Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2551 - 2560 af 6972

NYT: Energiforbruget faldt i 2022

14. juni 2023, Brancher og husholdningers forbrug af energi var 1,7 pct. lavere i 2022 end i 2019, når det opgøres uden køb af brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Det giver især mening at sammenligne med 2019, da det var før COVID-19 og samtidig et år med nogenlunde samme varmebehov som 2022. Faldet fra 2019 til 2022 udgør 12 Petajoule (PJ), og der er samtidig sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af naturgas faldt med 41 PJ, olieprodukter faldt med 18 PJ, og nettoimport af el faldt med 16 PJ. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi med 57 PJ. Energiforbruget i 2022 faldt med 1,8 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Brancher tilbage efter COVID-19, I 2022 var branchernes samlede energiforbrug i Danmark 0,6 pct. under niveauet i 2019. Hoteller og restauranters energiforbrug, der i høj grad blev påvirket af COVID-19, var efter et dyk i 2020-2021 oppe på 7,2 pct. over 2019. På trods af en stigning i 2022 endte transportbranchens energiforbrug i Danmark stadig 12,2 pct. under niveauet i 2019, hvilket især skyldes, at flytrafikken fortsat lå under niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningernes energiforbrug fortsat lavere end i 2019, Husholdningernes samlede energiforbrug var 4,2 pct. lavere i 2022 end i 2019. Det skyldes især, at forbruget af naturgas er faldet med 43,8 pct. Det lavere naturgasforbrug formodes at hænge sammen med de høje priser i 2022 og skift til andre varmekilder de seneste år. Husholdningernes forbrug af benzin og diesel til vejtransport faldt også yderligere i 2022 til 15,0 pct. under niveauet fra 2019. En del af faldet kan forklares med den stigende andel af elbiler., Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem, 2022 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 45,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 25,2 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2022 stod biogas for 4,5 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Energiregnskab for Danmark 2022, 14. juni 2023 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46139

NYT: Stabile miljøbeskyttelsesudgifter i industrien

2. december 2021, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 3,4 mia. kr. i 2020, hvilket er 4 pct. højere end i 2018 og 16 pct. højere end i 2014. Ud af disse udgifter var den største andel til , spilde- og regnvandshåndtering, . I 2020 udgjorde denne post således en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne, mens udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, udgjorde lidt over en fjerdedel. Udgifter inden for , luftkvalitet og klima, samt , reduceret energi- og varmeforbrug, repræsenterede tilsammen ca. 30 pct. Dette mønster har været stort set uændret siden 2014. De direkte miljøbeskyttelsesudgifter er over tid øget omtrent parallelt med produktionen. Målt i forhold til udgifter til forbrug i produktionen, udgjorde de direkte miljøbeskyttelsesudgifter ca. 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af miljø-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på lige under 4 mia. kr. i 2020, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, . Hertil kan virksomhedernes ekstraudgifter komme ved køb af råvarer med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 900 mio. kr. i 2020. Heraf gik 56 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . Også den, kemiske industri, brugte en stor andel (52 pct.) til dette formål ud af sine i alt 450 mio. kr. i udgifter. Ud af en udgift af samme størrelse inden for , plast-, glas- og betonindustri, ses et noget andet billede, hvor der her blev anvendt 38 procent til beskyttelse af , luftkvalitet og klima, . Inden for , elektronik og maskinindustri, dominerer udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, med typisk mellem 40 og 50 pct. af miljøbeskyttelsesudgifterne., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2020*, , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt, , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima, , Spilde- og , regnvands-, håndtering, , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding, , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug, , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse, , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 3, 407, 17, 34, 27, 13, 9, Råstofindvinding, 48, 21, 52, 8, 6, 8, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 874, 6, 56, 17, 14, 7, Tekstil- og læderindustri, 32, 6, 28, 47, 6, 16, Træ- og papirindustri, trykkeri, 128, 25, 18, 42, 9, 6, Olieraffinaderier mv., 81, 65, 23, 9, 1, 1, Kemisk industri, 452, 8, 52, 30, 5, 4, Medicinalindustri, 307, 12, 41, 24, 18, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 453, 38, 12, 25, 17, 8, Metalindustri, 228, 21, 18, 45, 6, 11, Elektronikindustri, 33, 12, 21, 45, 6, 15, Fremstilling af elektrisk udstyr, 43, 16, 14, 42, 21, 7, Maskinindustri, 200, 16, 14, 43, 19, 9, Transportmiddelindustri, 29, 14, 14, 48, 14, 10, Møbel og anden industri, 111, 14, 14, 49, 13, 10, Energi- og vandforsyning, 388, 22, 15, 22, 17, 24, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Flest interne udgifter i den kemiske industri, Opdelt på udgiftstype, dvs. på interne driftsudgifter, eksterne driftsudgifter og investeringer, er førstnævnte type dominerende i , kemiske industri, . Her var 40 pct. af udgifterne interne (målt som lønudgifter), typisk til specialiseret behandling af miljøfarlige stoffer. Omvendt anvendte , fødevareindustrien, ca. 60 pct. af sine udgifter til køb af tjenesteydelser (og enkelte varer). Hvad angår investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde disse ca. halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Miljøbeskyttelsesudgifterne vejer forskelligt i brancherne, De direkte miljøbeskyttelsesudgifters betydning i de forskellige brancher kan eksempelvis belyses ved at sammenligne med forbruget i produktionen. Udgifterne i , fødevareindustrien, og , medicinalindustrien, lå tæt på gennemsnittet på 0,7 pct., mens den , kemiske industri, brugte knap 2 pct. på direkte miljøbeskyttelse. Også inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, er der relativt høje miljøbeskyttelsesudgifter, mens de er relativt lave i fx , maskinindustrien., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, 2. december 2021 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31427

NYT: God start på campingsæsonen

7. maj 2021, Overnatningerne på campingpladser steg med 86.000 i marts 2021 eller 82 pct. sammenlignet med marts 2020. Tendensen fra 2020, hvor overnatningssteder med udendørsfaciliteter klarede sig bedre gennem krisen, ser dermed ud til at fortsætte i 2021. De danske overnatninger på campingpladser blev fordoblet i marts til i alt 187.000 overnatninger mod 94.000 i marts 2020. Fremgangen ses både øst og vest for Storebælt. Den gode marts skal ses i lyset af påskens placering samt at COVID-19-restriktioner gør ferie i Danmark mere attraktiv. Dette kan have været medvirkende til, at flere campingpladser holdt åbent i marts i år i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille fremgang for feriecentre, Feriecentrene oplevede en mindre fremgang på 1 pct. i marts 2021 sammenlignet med marts 2020, hvilket skyldtes flere danske gæster vest for Storebælt. Der var 319.000 overnatninger på hoteller i marts, svarende til en nedgang på 25 pct., mens overnatninger på vandrerhjemmene faldt med 30 pct. til 42.000 overnatninger., Færre overnatningssteder uden overnatninger i marts 2021, Samlet set var der 156 hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, der ingen overnatninger havde i marts 2021, hvilket svarer til 15 pct. af alle overnatningssteder. Til sammenligning var der i februar 190 overnatningssteder, eller 21 pct. af overnatningsstederne der ingen overnatninger havde. Der var 157 flere åbne overnatningssteder i marts i forhold til februar mens der i forhold til marts sidste år var 52 flere åbne overnatningssteder., Kilde: Egne beregninger, Første kvartal havde et samlet tab på 1,9 mio. overnatninger, De samlede overnatninger for første kvartal faldt med 1,9 mio. i forhold til første kvartal året før. Nedgangen skyldes næsten udelukkende færre overnatninger i perioden januar-februar. Overnatninger på hoteller og feriecentre faldt med hhv. 1,5 mio. og 272.000 i første kvartal, mens overnatninger på vandrerhjem faldt med 168.000 i perioden. Den gode marts betød for campingpladserne en samlet stigning på 81.000 overnatninger i første kvartal 2021 i forhold til første kvartal 2020., Stigning når der korrigeres for det normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving faldt det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem med 1,6 pct. fra februar til marts 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2020-2021, , Okt., , Nov., , Dec., , Jan., , Feb., , Mar., , , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb., , 1.000, , pct., I alt, 2, 205,7, 1, 811,0, 1, 622,6, 1, 331,1, 1, 419,2, 1, 396,1, , -26,5, -1,6, Hoteller, 802,8, 594,0, 481,8, 316,5, 362,7, 370,2, , -44,1, 2,1, Feriecentre, 304,1, 210,0, 182,6, 148,6, 116,3, 117,3, , -45,1, 0,9, Camping, 1, 004,4, 920,4, 853,6, 770,7, 854,1, 832,7, , -11,6, -2,5, Vandrerhjem, 94,3, 86,5, 104,6, 95,2, 86,1, 75,9, , -9,9, -11,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2020, 2021, , 2020, 2021, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 688,0, 648,6, -6, 3, 402,1, 1, 497,9, -56, Heraf danske, 500,3, 574,9, 15, 2, 266,1, 1, 310,2, -42, Øst for Storebælt, 344,6, 291,7, -15, 1, 851,9, 725,4, -61, Vest for Storebælt, 343,5, 356,8, 4, 1, 550,2, 772,5, -50, Hoteller mv. , 426,8, 318,8, -25, 2, 330,8, 784,7, -66, Heraf danske, 289,9, 259,5, -10, 1, 452,6, 638,2, -56, Øst for Storebælt, 248,4, 192,1, -23, 1, 420,5, 486,1, -66, Vest for Storebælt, 178,4, 126,7, -29, 910,3, 298,6, -67, Feriecentre, 95,7, 96,5, 1, 526,8, 255,2, -52, Heraf danske, 86,9, 94,0, 8, 466,1, 249,5, -46, Øst for Storebælt, 21,6, 18,5, -14, 126,4, 42,0, -67, Vest for Storebælt, 74,1, 78,0, 5, 400,5, 213,3, -47, Campingpladser, 105,4, 191,4, 82, 257,9, 339,2, 32, Heraf danske, 93,6, 186,8, 100, 228,1, 330,1, 45, Øst for Storebælt, 31,4, 53,6, 71, 80,0, 109,7, 37, Vest for Storebælt, 74,0, 137,8, 86, 177,9, 229,6, 29, Vandrerhjem, 60,1, 41,9, -30, 286,5, 118,7, -59, Heraf danske, 29,9, 34,5, 15, 119,4, 92,4, -23, Øst for Storebælt, 43,2, 27,5, -36, 225,1, 87,6, -61, Vest for Storebælt, 17,0, 14,3, -15, 61,4, 31,1, -49, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. marts 2021, 7. maj 2021 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31731

NYT: Rekord antal firmaer i restaurationsbranchen i 2019

4. maj 2021, Antallet af firmaer i branchen , restaurationsvirksomhed, var på 13.187 i 2019. Det er det højeste antal i denne statistiks dækningsperiode, som begynder i år 2000. Væksten skete samtidigt med en lille nedgang i beskæftigelsen i branchen, hvor der omregnet til fuldtidsbeskæftigede var 50.237 årsværk i 2019, svarende til et fald på 0,6 pct. i forhold til 2018. Til sammenligning steg antallet af årsværk i branchen i gennemsnit med 6,3 pct. om året fra 2014 til 2018., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, Stort skift i udviklingen for restauranter, event catering og pizzeriaer, Restaurationsvirksomhed består af fem brancher. I branchen , event catering, steg antallet af firmaer med 9,6 pct. i 2019, sammenholdt med en gennemsnitlig årlig stigning på 2,2 pct. fra 2014 til 2018. Antallet af , restauranter, steg med 2,6 pct. i 2019, hvilket er en halvering af den gennemsnitlige vækst på 5 pct. om året for perioden 2014-2018. I branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., steg antal firmaer med 0,2 pct. i 2019, i modsætning til et gennemsnitligt årligt fald på 1,2 pct. i perioden 2014-2018., Faldet i antal årsværk for restaurationsvirksomhed skyldes stagnering i samtlige underbrancher. , Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., gik fra en gennemsnitlig årlig vækst på 4,9 pct. i 2014-2018 til en nedgang på 4,6 pct. i 2019. , Restauranter, oplevede også en markant mindre vækst i årsværk, med 0,7 pct. i 2019 efter en gennemsnitlig årlig stigning på 8,7 pct. i 2014-2018., Event catering, havde i 2019 kun 0,6 pct. flere årsværk end året før, sammenlignet med 6,7 pct. årlig vækst i perioden 2014-2018., Vækst for antal firmaer og årsværk, fordelt efter perioder, , Gns. årlig vækst 2014-2018, Vækst 2018-2019, , Vækst i , antal firmaer, Vækst i , antal årsværk, Vækst i , antal firmaer, Vækst i , antal årsværk, , pct., Restaurationsvirksomhed i alt, 1,5, 6,3, 1,7, -0,6, Restauranter, 5,0, 8,7, 2,6, 0,7, Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., -1,2, 4,9, 0,2, -4,6, Event catering, 2,2, 6,7, 9,6, 0,6, Anden restaurationsvirksomhed, -1,9, 0,8, 1,5, -3,1, Cafeér, værtshuse, diskoteker mv., -0,1, 4,4, -0,4, -0,9, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, Flere firmaer, men færre årsværk i 2019, I Danmark var der 310.995 reelt aktive firmaer i den private sektor i 2019. I forhold til 2018 var det en vækst på 4.360 firmaer, svarende til 1,4 pct. Med 1.655 flere firmaer var den største absolutte vækst i branchegruppen , erhvervsservice, . Den største procentvise vækst i antallet af firmaer var i branchegruppen , finansiering og forsikring, med 3,9 pct. Det største absolutte fald var under , landbrug, skovbrug og fiskeri,, som med 383 færre firmaer også udgjorde det største procentuelle fald på 1,5 pct., Det samlede antal årsværk på tværs af hele den private sektor var med et fald på 0,1 pct. stort set uændret i 2019. Branchegruppen , information og kommunikation, havde den største absolutte stigning i antal årsværk, mens den største procentvise stigning var under , ejendomshandel og udlejning, . Det største absolutte fald i årsværk skete under , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvorimod det største procentvise fald var under , landbrug, skovbrug og fiskeri, ., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, efter specialgruppering af brancher, , Firmaer, Æn-, dring, , Årsværk, Æn-, dring, , 2018, 2019, , , 2018, 2019, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 306, 635, 310, 995, 1,4, , 1, 454, 457, 1, 453, 497, -0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 215, 25, 832, -1,5, , 35, 643, 33, 971, -4,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 401, 19, 482, 0,4, , 289, 696, 287, 842, -0,6, Råstofindvinding, 229, 228, -0,4, , 4, 616, 4, 538, -1,7, Industri, 15, 427, 15, 524, 0,6, , 274, 050, 271, 702, -0,9, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 745, 3, 730, -0,4, , 11, 029, 11, 602, 5,2, Bygge og anlæg, 33, 299, 33, 930, 1,9, , 142, 926, 143, 238, 0,2, Handel, transport, restauration mv., 67, 022, 67, 052, 0,0, , 471, 627, 470, 238, -0,3, Handel, 41, 231, 40, 808, -1,0, , 314, 502, 312, 432, -0,7, Handel med biler og motorcykler, 7, 729, 7, 668, -0,8, , 41, 037, 40, 936, -0,2, Engroshandel, 15, 086, 15, 007, -0,5, , 143, 877, 143, 521, -0,2, Detailhandel, 18, 416, 18, 133, -1,5, , 129, 588, 127, 975, -1,2, Transport, 11, 213, 11, 415, 1,8, , 92, 838, 93, 783, 1,0, Hoteller og restauranter, 14, 578, 14, 829, 1,7, , 64, 287, 64, 023, -0,4, Information og kommunikation, 18, 467, 18, 943, 2,6, , 90, 387, 92, 535, 2,4, Finansiering og forsikring, 13, 582, 14, 118, 3,9, , 77, 961, 76, 805, -1,5, Ejendomshandel og udlejning, 29, 632, 29, 616, -0,1, , 29, 825, 31, 778, 6,5, Erhvervsservice, 55, 820, 57, 475, 3,0, , 219, 816, 220, 218, 0,2, Undervisning og sundhed , 23, 398, 24, 092, 3,0, , 59, 237, 59, 165, -0,1, Kultur, fritid og anden service, 19, 795, 20, 452, 3,3, , 37, 332, 37, 705, 1,0, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf7, Generel firmastatistik 2019, 4. maj 2021 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33293

NYT: Fald i skandinaviske overnatninger i juli

11. september 2023, I juli var der i faktiske tal 7,7 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne - et fald på 620.000 overnatninger sammenlignet med juli sidste år. Nedgangen skyldes især et fald i danske overnatninger på 450.000 i forhold til juli 2022, men også et fald i overnatningerne fra vores nabolande Sverige og Norge på i alt 330.000. Når der ses bort fra juli i årene med COVID-19, var antallet af overnatninger fra de to nabolande det laveste i statistikkens levetid. Omvendt har antallet af overnatninger i juli fra resten af udlandet ikke været højere de seneste 25 år. Faldet i svenske og norske overnatninger kan ses i lyset af, at kurserne på den svenske og norske krone er lave, de var i juli hhv. 9 og 10 pct. lavere end i samme måned sidste år. Se mere om valutakurser i , statistikbanken/dnvalm, . De danske feriehuse oplevede også et fald i overnatninger fra Sverige og Norge. Læs mere om feriehusene i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:313, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Regnfuld juli gav færre overnatninger på campingpladser og i lystbådehavne, De danske campingpladser havde et fald på 380.000 overnatninger i juli sammenlignet med juli 2022. Det var primært danske gæster, der valgte at holde sommerferien et andet sted end på campingpladser i Danmark, og de danske gæsters campingovernatninger faldt med 320.000 i forhold til juli sidste år. Der var i juli 2023 dermed færre danske overnatninger end i nogen anden juli måned i statistikken. Danske lystbådehavne havde også et fald i overnatningerne i juli sammenlignet med juli 2022. Der var 100.000 færre overnatninger i lystbådehavne end i juli sidste år. For netop disse to overnatningsformer kan det have haft betydning, at juli 2023 var den vådeste, der er målt i 92 år ifølge , DMI, . , Fald i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i juli 2023 med et fald på 2,1 pct. i forhold til juni 2023. Set over perioden maj-juli var der et fald på 2,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal, , Juli, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2022, 2023, , 2022, 2023, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 8, 282,5, 7, 667,1, -7, 23, 690,2, 24, 156,3, 2, Heraf danske, 5, 120,8, 4, 675,7, -9, 15, 817,7, 15, 417,1, -3, Øst for Storebælt, 2, 812,6, 2, 812,4, 0, 9, 597,4, 10, 522,9, 10, Vest for Storebælt, 5, 469,8, 4, 854,7, -11, 14, 092,8, 13, 633,4, -3, Hoteller mv. , 2, 468,7, 2, 310,2, -6, 10, 202,5, 10, 772,6, 6, Heraf danske, 1, 339,7, 1, 250,5, -7, 6, 487,4, 6, 499,4, 0, Øst for Storebælt, 1, 403,7, 1, 407,0, 0, 5, 957,8, 6, 656,9, 12, Vest for Storebælt, 1, 065,0, 903,2, -15, 4, 244,7, 4, 115,7, -3, Feriecentre, 823,8, 829,8, 1, 2, 728,8, 2, 883,7, 6, Heraf danske, 523,0, 524,4, 0, 2, 024,2, 2, 094,2, 3, Øst for Storebælt, 177,4, 194,4, 10, 610,7, 657,5, 8, Vest for Storebælt, 646,4, 635,4, -2, 2, 118,1, 2, 226,3, 5, Campingpladser, 4, 120,1, 3, 744,1, -9, 8, 553,2, 8, 178,9, -4, Heraf danske, 2, 822,5, 2, 506,5, -11, 6, 150,4, 5, 690,7, -7, Øst for Storebælt, 846,2, 818,7, -3, 1, 807,3, 1, 776,9, -2, Vest for Storebælt, 3, 273,9, 2, 925,4, -11, 6, 745,9, 6, 402,0, -5, Vandrerhjem, 341,4, 351,2, 3, 1, 393,8, 1, 585,7, 14, Heraf danske, 155,6, 158,2, 2, 746,0, 752,9, 1, Øst for Storebælt, 225,5, 244,6, 8, 976,8, 1, 193,3, 22, Vest for Storebælt, 116,0, 106,7, -8, 417,0, 392,4, -6, Lystbådehavne, 528,4, 431,7, -18, 811,8, 735,4, -9, Heraf danske, 280,1, 236,0, -16, 409,6, 379,8, -7, Øst for Storebælt, 159,8, 147,7, -8, 244,7, 238,3, -3, Vest for Storebælt, 368,6, 284,0, -23, 567,1, 497,0, -12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2023, , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, , Maj-juli/, feb.-apr., Juli/, juni, , 1.000, , pct., I alt, 3, 313,1, 3, 261,4, 3, 275,3, 3, 284,4, 3, 219,1, 3, 152,1, , -2,0, -2,1, Hoteller, 1, 605,3, 1, 582,3, 1, 603,1, 1, 564,3, 1, 559,4, 1, 542,8, , -2,6, -1,1, Feriecentre, 395,5, 412,4, 411,8, 413,2, 393,4, 399,0, , -1,1, 1,4, Camping, 1, 078,2, 1, 030,5, 1, 023,2, 1, 085,1, 1, 035,4, 972,4, , -1,2, -6,1, Vandrerhjem, 234,1, 236,2, 237,3, 221,7, 230,8, 237,9, , -2,4, 3,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2023, 11. september 2023 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45417

NYT: Overnatningsrekord de seneste tre måneder

8. april 2016, Korrigeret for normale sæsonudsving steg antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem samlet med 9 pct. i tre-månedersperioden december 2015 - februar 2016 sammenlignet med den foregående tre-månedersperiode. Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem nåede dermed op på 5,4 mio., hvilket er det højeste antal overnatninger i en tre-månedersperiode siden den sæsonkorrigerede statistiks start i 2004., Overnatningsrekord i februar, Der blev overnattet 1,3 mio. gange på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i februar 2016 opgjort i faktiske tal. Det er 170.000 eller 15 pct. flere overnatninger end i februar 2015. Det er det højeste antal overnatninger registreret i en februar måned siden statistikkens start, uanset om de nyligt lancerede månedstal for campingovernatninger regnes med eller ej. Stigningen i overnatninger i februar var gældende for samtlige overnatningsformer. Den var størst øst for Storebælt med 97.000 eller 17 pct. flere overnatninger, mens der vest for Storebælt samlet var 73.000 eller 13 pct. flere overnatninger. , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2015-2016, , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., , Dec. - feb./, sept. - nov., Feb./, jan., , 1.000, , pct., I alt, 1, 656,0, 1, 690,4, 1, 661,4, 1, 880,1, 1, 750,2, 1, 806,2, , 8,6, 3,2, Hoteller , 1, 225,8, 1, 235,7, 1, 226,3, 1, 357,7, 1, 251,5, 1, 307,5, , 6,2, 4,5, Feriecentre, 313,6, 337,7, 303,5, 345,6, 334,2, 331,8, , 6,0, -0,7, Vandrerhjem, 116,6, 117,1, 131,5, 176,8, 164,5, 166,9, , 39,2, 1,5, Overnatninger, faktiske tal, , Februar, Æn-, dring, År til dato , Æn-, dring, , 2015, 2016, , 2015, 2016, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 136,8, 1, 306,3, 15, 2, 162,7, 2, 405,2, 11, Heraf danske, 772,9, 881,8, 14, 1, 443,2, 1, 598,5, 11, Region Hovedstaden og Sjælland, 580,9, 677,8, 17, 1, 158,9, 1, 279,4, 10, Resten af Danmark, 555,9, 628,6, 13, 1, 003,8, 1, 125,9, 12, Hoteller mv. , 756,5, 861,2, 14, 1, 506,3, 1, 641,3, 9, Heraf danske, 463,5, 516,1, 11, 918,5, 981,3, 7, Region Hovedstaden og Sjælland, 456,4, 525,7, 15, 927,5, 1, 012,3, 9, Resten af Danmark, 300,2, 335,6, 12, 578,8, 629,0, 9, Feriecentre, 237,6, 262,1, 10, 375,5, 415,0, 11, Heraf danske, 205,1, 231,7, 13, 321,7, 362,9, 13, Region Hovedstaden og Sjælland, 58,9, 68,8, 17, 100,3, 113,3, 13, Resten af Danmark, 178,6, 193,3, 8, 275,2, 301,7, 10, Campingpladser, 80,0, 98,9, 24, 159,2, 199,4, 25, Heraf danske, 67,0, 84,6, 26, 132,4, 173,1, 31, Region Hovedstaden og Sjælland, 23,0, 26,1, 14, 45,5, 49,9, 10, Resten af Danmark, 57,1, 72,8, 28, 113,7, 149,5, 31, Vandrerhjem, 62,7, 84,1, 34, 121,6, 149,5, 23, Heraf danske, 37,2, 49,4, 33, 70,6, 81,2, 15, Region Hovedstaden og Sjælland, 42,7, 57,2, 34, 85,5, 103,8, 21, Resten af Danmark, 20,0, 27,0, 35, 36,1, 45,7, 26, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Metodiske ændringer i camping- og vandrerhjemsstatistikken, Med udgivelsen af overnatningstal for januar 2016 lanceredes der også nye tal for camping og vandrerhjem. Campingstatistikken er nu månedsfordelt hele åretfremfor at være en månedsstatistik i månederne april til og med september og en kvartalsstatistik i månederne oktober til og med marts. Den nye månedsfordeling virker med tilbagevirkende kraft fra januar 2015. , Der er ligeledes foretaget ændringer i vandrerhjemsstatistikken, som har fået en opdateret og mere retvisende population med tilbagevirkende kraft fra januar 2015. I såvel camping- som vandrerhjemsstatistikken kan der være databrud mellem 2014 og 2015. Af samme grund bør de sæsonkorrigerede og faktiske tal for begge overnatningsformer anvendes med forbehold ved sammenligning med tal fra før 2015, mens de samlede overnatningstal for alle overnatninsgformer godt kan bruges som tidsserie. , Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. februar 2016, 8. april 2016 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20457

NYT: Højeste forbrugerprisstigning siden oktober 2017

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +1,5 %, Apr. 2020 - apr. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +0,9 % , Apr. 2020 - apr. 2021, Se tabel, 10. maj 2021, I april 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,5 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden oktober 2017, hvor årsstigningen ligeledes var 1,5 pct. Forbrugerprisindekset for april er fortsat påvirket af COVID-19, da bortfaldet af prisobservationer er større end normalt. Stigningen i det samlede forbrugerprisindeks er i høj grad påvirket af prisstigninger på varer. I april 2021 var årsstigningen på varer 2,1 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på tobak samt benzin og diesel. April måneds årsstigning på tjenester lå på 0,7 pct., hvilket især skyldes prisstigninger på husleje samt tv- og streamingtjenester. Det er første gang siden marts 2012, at årsstigningen for varer er højere end årsstigningen for tjenester. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 0,9 pct. i april, hvilket er en lille stigning i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 0,8 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Bortfald i april grundet COVID-19-krisen, I april er bortfaldet af prisobservationer markant større end sædvanligt, hvilket øger usikkerheden. Det har ikke været muligt at indhente godt 8,9 pct. af prisobservationerne i april herunder i brancher, som har været lukket ned. I disse tilfælde har Danmarks Statistik fulgt anbefalinger fra Eurostat vedrørende estimering af de manglende prisobservationer. Bortfaldet i april vurderes at have betydning for kvaliteten af det samlede forbrugerprisindeks. Hvis det samlede forbrugerprisindeks beregnes uden medtagelse af de brancher, hvor prisudviklingen er blevet estimeret i april 2021, er årsstigningen 1,7 pct. , Læs mere på , emnesiden om forbrugerprisindekset og COVID-19, ., Kød, tøj og pasgebyrer trak indekset op, Fra marts til april steg forbrugerprisindekset 0,4 pct. Isoleret set trak prisændringer på kød, tøj og pasgebyrer indekset op med 0,12 procentpoint. Modsat trak prisændringer på andre mejeriprodukter, herunder koldskål, samt diesel og sengelinned indekset ned med 0,04 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Mar. - apr. 2021, , , Apr. 2020 - apr. 2021, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 0,4, , Forbrugerprisindekset, , 1,5, , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Kød, 2,60, 0,05, , Tobak, 2,13, 0,51, Tøj , 3,11, 0,04, , Benzin og Diesel, 2,23, 0,47, Pasgebyrer, 0,30, 0,03, , Husleje, 22,10, 0,29, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Andre mejeriprodukter, 0,27, -0,02, , Flyrejser, 1, 0,14, -0,15, Diesel, 0,66, -0,01, , Pakkerejser, 1, 0,29, -0,11, Sengelinned, 0,45, -0,01, , Sommerhusleje, 0,22, -0,07, 1, Prisudviklingen på pakkerejser er blevet estimeret det seneste år herunder den seneste måned. Flyrejser er blevet estimeret de seneste seks måneder., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kød samt benzin og diesel trækker forbrugerprisindekset op, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,5 pct. i april i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er højere end i marts, hvor den årlige stigning var 1,0 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, samt , transport, , herunder særligt prisstigninger på hhv. kød samt benzin og diesel, der trækker årsstigningen i forbrugerprisindekset op i april i forhold til måneden før. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Størst prisstigning på tobak det seneste år, Alkoholiske drikkevarer og tobak, havde den største årlige prisstigning i april. Stigningen på 16,1 pct. skyldes primært højere priser på tobak. , Boligudstyr, husholdningstjenester, havde det største årlige prisfald på 3,0 pct., hvilket især skyldes lavere priser på møbler., Højere priser på kød og tøj den seneste måned, Den seneste måned har , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, samt , beklædning og fodtøj, haft de største prisstigninger - begge med en stigning på 1,1 pct. Stigningerne skyldes især højere priser på hhv. kød og tøj. , Boligbenyttelse, el og varme, faldt 0,1 pct., hvilket bl.a. skyldes prisfald på naturgas., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2020, 2021, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2021, Apr., , Mar., Apr., Mar. - apr. 2021, Mar. 2020, - mar. 2021, Apr. 2020, - apr. 2021, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,2, 104,3, 104,7, 0,4, 1,0, 1,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,87, 105,1, 104,2, 105,3, 1,1, -1,0, 0,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,83, 103,0, 118,4, 119,6, 1,0, 15,0, 16,1, Beklædning og fodtøj, 3,89, 95,1, 91,9, 92,9, 1,1, -3,1, -2,3, Boligbenyttelse, el og varme, 30,6, 104,2, 106,0, 105,9, -0,1, 1,3, 1,6, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,09, 97,7, 94,8, 94,8, 0,0, -2,3, -3,0, Sundhed, 3,19, 103,8, 104,4, 104,7, 0,3, 0,2, 0,9, Transport, 11,33, 100,6, 104,2, 104,4, 0,2, 2,7, 3,8, Kommunikation, 2,06, 83,5, 80,8, 81,2, 0,5, -4,0, -2,8, Fritid og kultur, 10,53, 105,1, 104,8, 104,9, 0,1, -0,4, -0,2, Uddannelse, 0,97, 113,1, 117,0, 117,1, 0,1, 3,4, 3,5, Restauranter og hoteller, 4,78, 108,8, 107,7, 108,5, 0,7, 1,1, -0,3, Andre varer og tjenester, 9,85, 106,0, 107,4, 108,3, 0,8, 1,2, 2,2, Varer, 50,04, 98,2, 99,8, 100,3, 0,5, 0,9, 2,1, Tjenester, 49,96, 108,0, 108,5, 108,8, 0,3, 1,0, 0,7, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,79, 104,1, 104,6, 105,0, 0,4, 0,8, 0,9, , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 103,9, 104,4, 104,8, 0,4, 0,5, 0,9, HICP i alt, •, 102,6, 103,6, 104,1, 0,5, 0,9, 1,5, HICP-CT i alt, •, 103,0, 103,4, 103,8, 0,4, 0,3, 0,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +1,5 %, Apr. 2020 - apr. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +0,9 % , Apr. 2020 - apr. 2021, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks april 2021, 10. maj 2021 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31558

NYT: Fødevarer bidrager til højere forbrugerpriser

10. april 2019, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,2 pct. i marts i forhold til samme måned sidste år. Det er en lille stigning i forhold til februar, hvor den årlige stigning var 1,1 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, samt, fritid og kultur, , der trækker den årlige stigning i marts op i forhold til februar. Det er hhv. prisændringer på mælk, ost og æg samt charterrejser, der inden for de to grupper trækker mest op i årsstigningen i forhold til måneden før. , Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, trækker mindre op i årsstigningen i forhold til februar, hvilket især skyldes prisfald på elektricitet., Tøj, brændstof og hotelovernatninger trak indekset op, Fra februar til marts steg forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak prisstigninger på tøj, brændstof og hotelovernatninger indekset op med 0,24 procentpoint., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Feb. - mar. 2019, , , Mar. 2018 - mar. 2019, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 0,1, , Forbrugerprisindekset, , 1,2, , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Tøj, 3,52, 0,13, , Husleje, 21,03, 0,18, Brændstof, 2,45, 0,07, , Brændstof, 2,45, 0,12, Hotelovernatninger, 0,60, 0,04, , Restaurant- og cafebesøg, 5,00, 0,11, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Elektricitet, 2,51, -0,07, , Tøj, 3,52, -0,15, Flyrejser, 0,58, -0,06, , Computere, 0,96, -0,08, Charterrejser, 1,57, -0,04, , Hotelovernatninger , 0,60, -0,04, Højere priser på tjenester og uændrede priser på varer, Marts' årsstigning på tjenester var 1,5 pct. mod 1,3 pct. måneden før, hvilket især kan tilskrives højere priser på charterrejser. Årsstigningen på varer var uændret med 0,7 pct. i marts i forhold til samme måned sidste år. , Størst prisstigning på uddannelse det seneste år, Uddannelse, havde den største prisstigning i marts i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 2,9 pct. skyldes bl.a. højere priser for at gå på privatskole. , Beklædning og fodtøj, havde det største prisfald på 3,7 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på tøj til kvinder., Højere priser på tøj den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 3,9 pct. skyldes i høj grad afslutningen af udsalget på tøj samt nye kollektioner. , Fritid og kultur, faldt 0,6 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på charterrejser., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2018, 2019, Ændring, , Vægte pr., januar , 2019, Mar., , Feb., Mar., Feb. 2019, - mar. 2019, Feb. 2018, - feb. 2019, Mar. 2018, - mar. 2019, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 101,7, 102,8, 102,9, 0,1, 1,1, 1,2, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 11,84, 102,4, 104,5, 104,1, -0,4, 1,1, 1,7, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,28, 101,1, 103,9, 103,7, -0,2, 1,6, 2,6, Beklædning og fodtøj, 4,37, 99,4, 92,1, 95,7, 3,9, -1,5, -3,7, Bolig, 29,72, 103,2, 104,6, 104,3, -0,3, 1,5, 1,1, Boligudstyr,, , , , , , , , husholdningstjenester, 5,34, 97,4, 97,0, 97,5, 0,5, -0,5, 0,1, Sundhed, 2,98, 100,9, 101,6, 102,6, 1,0, 1,1, 1,7, Transport, 12,41, 100,4, 102,3, 102,4, 0,1, 1,7, 2,0, Kommunikation, 2,12, 85,3, 86,0, 85,6, -0,5, -1,1, 0,4, Fritid og kultur, 11,31, 101,7, 104,5, 103,9, -0,6, 1,7, 2,2, Uddannelse, 0,85, 108,0, 111,1, 111,1, 0,0, 2,9, 2,9, Restauranter og hoteller, 6,28, 103,8, 104,4, 105,0, 0,6, 0,9, 1,2, Andre varer og tjenester, 9,51, 103,9, 104,2, 104,5, 0,3, 0,2, 0,6, Varer, 47,59, 98,8, 99,2, 99,5, 0,3, 0,7, 0,7, Tjenester, 52,41, 104,5, 106,2, 106,1, -0,1, 1,3, 1,5, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,17, 102,0, 102,9, 103,1, 0,2, 0,9, 1,1, , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 102,1, 103,3, 103,4, 0,1, 1,2, 1,3, HICP i alt, •, 101,2, 102,3, 102,4, 0,1, 1,1, 1,2, HICP-CT i alt, •, 101,6, 102,7, 102,8, 0,1, 1,1, 1,2, Forbruger- og nettoprisindeks marts 2019, 10. april 2019 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27693

NYT: Størst brug af grundvand i landbrug og dambrug

15. december 2015, Halvdelen af det danske forbrug af grundvand fandt sted i landbrug og dambrug i 2014. Det viser det første vandregnskab, som er en del af Danmarks grønne nationalregnskab. Forbruget af grundvand i landbrug og dambrug svinger mellem årene, bl.a. fordi vandingsbehovet påvirkes af mange faktorer, fx årets nedbørsmønster. Indvinding og forbrug af grundvand er steget fra 685 mio. m, 3, til 735 mio. m, 3, fra 2010 til 2014. De danske husholdningers forbrug af grundvand er faldet 7 pct. i perioden. Samtidig er deres andel af det samlede forbrug faldet fra 35 pct. til 30 pct., Industriens vandforbrug er stabilt, Industrien brugte 55 mio. m, 3, grundvand i 2014, hvilket svarer til 8 pct. af det samlede forbrug. Denne andel er stabil i perioden siden 2010. Forbruget af grundvand i forsyningsvirksomheder er faldet fra 49 mio. m, 3, til 35 mio. m, 3, i 2014 svarende til et fald på 29 pct. En stor del af dette går til det tab af vand (udsivning), der sker i ledningsnettet., Ud over grundvand indvindes der også overfladevand, 198 mio. m, 3, i 2014. Det går primært til dambrug, men også til vanding og til produktionsvirksomheder som fx til kølevand. Vandregnskabet opgør kun ferskvand. Brug af havvand i fx fiskeindustri og kraftværker er derfor ikke medtaget. , Mest spildevand fra fødevarer, drikkevarer og tobak, Industrien udledte sammenlagt 50 mio. m, 3, spildevand i 2014. Blandt industriens brancher er det føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, der udleder mest spildevand. Branchen står for 56 pct. af industriens spildevand. Til sammenligning står branchen for 22 pct. af industriens produktionsværdi. Maskinindustrien står for en lignende del af produktionsværdien (18 pct.), men kun for 4 pct. af spildevandsudledningen. Der er således store forskelle på, hvor meget spildevand der skabes pr. enhed produktion i forskellige brancher., Vandregnskabet er en komplet opgørelse, Vandregnskabet opgør, gennem sammenstilling og afstemning af en lang række kilder, alle strømme af vand ind i økonomien, inden for økonomien og fra økonomien til miljøet. I flowdiagrammet kan man fx se, at , andre brancher, , dvs. alle brancher undtagen , landbrug, skovbrug og fiskeri, og , vandforsyning, , forbruger 114 mio. m, 3, vand og udleder 100 mio. m, 3, spildevand. Der er et forbrug af vand i produkter og en fordampning på 14 mio. m, 3, ., TEMA: Vandregnskabet er ny del af grønt nationalregnskab, Denne første udgivelse af det fysiske vandregnskab er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Den er bl.a. baseret på GEUS' (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) database Jupiter og Naturstyrelsens punktkilde-rapporter. Vandregnskabet vil blive udbygget i kommende offentliggørelser med bl.a. en statistik, der viser den geografiske fordeling af indvinding af vand og udledningen af spildevand i længere tidsserier samt et vandregnskab, der viser de økonomiske forhold knyttet til vandindvinding, vandforbrug og spildevandsbehandling. Vand og spildevandsstatistikken udkommer 17. december 2015, og det økonomiske vandregnskab udkommer i 2016., Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer. Læs mere på , dst.dk/groentnr, ., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig., Vandregnskab 2014, 15. december 2015 - Nr. 608, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2016, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25444

NYT: Aftagende inflation for syvende måned i træk

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,9 %, maj 2022 - maj 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +5,0 %, maj 2022 - maj 2023, Se tabel, 12. juni 2023, I maj 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,9 pct. i forhold til samme måned året før. I april var den tilsvarende stigning 5,3 pct. Det er syvende måned i træk, at inflationen aftager. Den lavere inflation i maj i forhold til april skyldes i høj grad prisfald på elektricitet, brændstof samt prisændringer for fødevarer. Varer er i gennemsnit steget 1,1 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisstigninger på fødevarer. Tjenester er steget 4,4 pct. det seneste år, hvilket bl.a. skyldes prisstigninger på restaurant- og cafebesøg. Selvom det, der især trækker ned i inflationen i forhold til sidste måned, er grupper af produkter, der ikke indgår i kerneinflationen (forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), er kerneinflationen alligevel faldet til 5,0 pct. i maj fra 6,1 pct. i april. Faldet i kerneinflationen skyldes særligt, at møbler og nye biler trækker mindre op i kerneinflationen i maj i forhold til sidste måned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Fødevarer bidrog mest til prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i maj. Isoleret set bidrog produktgruppen med 1,3 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på mælk, ost og æg samt sukkervarer, marmelade og chokolade i maj 2023 i forhold til maj 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Især elektricitet trak indekset ned den seneste måned, Fra april til maj faldt forbrugerprisindekset med 1,4 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, brændstof og sommerhusleje ned med 1,36 procentpoint. Modsat trak prisændringer på fødevarer, husleje og hotelovernatninger indekset op med 0,12 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Apr. - maj 2023, , , Maj 2022 - maj 2023, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , -1,4, , (inflation), , 2,9, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Fødevarer, 10,51, 0,05, , Fødevarer, 10,51, 1,14, Husleje, 20,30, 0,04, , Husleje, 20,30, 0,55, Hotelovernatninger, 0,44, 0,03, , Restaurant- og cafebesøg, 6,15, 0,39, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Elektricitet, 3,62, -1,15, , Elektricitet, 3,62, -1,28, Brændstof, 2,60, -0,12, , Brændstof, 2,60, -0,45, Leje af sommerhus, 0,85, -0,09, , Gas, 0,77, -0,20, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2022, 2023, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2023, Maj, , Apr., Maj, Apr. - maj , 2023, , Apr. 2022, - apr. 2023, , Maj 2022, - maj 2023, , , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 112,7, 117,6, 116,0, -1,4, 5,3, 2,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 11,97, 116,0, 127,6, 128,3, 0,5, 13,1, 10,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 127,8, 131,0, 132,3, 1,0, 3,1, 3,5, Beklædning og fodtøj, 4,35, 95,9, 98,3, 98,4, 0,1, 3,8, 2,6, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 115,8, 118,6, 113,9, -4,0, 2,0, -1,6, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 5,67, 101,7, 108,9, 107,2, -1,6, 8,9, 5,4, Sundhed, 2,90, 105,5, 110,1, 110,5, 0,4, 4,4, 4,7, Transport, 11,22, 118,9, 118,8, 117,7, -0,9, 2,6, -1,0, Kommunikation, 1,74, 82,8, 86,1, 85,8, -0,3, 5,4, 3,6, Fritid og kultur, 11,43, 107,7, 112,6, 111,8, -0,7, 4,6, 3,8, Uddannelse, 0,86, 119,6, 123,2, 123,2, 0,0, 3,0, 3,0, Restauranter og hoteller, 7,60, 118,6, 128,5, 127,9, -0,5, 10,0, 7,8, Andre varer og tjenester, 8,97, 111,1, 117,4, 117,4, 0,0, 6,3, 5,7, Varer, 49,54, 112,1, 116,5, 113,3, -2,7, 5,3, 1,1, Tjenester, 50,46, 112,5, 117,6, 117,5, -0,1, 5,0, 4,4, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 109,8, 115,4, 115,3, -0,1, 6,1, 5,0, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 112,7, 118,7, 117,2, -1,3, 6,4, 4,0, HICP i alt, •, 113,0, 118,1, 116,3, -1,5, 5,6, 2,9, HICP-CT i alt, •, 112,2, 118,7, 116,8, -1,6, 6,8, 4,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,9 %, maj 2022 - maj 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +5,0 %, maj 2022 - maj 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks maj 2023, 12. juni 2023 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45052

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation