kommune, i forhold til om de er født på den anden side af Storebælt eller ej., Tilflyttere fra den anden side af Storebælt i kommunerne, Andelen af tilflyttere fra den anden side af Storebælt blandt 40-49-årige er størst i kommunerne tæt på København. Figur 2 viser andelen af 40-49-årige bosat i kommunen i 2023, som er født på den modsatte side af Storebælt. Øst for Storebælt var andelen af tilflyttere fra Vestdanmark højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.). Andelen af tilflyttere fra Østdanmark vest for Storebælt var højest i Ærø (24 pct.), Samsø (22 pct.), Langeland (19 pct.), Svendborg (19 pct.) og Læsø (17 pct.) kommuner. Generelt var andelen af tilflyttere fra Østdanmark bosiddende vest for Storebælt i 2023 højere i kommunerne på Fyn og de små ø-kommuner., Se andelen af tilflyttere i samtlige kommuner i bilag 1. , Figur 2. Andel 40-49-årige født på modsatte side af Storebælt fordelt på bopælskommune. 2023, Anm.: Bopæl er opgjort ultimo året. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indkomstforskelle i kommunerne, I dette afsnit sammenlignes indkomsten blandt 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune. De øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune er her personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger. Vi sammenligner medianindkomsten og bruger personindkomst i alt, før skat, jf. boks 2., [note 3], Medianindkomsten varierede mellem personer født i Vest- og Østdanmark i kommunerne i 2023. Figur 3 viser forskellen på medianindkomsten for tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige beboere i kommunen på 40-49 år i 2023. I orange kommuner havde tilflyttere fra den anden side af Storebælt højere medianindkomst end øvrige 40-49-årige. I grønne kommuner var det omvendt. Medianindkomsten var højere for tilflyttere fra Vestdanmark i langt de fleste kommuner øst for Storebælt. Omvendt var medianindkomsten lavere for tilflyttere fra Østdanmark i de fleste kommuner vest for Storebælt., Øst for Storebælt var forskellen i medianindkomst mellem tilflyttere fra Vestdanmark og øvrige 40-49-årige størst i nærheden af København. Forskellen var i 2023 højest i kommunerne Ballerup (126.900 kr.), Hørsholm (122.200 kr.) og Gentofte (119.100 kr.)., Vest for Storebælt var medianindkomsten oftest højest blandt 40-49-årige, som også var født i Vestdanmark. Det gjorde sig gældende i 44 af de 51 kommuner i Vestdanmark. Forskellen mellem de to grupper af 40-49-årige var størst i kommunerne Langeland (91.500 kr.), Morsø (84.900 kr.) og Samsø (75.600 kr.)., Figur 3. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen. 2023, Anm.: I orange kommuner er medianindkomsten højest blandt tilflyttere fra den anden side af Storebælt. I grønne kommuner er medianindkomsten højest blandt personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger i. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst og uddannelse , Når denne analyse sammenligner indkomst, bruges , personindkomst i alt, før skat mv., , som er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Analysen sammenligner medianindkomst, som er den midterste indkomst i en gruppe. Medianindkomsten er mindre påvirket af enkelte meget høje indkomster end gennemsnitsindkomsten., Uddannelsesgrupperne i denne analyse er personernes højest fuldførte uddannelse ultimo september 2023 og er baseret på , DISCED-15-klassifikationen, ., Indkomst og uddannelse følges i nogen grad ad, så folk med længere uddannelse også oftere har en højere indkomst. Tilflyttere fra Vestdanmark bosiddende i Østdanmark havde fx oftere en lang videregående uddannelse (42 pct. i 2023) end personer, som både var født og boede i Østdanmark (19 pct. i 2023). For i nogen grad at tage højde for, at personer med forskellig uddannelse har forskellig medianindkomst opgøres indkomstforskellene i de enkelte kommuner i det følgende inden for fire forskellige uddannelsesgrupper:, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse, [note 4], Erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående- eller bachelor uddannelse, Lang videregående- eller ph.d. uddannelse, Inden for den samme kommune er der blandt 40-49-årige i samme uddannelsesgruppe forskel på medianindkomsten blandt personer født i hhv. Vest- og Østdanmark, jf. figur 4. Forskellen i medianindkomst er imidlertid mindre end forskellene i figur 3, hvor der ikke er opdelt på uddannelsesgrupper., Inden for de fleste uddannelsesgrupper var medianindkomsten i 2023 overvejende højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige beboere i kommunerne i Østdanmark. Omvendt var medianindkomsten overvejende lavere blandt tilflyttere fra Østdanmark end blandt øvrige 40-49-årige i kommunerne vest for Storebælt. Indkomstforskellen var i 2023 størst blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Derefter fulgte personer med erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse og derefter personer med mellemlang videregående eller bachelor i 2023. Blandt personer med lang videregående uddannelse eller ph.d. var forskellene i medianindkomst mere blandet., Figur 4. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen fordelt på uddannelsesgrupper. 2023, Anm.: *I enkelte kommuner er der færre end fem tilflyttere inden for en bestemt uddannelsesgruppe, hvorfor data er diskretioneret. Opgørelsen omfatter alene personer født i Danmark, Kilde. , Registeret for højst fuldførte uddannelse, og , Indkomstregisteret, ., Bilag, Bilag 1. Personer i kommuner født på den modsatte side af Storebælt, Tabel 1. 40-49-årige født på den modsatte side af Storebælt. Bopæl i 2023, Kommune , Andel af alle født i Danmark, pct. , Pers. født i Danmark , Frederiksberg, 31, 9 100, København, 30, 54 000, Gentofte, 27, 7 200, Rudersdal, 26, 5 600, Furesø, 24, 4 400, Lyngby-Taarbæk, 24, 5 600, Ærø, 24, 400, Allerød, 23, 2 900, Dragør, 23, 1 800, Samsø, 22, 300, Gladsaxe, 20, 6 500, Hørsholm, 20, 2 200, Langeland, 19, 1 000, Svendborg, 19, 6 100, Fredensborg, 18, 3 600, Hvidovre, 18, 5 700, Læsø, 17, 100, Tårnby, 17, 5 100, Glostrup, 16, 2 000, Herlev, 16, 2 800, Hillerød, 16, 5 200, Lejre, 16, 3 300, Roskilde, 16, 9 400, Rødovre, 16, 4 100, Ballerup, 15, 4 600, Egedal, 15, 5 000, Greve, 15, 4 900, Vallensbæk, 15, 1 400, Faaborg-Midtfyn, 14, 5 300, Helsingør, 14, 5 600, Nyborg, 14, 3 300, Solrød, 14, 2 800, Fanø, 13, 300, Assens, 12, 4 200, Frederikssund, 12, 4 500, Høje-Taastrup, 12, 4 300, Odense, 12, 17 500, Ringsted, 12, 3 700, Sorø, 12, 3 300, Albertslund, 11, 2 100, Køge, 11, 6 100, Middelfart, 11, 4 200, Stevns, 11, 2 400, Bornholm, 10, 3 600, Brøndby, 10, 2 700, Fredericia, 10, 5 300, Gribskov, 10, 3 800, Holbæk, 10, 7 500, Kalundborg, 10, 4 900, Kerteminde, 10, 2 300, Nordfyns, 10, 3 200, Odsherred, 10, 2 900, Vejle, 10, 11 900, Faxe, 9, 3 800, Halsnæs, 9, 2 900, Ishøj, 9, 1 600, Kolding, 9, 9 600, Slagelse, 9, 7 600, Aarhus, 8, 28 400, Billund, 8, 2 500, Hedensted, 8, 5 200, Horsens, 8, 9 800, Mariagerfjord, 8, 4 200, Næstved, 8, 8 600, Odder, 8, 2 400, Silkeborg, 8, 10 500, Struer, 8, 1 900, Syddjurs, 8, 4 500, Sønderborg, 8, 6 300, Tønder, 8, 3 000, Varde, 8, 4 700, Vejen, 8, 4 500, Vesthimmerlands, 8, 3 500, Vordingborg, 8, 4 200, Aabenraa, 7, 5 200, Aalborg, 7, 20 500, Favrskov, 7, 5 900, Frederikshavn, 7, 5 400, Guldborgsund, 7, 5 800, Haderslev, 7, 5 300, Herning, 7, 8 900, Ikast-Brande, 7, 4 300, Morsø, 7, 1 800, Norddjurs, 7, 3 400, Ringkøbing-Skjern, 7, 5 300, Skanderborg, 7, 7 900, Skive, 7, 4 400, Thisted, 7, 3 900, Viborg, 7, 10 200, Brønderslev, 6, 3 900, Esbjerg, 6, 10 700, Holstebro, 6, 5 900, Jammerbugt, 6, 4 000, Lemvig, 6, 1 600, Lolland, 6, 3 600, Randers, 6, 10 500, Rebild, 6, 3 500, Hjørring, 5, 6 200, Anm.: Antal er afrundet til hele hundrede., Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, DST Analyse 2019:19, De fleste flytter over korte afstande, viser, at langt de fleste flyttede under 25 km i 2018. , [ ↑ ], Jf. fx figur 3 i , DST Analyse 2020:14, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, [ ↑ ], Opgøres forskellene på medianindkomsterne i kommunerne mellem personer født vest og øst for Storebælt efter , familieækvivalerede indkomster, i stedet for , personindkomst i alt, , fås nogenlunde det samme billede som i figur 3. , [ ↑ ], Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har grundskole eller gymnasium som deres højest fuldførte uddannelse. , [ ↑ ], Kontakt:, Lonnie Graversgaard Jensen, Telefon: 30 35 72 92, Mail: , lnj@dst.dk, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55381-tilflyttere-fra-den-anden-side-af-storebaelt

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation