Analyser: Husstandenes elforbrug
Foto: Colourbox, Siden 1. januar 2021 er elforbruget i alle danske hjem blev fjernaflæst automatisk, hvilket har skabt adgang til mere præcise og detaljerede oplysninger om danskernes elforbrug end tidligere. Ved at kombinere forbrugsoplysninger med andre oplysninger om husstandenes personer og boligforhold har Danmarks Statistik mulighed for at undersøge, hvordan elforbruget for forskellige typer af husstande har udviklet sig over tid.,
Denne analyse opdeler husstande efter blandt andet opvarmningsforhold, boligens opførelsesår, boligareal og boligtype, og hvorvidt husstanden har rådighed over en elbil. Analysen undersøger desuden udviklingen i det månedlige elforbrug per person for udvalgte husstandstyper fra 2021 til 2024., 11. september 2025,
Af Aske Skov Andersen og Fenja Søndergaard Møller
, Hovedkonklusioner:, I 2023 udgjorde udgifter til elektricitet 2,2 pct. af de samlede udgifter for en gennemsnitlig husstand., Der er dog stor variation i danske husstandes elforbrug., I 2024 var det månedlige forbrug for husstande med elbaseret boligopvarmning fx 3,2 gange højere end forbruget for husstande med fjernvarme opgjort ved medianen for de to grupper, mens forbruget for husstande i enfamiliehuse med rådighed over elbil var 1,9 gange højere end forbruget for husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil., Elforbruget er præget af store sæsonudsving., Udsvingene er især store for husstande med elbaseret boligopvarmning. I december 2024 var elforbruget i elopvarmede husstande 5 gange højere end i husstande med fjernvarme. I juli var det 2 gange højere. Sæsonudsvingene er også lidt større for husstande med rådighed over elbil sammenlignet med husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil, når man kun ser på husstande i enfamiliehuse (1,9 gange højere i december og 1,6 gange højere i juli)., Det højere elforbrug i husstande med elopvarmning eller elbil kan også forklares af andre forhold., Elforbruget for disse husstande er dog også markant højere, når man tager højde for andre forhold med betydning for for elforbruget, fx antallet af personer i husstanden, boligens type og boligareal., Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var i december 2024 højest i sjællandske kommuner uden for Storkøbenhavn og i kommuner på de mindre øer., Hent som pdf, Husstandenes elforbrug (pdf), Nye data om danskernes elforbrug, Siden 1. januar 2021 har det været et , lovkrav, , at alle elmålere i danske hjem skal kunne fjernaflæses. Hvor husstandenes elforbrug før blev aflæst manuelt og med store mellemrum, bliver elforbruget i dag fjernaflæst automatisk mindst en gang i timen ved hjælp af såkaldte , smartmeters, . Det betyder, at der i dag findes meget præcise og dækkende oplysninger om danskernes elforbrug på husstandsniveau., Energinet, står for at indsamle forbrugsmålingerne, som allerede bliver anvendt til at skabe ny viden om danskernes elforbrug i andre sammenhænge., [note 1], Danmarks Statistik har dog en særlig mulighed for at kombinere forbrugsmålingerne med person- og husstandsoplysninger, hvilket gør det muligt at skabe nye indsigter i danskernes forbrug af el., [note 2],
Denne analyse ser nærmere på elforbruget i danske husstande i perioden 2021-2024 og undersøger, hvordan elforbruget varierede mellem husstande med forskellige karakteristika knyttet til boligen og husstandens medlemmer.,
Inden da ser analysen nærmere på oplysninger fra , Forbrugsundersøgelsen, for at anskueliggøre, hvor stor betydning udgifter til elektricitet har for den gennemsnitlige husstands økonomi., Udgifter til el, Ved hjælp af Forbrugsundersøgelsen kan forbruget for en gennemsnitlig husstand fordeles på et stort antal udgiftsposter, herunder udgifter til el.,
Ifølge Forbrugsundersøgelsen havde en gennemsnitlig husstand et samlet forbrug på 374.200 kroner i 2023. Heraf gik 9.000 kroner til elektricitet og 14.500 kroner til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, mens 7.300 kroner gik til benzin, diesel og andre brændstoffer til personlige transportmidler. Det svarer til henholdsvis 2,2 pct., 3,6 pct. og 1,8 pct. af de samlede udgifter, jf. figur 1., Figur 1. Forbrug fordelt på forbrugsgrupper for gennemsnitshusstand. 2023, Anm.: Opgjort i 2023-priser., Kilde. , Forbrugsundersøgelsen, , se statistikbanktabel , FU12, ., Husstande påvirkes forskelligt, når prisen på elektricitet stiger eller falder. For selvom elforbruget udgør 2,2 pct. af den gennemsnitlige husstands årlige udgifter, er der stor variation i elforbruget mellem forskellige typer af husstande.,
Den resterende del af analysen fokuserer på disse variationer i elforbruget i kWh per person (med udgangspunkt elmålerdata fra , Energinet, , jf. Boks 1) og altså ikke elforbrugets andel af hustandenes samlede udgifter. Et højt elforbrug er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en stor del af husholdningens samlede udgifter går til el, da husstande med højt elforbrug også oftere har en høj husstandsindkomst. Husstandenes elforbrug i kWh er dog en indikation på, hvilke husstande der alt andet lige påvirkes mest, når elpriserne stiger eller strømforsyningen svigter.,
Boks 1. Datagrundlag og afgrænsning
, Datagrundlag,
Analysen tager udgangspunkt i elforbrugsdata fra , Energinet, , der indeholder forbrugsmålinger for alle elmålere i Danmark. I analysen anvendes forbrugsoplysninger for perioden december 2020 til december 2024. Elforbruget er opgjort som , medianen af husstandenes månedlige forbrug per person, (se også bilag 1).,
På baggrund af elmålerens adresse knyttes forbrugsmålingerne til oplysninger om boligen på adressen og oplysninger fra , Befolkningsregisteret, om de personer, der har folkeregisteradresse på adressen (via , Boligopgørelsen, ). Personer med samme folkeregisteradresse defineres i analysen , på samme måde som i Befolkningsregisteret, som en husstand.,
I analysen anvendes elforbrugsmålinger aggregeret til månedsniveau. Oplysninger om boligens størrelse, type, byggeår og opvarmningsforhold fra , Bygnings- og Boligregisteret, og oplysninger om husstandens bilrådighed fra , Bilregisteret, er ligeledes opgjort på månedsniveau (se også bilag 2 og 3). Registreringen af befolkningens folkeregisteradresser i , Befolkningsregisteret, er opgjort på kvartalsniveau. Oplysninger om arbejdsmarkedsstatus fra , den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, er opgjprt som en årlig status i november, mens årlig husstandsindkomst fra , Indkomstregisteret, er opgjort i december., Afgrænsning,
I analysen indgår som udgangspunkt alle husstande, der ifølge BBR havde et boligareal på under 400 kvm, bestod af 1-10 personer og var henholdsvis enfamilie-, række-, kæde- eller dobbelthus eller etagebolig (se også bilag 2).,
Dermed indgår ubeboede boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger ikke. Kollegier, døgninstitutioner, botilbud o.l. indgår heller ikke, da personer registreret i den type af boliger formentlig ikke kan betragtes som en husstand forstået som en sammenhængende, social enhed, der fx ville dele adgang til en bil.,
Husstande i boliger med registreret som , Stuehus til landbrugsejendom, eller , Anden enhed til helårsbeboelse, indgår ikke, da det er usikkert, hvor stor en del af elforbruget i disse boliger, der kan henføres til henholdsvis husstandens personer og til eventuelle erhvervsformål.,
Husstande i etageboliger med varmepumpe (4 pct. af husstande med varmepumpe) indgår ikke, da varmepumpe i den type af boliger ofte vil være installeret som fællesanlæg, hvis forbrug af el ikke afspejler sig i den enkelte boligs elforbrug.,
Husstande, som ikke kan knyttes til en elmåler, eller hvor der er målt et forbrug på 0 kWh i alle måneder i perioden 2021-2024, indgår heller ikke.,
Ved udgangen af 4. kvartal 2024 omfattede , Boligopgørelsen, 2.852.000 beboede boliger. Heraf indgår 81 pct. i analysen (december 2024)., Variation i elforbruget på tværs af husstande, Elforbruget i 2024 varierede markant mellem husstande, og en del af årsagerne til denne variation kan beskrives med registeroplysninger.,
Figur 2 viser det månedlige forbrug per person i 2024 for udvalgte grupper af husstande. Figuren viser, at elforbruget kan variere betydeligt, og at visse grupper af husstande har et forbrug, der er flere gange højere end for alle husstande (97 kWh).,
Særligt to forhold har umiddelbart en sammenhæng med husstandenes elforbrug - boligens opvarmningsforhold, og hvorvidt en eller flere af husstandens medlemmer råder over en elbil. Medianforbruget for husstande i boliger med elbaseret opvarmning (varmepumpe eller elradiatorer) var 269 kWh i 2024, dvs. 3,2 gange højere end medianen for husstande med fjernvarme (84 kWh).,
Medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med rådighed over elbil, var 205 kWh om måneden, dvs. 1,9 gange højere end medianen for husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil (111 kWh). Se mere om bildata i bilag 3.,
Figur 2 indeholder en række eksempler på variationen i elforbruget mellem husstande, men viser ikke den 'rene effekt' på elforbruget af de fremhævede bolig- og husstandsforhold, da en række sammensætningseffekter gør sig gældende. Fx er en stor andel af etageboliger opvarmet med fjernvarme, mens elbaseret opvarmning oftere findes i enfamiliehuse, som også har et større boligareal. Ligeledes er andelen af enfamiliehuse større i landkommuner end i hovedstadskommuner., Figur 2. Forbrug per person for udvalgte grupper af husstande (median). 2024, Anm. Elforbruget er opgjort først som månedligt gennemsnit på husstandsniveau og derefter som medianforbruget inden for hver kategori af husstande. Kun husstande med en forbrugsmåling i mindst 10 ud af 12 måneder indgår. Figuren viser variationen mellem udvalgte grupper af husstande, og antallet af observationer varierer mellem grupperne. Kategorien , Elopvarmning, omfatter elradiatorer og varmepumper, jf. bilag 2. Kategorierne ud for , Type af bil (enfamiliehuse), er afgrænset til husstande i enfamiliehuse, da rådighed over elbil ikke afspejler sig i elforbruget for husstande, der ikke har mulighed for at opsætte privat ladestander knyttet til egen elmåler. Husstande, hvis bilrådighed ændrede sig i løbet af 2024, indgår heller ikke i kategorierne. Kategorierne ud for , Husstandsindkomst, er opgjort for 2023. Kategorierne ud for , Arbejdsmarkedsstatus, er opgjort for 2023 og angiver elforbruget for husstande, hvor samtlige voksne (>17 år i november 2023) var enten lønmodtagere (, socioøkonomisk status, 131-138) eller pensionister (, socioøkonomisk status, 414-417)., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, , , Bilregisteret, , , den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, , , Indkomstregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., Figur 2 viser samlet husstandsforbrug , per person, . Det er den mest retvisende måde at sammenligne forbruget for husstande i fx enfamiliehuse og etageboliger og i boliger med forskelligt boligareal (se bilag 1). Det er samtidig med til at forklare forskellene mellem grupperne af husstande. Der er fx i gennemsnit flere personer i husstande, hvor alle voksne er lønmodtagere, end i husstande, hvor alle voksne er pensionister. Lønmodtagerhusstandes samlede elforbrug er derfor større, men forbruget per person er mindre, bl.a. fordi der er stordriftsfordele ved at være flere personer i en husstand, især hvis flere af personerne i husstanden er børn. Hvis man ser bort fra børn, er forbruget per person højest for lønmodtagerhusstande., Elforbrug og opvarmningsforhold, Dette afsnit ser nærmere på sæsonudsving i elforbruget i husstande med forskellige opvarmningsformer. Figur 3 viser elforbruget for husstande i boliger med henholdsvis fjernvarme, centralvarme og elbaseret boligopvarmning, dvs. elradiatorer og varmepumpe. Elforbruget er for hver måned opgjort som medianen af elforbruget per person for husstande med de pågældende opvarmningsforhold.,
For det første viser figuren et tydeligt sæsonmønster i elforbruget på tværs af alle opvarmningsforhold - elforbruget er højest om vinteren og lavest om sommeren. Dette er dog markant mere udtalt for husstande i boliger med elbaseret opvarmning end for andre husstande.,
For det andet viser figuren, at boliger med elradiatorer og varmepumper har et markant højere elforbrug end boliger med andre opvarmningsforhold.,
For det tredje viser figuren, at elforbruget i boliger med elradiatorer i høj grad ligner forbruget i boliger med varmepumpe. Både boliger med elradiatorer og boliger med varmepumper har markant større sæsonudsving end boliger med andre opvarmningsformer, da udsving i temperaturer hen over året har mere direkte betydning for elforbruget i husstande med elbaseret boligopvarmning., Figur 3. Elforbrug for husstande med forskellige opvarmningsforhold (median). December 2020 - december 2024, Anm.: Elforbruget er opgjort som medianen af husstandenes forbrug per person i den pågældende måned. Se også bilag 2., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., I alle årene topper forbruget i december, januar eller februar uagtet typen af opvarmning. Omvendt var det laveste forbrug i sommermånederne. I december 2024 var elforbruget pr. person 5 gange højere for boliger med elradiatorer end for boliger med fjernvarme (henholdsvis 447 kWh og 92 kWh). Om sommeren var elforbruget i boliger med elbaseret opvarmning ca. dobbelt så højt som for boliger med fjernvarme (henholdsvis 152 kWh og 76 kWh i juli 2024), hvilket dog kan have en sammenhæng med andre forhold.,
Toppunktet i vinteren 2022/2023 er betydeligt lavere end for vintrene i de øvrige år, særligt for husstande i boliger med elbaseret opvarmning. Dette har formentlig en sammenhæng med elpriserne, der steg betydeligt i de sidste måneder af 2022 og i begyndelsen af 2023, jf. , Forsyningstilsynet, . Samtidig skal udviklingen muligvis ses i sammenhæng med blandt andet genåbningen efter COVID-19, som medførte, at færre danskere arbejdede hjemme, hvilket også reducerede elforbruget i husholdningerne ift. perioden inden.,
Opvarmningsforholdene er ikke nødvendigvis den eneste årsag til, at boliger med elbaseret opvarmning har et højere elforbrug end andre boliger, hvilket de relativt store forskelle i elforbrug selv i juli måned også er en indikation på. Sammenligner man fx husstande fjernvarme med husstande med elbaseret boligopvarmning, så vil sidstnævnte ofte have ældre (og dermed typisk dårligere isolerede) boliger med et større areal, som oftere er enfamiliehuse. Mønstrene er dog overordnet de samme, hvis der tages højde for boligtype, boligstørrelse og boligens opførelsesår samt antallet af personer i husstanden.,
Figur 4 viser medianen af husstandenes månedlige elforbrug i 2024 opdelt efter boligens opførelsesår og areal. Figuren viser overordnet, at husstande i enfamiliehuse med elbaseret boligopvarmning forbruger væsentligt mere el per person end husstande med andre opvarmningsforhold, uanset boligens areal og opførelsesår.,
Samtidig viser figur 4, at elforbruget for husstande med varmepumpe og husstande med elradiatorer bevæger sig omkring det samme relativt høje niveau, når boligen er opført i en af de tre tidligste perioder, men for husstande i boliger opført mellem 1988 og 2024 er elforbruget markant lavere, når boligen opvarmes med varmepumpe frem for elradiatorer uanset boligstørrelse. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med, at nyere boliger typisk er bedre isoleret end ældre og dermed udnytter varmen fra en varmepumpe bedre.,
Figuren er afgrænset til husstande i enfamiliehuse, da varmepumper i boligkomplekser kan installeres som fællesanlæg, der ofte ikke er forbundet til elmåleren i de individuelle boliger., [note 3], Figur 4. Elforbrug for husstande i enfamiliehuse opdelt efter opvarmningsforhold, opførelsesår og boligareal (median). 2024, Anm.: Elforbruget er opgjort først som månedligt gennemsnit på husstandsniveau og derefter som medianforbruget inden for hver kategori af husstande. Kun husstande med en forbrugsmåling i mindst 10 ud af 12 måneder indgår. Husstande i boliger, hvis boligareal eller opvarmningsforhold ændrer sig i perioden, indgår ikke. Intervallerne for opførelsesår er dannet, så der er omtrent lige mange observationer i hver. Se også bilag 2., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., Hvis man yderligere tager højde for, om husstanden råder over en elbil, ser man forskelle i elforbrug mellem husstande med og uden elbaseret boligopvarmning i samme størrelsesorden som i figur 4. Samtidig ser man, at især husstande med både elbaseret boligopvarmning og rådighed over elbil især forbruger meget el., Husstande med elvarme fordelt på kommuner, Husstande med elbaseret boligopvarmning (elradiatorer og varmepumper) forbruger væsentligt mere el end husstande med andre opvarmningsforhold. De er samtidig meget ujævnt fordelt mellem landets kommuner.,
I 2024 var der i alt 299.000 beboede boliger med elbaseret boligopvarmning., [note 4], 75 pct. af husstandene i disse boliger indgår i analysen (december 2024). Figur 5 viser denne gruppe som andel af alle husstande inden for hver enkelt kommune.,
Figuren viser, at elbaseret boligopvarmning er mest udbredt i kommuerne på Sjælland uden for Storkøbenhavn, på Lolland-Falser og på de mindre øer. De største andele af husstande i boliger med elbaseret opvarmning findes i Lejre (41,6 pct.), Samsø (41,5 pct.) og Stevns (38,8 pct.) kommune, mens de mindste findes i Frederiksberg (0,2 pct.), Københavns (0,5 pct.) og Odense (0,7 pct.) kommune., Figur 5. Husstande med elbaseret opvarmning i kommuner. December 2024, Anm.: , Elbaseret boligopvarmning, omfatter varmepumpe og elradiatorer. Både husstande i enfamiliehuse og i etageboliger indgår. Se også bilag 2., Kilder. , Bygnings- og boligregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., Andelen hussstande i boliger med elvarme hænger tæt sammen med tilgængeligheden af fjernvarme i kommunen, som varierer betydeligt., Elforbrug for husstande i enfamiliehuse med elbil, Husstande med rådighed over elbil har større elforbrug end husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil.,
Figur 6 viser medianforbruget per person for husstande i enfamiliehuse opdelt efter bilrådighed. Der er store forskelle på elforbruget mellem husstande, der har rådighed over elbil og benzin- eller dieselbil. Forskellene findes gennem gennem hele perioden og uanset årstid. Forskellen er dog størst om vinteren, hvor elbiler af forskellige årsåger er mindre effektive (antal kWh pr. kørte kilometer stiger).,
Medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med elbil var 250 kWh i december 2024, hvilket var 1,9 gange mere end medianforbruget i husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil.,
I juli 2024 var medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med rådighed over en elbil 152 kWh, hvilket var 1,6 gange mere end medianforbruget i husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil.,
Forbrugsmålingerne for husstande med rådighed over elbil afspejler opladning af elbil med privat ladestander knyttet til boligens elmåler. Opladning uden for hjemmet vil derfor ikke afspejle sig i tallene. Af den grund er figuren afgrænset til enfamiliehuse, da husstande i etageboliger sjældent vil have mulighed for at opsætte privat ladestander knyttet til egen elmåler., [note 5], Figur 6. Elforbruget for husstande i enfamiliehuse opdelt efter bilrådighed. Dec. 2020- dec. 2024, Anm.: Elforbruget er opgjort som medianen af husstandenes forbrug per person inden for hver kategori i den pågældende måned. Andelen af husstande med rådighed over en elbil er steget betydeligt i perioden (fra 3 pct. til 19 pct.), ligesom den gennemsnitlige elbils energieffektivitet har udviklet sig i perioden. Se også bilag 3., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, , , Bilregisteret, og , Befolkningsregisteret, ., Niveau og sæsonudsving for husstande, der ikke rådede over bil, svarer overordnet til mønsteret husstande, der rådede over benzin- eller dieselbil.,
Ud over elforbruget til selve elbilen kan der være andre systematiske forskelle mellem husstande med benzin-/diesel- og elbil, der påvirker medianforbruget inden for de to kategorier, selv når man alene ser på forbruget per person i husstande i enfamiliehuse. Husstande med rådighed over elbil bor fx i nyere og større huse, har oftere boliger opvarmet med varmepumpe, ligesom de har højere husstandsindkomst, hvilket er forbundet med højere elforbrug.,
Husstande i enfamiliehuse med elbil bruger imidlertid også mere el end husstande med benzin- eller dieselbil, når husstandene inddeles efter boligens areal og opvarmningsforhold.,
Figur 7, viser, at det månedlige medianforbrug for husstande med rådighed over elbil var markant højere end medianforbruget for husstande med rådighed over en benzin- eller dieselbil, uanset husstandens boligareal og opvarmningsforhold.,
Samtidig viser figuren, at husstande i enfamiliehuse med , både, elbaseret boligopvarmning og rådighed over elbil havde et månedligt medianforbrug per person, der var markant højere end for andre typer af husstande. Det var mellem 3,5 og 4,1 gange højere end medianforbruget for alle husstande (97 kWh) afhængigt af boligarealet. Denne gruppe af husstande udgjorde dog blot 4 pct. af alle husstande i enfamiliehuse i december 2024., Figur 7. Månedligt elforbrug for husstande i enfamiliehuse opdelt efter bilrådighed, boligareal og opvarmningsforhold. 2024, Anm.: Elforbruget er opgjort først som månedligt gennemsnit på husstandsniveau og derefter som medianforbruget inden for hver kategori af husstande. Kun husstande i enfamiliehuse med en forbrugsmåling i mindst 10 ud af 12 måneder indgår. Husstande i boliger, hvis boligareal, opvarmningsforhold eller bilrådighed ændrer sig i perioden, indgår ikke. Se også bilag 2 og 3., Kilder. Elmålerdata fra , Energinet, , , Bygnings- og boligregisteret, , , Befolkningsregisteret, og , Bilregisteret, ., Når man opdeler husstande, der ikke rådede over bil på opvarmningsforhold og boligareal på samme måde som i figur 7, ser man, at medianforbruget var på niveau med husstande, der rådede over benzin- eller dieselbil, når opvarmningsforholdene samtidig var enten fjernvarme eller centralvarme (langt hovedparten). Når opvarmningsforholdene var enten elradiatorer eller varmepumpe, var medianforbruget nærmere på niveau med husstande med rådighed over elbil., Husstande med elbil fordelt på kommuner, Husstande med rådighed over elbil forbruger - ligesom husstande med elbaseret boligopvarmning - væsentligt mere el end husstande, der råder over en benzin- eller dieselbil. De er samtidig meget ujævnt fordelt mellem landet kommuner.,
I december 2024 var der i Danmark indregistreret i alt 405.000 elbiler, hvoraf 87 pct. indgår i analysen., [note 6], Det svarer til 320.000 husstande med rådighed over en eller flere elbiler. Figur 8 viser denne gruppe som andel af alle husstande med rådighed over en bil inden for hver enkelt kommune.,
Figuren viser, at de kommuner, som havde de største andele, var koncentreret i og omkring de største byer, hvilket formentlig har en sammenhæng med den gennemsnitlige pendlingsafstand, bilernes rækkevidde og indkomstniveauet. Figuren viser både fordelingen for enfamiliehuse og etageboliger (til venstre) og for enfamiliehuse alene (til højre), da elbiler tilknyttet etageboliger må formodes at forbruge lige så meget el som øvrige elbiler, selvom det ikke afspejler sig i husstandens elforbrug. Fordelingen af elbiler på tværs af kommuner bør dog også ses i sammenhæng med andelen af enfamiliehuse i den enkelte kommunes boligmasse, da det netop er mere attraktivt at anskaffe elbil, når man har mulighed for opladning i hjemmet.,
Når man afgrænser til husstande i enfamiliehuse, var de højeste andele elbil-husstande i december 2024 i Frederiksberg (39,2 pct.), Gentofte (37,7 pct.) og Rudersdal (36,9 pct.) kommune, mens de laveste var i Langeland (9,4 pct.), Læsø (9,9 pct.), Ærø (10,2 pct.) og Lolland (11,9 pct.) kommune samt i Bornholm (12,4 pct.) regionskommune., Figur 8. Andel husstande med elbil ud af alle husstande med bil i kommunerne. December 2024, Anm.: Kortene viser andelen af husstande, der råder over mindst en elbil, relativt til alle husstande i kommunen, der råder over mindst en bil. Se også bilag 3., Kilder. , Bygnings- og boligregisteret, , , Befolkningsregisteret, og , Bilregisteret, ., Bilag, Bilag 1. Anvendelse af elmålerdata fra Energinet,
Analysen tager udgangspunkt i oplysninger om hver enkelt husstands elforbrug fra , Energinet, . I analysen anvendes forbrugsoplysninger for perioden december 2020 til december 2024. Elforbruget er opgjort som , medianforbrug per husstand per måned, delt med antallet af personer i husstanden.,
Danmarks Statistik modtager og behandler elmålerdata med en vis forsinkelse ift. måletidspunktet. Blandt andet af den grund er forbrugsoplysninger for de sidste tre måneder af 2024 foreløbige. På det aggregerede niveau i analysen har dette dog ikke væsentlig betydning., Månedsforbrug per husstand,
I denne analyse er elforbruget opgjort i kilowatttimer (kWh) per husstand og summeret til månedsniveau. Derefter er månedsforbruget vægtet, så det svarer til en måned med et gennemsnitligt antal dage inden for hvert enkelt kalenderår. Der er ikke taget højde for, at antallet af lørdage, søndage og helligdage varierer fra måned til måned, eller at antallet af helligdage i marts og april varierer fra år til år. Antallet af fridage i en måned kan påvirke det samlede elforbrug for en husstand, fordi det kan have en sammenhæng med, hvor meget tid der bliver tilbragt i boligen.,
I størstedelen af husstandene findes der kun en enkelt elmåler. I tilfælde, hvor der er flere, er forbrugsmålingerne for alle elmålere på adressen summeret., Medianforbrug,
Fordelingen af husstandenes elforbrug er højreskæv, dvs. der er en gruppe af husstande, der har et væsentligt højere forbrug end den typiske husstand. Derfor anvendes analysen igennem medianforbruget frem for gennemsnitsforbruget til at undersøge tendensen i elforbruget inden for grupper af husstande (på nær i figur 1, der anvender gennemsnitsforbruget, jf. , Forbrugsundersøgelsen, ). I 2024 var det månedlige gennemsnitsforbrug for alle husstande 148 kWh, mens medianen var 97 kWh. De overordnede tendenser ændrer sig ikke, hvis forbruget opgøres som gennemsnits- frem for medianværdier., Husstandsforbrug per person,
Elforbruget i en husstand har tæt sammenhæng med antallet af beboere i husstanden. I analysen afrapporteres elforbruget som udgangspunkt som forbrug , per person, , dvs. det samlede forbrug i husstanden delt med antallet af CPR-registrerede personer på adressen. Dermed bliver det lettere at anskueliggøre betydningen af fx boligtype eller elbil på adressen, men samtidig kan husstande med et højt samlet forbrug komme til at fremstå, som om de har et relativt lavt forbrug., Nettoforbrug,
På en adresse kan der være både et forbrug og en produktion af el, fx hvis der ligger et parcelhus med solceller på taget. For denne type af husstande har der kun været adgang til oplysninger om husstandens , nettoforbrug, af el, hvilket betyder, at det faktiske elforbrug alt andet lige er undervurderet. I december 2024 afregnede 5 pct. af husstandene i denne analyse deres elforbrug fra elnettet som et nettoforbrug frem for et bruttoforbrug. Udelader man husstande med nettoafregning, påvirker det ikke analysens resultater nævneværdigt, hvorfor de ikke er udeladt., Ekstern adgang til data, Autoriserede institutioner, har mulighed for at tilgå elmålerdata fra Energinet på adresseniveau via , Danmarks Statistiks Forskningsservice, . Derudover er det muligt at bestille aggregerede opgørelser af danskernes elforbrug hos , DST Consulting, ., Bilag 2. Anvendelse af data fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR), Kvaliteten af oplysninger i BBR,
Oplysningerne i BBR er delvist selvrapporterede, og de kan være usikre, både hvad angår korrekt registrering og rettidig registrering. Blandt andet kan døgninstitutioner og kollegier , fejlagtigt være registreret, som etageboligbebyggelse.,
Også boligernes opvarmningsforhold kan være præget af usikkerhed. Dog er der flere forhold, som indikerer, at opvarmningsforhold er registreret korrekt på et overordnet niveau. Fx kan en bolig kun blive , godkendt til nedsat elafgift, , hvis den er registreret med elbaseret opvarmning i BBR. Energinets og BBR's registreringer af elbaseret opvarmning stemmer også i høj grad overens. Dertil kommer, at en boligs varmekilde som registreret i BBR kan have , betydning for beskatningen, ., Boligtype,
I analysen defineres husstandens boligtype på baggrund af , anvendelseskoden, fra BBR. , Enfamiliehuse, er defineret som koderne , 120 Fritliggende enfamiliehus, , , 121 Sammenbygget enfamiliehus, , , 130 Række-, kæde- eller dobbelthus, , , 131 Række- og kædehus, , , 132 Dobbelthus, , mens , etageboliger, er defineret som , 140 Etageboligbebyggelse, ., Boligareal,
I analysen anvendes oplysninger om , boligareal, fra BBR, det vil sige summen af kvadratmeter for de rum, der er godkendt til beboelse, og ikke fx boligernes vægtede areal, som også indregner rum, der ikke er godkendt til beboelse. Derfor kan husstandenes effektive boligareal være større end det, der er lagt til grund i analysen., Opvarmningsforhold,
Oplysninger om boligernes , opvarmningsforhold, er hentet fra , Bygnings- og boligregisteret, (BBR) og derefter grupperet som i , Boligopgørelsen, . I analysen omtales BBR-kategorien , elovne, elpaneler, som , elradiatorer, . , Elbaseret boligopvarmning, er en samlebetegnelse for elradiatorer og varmepumpe.,
BBR-kategorierne , Centralvarme fra eget anlæg, og , Centralvarme-2 fyringsenheder, er slået sammen til , Gas-, oliefyr mv., . Denne kategori omfatter både naturgas-, olie-, pille- og andre fyr.,
Analysen forholder sig ikke til sekundære opvarmningsforhold, fx om en bolig har brændeovn som supplerende varmekilde, Bilag 3. Anvendelse af data fra Bilregisteret,
Oplysninger om hussstandes bilrådighed er hentet fra , Bilregisteret, ., Bil,
En bil er i analysen defineret som køretøjer med , køretøjsarterne, personbil eller varebil., Bilrådighed,
En person har , rådighed, over en bil, hvis personen ejer, leaser eller har adgang til en bil gennem sit arbejde, idet opgørelsen er baseret på bilens registrerede , bruger, . En husstand har rådighed over en bil, såfremt mindst en person i husstanden har rådighed over mindst en bil., Drivkrafttype,
Biler opdeles i henholdsvis elbiler og benzin- eller dieselbiler på baggrund af bilens , drivkrafttype, . Elbiler er defineret som biler med el, plug-in benzin eller plug-in diesel som drivkrafttype. Benzin- og dieselbiler er defineret som øvrige biler.,
Husstande med rådighed over både el- og benzin-/dieselbil defineres som husstande med rådighed over elbil. Der differentieres ikke mellem husstande, der råder over henholdsvis én eller flere biler af samme type., Noter, Se fx. , Green Power Denmark (2025), , , Energistyrelsen (2023), , , DataHub (2021), eller , Danmarks Tekniske Universitet (2024), . Derudover , anvender Energinet smartmeter-data, til forskellige formål og , stiller det til rådighed, på et overordnet niveau. , [ ↑ ], Danmarks Statistik har tidligere beskrevet potentialet i data fra de nye fjernaflæste elmålere, mens de stadig var under udrulning. Se fx , Danmarks Statistik (2020), og , Danmarks Statistik (2019), . , [ ↑ ], Dertil kommer, at der var meget få etageboliger, der i alle måneder af 2024 var registreret med henholdsvis varmepumpe (0,6 pct.) eller elradiatorer (0,5 pct.). For etageboliger svarer tendenserne for de tre øvrige opvarmningsforhold dog til tendenserne for enfamiliehuse. , [ ↑ ], Se tabellen , BOL102, i Statistikbanken. , [ ↑ ], Medianforbruget for husstande i etageboliger varierer ikke nævneværdigt ift. bilrådighed. , [ ↑ ], Se fx tabel , BIL54, i Statistikbanken. , [ ↑ ], Kontakt:, Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37, Mail: , ake@dst.dk
https://www.dst.dk/analyser/56579-husstandenes-elforbrug
Analyse
