Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 31 - 40 af 1426

    NYT: Hjemmearbejde stabiliseret på højt niveau

    Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025

    Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025, Fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal 2025. Andelen har været stort set uændret over det seneste halvandet år og har dermed stabiliseret sig efter de store udsving under og efter COVID-19. Omkring 8 pct. af de beskæftigede arbejder , hyppigt, hjemme (mindst halvdelen af arbejdstiden), mens ca. 33 pct. arbejder hjemme , af og til, . Før COVID-19 arbejdede omkring hver femte hjemme , af og til, , mens det nu er hver tredje. Den samlede stigning i hjemmearbejde skyldes således især, at flere arbejder hjemme af og til, mens andelen, der arbejder hyppigt hjemmefra, er på omtrent samme niveau som før COVID-19., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i hjemmearbejde mellem brancher, Selvom hjemmearbejde generelt er udbredt, er der store forskelle mellem brancher. Hjemmearbejde er mest udbredt i brancherne , information, og, kommunikation og finansiering og forsikring, , hvor 79 pct. af de beskæftigede i andet kvartal havde arbejdet hjemme i den seneste måned. I begge brancher er andelen steget markant de seneste syv år. Brancherne , handel og transport mv., samt , bygge og anlæg, har de laveste andele, da job i disse brancher ofte kræver fysisk tilstedeværelse., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt.,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , pct., I alt, 28, 40, 36, 33, 36, 41, 41, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23, 34, 30, 30, 34, 39, 39, Bygge og anlæg, 21, 25, 18, 17, 23, 23, 26, Handel og transport mv., 18, 21, 22, 20, 20, 26, 24, Information og kommunikation, 52, 75, 76, 70, 78, 77, 79, Finansiering og forsikring, 38, 69, 72, 60, 74, 79, 79, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40, 53, 51, 45, 49, 57, 57, Offentlig administration og undervisning, 46, 69, 61, 52, 59, 63, 62, Sundhed, 18, 28, 21, 20, 23, 26, 26, Kultur, fritid og anden service, 30, 42, 42, 38, 38, 44, 44, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Højtlønnede arbejder oftere hjemme end lavtlønnede, De forskellige mønstre i hjemmearbejdet afspejles også i forskellige lønindkomstgrupper blandt lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere ansat på fuldtid, der arbejder hjemme , hyppigt, eller , af og til, , er stigende, jo højere lønnen er i hovedjobbet. Lige under halvdelen af lønmodtagerne i 6. lønindkomstgruppe havde hjemmearbejde, mens det samme gjorde sig gældende for over 70 pct. af de bedst betalte. Kun 10 pct. af de lavest lønnede havde arbejdet hjemme i andet kvartal., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, , herunder de tilknyttede registeroplysninger om lønindkomst, der stammer fra eIndkomstregisteret., Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2025 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51119

    Nyt

    NYT: Ledigheden steg med 300 i september

    Arbejdsløsheden (md.) september 2025

    Arbejdsløsheden (md.) september 2025, Fra august til september steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for september opgjort til 88.500 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige faldet med 400, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 600. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på dagpenge, Fra august til september steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 300, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere faldt med 100. Herefter var der 75.800 fuldtidsledige på dagpenge og 12.600 fuldtidsledige på kontanthjælp., Stigende ledighedsprocent for kvinder og for de 25-29-årige, Fra august til september steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 3,1 pct. for kvinder, mens den forblev uændret på 2,8 pct. for mænd. Fordelt på aldersgrupper steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 25-29-årige, mens den forblev uændret for de øvrige opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,1 pct. og højest for de 25-29-årige nu med 4,9 pct. , Ledighedsprocenten steg i København og faldt i Vest- og Sydsjælland, Fra august til september steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Byen København og i Københavns omegn, mens den faldt med 0,1 procentpoint i Vest- og Sydsjælland. I samme periode forblev ledighedsprocenten uændret i de resterende otte landsdele. Herefter havde Bornholm fortsat landets laveste ledighedsprocent på 2,0 pct., mens Byen København fortsat havde den højeste ledighedsprocent, nu på 3,7 pct. i september., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juni, juli og august er opjusteret med hhv. 100, 100 og 200 i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen den 29. september. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. , Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra august til september i denne offentliggørelse er en nedjustering på 300 i forhold til ledighedsindikatoren for august, som blev offentliggjort 10. oktober: , Indikator tyder på lille stigning i ledighed, en , (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:297)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2025,  , Juni, Juli, Aug., Sep., Juni, Juli, Aug., Sep.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,6, 87,9, 88,2, 88,5, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 76,9, 77,1, 77,4, 78,1, 2,5, 2,6, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 68,3, 68,5, 68,7, 69,4, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,6, 8,6, 8,8, 8,7, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,7, 10,8, 10,7, 10,4, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,9, 6,9, 6,8, 6,4, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,8, 3,9, 3,9, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 43,6, 43,8, 44,0, 44,0, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,0, 44,1, 44,2, 44,5, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, 16-24 år, 4,8, 4,8, 4,9, 4,9, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 25-29 år, 15,5, 15,7, 15,7, 15,9, 4,8, 4,8, 4,8, 4,9, 30-39 år, 26,8, 26,9, 27,0, 27,2, 4,2, 4,2, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,6, 15,6, 15,6, 15,7, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 15,0, 14,9, 14,9, 14,8, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 9,9, 10,0, 10,1, 10,0, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Byen København, 17,3, 17,3, 17,4, 17,6, 3,6, 3,6, 3,6, 3,7, Københavns omegn, 9,3, 9,5, 9,5, 9,5, 3,2, 3,3, 3,2, 3,3, Nordsjælland, 5,3, 5,3, 5,3, 5,4, 2,3, 2,3, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, 2,4, 2,4, 2,4, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,8, 7,7, 7,8, 7,7, 2,8, 2,7, 2,8, 2,7, Fyn, 8,0, 8,1, 8,2, 8,2, 3,3, 3,3, 3,4, 3,4, Sydjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,6, 14,6, 14,7, 14,8, 3,0, 3,1, 3,1, 3,1, Vestjylland, 4,4, 4,4, 4,4, 4,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,8, 8,7, 8,7, 8,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2025 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50110

    Nyt

    Nyt om grunddata - 1. kvartal 2025

    Her finder du de seneste registeropdateringer og nye registre, som Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grundregistre udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så du altid har al information samlet ét sted. Nyt om grundregistre - 1. kvartal 2025 opdateres fra 1. januar til 31. marts., 23. april 2025 kl. 10:46 , Af , Karin Ørum Elwert, Nye forskningsmuligheder med lærer-elevregistrene LER-Dagtilbud og LER-Ungdom, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Siden december 2024 har Danmarks Statistik gjort nye Lærer-elevregisterdata tilgængelige for forskning og analyse. Dette omfatter data fra ungdomsuddannelserne (LER-Ungdom) og dagtilbud (LER-Dagtilbud), der supplerer det eksisterende LER-Grundskoler., LER-Ungdom er opdateret med flere leverandører og længere tidsserier, hvilket giver data for flere år og institutioner på ungdomsuddannelsesområdet. Registret indeholder blandt andet information om lektionsdata, undervisningshold, lærere, fravær og prøvebedømmelser. LER-Dagtilbud dækker børns og medarbejderes forløb i kommunale og selvejende daginstitutioner, som fremgår af systemet Unilogin, hvilket gør det muligt at knytte børn og medarbejdere sammen på både institutions- og stueniveau., Læs mere i nyhedsbrevet fra Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik., Nyhedsbrev om Lærer-Elevregistret – Danmarks Statistik (pdf), Bemærk:, LER-Ungdom og LER-Dagtilbud er ikke tilgængelige i Danmarks Datavindue og i Grunddata 2025, men kan bestilles som særleverance via Uddannelsessektionen i Danmarks Statistik., Adgang til nye registre fra Styrelsen for IT og Læring (STIL), 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring (STIL) har indgået en aftale, der gør følgende registre tilgængelige i Danmarks Datavindue for brugere, der ønsker at bestille data til projekter:, Folkeskolens Nationale Overgangstest 2022-2024, Elevfravær i Grundskolen 2010-2024, Underviserers kompetencedækning i Folkeskolen 2013-2024, Obligatoriske nationale tests i Folkeskolen (Genberegnede resultater) 2014-2022, Obligatoriske nationale tests i Folkeskolen (Oprindelige resultater) 2009-2020, Nationale trivselsmåling i folkeskolen for 0.-3. klasse 2014-2024, Nationale trivselsmåling i folkeskolen for 4.-9. klasse 2014-2024, Dokumentationen af data kan dels findes på Forskningsservices hjemmeside under ”Data fra andre kilder” og i Danmarks Datavindue., Gå til Data fra andre kilder - Danmarks Statistik, Gå til Danmarks Datavindue, Bemærk:, Registrene opdateres årligt på nær Obligatoriske nationale tests, som ikke opdateres, da testene nu ligger i de Nationale Overgangstests., Nyt register: Børnepasning 0 år til skolestart på institutioner, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Der er oprettet et nyt grundregister, DAGTIL_INSTITUTIONER, som indeholder information om antallet af institutioner for børn i alderen 0-5 år i årene 2018-2023., Vær opmærksom på, at offentliggørelsen i statistikbanken i tabellen BOERN4 indeholder data for både 0-5 årige og 6+ årige børn (SFO). Derfor vil populationen i BOERN4 i statistikbanken være større end den, der findes i DAGTIL_INSTITUTIONER i Forskningsservices grunddata., Opdaterede fertilitetsregistre: FTbarn, FTforael og FTnaevn, 23. april 2025 kl. 10:50 af Birgitte Hollegaard, Fertilitetsregistrene FTbarn (Fertilitet – børn), FTforael (Fertilitet - forælder) og FTnaevn (Fertilitet – nævner) er nu opdateret for første gang i godt 7 år. De bygger på data fra CPR og det medicinske fødselsregister(MFR), som leveres fra Sundhedsdatastyrelsen.  , FTbarn indeholder alle børn, der har mindst én forælder registreret i CPR eller MFR, med data fra 1973 og næsten fulde årgange tilbage til 1960'erne. FTforael omfatter de først registrerede forældre (mor1 og far1) til børnene i FTbarn, mens FTnaevn rummer personer, der har været bosat i Danmark siden 1. januar 1973 eller har født et barn her., Med disse tre registre kan man finde relationer mellem forældre, børn og søskende, også fra ældre årgange., Opdatering af Medicinsk Fødselsregister (MFR), 23. april 2025 kl. 10:50 af Birgitte Hollegaard, Det nye medicinske fødselsregister 2019-2023 er nu tilgængeligt i grunddata. Dataene kommer fra Sundhedsdatastyrelsen og inkluderer detaljerede beskrivelser af registeret fra 1973 og frem samt den nye struktur. Efter opdateringen i 2019 er formatet nemlig ændret, og registret består nu af et hovedregister, mfr_nyfoedte, samt 10 satellittabeller., Hovedtabellen, mfr_nyfoedte, indeholder PNR for mor, far og barn, oplysninger om fødslen og en nøglevariabel for mor, der relaterer til fem af satellittabellerne. Satellittabellerne indeholder også yderligere information om mor, graviditet og fødsel., I mfr_nyfoedte er der også en nøglevariabel for barnet, som relaterer til de 5 satellittabeller, der indeholder information om barnet og fødslen. MFR indeholder også nøglevariable, der passer til LPR, så de kan sammenholdes., Se dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside., Gå til Fødselsregisteret - Sundhedsdatastyrelsen, Opdatering: LPR3 - Nye ændringer for 2023, 23. april 2025 kl. 10:50 af Helle Wallach Kildemoes, I 2019 introducerede Sundhedsdatastyrelsen(SDS) en ny model for indberetning til Landspatientregistret(LPR3) med udarbejdelse af en midlertidig forskerrettet datamodel for de forskellige tabeller: LPR_F_NN_YYYY (med information siden 2019). I efteråret 2024 blev den nye LPR3-modelfinjusteret, og Forskningsservice modtog en testversion af denne model for data., Forskningsservice er i øjeblikket i gang med at teste de modtagne data. Afhængigt af resultaterne forventes det, at den nye LPR3-model med data fra 2019-2023 vil blive tilgængelig som grunddata i maj 2025., Opdateringer i KOTRE: Revision af erhvervsuddannelsesdata, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, I forbindelse med dette års opdatering af elevregisteret (KOTRE) har uddannelseskontoret i Danmarks Statistik foretaget en særlig behandling at data på erhvervsuddannelsesområdet., Opdateringen medfører en række revisioner af tidligere tællingsår. Mest markant vil der ske en større korrektion i antallet af afbrudte og fuldførte erhvervsuddannelser i tællingsåret 2021. Derudover vil der også ske væsentlige korrektioner i antallet af afbrudte erhvervsuddannelser i tællingsåret 2020 og antallet af fuldførte på hovedforløb i tællingsåret 2023., Find en mere detaljeret forklaring i Danmarks Statistiks dokumentation af dataindsamlingen 2024 under afsnittet ”Erhvervsuddannelser”., Gå til Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret 2024 (pdf)

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-1-kvartal-2025

    LONGNSIF

    Navn, LONGNSIF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 36 (ikke faglærte arbejdere) pr. arbejdssted, eksklusiv ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL er lig 1-49 og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" (PSTILL=36) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok36>0 then LONGNSIF=round(tlon36/ok36); else LONGNSIF=0;, "ok36" udgør alle hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" pr. arbejdssted , "tlon36" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede "ander lønmodtager" pr. arbejdssted., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede i kategorien "anden lønmodtager" divideret med antal ansatte hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" på det enkelte arbejdssted., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., Faldet i 90 pct.- percentilen kan forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 36 (anden lønmodtager) faldt således i 2003, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse steg. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information samt en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 36, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSIF har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnsif

    LONGNSHF

    Navn, LONGNSHF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 31-33 (højere funktionærer) pr. arbejdssted, ekskl. ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok33>0 then LONGNSHF=round(tlon33/ok33); else LONGNSHF=0;, "ok33" udgør alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau pr. arbejdssted "tlon33" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau pr. arbejdssted., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau divideret med antal ansatte topledere og lønmodtagere på højeste niveau på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 31-33, der opfylder TLONKVAL=1-49 svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra direktører, overordnede og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau". Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL (Primær arbejdsstilling) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) (under emnegruppen beskæftigelse)., I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau og dermed den gennemsnitlige timeløn for topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSHF har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnshf

    LONGNSLF

    Navn, LONGNSLF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 34 pr. arbejdssted, ekskl. ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt). Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for lønmodtager på mellemniveau (PSTILL=34) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok34>0 then LONGNSLF=round(tlon34/ok34); else LONGNSLF=0;, "ok34" udgør alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau pr. arbejdssted , "tlon34" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau pr. arbejdssted, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau divideret med antal ansatte lønmodtagere på mellemniveau på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver ,at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 34, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Databrud., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 34 ændrede tekst fra - "lavere funktionærer" til "lønmodtager på mellemniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , Faldet i 70 pct.- percentilen i 2000 kan forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 34 (lønmodtager på mellemniveau) falder således i 2000, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Antallet af lønmodtagere på mellemniveau stiger sidenhen, hvilket ligeledes påvirker antallet af arbejdssteder med hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau. 90 pct.-percentilen stiger derfor tilsvarende., For nærmere information samt en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSLF har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnslf

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation