Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2861 - 2870 af 3805

    NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

    7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49390

    Nyt

    NYT: Stigning i vold mod personer i offentlig tjeneste

    7. marts 2016, I 2015 registrerede politiet i alt 18.200 ofre for vold eller trusler. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2014, hvor der blev registreret 17.400 ofre. Antallet af ofre for vold mod privatperson steg med 3 pct. og ofre for trusler med 4 pct. Ofre for vold mod polititjenestemænd faldt med 7 pct., mens ofre for vold mod nogen i offentlig tjeneste steg med 21 pct. fra 2.300 i 2014 til 2.800 i 2015., Størst stigning inden for social- og sundhedsarbejde, Blandt vold mod nogen i offentlig tjeneste var personer beskæftiget med social- og sundhedsarbejde den gruppe, der oplevede den største antalsmæssige stigning. Også fængselsbetjente og personer, der udfører specialpædagogisk arbejde, er grupper, der har oplevet en stor stigning. For personer beskæftiget med undervisning på grundskoleniveau skete der mere end en fordobling fra 2014 til 2015, mens antallet var uændret for personer beskæftiget med socialrådgiverarbejde., Fald i det samlede antal ofre, I 2015 var der i alt 65.632 ofre for personfarlige forbrydelser, som omfatter seksual- og voldsforbrydelser, enkelte typer af ejendoms- og berigelsesforbrydelser samt overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det er 3.248 færre ofre end i 2014 og skyldes især fald i ofre for tasketyverier og tyverier fra lommer og tasker. , Kvinder mest ramt af personfarlig kriminalitet, 57 pct. af ofrene for personfarlige forbrydelser var kvinder. Størst er kvindernes andel blandt ofrene for seksualforbrydelser, hvor de udgør 89 pct. Også blandt ofrene for tricktyverier og tasketyverier er kvindernes andel meget høj. 76 pct. af ofrene for tricktyverier i beboelse og 65 pct. af ofrene for tricktyverier på gadeplan er kvinder, og kvinder udgør 67 pct. af ofrene for tasketyverier. Mænd udgør derimod 75 pct. af ofrene for røveri. , Hvert fjerde offer for personfarlige forbrydelser var 20-29 år, Fire ud af ti af ofrene for de personfarlige forbrydelser var under 30 år. Unge mellem 20 og 29 år var talmæssigt den største gruppe og udgjorde 26 pct. af ofrene. De 10-19-årige udgjorde 13 pct. Kun en lille del af ofrene var mindre børn og ældre. Således var 1.215 eller 2 pct. af ofrene under ti år, og 2.946 eller 4 pct. var 80 år eller derover., Seksualforbrydelser rammer unge, Af de 2.407 ofre for seksualforbrydelser var 63 pct. under 20 år, og 13 pct. (303) var under ti år, fordelt på 247 piger og 56 drenge. Ældre er næsten udelukkende ofre for ejendomsforbrydelser. Af de 7.024 ofre på 70 år eller derover var 96 pct. udsat for en ejendomsforbrydelse, mens kun 3 pct. var ofre for voldsforbrydelser., Ofre for personfarlig kriminalitet, efter køn,  , I alt, Mænd, Kvinder, Uoplyst køn,  , antal, Ofre i alt 2014, 68, 880, 27, 048, 39, 697, 2, 135, Ofre i alt 2015, 65, 632, 25, 912, 37, 672, 2, 048, Seksualforbrydelser, 2, 407, 257, 2, 143, 7, Blodskam mv., 57, 9, 48, -, Voldtægt mv., 453, 12, 441, -, Hetero- eller homoseksuel seksualforbrydelse, 474, 83, 391, -, Blufærdighedskrænkelse, 1, 423, 153, 1, 263, 7, Voldsforbrydelser, 18, 239, 10, 062, 6, 838, 1, 339, Vold e.l. mod offentlig myndighed, 3, 842, 1, 283, 1, 354, 1, 205, Drab, 57, 33, 23, 1, Drabsforsøg, 183, 138, 31, 14, Vold mod privat person, 10, 219, 6, 517, 3, 674, 28, Ejendomsforbrydelser, 43, 839, 15, 258, 27, 925, 656, Tasketyverier, 7, 542, 2, 320, 5, 043, 179, Tyveri fra lommer og tasker, 32, 163, 10, 841, 20, 914, 408, Tricktyveri i beboelse, 893, 204, 683, 6, Tricktyveri på gadeplan, 1, 280, 429, 829, 22, Røveri, 1, 586, 1, 196, 361, 29, Andre forbrydelser, 1, 147, 335, 766, 46, Overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning, 1, 129, 322, 763, 44, Anm.: Ikke alle specificerede underkategorier er medtaget., Ofre for kriminalitet 2015, 7. marts 2016 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21562

    Nyt

    NYT: Færre blandt unge dømt efter straffeloven

    16. november 2016, Blandt mænd, der blev født i 1988, havde 9 pct. fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 18 år. Det er den højeste andel blandt alle fødselsårgange siden 1965. For alle de efterfølgende årgange har der været en faldende andel, der er dømt. Blandt mænd, som er født i 1997, er der kun halvt så mange, der er dømt efter straffeloven ved alderen 17 år. For kvinderne har der været tale om den samme udvikling som for mændene, selv om den ikke er lige så markant., Fald kan skyldes politi- og domstolsreformen, Faldet for fødselsårgangene 1989-1993 skal muligvis ses i sammenhæng med, at disse årgange var i alderen 15-17 år i årene omkring politi- og domstolsreformen i 2007, hvor det samlede antal af strafferetlige afgørelser faldt. Men hvis dette skulle være den eneste forklaring på faldet for disse årgange, ville forventningen være, at andelen med en dom ved alderen 17 år steg igen fra og med 1994-årgangen, da disse årgange først har nået den kriminelle lavalder efter reformernes implementering. , Ændret adfærd kan være årsag til fald, Forskere peger på, at ændret adfærd i form af mindre gadeorienteret livsstil og mindre forbrug af alkohol og stoffer kan være medvirkende årsager til faldet i unge, der begår kriminalitet. En tilsvarende udvikling ses i øvrigt også i andre lande som fx Sverige, Norge, Holland og England (se omtale af forskningsresultater i: Justitsministeriets Forskningskontor, , Udviklingen i Børne- og Ungdomskriminalitet 2006-2015), ., Færre domme for vold og flere for butikstyverier blandt mænd, Blandt de domme, som mænd født i 1988 havde modtaget inden de fyldte 18 år, vedrørte 24 pct. voldsforbrydelser og 12 pct. butikstyverier. For mænd født i 1997 var de tilsvarende andele på 19 pct. og 23 pct. Dvs. blandt mænd født i 1997, der er dømt for overtrædelse af straffeloven ved alderen 17 år, vedrører en mindre del af deres domme vold og en højere del butikstyverier, end blandt dømte mænd født i 1988. , For kvinder udgør butikstyverier også den største andel, For kvinder ses ikke helt så store og éntydige ændringer i, hvilke typer af lovovertrædelser, de er dømt skyldige i. For alle fødselsårgangene har domme for butikstyverier således udgjort en betragtelig del af samtlige domme, og for kvinder født i 1997 er den steget til at udgøre 67 pct. Voldsdommene har for årgangene frem til og med 1992 udgjort en stigende andel af alle domme og har herefter udgjort en faldende andel. For 1997-årgangen udgør voldsdommene derfor nogenlunde samme andel af samtlige domme som for 1988-årgangen. Stigningen i butikstyveriernes andel af det samlede antal domme for de yngste årgange kan hænge sammen med, at der inden for de sidste par år er satset betydeligt på videoovervågning og detektiver i butikkerne. Det kan betyde at en større andel af de begåede butikstyverier bliver opdaget og sanktioneret., Ingen éntydig udvikling i antallet af domme, Hverken for mænd eller kvinder ses der nogen éntydig udvikling i hvor mange domme, de dømte har modtaget ved alderen 17 år. For mændene svinger andelen med kun én dom mellem 71 pct. og 77 pct. for fødselsårgangene 1988-1997. For kvinderne har andelen med kun én dom ligget mellem 83 pct. og 88 pct., Fødselsårgangenes kriminalitet 2015, 16. november 2016 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2017, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25243

    Nyt

    NYT: 9. klasser består ofte på årskarakter

    11. juni 2020, Et af adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er et vægtet gennemsnit i dansk og matematik på mindst 2,0. Derfor kan et vægtet gennemsnit baseret på årskarakterer i stedet for eksamenskarakterer have stor betydning for en væsentlig andel af indvandrere, efterkommere og danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe af folkeskoleelever dumper nemlig oftere på årskarakterer trods bestået eksamen, end det er tilfældet for deres danske klassekammerater med uddannede forældre. Til gengæld er andelen, som består på årskarakterer trods dumpet eksamen også betydeligt større. Dog er der generelt meget få elever, der dumper til folkeskolens afgangsprøve., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever består på årskarakter, For folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, dumpede 0,8 pct. på årskarakter i dansk, mens de til gengæld bestod på eksamenskarakteren i samme fag. Omvendt var der 1,6 pct. der bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. I matematik dumpede 0,7 pct. på årskarakter og bestod på eksamenskarakteren, mens 2,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede eksamen., Indvandrere klarede sig bedre på årskarakter i dansk, Både danskere, indvandrere og efterkommere bestod oftere på årskarakterer i dansk, hvis de dumpede eksamen end omvendt. Særligt indvandrere med forældre uden kompetencegivende uddannelse bestod ofte årskaraktererne i tilfælde af dumpet eksamen, idet 2,7 pct. dumpede på årskarakter i dansk og bestod på eksamenskarakteren, mens 10,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Væsentligt flere består på årskarakter i matematik, Forskellen mellem andelene af dumpede og beståede elever var væsentligt større i matematik end i dansk. Også her bestod danskere, efterkommere og indvandrere oftere på årskarakterer. Her skiller danskere med uddannede forældre sig særligt ud, idet 0,5 pct. dumpede på årskarakter i matematik og bestod eksamen, mens 2,0 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. For indvandrere og efterkommere samt danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse var andelene betydeligt højere, hvilket illustreres i nedenstående figur., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer 2, 11. juni 2020 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38017

    Nyt

    NYT: Stadigt færre af de unge dømmes efter straffeloven

    20. juni 2018, Ændret 07. december 2018 kl. 08:00, Der var desværre fejl i datagrundlaget fra Rigspolitiet ved offentliggørelsen. 1999-årgangens domme for butikstyveri er ændret fra 14 pct. til 13 pct. i fjerde afsnit. Berørte tal er blevet revideret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Blandt mænd, der blev født i 1990 var der 8 pct., der havde fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven inden de fyldte 18 år. For alle de efterfølgende årgange har det været en mindre og mindre andel, der er blevet dømt inden de fylder 18 år, og for mænd født i 1999 var andelen nede på 4 pct., dvs. en halvering i forhold til 1990-årgangen. Også blandt de unge kvinder er der færre og færre, der får en dom for overtrædelse af straffeloven inden de fylder 18 år. For 1990-årgangen var der tale om 3 pct. og for 1999-årgangen om 1,8 pct., Færre 'debutanter' på alle tre alderstrin, Halveringen i andelen af mænd, der har fået en dom inden de fylder 18 år skyldes fald i andelen, der får deres første dom på alle de tre alderstrin 15 år, 16 år og 17 år. Fx faldt andelen, der fik deres første dom som 15-årig fra 2,6 pct. for 1990-årgangen til under 1 pct. for 1999-årgangen. På samme måde faldt andelen, der fik deres første dom som 16-årig fra 3,2 pct. for 1990-årgangen til 1,6 pct. for 1999-årgangen. For de 17-årige faldt andelen fra 2,2 pct. til 1,4 pct. mellem de to årgange., Lidt flere af de unge mænd har kun fået én dom, Blandt de dømte unge mænd, født i 1999, var der 76 pct., der kun havde fået én dom inden de fyldte 18 år. Det er en lidt større andel end blandt mænd født i 1990. Her var der 73 pct. med kun én dom. For de dømte unge kvinder født i 1999 var der 87 pct., der kun havde fået én dom. Det er et lille fald i forhold til 1990-årgangen, hvor den tilsvarende andel var på 88 pct., Flere domme for butikstyverier, færre for vold, Blandt de domme, som mænd født i 1999 havde fået ved alderen 17 år, var de 28 pct. for butikstyverier. Det er en væsentlig større andel end for 1990-årgangen, hvor dommene for butikstyverier kun udgjorde 13 pct. af alle domme. Til gengæld var det kun , 13, pct. af 1999-årgangens domme, der vedrørte vold mod privatperson. For 1990-årgangen udgjorde voldsdommene 20 pct. Også blandt de unge kvinder er der sket en stigning i andelen af domme for butikstyverier - fra 54 pct. til , 71, pct. - og et fald i voldsdommenes andel - fra 13 pct. til 6 pct., Fødselsårgangenes kriminalitet 2017, 20. juni 2018 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27104

    Nyt

    NYT: Færre begyndte på en bachelor i 2021

    9. februar 2022, 26.700 personer påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021. Det er det laveste antal nye studerende på bacheloruddannelser siden 2010. Det højeste antal nye studerende på bacheloruddannelser var i 2013, hvor 29.500 personer begyndte. På øvrige typer videregående uddannelser (korte og mellemlange) var der i 2021 flere nye studerende end i 2020. 33.000 personer påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er ny rekord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Efterskoler stigende i popularitet for 10. klasse, men faldende for 9. klasse, I 2021 blev der igen sat rekord for antallet af elever, der begyndte på en efterskole. 31.800 elever begyndte på efterskole i 2021. Udviklingen bæres af elever, der tager 10. klasse på en efterskole. 23.200 begyndte i 10. klasse på efterskole i 2021. I 2020 var det tilsvarende tal 22.000. 9. klasses-elever på efterskoler bliver der til gengæld færre af. I 2021 var der 7.400, der tog 9. klasse på efterskole, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Udviklingen ses også på andelen af hhv. 9. klasses- og 10. klasses elever, der går på efterskole. I 2011 gik 13,7 pct. af 9. klasses-elever på en efterskole. Ti år senere var andelen 10,4 pct. For 10. klasses-elever var 41,1 pct. indskrevet på efterskole i 2011, mens andelen udgjorde 58,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt20, Laveste antal fuldførte erhvervsuddannelser, 25.900 fuldførte en erhvervsuddannelse i 2021, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Til sammenligning var der 33.900, der fuldførte i 2014, hvor antallet var højest. Også antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser er nedadgående efter at det toppede i 2019 med 49.300 fuldførte forløb. I 2021 var det tilsvarende tal 47.500. En del af forklaringen på faldet kan findes i, at de ungdomsårgange, der normalt fuldfører gymnasiale uddannelser (18-19-årige), er blevet mindre de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2020/2021, 9. februar 2022 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38374

    Nyt

    NYT: Ofre for anmeldte forbrydelser er steget

    30. marts 2023, I 2022 var der 67.989 ofre for anmeldte forbrydelser. Det er 8.120 flere end i 2021 og en stigning på 14 pct. Dermed er det også enden på en faldende tendens siden 2017. Stigningen er hovedsageligt sket inden for ejendomsforbrydelser og voldsforbrydelser. Der var 4.679 (23 pct.) flere anmeldte ofre for ejendomsforbrydelser, hvor den største stigning kunne ses blandt ofre for tyveri af/fra lomme, taske og bagage. Blandt ofre for voldsforbrydelser var stigningen på 4.016 (14 pct.), hvilket især skyldtes flere ofre for simpel vold. Ejendomsforbrydelser omfatter i øvrigt bl.a. røveri og afpresning. Voldsforbrydelser omfatter ud over simpel vold bl.a. vold mod offentlig myndighed, trusler og stalking., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Kvinder er ofre for ejendomsforbrydelser, mænd er ofre for vold, Af de 67.989 ofre der var registreret hos politiet i 2022 var 54 pct. kvinder og 42 pct. mænd. 4 pct. var registreret med ukendt køn. Der er forskel på, hvilke forbrydelser man har størst risiko for at blive offer for, alt efter ens køn. Ud af de 25.199 ofre for ejendomsforbrydelser i 2022 var 53 pct. kvinder, og 46 pct. var mænd, mens der blandt de 32.114 ofre for vold var 49 pct. mænd og 45 pct. kvinder. , Forskel på kønnene, Forskellen på kønnene er mere udtalt ved de 6.031 ofre for seksualforbrydelser og 4.645 ofre for andre forbrydelser - der omfatter bl.a. freds- og æreskrænkelser og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Her er de kvindelige ofre repræsenteret med hhv. 87 og 82 pct., Seksualforbrydelser og andre forbrydelser fylder mere, Igennem årene har ejendomsforbrydelser og voldsforbrydelser været dominerende i offerstatistikken og til sammen har de frem til 2018 omfattet mellem 90 og 96 pct. af alle ofrene. De senere år er andelen faldet og de resterende offerkategorier, seksualforbrydelser og andre forbrydelser, har øget deres andel af ofrene og udgjorde i 2021 næsten 20 pct. af de registrerede ofre. I 2022 ser andelene for begge grupper ud til at bevæge sig tilbage mod tidligere niveauer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Flest ofre er 20-29 år, Aldersgruppen med flest ofre var de 20-29-årige, som med 17.574 udgjorde 27 pct. af samtlige ofre i 2022. De aldersgrupper med færrest ofre var børn under 10 år med 4 pct. og personer i alderen over 79 år med 2 pct., Ofre i regionerne, Udviklingen i antal ofre er forskellig alt efter, hvilken del af landet, man kigger på. Alle regioner oplevede et fald i antal ofre for andre forbrydelser fra 2021 til 2022 - på nær Nordjylland. Som tidligere nævnt, fylder andre forbrydelser og seksualforbrydelser ikke så meget i det samlede antal ofre. Fx drejer stigningen i Region Nordjylland sig om relativt små tal, hvor ofre for overtrædelse af tilhold steg fra 126 ofre i 2021 til 228 ofre i 2022. Seksualforbrydelser steg i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark med 6 pct. og 17 pct., mens det er faldet i Region Sjælland og Region Midtjylland. I Region Nordjylland har der hverken været stigning eller fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Ofre for kriminalitet 2022, 30. marts 2023 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45174

    Nyt

    NYT: Hver fjerde mand født i 1965 dømt efter straffeloven

    17. december 2015, Blandt mænd, der blev født i 1965, havde 25 pct. fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven ved alderen 48 år. Der er ingen af de efterfølgende fødselsårgange, der ser ud til at komme op på det samme niveau. Tværtimod er der en overordnet tendens til et lavere og lavere niveau jo yngre fødselsårgangen er. Dog lå nogle af fødselsårgangene i 1980'erne på et højere niveau end fødselsårgangene fra slutningen af 1970'erne. Blandt fødselsårgangene fra 1990'erne ser der ud til at være en væsentligt lavere andel, der bliver dømt. Fx var der 6,6 pct. af de mænd, der blev født i 1995, der havde fået en dom som 18-årige. Den tilsvarende andel for mænd født i 1988 var på 11,2 pct., Lidt andet billede for kvinderne, Der er betydeligt færre kvinder end mænd, der har fået en dom. Blandt kvinder født i 1965 var det således kun knap otte pct., der havde fået en dom for overtrædelse af straffeloven ved alderen 48 år. Kvinderne adskiller sig også fra mændene ved, at fødselsårgangene fra og med 1986 på nuværende tidspunkt alle ligger højere end 1965-årgangen. Højest ligger 1990-årgangen, og for de efterfølgende årgange er der en faldende andel, der er dømt., Ingen markante ændringer i hvor mange domme, de dømte får, Selv om der er en faldende andel af mændene, der bliver dømt, er der ikke de store ændringer i, hvor mange domme, de dømte mænd har fået. Fx havde 54 pct. af de dømte mænd, der blev født i 1965, kun fået én dom ved alderen 25 år. 27 pct. havde fået to eller tre domme og 19 pct. fire eller flere domme. Denne fordeling er stort set den samme for de efterfølgende årgange. Heller ikke for kvinderne er der sket markante ændringer. Blandt de dømte kvinder født i 1965 havde 76 pct. fået én dom ved alderen 25 år, 18 pct. to eller tre domme og 6 pct. fire eller flere domme., Færre blandt de yngre årgange får tiltaleundladelse som første dom, Blandt de dømte mænd og kvinder født i 1965 var der hhv. 28 pct. og 32 pct., der fik et tiltalefrafald eller en tiltaleundladelse som deres første dom. Denne andel begynder at falde med årgangene fra først i 1970'erne. Faldet skyldes for en stor dels vedkommende, at butikstyverier i højere grad sanktioneres med en bøde frem for en tiltaleundladelse., Sanktion ved første dom. Udvalgte fødselsårgange,  , Mænd, Kvinder, Fødsels-, årgang, Ubetinget friheds-, straf, Betinget friheds-, straf, Bøde, Tiltalefrafald/, undladt/andet, I alt, Ubetinget friheds-, straf, Betinget friheds-, straf, Bøde, Tiltalefrafald/-, undladt/andet, I alt,  , pct., 1965, 7,3, 20,3, 44,4, 27,9, 100, 2,2, 19,2, 47,0, 31,6, 100, 1970, 7,2, 20,6, 47,3, 24,9, 100, 2,2, 17,8, 49,4, 30,6, 100, 1975, 8,5, 21,9, 53,4, 16,3, 100, 3,5, 19,2, 63,6, 13,7, 100, 1980, 8,3, 26,2, 54,9, 10,5, 100, 2,5, 18,8, 72,6, 6,0, 100, 1985, 10,2, 32,0, 49,2, 8,7, 100, 3,5, 21,2, 68,8, 6,4, 100, 1990, 9,9, 35,6, 47,5, 7,0, 100, 4,1, 22,5, 68,1, 5,3, 100, 1995, 6,4, 32,6, 52,2, 8,7, 100, 1,8, 17,0, 75,4, 5,8, 100, Fødselsårgangenes kriminalitet 2014, 17. december 2015 - Nr. 614, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2016, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25242

    Nyt

    NYT: Dømte for indbrud begår oftest kriminalitet igen

    5. oktober 2021, Blandt personer, der i 2017 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, begik 29 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år. For personer, der havde begået indbrud i beboelse, var tilbagefald til ny kriminalitet mest udbredt. Her havde 50 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder, yderligere 14 pct. i løbet af de efterfølgende seks næste måneder og i alt 76 pct. inden for to år. , Indbrud i beboelse, omfatter villaer o.l., lejligheder, værelser og landejendomme. Personer, der havde begået en seksualforbrydelse, var med 25 pct. den gruppe ud af de udvalgte nedenstående overtrædelsestyper, hvor færrest begik ny kriminalitet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Dømte for indbrud begår også flest nye lovovertrædelser, Halvdelen af alle de personer, der begik ny kriminalitet, begik kun én ny lovovertrædelse i løbet af de undersøgt to år, mens hver femte begik fire eller flere. Personer, der havde begået indbrud i beboelse, havde med 68 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertræ, delser. Andelen, der kun havde ét tilbagefald, var derimod kun på 13 pct. For personer, der havde begået røveri, var det over halvdelen, som begik fire eller flere nye lovovertrædelser., Dømte for seksualforbrydelser har oftest kun ét tilbagefald, Af de personer, der oprindeligt havde begået en seksualforbrydelse og som begik ny kriminalitet, havde 52 pct. kun begået én ny lovovertrædelse i løbet af de efterfølgende to år. Der var 18 pct., der begik fire eller flere nye lovovertrædelser. For de resterende udvalgte overtrædelsestyper, havde mindre end halvdelen af de personer, som begik ny kriminalitet, kun begået én lovovertrædelse inden for to år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv5, Dømte for butikstyveri begår oftest en straffelovsovertrædelse igen, Af de personer, der oprindeligt havde begået butikstyveri og som begik kriminalitet igen, havde 58 pct. begået endnu en straffelovsovertrædelse ved det første tilbagefald. I langt de fleste tilfælde var det en ejendomsforbrydelse såsom tyveri og indbrud. For personer, der havde begået indbrud i beboelse og som begik kriminalitet igen, var tendensen den samme. For personer, som havde kørt spirituskørsel og begik ny kriminalitet, var 54 pct. dømt for en ny færdselslovs-overtrædelse ved det første tilbagefald. For personer, som oprindeligt var dømt efter særloven om euforiserende stoffer og begik ny kriminalitet, begik 52 pct. endnu en særlovsovertrædelse.   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv2, Tilbagefald til kriminalitet 2017-2019, 5. oktober 2021 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34737

    Nyt

    NYT: To ud af tre løsladte begår ny kriminalitet inden to år

    4. oktober 2023, Blandt de 157.596 personer, der i 2019 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var tilbagefaldsprocenten højest for de personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel. Her havde i alt 66 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet observationsperioden på to år. 39 pct. havde begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder og yderligere 14 pct. i løbet af de næste seks måneder efter løsladelse. Personer, der havde en foranstaltningsdom, der enten ophørte eller blev ophævet i 2019 var med 24 pct. den gruppe, hvor færrest begik ny kriminalitet. Foranstaltningsdomme kan idømmes personer, der var utilregnelige på gerningstidspunktet og derfor ikke straffes. Foranstaltningen kan bestå i tilsyn, psykiatrisk behandling, afvænningsbehandling mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Løsladte fra fængsel begår også flest nye lovovertrædelser, Personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel og begik ny kriminalitet havde med 53 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser i opfølgningsperioden. Andelen, der derimod kun havde ét tilbagefald var på 22 pct. Til sammenligning var det 31 pct. af de personer, der blev løsladt fra afsoning på bopæl og som begik ny kriminalitet, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser i opfølgningsperioden., Personer med bøde har oftest kun ét tilbagefald, Den omvendt tendens gør sig gældende for de personer, der oprindeligt havde fået en bøde i 2019 og som begik ny kriminalitet. Her havde 53 pct. begået én ny lovovertrædelse, 28 pct. havde begået to eller tre nye lovovertrædelser, mens kun 18 pct. begik fire eller flere nye lovovertrædelser i løbet af de undersøgte to år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv5, Tidligere dømte begår oftest ny kriminalitet, 34 pct. af mændene i alderen 20 år eller derover, som blev løsladt eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2019, begik ny kriminalitet inden for to år. For de mænd, som , ikke, havde fået en dom i de foregående fem år, var andelen 20 pct. For mænd med én tidligere dom, var andelen 31 pct. Andelen med tilbagefald til ny kriminalitet steg med antallet af tidligere domme, så 87 pct. af mændene, der havde fået ti eller flere domme i de forudgående fem år, begik ny kriminalitet inden for to år. Mønstret er parallelt for kvindernes vedkommende, dog generelt med en lavere andel, der begår ny kriminalitet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidv10, Tilbagefald til kriminalitet 2019-2021, 4. oktober 2023 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2024, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47252

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation