Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2581 - 2590 af 6972

NYT: Tøj og benzin trækker forbrugerpriserne op

10. oktober 2017, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,6 pct. i september i forhold til samme måned sidste år. I august var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks 1,5 pct. Det er især prisstigninger på tøj og benzin, der bidrager til den lidt højere stigning i september end august. Priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, steg med 0,7 pct. det seneste år, hvilket er en stigning fra 0,1 pct. måneden før. I september steg priserne på tjenester med 2,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Tjenester udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer. Måneden før var stigningen på tjenester på 2,8 pct., Størst prisstigning på bl.a. kød og smør det seneste år, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, har haft den største prisstigning i , september i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 3,7 pct. skyldes i høj grad højere priser for kød, mælkeprodukter og smør. , Uddannelse, er steget 3,4 pct. det seneste år, hvilket i høj grad kan tilskrives højere priser for at gå på privatskole. , Kommunikation, havde det største prisfald det seneste år på 1,2 pct., hvilket overvejende skyldes lavere priser på mobiltjenester. , Højere priser på tøj den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 6,0 pct. skyldes, at sommerudsalget er afsluttet. , Restauranter og hoteller, faldt 5,3 pct., hvilket overvejende skyldes lavere priser på leje af sommerhuse, da ferieudlejningssæsonen er afsluttet. , Tøj, benzin og diesel samt elektricitet trak indekset op, Fra august til september steg forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak tøj, benzin og diesel samt elektricitet forbrugerprisindekset op med 0,36 procentpoint. , Omvendt trak prisfald på leje af sommerhus, transport med færge og kaffe forbrugerprisindekset ned., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2016, 2017, Ændring i pct., , Vægte pr., januar 2017, September, , August, , September, , Aug. 2017, - sept. 2017, Aug. 2016, - aug. 2017, Sept. 2016, - sept. 2017, , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,2, 101,7, 101,8, 0,1, 1,5, 1,6, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,73, 100,2, 104,0, 103,9, -0,1, 3,4, 3,7, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,77, 100,5, 101,3, 101,2, -0,1, 0,4, 0,7, Beklædning og fodtøj, 4,34, 99,0, 93,7, 99,3, 6,0, -2,3, 0,3, Bolig, 30,60, 100,7, 101,9, 102,0, 0,1, 1,2, 1,3, Boligudstyr, husholdningstjenester, 4,92, 98,5, 97,9, 98,0, 0,1, -1,3, -0,5, Sundhed, 3,01, 99,5, 99,9, 100,0, 0,1, 0,3, 0,5, Transport, 12,14, 98,8, 100,2, 101,0, 0,8, 1,8, 2,2, Kommunikation, 2,10, 88,3, 87,4, 87,2, -0,2, -1,4, -1,2, Fritid og kultur, 10,41, 100,9, 102,2, 102,5, 0,3, 1,7, 1,6, Uddannelse, 0,86, 103,2, 106,7, 106,7, 0,0, 3,4, 3,4, Restauranter og hoteller, 6,23, 102,6, 110,7, 104,8, -5,3, 4,9, 2,1, Andre varer og tjenester, 9,88, 101,8, 103,5, 103,5, 0,0, 1,9, 1,7, Varer, 47,93, 98,7, 98,5, 99,4, 0,9, 0,1, 0,7, Tjenester, 52,07, 101,5, 104,8, 104,0, -0,8, 2,8, 2,5, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 85,61, 100,5, 102,2, 102,1, -0,1, 1,6, 1,6, , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 100,4, 102,2, 102,1, -0,1, 1,7, 1,7, HICP i alt, •, 99,9, 101,4, 101,5, 0,1, 1,5, 1,6, HICP-CT i alt, •, 100,0, 101,6, 101,7, 0,1, 1,6, 1,7, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Aug. - sept. 2017, , , Sept. 2016 - sept. 2017, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,1, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 1,6, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Tøj, 3,49, 0,23, , Fødevarer, 10,36, 0,39, Brændstof, 3,25, 0,11, , Husleje, 21,10, 0,34, Elektricitet, 2,55, 0,02, , Bankgebyrer, 2,26, 0,15, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Leje af sommerhuse, 0,56, -0,38, , Radio/TV-udstyr, 0,73, -0,06, Transport med færge, 0,13, -0,02, , IT-udstyr, 0,70, -0,05, Kaffe, 0,38, -0,02, , Personbiler, 3,63, -0,05, Forbruger- og nettoprisindeks september 2017, 10. oktober 2017 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24512

NYT: Største stigning i forbrugerpriserne i næsten 40 år

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +6,7 %, april 2021 - april 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +3,6 % , april 2021 - april 2022, Se tabel, 10. maj 2022, I april 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 6,7 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden juni 1984, hvor årsstigningen var 6,8 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 10,3 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden november 1982, hvor årsstigningen ligeledes var 10,3 pct. Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der gør sig gældende i april 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 3,6 pct. i april, hvilket er en stigning fra 3,2 pct. måneden før. Det er i høj grad prisstigninger på tobak og leje af sommerhus, der trækker kerneinflationen op i forhold til marts. Det er den højeste kerneinflation siden januar 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris113, og , pris111, samt egne beregninger, Energi hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i april. Isoleret set bidrog produktgruppen til 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet og andre energiformer. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Elektricitet trak indekset op den seneste måned, Fra marts til april steg forbrugerprisindekset 1,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, fødevarer og gas indekset op med 0,99 procentpoint. Modsat trak prisændringer på smør, spil og hobbyartikler samt benzin og diesel indekset ned med 0,12 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Mar.-apr. 2022, , , Apr. 2021 - apr. 2022, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 1,6, , forbrugerprisindekset, , 6,7, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Elektricitet, 2,55, 0,49, , Elektricitet, 2,55, 1,49, Fødevarer, 11,02, 0,25, , Fødevarer, 11,02, 0,85, Gas, 0,65, 0,25, , Benzin og diesel, 2,39, 0,75, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Smør, 0,20, -0,06, , IT-udstyr, 1,16, -0,06, Spil og hobbyartikler, 0,28, -0,03, , Spil og hobbyartikler, 0,28, -0,03, Benzin og diesel, 2,39, -0,03, , Produkter til pers. pleje, 1,26, -0,03, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2021, 2022, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2022, Apr., , Mar., Apr., , Mar.-apr. , 2022, , Mar. 2021, - mar. 2022, , Apr. 2021, - apr. 2022, , , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 104,7, 109,9, 111,7, 1,6, 5,4, 6,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,58, 105,3, 110,8, 112,8, 1,8, 6,3, 7,1, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 119,6, 121,4, 127,1, 4,7, 2,5, 6,3, Beklædning og fodtøj, 4,58, 92,9, 93,0, 94,7, 1,8, 1,2, 1,9, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 105,9, 113,4, 116,3, 2,6, 7,0, 9,8, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,40, 94,8, 99,7, 100,0, 0,3, 5,2, 5,5, Sundhed, 3,17, 104,7, 106,0, 105,5, -0,5, 1,5, 0,8, Transport, 11,82, 104,4, 114,8, 115,8, 0,9, 10,2, 10,9, Kommunikation, 1,95, 81,2, 81,2, 81,7, 0,6, 0,5, 0,6, Fritid og kultur, 10,62, 104,9, 106,8, 107,6, 0,7, 1,9, 2,6, Uddannelse, 0,92, 117,1, 119,6, 119,6, 0,0, 2,2, 2,1, Restauranter og hoteller, 5,01, 108,5, 114,0, 116,8, 2,5, 5,8, 7,6, Andre varer og tjenester, 8,76, 108,3, 110,3, 110,4, 0,1, 2,7, 1,9, Varer, 52,45, 100,3, 107,9, 110,6, 2,5, 8,1, 10,3, Tjenester, 47,55, 108,8, 111,3, 112,0, 0,6, 2,6, 2,9, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 105,0, 107,9, 108,8, 0,8, 3,2, 3,6, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 104,8, 110,1, 111,6, 1,4, 5,5, 6,5, HICP i alt, •, 104,1, 109,8, 111,8, 1,8, 6,0, 7,4, HICP-CT i alt, •, 103,8, 109,3, 111,1, 1,6, 5,7, 7,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +6,7 %, april 2021 - april 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +3,6 % , april 2021 - april 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks april 2022, 10. maj 2022 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35776

NYT: Tobak trækker forbrugerprisindekset op

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +0,5 %, Nov. 2019 - nov. 2020, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,2 % , Nov. 2019 - nov. 2020, Se tabel, 10. december 2020, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,5 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er højere end i oktober, hvor den årlige stigning var 0,4 pct. Forbrugerprisindekset for november er stadig påvirket af COVID-19, da bortfaldet af prisobservationer fortsat er lidt større end normalt. For enkelte brancher har det fortsat ikke været muligt at indhente priser, så prisudviklingen er i disse tilfælde blevet estimeret. Det er i høj grad prisændringer inden for , alkoholiske drikkevarer og tobak, , herunder særligt prisstigninger på tobak, der trækker mest op i forbrugerprisindekset. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) har en årsstigning på 1,2 pct. i november, hvilket er en stigning fra 0,9 pct. måneden før., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, De nye afgifter på tobak er slået fuldt igennem, De stigende priser på tobak skyldes, at tobak herunder pibetobak i vores stikprøve nu så godt som fuldt ud er overgået til højere priser baseret på de nye afgifter fra april 2020. Priserne på tobak er i november steget 36,4 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er 34,0 procentpoint mere, end hvis cigaretafgifterne havde været fastholdt, som de var i december 2019 (baseret på beregningen i HICP med konstante skatter (HICP-CT)). Hvis afgiftsstigningen på tobak ikke var inkluderet havde ændringen i det samlede forbrugerprisindeks i november kun været 0,0 pct. i forhold til samme måned sidste år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Bortfald i november grundet COVID-19-krisen, I november er bortfaldet af prisobservationer noget større end sædvanligt, hvilket øger usikkerheden. Det har ikke været muligt at indhente knap 4,2 pct. af prisobservationerne i november herunder i brancher, som har været lukket ned. I disse tilfælde har Danmarks Statistik fulgt anbefalinger fra Eurostat vedrørende estimering af de manglende prisobservationer. Bortfaldet i november vurderes at have en marginal betydning for kvaliteten af det samlede forbrugerprisindeks. Hvis det samlede forbrugerprisindeks beregnes uden medtagelse af de brancher, hvor prisudviklingen er blevet estimeret i november 2020, så er årsstigningen 0,6 pct. , Læs mere på , emnesiden om forbrugerprisindekset og COVID-19, ., Elektricitet, flyrejser og charterrejser trak indekset ned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak prisfald på elektricitet, flyrejser og charterrejser indekset ned med 0,28 procentpoint. Hvis der alene ses på de brancher, hvor det har været muligt at indhente priser i november 2020, så trak sommerhusleje og benzin udover elektricitet mest ned i indekset i november i forhold til oktober. Modsat trak højere priser på bl.a. tobak, større husholdningsapparater samt radio/tv og lydanlæg indekset op. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Okt. - nov. 2020, , , Nov. 2019 - nov. 2020, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , -0,1, , Forbrugerprisindekset, , 0,5, , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Tobak, 1,57, 0,19, , Tobak, 1,57, 0,57, Større husholdningsapparater, 0,71, 0,03, , Husleje, 20,73, 0,20, Radio/tv og lydanlæg, 0,76, 0,02, , Restauranter og cafeer, 5,10, 0,11, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Elektricitet, 2,47, -0,10, , Benzin og diesel, 2,62, -0,30, Charterrejser , 1, 1,49, -0,09, , Elektricitet, 2,47, -0,21, Flyrejser , 1, 0,69, -0,09, , Tøj, 3,48, -0,12, 1, Prisudviklingen på udenrigsfly og charterrejser er estimeret med prisudviklingen fra oktober til november 2019., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Højere årsstigning på varer, I november 2020 var årsstigningen på varer 0,0 pct. Det er lidt højere end i oktober, hvor årsstigningen lå på minus 0,1 pct. Den højere årlige prisstigning på varer i forhold til måneden før skyldes i høj grad prisændringer på tobak. November måneds årsstigning på tjenester lå ligesom i oktober på 0,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Størst prisstigning på tobak det seneste år, Alkoholiske drikkevarer og tobak, havde den største årlige prisstigning i november. Stigningen på 16,8 pct. skyldes primært højere priser på tobak. , Kommunikation, havde det største årlige prisfald på 4,0 pct., hvilket især skyldes lavere priser på teletjenester., Lavere priser på benzin den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft det største prisfald. Faldet på 1,3 pct. skyldes bl.a. lavere priser på benzin. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, steg 4,7 pct., hvilket overvejende skyldes højere priser på tobak., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2019, 2020, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2020, Nov., , Okt., Nov., Okt. - nov. 2020, , Okt. 2019, - okt. 2020, , Nov. 2019, - nov. 2020, , , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,1, 103,7, 103,6, -0,1, 0,4, 0,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 11,75, 104,4, 104,8, 104,9, 0,1, 0,6, 0,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,31, 102,9, 114,8, 120,2, 4,7, 11,5, 16,8, Beklædning og fodtøj, 4,39, 95,9, 93,9, 93,4, -0,5, -1,9, -2,6, Boligbenyttelse, el og varme, 29,08, 104,2, 104,5, 104,2, -0,3, 0,5, 0,0, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 5,47, 97,2, 96,3, 96,7, 0,4, -1,5, -0,5, Sundhed, 2,98, 103,6, 104,1, 104,7, 0,6, 1,0, 1,1, Transport, 12,91, 102,9, 102,3, 101,0, -1,3, -1,4, -1,8, Kommunikation, 2,00, 85,2, 82,7, 81,8, -1,1, -2,9, -4,0, Fritid og kultur, 11,15, 104,0, 104,6, 104,1, -0,5, -0,3, 0,1, Uddannelse, 0,87, 112,8, 116,9, 116,9, 0,0, 3,6, 3,6, Restauranter og hoteller, 6,47, 106,9, 108,6, 107,5, -1,0, 0,6, 0,6, Andre varer og tjenester, 9,60, 104,4, 106,6, 106,7, 0,1, 2,1, 2,2, Varer, 47,79, 99,4, 99,2, 99,4, 0,2, -0,1, 0,0, Tjenester, 52,21, 106,5, 108,0, 107,5, -0,5, 0,9, 0,9, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,30, 103,2, 104,4, 104,4, 0,0, 0,9, 1,2, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 103,6, 104,0, 103,6, -0,4, 0,2, 0,0, HICP i alt, •, 102,6, 103,2, 103,0, -0,2, 0,3, 0,4, HICP-CT i alt, •, 103,0, 103,2, 102,8, -0,4, -0,1, -0,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +0,5 %, Nov. 2019 - nov. 2020, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,2 % , Nov. 2019 - nov. 2020, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks november 2020, 10. december 2020 - Nr. 463, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30909

NYT: Hver dansker anvendte 25 ton materialer i 2019

14. december 2020, Den indenlandske materialeanvendelse var 24,9 tons pr. indbygger i 2019, en vækst på 4 pct. i forhold til året før. Den indenlandske materialeanvendelse har været stigende siden 2014, med en gennemsnitlig årlig vækst på 2 pct. i perioden. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der indvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Dansk indvinding af sand og grus betyder mest for materialeanvendelsen, Ikke-metalliske mineraler og produkter, der hovedsagelig dækker over sand og grus udgjorde halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger, svarende til 12,5 tons pr. dansker i 2019, en stigning på 3,5 tons pr. indbygger siden 2010. Væksten er drevet primært af bygge- og anlægsbranchens anvendelse af dansk indvundet sand og grus som er input i deres aktiviteter. Biomassen (som omfatter blandt andet høst, hugst i skoven og fiskeri) og fossil energi udgjorde hhv. 8,1 (32 pct.) og 4,5 (18 pct.) tons pr. indbygger af den danske materialeanvendelse i 2019. Dansk indvinding og udenrigshandel med fossil energi og produkter heraf har betydet mindre for den fysiske danske økonomi de sidste ti år, og i 2019 lå denne materialetype på et niveau 12 pct. lavere end i 2010. Læs mere om bl.a. udviklingen af olie- og naturgasindvindingen i Danmark i analysen: , Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, . , Godt høstår drev væksten i den indenlandske materialeanvendelse i 2019, Danmarks indenlandske materialeanvendelse steg med 4 pct. fra 139,3 til 145,2 mio. tons fra 2018 til 2019. Væksten blev drevet af et godt høstår efter tørken i sommeren 2018, som gjorde at den samlede danske indvinding af ressourcer steg med 6 pct. fra 2018 til 2019. Importen opgjort i tons fald med 1 pct., mens eksporten steg med 1 pct. i 2019 i forhold til 2018. , Indenlandsk materialeanvendelse i de nordiske lande højere end i EU, I 2019 var Danmarks materialeanvendelse pr. indbygger 86 pct. højere end gennemsnittet for EU, som lå på 13 tons pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse i de fire nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland var 27 tons pr. indbygger i gennemsnit i 2019, altså 50 pct. højere end gennemsnittet for EU. I alle landene vist på figuren udgør ikke-metalliske mineraler og produkter heraf størstedelen af den indenlandske materialeanvendelse, mens metalliske mineraler fylder mindst undtagen i Finland og Sverige. Billedet af landenes materialeanvendelse i 2019 skal ses i sammenhæng med, at den er forbundet med landendes økonomiske aktivitet pr. indbygger (målt med BNP), som har været højere i de nordiske lande end for EU som helhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, , , Eurostat, og , Norges Statistik (SSB.no), Indenlandsk materialeanvendelse indgår i FN's verdensmål, Indenlandsk materialeanvendelse pr. indbygger er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, . Til måling af fremdriften mod opfyldelsen af målet opstilles tre varianter af materialeanvendelsen: indenlandsk materialeanvendelse målt i tons, indenlandsk materialeanvendelse pr. indbygger og ressourceproduktiviteten (indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP). , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2019, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 118.3, 68.2, 186.5, 41.3, 145.2, Biomasse, 41.8, 18.5, 60.3, 13.5, 46.9, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0.0, 6.4, 6.4, 5.3, 1.0, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 69.0, 9.7, 78.7, 5.9, 72.8, Fossil energi og produkter heraf, 7.6, 28.9, 36.4, 10.4, 26.0, Andre produkter, …, 3.7, 3.7, 3.8, -0.1, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1.0, 1.0, 2.3, -1.3, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald til endelig anvendelse og deponering, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Materialestrømsregnskab 2019, 14. december 2020 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2021, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32160

NYT: Hovedstaden taber stort trods efterårsferie

9. december 2020, På trods af efterårsferien havde Region Hovedstaden i oktober 591.000 eller 60 pct. færre overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sammenlignet med 2019. Mens efterårsferien i 2019 slog rekord (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:463, ), havde Danmark samlet set et tab på 690.000 overnatninger i oktober 2020, hvoraf tabet i Region Hovedstaden udgjorde 86 pct. Vandrerhjemmene i København oplevede det største procentvise tab i overnatninger med 66 pct. færre overnatninger i oktober, mens hotellerne faldt med 62 pct. De øvrige regioner oplevede også et samlet tab i antallet af overnatninger, som, med undtagelse af campingpladserne, berørte alle overnatningsformer. Region Sjælland og Region Syddanmark tabte 9 pct. i forhold til oktober sidste år, mens Region Midtjylland og Region Nordjylland tabte hhv. 4 pct. og 5 pct. Når man ser på alle overnatningsformerne skyldes 88 pct. af det samlede tab en nedgang i overnatninger på hotellerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Regionale forskelle i udviklingen for de forskellige overnatningsformer, Mens det i Region Hovedstaden er gået hårdt ud over hoteller og vandrerhjem, var det feriecentrene, der i Region Sjælland oplevede den største nedgang med 22 pct. eller 15.700 færre overnatninger. I Region Syddanmark og Region Midtjylland var nedgangen størst blandt vandrerhjem, som faldt med 16 pct. og 22 pct. I Region Nordjylland var det hotellerne som oplevede største tab med en nedgang på 18 pct. , Flere hoteller, feriecentre og campingpladser trods færre gæster, Både antallet af campingpladser, hoteller og feriecentre steg i oktober 2020, når der sammenlignes med antallet i oktober 2019. På trods af et tab år til dato på 6,9 mio. overnatninger for hoteller og 889.000 færre overnatninger for feriecentre, var der 41 flere åbne hoteller og feriecentre i Danmark i oktober i år, sammenlignet med 2019. I oktober var der samtidig 16 flere åbne campingpladser end i 2019, selvom campingovernatningerne år til dato samlet set er gået tilbage med 169.000 overnatninger. , Fald når der korrigeres for det normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving faldt det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem med 4,3 pct. fra september til oktober 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2020, , Maj, , Juni, , Juli, , Aug., , Sept., , Okt., , , Aug-okt/, maj-juli, Okt./, sept., , 1.000, , pct., I alt, 332,6, 736,4, 1, 689,5, 1, 368,7, 1, 236,5, 1, 182,8, , 37,3, -4,3, Hoteller , 222,8, 488,4, 1, 170,4, 917,0, 818,9, 805,7, , 35,1, -1,6, Feriecentre, 85,6, 187,6, 360,7, 330,6, 318,5, 290,7, , 48,2, -8,7, Vandrerhjem, 24,2, 60,4, 158,4, 121,0, 99,1, 86,4, , 26,2, -12,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger, faktiske tal, , Oktober, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2019, 2020, , 2019, 2020, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 2, 386,9, 1, 696,9, -29, 32, 171,1, 23, 292,9, -28, Heraf danske, 1, 494,1, 1, 447,5, -3, 19, 907,2, 18, 292,1, -8, Øst for Storebælt, 1, 174,8, 567,1, -52, 13, 839,1, 7, 654,2, -45, Vest for Storebælt, 1, 212,1, 1, 129,9, -7, 18, 332,0, 15, 638,7, -15, Hoteller mv. , 1, 465,1, 859,3, -41, 14, 740,6, 7, 859,8, -47, Heraf danske, 870,4, 753,3, -13, 8, 283,9, 6, 076,3, -27, Øst for Storebælt, 891,4, 373,3, -58, 8, 935,9, 3, 904,4, -56, Vest for Storebælt, 573,6, 486,0, -15, 5, 804,6, 3, 955,3, -32, Feriecentre, 403,6, 363,5, -10, 3, 594,2, 2, 705,5, -25, Heraf danske, 295,7, 329,2, 11, 2, 485,2, 2, 312,6, -7, Øst for Storebælt, 83,4, 67,5, -19, 810,8, 608,5, -25, Vest for Storebælt, 320,2, 296,0, -8, 2, 783,4, 2, 097,0, -25, Campingpladser, 338,9, 385,0, 14, 10, 840,3, 10, 670,8, -2, Heraf danske, 239,5, 294,5, 23, 7, 675,9, 8, 553,7, 11, Øst for Storebælt, 69,9, 77,8, 11, 2, 345,8, 2, 178,7, -7, Vest for Storebælt, 269,0, 307,2, 14, 8, 494,4, 8, 492,1, 0, Vandrerhjem, 179,4, 89,1, -50, 1, 990,6, 1, 040,2, -48, Heraf danske, 88,5, 70,6, -20, 952,7, 712,7, -25, Øst for Storebælt, 130,1, 48,4, -63, 1, 423,0, 658,7, -54, Vest for Storebælt, 49,3, 40,8, -17, 567,7, 381,5, -33, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 005,4, 1, 016,6, 1, Heraf danske, •, •, •, 509,6, 636,7, 25, Øst for Storebælt, •, •, •, 323,5, 303,9, -6, Vest for Storebælt, •, •, •, 681,9, 712,7, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. oktober 2020, 9. december 2020 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31122

NYT: Fortsat uændret stigning i forbrugerpriserne

10. december 2014, Det samlede forbrugerprisindeks steg i november 0,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den årlige stigning ligeledes 0,5 pct. Højere årlige prisændringer på bl.a. tøj og bøger har isoleret set trukket årsstigningen lidt op i forhold til sidste måned, mens lavere årlige prisændringer på bl.a. mælk har trukket årsstigningen nedad., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Siden starten af 2013 har årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) ligget under årsstigningen i forbrugerprisindekset. Årsagen er primært, at ejerboliger ikke er medtaget i HICP, men kun indgår i forbrugerprisindekset. Prisstigningerne på ejerboliger har imidlertid været større end for gennemsnittet af alle andre varer og tjenester, og derfor er årsstigningen i forbrugerpris-indekset højere end årsstigningen i HICP., Størst prisstigning på skoler det seneste år, Det seneste år er priserne steget mest på varegruppen , uddannelse, (2,2 pct.), hvilket især skyldes højere priser for at gå på privat- og efterskoler. , Bolig, samt, restauranter og hoteller, er steget 1,5 pct. over det seneste år, hvilket bl.a. kan henføres til højere huslejepriser og højere priser på restaurant- og cafebesøg. , Kommunikation, havde det største prisfald på 3,0 pct., hvilket kan henføres til lavere priser på teleudstyr og -tjenester., Lavere priser på benzin og charterrejser den seneste måned, Den seneste måned har, transport, samt, fritid og kultur, haft det største prisfald (begge 0,7 pct.). Prisfaldene skyldes bl.a. lavere priser på benzin og charterrejser. , Beklædning og fodtøj, steg med 0,5 pct., især på grund af højere priser på tøj., Charterrejser, benzin og flyrejser trak indekset ned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset 0,2 pct. Charterrejser, benzin og flyrejser trak isoleret set forbrugerprisindekset ned med 0,10 procentpoint., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2013, 2014, Ændring i pct., , Vægte pr. januar 2014, November, Oktober, November, Okt. 2014, - nov. 2014, Okt. 2013, - okt. 2014, Nov. 2013, - nov. 2014, , indeks 2000 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 130,0, 130,9, 130,6, -0,2, 0,5, 0,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,67, 134,5, 134,3, 133,8, -0,4, -0,1, -0,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,79, 133,6, 133,9, 133,5, -0,3, 0,7, -0,1, Beklædning og fodtøj, 4,88, 105,1, 104,4, 104,9, 0,5, -2,1, -0,2, Bolig, 30,63, 144,0, 146,3, 146,2, -0,1, 1,5, 1,5, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,17, 119,1, 117,7, 117,8, 0,1, -1,2, -1,1, Sundhed, 2,85, 121,6, 122,9, 123,3, 0,3, 1,7, 1,4, Transport, 12,94, 129,5, 129,6, 128,7, -0,7, -0,5, -0,6, Kommunikation, 1,85, 79,2, 77,1, 76,8, -0,4, -2,8, -3,0, Fritid og kultur, 10,49, 102,5, 103,1, 102,4, -0,7, 0,0, -0,1, Uddannelse, 0,89, 198,0, 202,4, 202,4, 0,0, 2,2, 2,2, Restauranter og hoteller, 5,34, 141,9, 143,8, 144,0, 0,1, 1,5, 1,5, Andre varer og tjenester, 9,50, 144,7, 146,9, 146,7, -0,1, 1,6, 1,4, Varer, 49,35, 119,8, 119,4, 119,1, -0,3, -0,6, -0,6, Tjenester, 50,65, 142,5, 144,9, 144,7, -0,1, 1,5, 1,5, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, , 131,4, 132,6, 132,3, -0,2, 0,7, 0,7, , , HICP i alt, •, 117,2, 117,7, 117,4, -0,3, 0,3, 0,2, HICP-CT i alt, •, 115,8, 116,3, 116,0, -0,3, 0,2, 0,2, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Okt. - nov. 2014, , , Nov. 2013 - nov. 2014, , , pct. , , , , pct., Ændring i forbrugerprisindekset, , -0,2, , Ændring i forbrugerprisindekset, , 0,5, , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , , , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Bøger, 0,37, 0,03, , Husleje, 21,19, 0,39, Møbler og boligudstyr, 1,80, 0,03, , Forsikringer, 2,51, 0,15, Tøj, 3,66, 0,02, , Elektricitet, 2,71, 0,09, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Charterrejser, 1,00, -0,04, , Computere, 0,75, -0,10, Benzin, 2,12, -0,03, , Sodavand, mineralvand og juice, 0,93, -0,09, Flyrejser, 0,42, -0,03, , Benzin, 2,12, -0,08, Forbruger- og nettoprisindeks november 2014, 10. december 2014 - Nr. 627, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18420

NYT: 16,5 mio. turistovernatninger i første halvår

11. august 2023, I første halvår af 2023 var der i faktiske tal 16,5 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne - det højeste samlede antal overnatninger fra januar til juni nogensinde og en stigning på 1,1 mio. sammenlignet med første halvår 2022, der havde det hidtil højeste antal for perioden. Stigningen i første halvår skyldes alene udenlandske gæster - de udenlandske overnatninger steg med 1,0 mio. til 5,7 mio. De udenlandske turisters foretrukne indkvarteringsmåde var hoteller, der havde 3,2 mio. udenlandske overnatninger i første halvår. Hotellerne stod for over halvdelen af de samlede overnatninger i årets første seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger i juni faldt i fire ud af fem regioner, I juni var der 4,5 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne - et fald på 67.000 sammenlignet med juni 2022. Fire ud af fem regioner oplevede fald i overnatningerne i juni 2023 - kun Region Hovedstaden, der har en stor andel af de udenlandske hotelgæster, havde en stigning i overnatningstallet på 5 pct. i forhold til juni 2022. Nedgangen i de samlede overnatninger på landsplan i juni skal ses i lyset af, at pinsen 2023 lå i maj, hvor den i 2022 lå i juni. Der var også et fald i overnatninger i udlejede feriehuse i juni. Se flere tal for overnatninger i feriehuse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:279, ., Fald i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i juni 2023 med et fald på 1,9 pct. i forhold til maj 2023. Set over perioden april-juni var der en stigning på 1,6 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal, , Juni, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2022, 2023, , 2022, 2023, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 4, 538,5, 4, 471,1, -1, 15, 407,7, 16, 496,4, 7, Heraf danske, 2, 899,5, 2, 717,7, -6, 10, 696,8, 10, 746,5, 0, Øst for Storebælt, 1, 855,2, 1, 909,0, 3, 6, 784,8, 7, 705,2, 14, Vest for Storebælt, 2, 683,3, 2, 562,1, -5, 8, 623,0, 8, 791,2, 2, Hoteller mv. , 1, 888,7, 1, 866,2, -1, 7, 733,8, 8, 458,8, 9, Heraf danske, 1, 159,0, 1, 091,1, -6, 5, 147,8, 5, 245,9, 2, Øst for Storebælt, 1, 142,5, 1, 179,9, 3, 4, 554,1, 5, 247,6, 15, Vest for Storebælt, 746,3, 686,4, -8, 3, 179,7, 3, 211,2, 1, Feriecentre, 465,1, 447,1, -4, 1, 905,0, 2, 051,9, 8, Heraf danske, 312,7, 295,2, -6, 1, 501,2, 1, 567,0, 4, Øst for Storebælt, 106,4, 102,0, -4, 433,3, 461,2, 6, Vest for Storebælt, 358,7, 345,1, -4, 1, 471,7, 1, 590,7, 8, Campingpladser, 1, 737,8, 1, 700,0, -2, 4, 433,1, 4, 448,7, 0, Heraf danske, 1, 211,3, 1, 127,5, -7, 3, 328,0, 3, 196,3, -4, Øst for Storebælt, 374,0, 366,9, -2, 961,1, 958,0, 0, Vest for Storebælt, 1, 363,8, 1, 333,1, -2, 3, 471,9, 3, 490,7, 1, Vandrerhjem, 241,6, 261,3, 8, 1, 052,4, 1, 234,4, 17, Heraf danske, 124,7, 115,0, -8, 590,4, 594,2, 1, Øst for Storebælt, 170,0, 199,5, 17, 751,4, 949,0, 26, Vest for Storebælt, 71,7, 61,9, -14, 301,0, 285,4, -5, Lystbådehavne, 205,2, 196,4, -4, 283,5, 302,6, 7, Heraf danske, 91,8, 89,0, -3, 129,5, 143,2, 11, Øst for Storebælt, 62,4, 60,7, -3, 84,9, 89,4, 5, Vest for Storebælt, 142,8, 135,8, -5, 198,6, 213,1, 7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2023, , Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, , Apr.-juni/, jan.-mar., Juni/, maj, , 1.000, , pct., I alt, 3, 234,9, 3, 321,7, 3, 298,9, 3, 307,3, 3, 384,6, 3, 319,6, , 1,6, -1,9, Hoteller, 1, 514,8, 1, 602,9, 1, 583,7, 1, 605,7, 1, 570,5, 1, 569,1, , 0,9, -0,1, Feriecentre, 402,2, 401,2, 417,3, 417,1, 414,0, 389,9, , 0,0, -5,8, Camping, 1, 072,5, 1, 085,3, 1, 064,5, 1, 049,7, 1, 180,8, 1, 135,4, , 4,5, -3,8, Vandrerhjem, 245,4, 232,4, 233,5, 234,9, 219,3, 225,1, , -4,5, 2,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juni 2023, 11. august 2023 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45416

NYT: Hver tredje hotelovernatning er forretningsrejse

9. november 2015, Lidt over en tredjedel af alle overnatninger på de danske hoteller og feriecentre er forretningsrejser, mens de resterende to tredjedele er ferie. Der er indsamlet data om formålet med hotel- og feriecenterovernatninger siden 2004, og fordelingen mellem ferie og forretning har i dette tidsrum maksimalt varieret 4 procentpoint. Antallet af overnatninger på hoteller og feriecentre er i samme periode steget med 34 pct. i årets første ni måneder fra 10,9 mio. i 2004 til 14,7 mio. i år. Se , www.statistikbanken.dk/hotel8, for mere information om udviklingen i ferie- og forretningsovernatninger over tid., Næsten uændret antal sæsonkorrigerede overnatninger, Korrigeret for normale sæsonudsving forblev antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem næsten uændret i september sammenlignet med august. Antallet af sæsonkorrigerede hotelovernatninger steg 2 pct., mens overnatninger på feriecentre faldt 3 pct. Overnatninger på vandrerhjem faldt 4 pct. Det samlede antal sæsonkorrigerede overnatninger steg med 1 pct. i perioden juli-september sammenlignet med den foregående tre-månedersperiode. , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2015, , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., , Juli - sept./, apr.- juni, Sept./, aug., , 1.000, , pct., I alt, 1, 621,8, 1, 626,4, 1, 618,4, 1, 632,3, 1, 639,9, 1, 647,1, , 1,1, 0,4, Hoteller , 1, 232,9, 1, 221,6, 1, 223,1, 1, 240,3, 1, 234,3, 1, 254,5, , 1,4, 1,6, Feriecentre, 303,6, 318,4, 310,4, 307,6, 321,6, 311,7, , 0,9, -3,1, Vandrerhjem, 85,4, 86,4, 84,9, 84,4, 84,0, 80,9, , -2,8, -3,7, Flere overnatninger i faktiske tal, Det samlede faktiske antal overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne steg 82.000 eller 3 pct. i september sammenlignet med samme måned året før. Stigningen i overnatninger skyldes hovedsageligt 111.000 eller 9 pct. flere hotelovernatninger. Campingpladser havde et næsten uændret antal overnatninger i september, mens overnatninger i feriecentre faldt med 4.000 eller 2 pct. Vandrerhjemmene havde et fald i september på 10.000 overnatninger, svarende til 9 pct. færre overnatninger end september 2014. , Færre tilbragte natten i havnen, Der blev i september i alt foretaget 50.000 overnatninger i danske lystbådehavne, hvilket er 13.000 eller 21 pct. færre overnatninger end samme måned året før. Ifølge DMI var september også noget vådere end sidste år med 94 mm regn fordelt på 15 nedbørsdage. Til sammenligning faldt der 54 mm regn fordelt på 9 nedbørsdage i september 2014. , Overnatninger, faktiske tal, , September, Æn-, dring, År til dato , Æn-, dring, , 2014, 2015, , 2014, 2015, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 2, 445,3, 2, 527,5, 3, 26, 297,1, 26, 904,7, 2, Heraf danske, 1, 620,1, 1, 655,0, 2, 16, 809,3, 17, 017,2, 1, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 101,2, 1, 159,3, 5, 10, 408,1, 10, 912,2, 5, Resten af Danmark, 1, 344,1, 1, 368,1, 2, 15, 888,9, 15, 992,5, 1, Hoteller mv. , 1, 269,7, 1, 380,7, 9, 10, 774,8, 11, 595,0, 8, Heraf danske, 718,3, 783,3, 9, 5, 598,9, 6, 156,1, 10, Region Hovedstaden og Sjælland, 780,7, 847,7, 9, 6, 548,1, 7, 124,6, 9, Resten af Danmark, 489,0, 533,0, 9, 4, 226,7, 4, 470,5, 6, Feriecentre, 254,2, 249,9, -2, 2, 991,9, 3, 066,2, 2, Heraf danske, 204,0, 189,8, -7, 2, 046,3, 1, 985,4, -3, Region Hovedstaden og Sjælland, 66,3, 61,1, -8, 793,2, 771,6, -3, Resten af Danmark, 187,9, 188,9, 1, 2, 198,7, 2, 294,7, 4, Campingpladser, 743,9, 742,8, 0, 10, 692,7, 10, 476,8, -2, Heraf danske, 574,9, 575,3, 0, 8, 081,9, 7, 842,4, -3, Region Hovedstaden og Sjælland, 171,2, 178,8, 4, 2, 268,4, 2, 238,4, -1, Resten af Danmark, 572,7, 564,0, -2, 8, 424,3, 8, 238,4, -2, Vandrerhjem, 113,8, 103,8, -9, 869,4, 849,1, -2, Heraf danske, 91,0, 83,6, -8, 583,5, 579,9, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 63,6, 56,1, -12, 484,1, 476,9, -1, Resten af Danmark, 50,3, 47,7, -5, 385,3, 372,2, -3, Lystbådehavne, 63,6, 50,3, -21, 968,3, 917,5, -5, Heraf danske, 31,9, 23,0, -28, 498,7, 453,4, -9, Region Hovedstaden og Sjælland, 19,4, 15,7, -19, 314,4, 300,8, -4, Resten af Danmark, 44,2, 34,6, -22, 653,9, 616,7, -6, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. september 2015, 9. november 2015 - Nr. 531, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2015, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19649

NYT: Udenlandske gæster strømmede igen til Danmark

8. september 2022, I juli 2022 var der samlet 8,3 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er en stigning på 800.000 overnatninger i forhold til juli 2021. Stigningen skyldes, at de udenlandske gæster i den grad vendte tilbage til Danmark i juli. Der var i alt 3,1 mio. udenlandske overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbåde-havne i juli 2022. De udenlandske overnatninger i juli 2022 var højere end før COVID-19 - man skal tilbage til 1997 før antallet af udenlandske overnatninger i juli overstiger dette års juli. Modsat stigningen i de udenlandske overnatninger faldt de danske med 960.000 til 5,1 mio. overnatninger. På trods af faldet, er de danske overnatninger for juli stadig højere end årene før COVID-19, og antallet af danske juli-overnatninger er kun overgået i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Hoteller og campingpladser blev godt besøgt af udenlandske gæster, Det var især campingpladser og hoteller, der havde besøg af udenlandske gæster. På hotellerne var der i alt 2,5 mio. overnatninger i juli, heraf udgjorde de udenlandske overnatninger 1,1 mio. - hvilket er det højeste antal udenlandske hotelovernatninger i juli nogensinde. På campingpladserne var der i alt 4,1 mio. juli-overnatninger heraf var 1,3 mio. udenlandske - en stigning i udenlandske overnatninger på 70 pct. i forhold til juli 2021. , Stor stigning i hotelovernatninger i Region Hovedstaden, Ser man på, hvordan overnatningerne fordeler sig på regionsniveau, har Region Hovedstaden og Region Sjælland samlet oplevet en stigning i overnatninger på 33 pct. i forhold til juli 2021. Det er primært hotellerne i Region Hovedstaden, der med 1,3 mio. overnatninger, en stigning på 79 pct., er årsag til den store fremgang øst for Storebælt. De tre regioner vest for Storebælt - Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland - oplevede en samlet fremgang på 2 pct. i antallet af overnatninger sammenlignet med juli 2021. For de tre regioner havde feriecentrene en stigning på 14 pct. i antallet af overnatninger i forhold til sidste år. Hotellerne havde en stigning på 12 pct. og vandrerhjemmene oplevede en stigning på 10 pct. , Fald når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger i juli på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem med et fald på 2,2 pct. i forhold til juni. Overnatningerne i perioden maj-juli 2022 steg med 3,8 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal, , Juli, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2021, 2022, , 2021, 2022, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 493,0, 8, 291,9, 11, 15, 472,8, 23, 745,1, 53, Heraf danske, 6, 103,1, 5, 144,6, -16, 13, 243,2, 15, 872,1, 20, Øst for Storebælt, 2, 118,3, 2, 817,2, 33, 4, 936,2, 9, 655,2, 96, Vest for Storebælt, 5, 374,7, 5, 474,6, 2, 10, 536,6, 14, 089,9, 34, Hoteller mv. , 1, 789,1, 2, 477,9, 39, 4, 595,2, 10, 241,7, 123, Heraf danske, 1, 461,3, 1, 340,2, -8, 3, 890,3, 6, 500,0, 67, Øst for Storebælt, 832,9, 1, 410,8, 69, 2, 302,9, 5, 986,5, 160, Vest for Storebælt, 956,1, 1, 067,1, 12, 2, 292,3, 4, 255,2, 86, Feriecentre, 747,9, 820,3, 10, 1, 642,5, 2, 722,9, 66, Heraf danske, 696,3, 521,9, -25, 1, 563,5, 2, 022,1, 29, Øst for Storebælt, 182,5, 174,9, -4, 378,4, 606,2, 60, Vest for Storebælt, 565,3, 645,3, 14, 1, 264,1, 2, 116,7, 67, Campingpladser, 4, 194,5, 4, 145,0, -1, 7, 890,8, 8, 576,2, 9, Heraf danske, 3, 435,6, 2, 854,1, -17, 6, 835,3, 6, 185,3, -10, Øst for Storebælt, 815,0, 851,7, 5, 1, 667,6, 1, 819,8, 9, Vest for Storebælt, 3, 379,5, 3, 293,3, -3, 6, 223,2, 6, 756,4, 9, Vandrerhjem, 246,4, 345,8, 40, 610,2, 1, 432,7, 135, Heraf danske, 188,5, 158,5, -16, 485,2, 767,8, 58, Øst for Storebælt, 138,6, 226,9, 64, 375,1, 1, 011,8, 170, Vest for Storebælt, 107,8, 118,8, 10, 235,0, 420,8, 79, Lystbådehavne, 515,3, 502,9, -2, 734,2, 771,6, 5, Heraf danske, 321,4, 269,9, -16, 469,0, 396,9, -15, Øst for Storebælt, 149,3, 152,8, 2, 212,2, 230,9, 9, Vest for Storebælt, 366,0, 350,1, -4, 522,1, 540,8, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2022, , Feb., , Mar., , Apr., , Maj, , Juni, , Juli, , , Maj-juli/, feb.-apr., Juli/, juni, , 1.000, , pct., I alt, 3, 151,2, 3, 153,9, 3, 237,7, 3, 236,1, 3, 372,8, 3, 297,2, , 3,8, -2,2, Hoteller, 1, 320,9, 1, 435,0, 1, 567,0, 1, 578,8, 1, 633,1, 1, 649,3, , 12,5, 1,0, Feriecentre, 387,6, 395,9, 400,9, 386,5, 401,4, 390,8, , -0,5, -2,6, Camping, 1, 258,9, 1, 109,1, 1, 064,1, 1, 061,1, 1, 115,2, 1, 015,5, , -7,0, -8,9, Vandrerhjem, 183,7, 213,9, 205,7, 209,8, 223,2, 241,6, , 11,8, 8,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2022, 8. september 2022 - Nr. 303, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40572

NYT: Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse

10. marts 2021, I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder. Husholdningerne sendte omtrent 1,7 mio. ton affald til genanvendelse i 2019, svarende til halvdelen af husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,5 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Haveaffald fylder mest i husholdningernes genanvendelige affald, Størstedelen af det affald, som husholdningerne sorterer til genanvendelse, er haveaffald. Med 742.000 ton i 2019, udgør haveaffald 42 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 8 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, papir, glas, pap, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Ændrede vaner giver mere pap og mindre papir til genanvendelse, Husholdningerne sorterede 84.000 ton pap til genanvendelse i 2019, hvilket er en stigning med 147 pct. siden 2011. Vi udsorterer især mere papemballage, fx som følge af mere nethandel. I den samme periode ses et fald i mængderne af papiraffald indsamlet til genanvendelse. I 2019 indsamledes 133.000 ton papiraffald fra husholdninger, et fald på 37 pct. sammenlignet med 2011. Mindskede mængder papiraffald kan blandt andet ses i sammenhæng med faldende oplagstal af trykte medier, herunder dagblade og tidsskrifter i papirform i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Den samlede mængde affald stiger, I 2019 skabte vi i Danmark i alt 12,7 mio. ton affald, hvilket er 2 pct. mere end i 2018. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald, eller 28 pct. af de samlede affaldsmængder i 2019. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2019 på 5 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 4,2 mio. ton affald, svarende til 33 pct. Stigningen i affaldsmængder ses primært i bygge- og anlægsbranchen og øvrige erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2019, 10. marts 2021 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34686

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation