Søgeresultat

NYT: Dansk økonomi tilbage på vækstsporet

14. februar 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,9 pct. i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2017. Den høje vækst i fjerde kvartal skal blandt andet ses i lyset af et sløjt tredje kvartal. Fremgangen ses bredt i økonomien, hvor især industri og transport bidrager til den positive vækst. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Industri og transport trækker fremgangen, Industriens produktion, slutter 2017 af på et højt niveau, men stadig under det ekstraordinært høje niveau i slutningen af 2016. , Udenrigshandlen med tjenester, viser en pæn fremgang inden for søtransport, der bliver yderligere forstærket, når der korrigeres for den negative prisudvikling, der er observeret hen over fjerde kvartal. Derudover kan det fremhæves, at , beskæftigelsesindikatorer for byggeriet, viser en stærk fremgang i branchen. Inden for , private servicebrancher, bidrager erhvervsservice og handel i mindre omfang til den positive vækst, hvilket også afspejles i , detailomsætningsindekset, . , Skøn over året 2017, Med indikatoren kan væksten for hele året 2017 beregnes til 2,0 pct. Det skal dog vurderes med det forbehold, at der endnu ikke er indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler., Højere vækst i fjerde kvartal end i EU og USA, I fjerde kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i både EU og i USA, hvilket er lavere end væksten i Danmark. Ser man derimod på væksten for hele 2017, havde Danmark med 2,0 pct. den laveste vækst. I EU var væksten i samme periode 2,5 pct., og i USA var væksten 2,3 pct., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 4. kvt. 2017, 14. februar 2018 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27733

NYT: Dansk inflation ligger fortsat lavere end i EU

28. februar 2017, Ændret 28. februar 2017 kl. 13:25, Der er desværre konstateret fejl ved offentliggørelsen i tallet for Euroområdet ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer samt teletjenester i første figur og i andet afsnit. Tallet var angivet til 2,0 pct., hvor det skulle have været 0,9 pct. Ændringer er markeret med rødt i teksten., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I januar var inflationen i Danmark 0,7 pct. I EU var inflationen 1,7 pct., mens den var 1,8 pct. i euroområdet. Måneden før var inflationen 0,3 pct. i Danmark, 1,2 pct. i EU og 1,1 pct. i euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester, tøj og brændstof. Det er især prisstigninger på brændstof, føde- og drikkevarer, bolig samt restauranter og hoteller der bidrager til inflationen i EU., Inflation ekskl. energi, fødevarer og teletjenester, Inflationen fratrukket prisudviklingen på energi og ikke-forarbejdede fødevarer bruges ofte til at sige noget om den underliggende inflationstakt. Hvis teletjenester, der har haft en markant anderledes prisudvikling i Danmark i 2016 som følge af store prisfald på , roaming, , ligeledes trækkes ud, var den underliggende inflationstakt i januar 0,6 pct. i Danmark, 1,0 pct. i EU og , 0,9, pct. i euroområdet., Inflationen var højest i Belgien, Inflationen i Europa var i januar højest i Belgien med 3,1 pct. Inflationen var lavest , i, Island med minus 0,6 pct. og i Irland med 0,2 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2016, 2017, Ændring,  , Vægte , 2017, Januar, November, December, Januar, Dec. 2015 , - dec. 2016, Jan. 2016 , - jan. 2017,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 99,0, 100,8, 101,3, 100,6, 1,2, 1,7, Euroområdet, 705,4, 98,7, 100,8, 101,3, 100,5, 1,1, 1,8, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,7, 99,0, 102,5, 103,0, 102,0, 2,2, 3,1, Cypern, 1,7, 97,3, 98,5, 98,7, 97,9, 0,1, 0,7, Estland, 1,4, 98,9, 101,1, 101,3, 101,6, 2,4, 2,8, Finland, 13,4, 99,5, 100,8, 101,1, 100,4, 1,1, 0,9, Frankrig, 145,0, 99,0, 100,6, 100,9, 100,6, 0,8, 1,6, Grækenland, 16,3, 98,3, 99,9, 100,3, 99,8, 0,3, 1,5, Irland, 9,9, 98,7, 99,5, 99,4, 98,9, -0,2, 0,2, Italien, 123,2, 98,4, 100,7, 101,1, 99,4, 0,5, 1,0, Letland, 1,8, 98,6, 100,8, 101,4, 101,5, 2,1, 2,9, Litauen, 3,2, 99,6, 101,5, 101,9, 102,2, 2,0, 2,5, Luxembourg, 2,2, 98,1, 100,8, 101,2, 100,6, 1,6, 2,5, Malta, 0,7, 97,1, 99,5, 99,6, 98,5, 1,0, 1,4, Nederlandene, 35,8, 98,0, 100,0, 100,3, 99,6, 0,7, 1,6, Portugal, 15,6, 98,8, 100,7, 100,7, 100,1, 0,9, 1,3, Slovakiet, 5,2, 99,2, 99,7, 99,8, 100,1, 0,2, 0,9, Slovenien, 2,6, 98,3, 100,7, 100,3, 99,8, 0,6, 1,5, Spanien, 79,4, 97,6, 101,0, 101,5, 100,5, 1,4, 2,9, Tyskland, 197,2, 99,1, 100,8, 101,8, 101,0, 1,7, 1,9, Østrig, 23,9, 99,9, 101,8, 102,6, 101,9, 1,6, 2,1, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,9, 99,4, 98,4, 99,1, 99,8, -0,5, 0,4, Danmark, 10,7, 99,3, 100,0, 100,1, 100,0, 0,3, 0,7, Kroatien, 6,3, 98,6, 99,7, 99,7, 99,5, 0,7, 0,9, Polen, 61,4, 99,4, 100,0, 100,5, 100,8, 0,9, 1,4, Rumænien, 22,3, 99,0, 99,1, 99,4, 99,3, -0,1, 0,3, Storbritannien, 138,4, 99,5, 101,4, 101,9, 101,4, 1,6, 1,8, Sverige , 19,9, 100,0, 101,7, 102,3, 101,5, 1,7, 1,5, Tjekkiet, 15,5, 100,0, 101,2, 101,5, 102,3, 2,1, 2,3, Ungarn, 12,2, 99,5, 101,1, 101,5, 101,9, 1,8, 2,4, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 99,1, 99,7, 99,8, 98,5, -0,1, -0,6, Norge, •, 101,6, 105,5, 104,9, 104,5, 3,8, 2,9, Schweiz, •, 98,8, 99,4, 99,4, 99,2, -0,2, 0,3, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks januar 2017, 28. februar 2017 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2017, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22578

NYT: Benzin øger inflationen i Danmark og EU

22. januar 2020, Inflationen i Danmark steg til 0,8 pct. i december fra 0,6 pct. i november, mens den i EU i samme periode steg til 1,6 pct. fra 1,3 pct. I euroområdet steg inflationen til 1,3 pct. fra 1,0 pct. I både Danmark og EU er det i høj grad prisændringer på benzin og fyringsolie, der trækker årsstigningen op fra november til december. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var da også uændret på 0,8 pct. i december, mens kerneinflationen faldt i EU (fra 1,7 pct. til 1,6 pct.). I euroområdet var den uændret (1,4 pct.)., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Ungarn har den højeste inflation i EU, Ungarn havde den højeste inflation i EU på 4,1 pct. Rumænien, der har haft den højeste inflation i EU de seneste ti måneder, har nu den næsthøjeste inflation på 4,0 pct. Inflationen er igen i denne måned , lavest i Portugal med 0,4 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation),  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, december 2019, 1,  , Inflation,  ,  , Vægte 2019,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Nov. , 2019, Dec. , 2019 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU, 1.000,0,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,3, 1,6, Euroområdet, 696,8,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,0, 1,3, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,3,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel,  , 0,4, 0,9, Cypern, 1,7,  , Transporttjenester, Overnatning, hoteller og camping,  , 0,5, 0,7, Estland, 1,5,  , Fødevarer, Alkoholiske drikkevarer,  , 1,8, 1,8, Finland, 13,1,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 0,8, 1,1, Frankrig, 140,7,  , Tobak, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,2, 1,6, Grækenland, 15,4,  , Overnatning, hoteller og camping, Ikke-alkoholiske drikkevarer,  , 0,5, 1,1, Irland, 9,9,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teleudstyr,  , 0,8, 1,1, Italien, 120,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 0,2, 0,5, Letland, 1,8,  , Fødevarer, Overnatning, hoteller og camping,  , 2,0, 2,1, Litauen, 3,4,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,7, 2,7, Luxembourg, 2,2,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,0, 1,8, Malta, 0,7,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Tøj,  , 1,3, 1,3, Nederlandene, 35,7,  , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg,  , 2,6, 2,8, Portugal, 15,8,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel,  , 0,2, 0,4, Slovakiet, 5,5,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 3,2, 3,2, Slovenien, 2,7,  , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer,  , 1,4, 2,0, Spanien, 80,9,  , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel,  , 0,5, 0,8, Tyskland, 194,8,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 1,2, 1,5, Østrig, 23,9,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 1,2, 1,8, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 8,1,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 2,2, 3,1, Danmark, 10,6,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 0,6, 0,8, Kroatien, 6,6,  , Fødevarer, Medicinske produkter og udstyr,  , 0,8, 1,3, Polen, 61,8,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 2,4, 3,0, Rumænien, 25,6,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 3,8, 4,0, Storbritannien, 142,8,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., AV/fotoudstyr og computere,  , 1,5, 1,3, Sverige , 19,7,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,8, 1,7, Tjekkiet, 15,9,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 3,0, 3,2, Ungarn, 12,1,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 3,4, 4,1, Europa , uden for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Drift af transportmidler, Transporttjenester,  , 2,1, 0,9, Norge, •,  , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel,  , 1,5, 1,2, Schweiz, •,  , Faktisk husleje, Pakkerejser,  , -0,3, -0,1, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2019, 22. januar 2020 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2020, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29674

NYT: Flere kvinder end mænd synger

14. juni 2021, Flere kvinder end mænd sang dagligt med 51 pct. af kvinderne mod 40 pct. af mændene. Unge kvinder var den befolkningsgruppe, som sang oftest. Tre ud af fire kvinder fra 16-24 år sang dagligt, mens det samme gjaldt for 57 pct. af de unge mænd i den samme aldersgruppe. På landsplan sang 45 pct. af befolkningen dagligt, 21 pct. sang ugentligt og 17 pct. sang sjældnere. 16 pct. af borgerne over 15 år angav, at de aldrig synger. Resultaterne er indsamlet som en del af , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor respondenterne i første kvartal 2021 er spurgt til, hvorvidt de synger, i hvilke sammenhænge, og hvordan COVID-19 har påvirket adfærden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor1, Trangen til sang falder med alderen, To ud af tre mellem 16-24 år sang dagligt. Andelen falder stødt med alderen og blandt borgere over 74 år var det kun 27 pct., der synger dagligt. Andelen af borgere, der fravælger sang helt, stiger også med alderen. Blandt de unge fra 16 til 24 år var det kun 6 pct., som aldrig sang mod 30 pct. blandt borgere over 75 år., Sang som socialt samvær, I snit synger havdelen af borgerne , oftest alene,, hver fjerde synger typisk, både, alene og sammen med andre, og 11 pct. synger , oftest sammen med andre., Det er især ældre borgere over 74 år og personer i aldersgruppen 35-44 år, der , oftest synger sammen med andre, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor2, Samlet set synger vi mindre under COVID-19, I undersøgelsen blev der spurgt til, om man har sunget mere eller mindre under COVID-19. På landsplan svarer 12 pct., at de har sunget mindre sammenlignet med tiden før COVID-19, mens 5 pct. angiver, at de synger mere nu i forhold til tiden før COVID-19. Resten svarer, at deres sang er uændret. Alt i alt synger vi derfor mindre under COVID-19. Restriktioner under COVID-19 har tilsyneladende haft størst betydning for de ældste borgeres sang, da godt hver femte over 74 år svarer, at de synger mindre på grund af COVID-19. En forklaring kan være, at sang i fællesskab med andre især er udbredt i den ældste aldersgruppe og samvær med andre har været begrænset under COVID-19. Begrænset fysisk samvær har også reduceret udbredelsen af korsang. Fire ud af fem, der sang i kor før COVID-19, svarer, at koret er stoppet eller sat på pause. Det var 7 pct. af befolkningen, som sang i kor før COVID-19., Kulturvaner (tillæg) 1. kvt. 2021 udøvelse af sang, 14. juni 2021 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46064

BIL10: Bestanden af personbiler pr. 1. januar

drivmiddel og egenvægt
1993-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BIL10

Statistikbanktabel

NYT: Vi bruger mest sand og grus

20. marts 2023, I 2021 var den indenlandske materialeanvendelse 24,5 tons pr. indbygger. Det er fire pct. mere end i 2020. Den indenlandske materialeanvendelse er vægten af materialeforbruget i den danske økonomi. Det opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Sand og grus udgør den største andel med 11,5 tons pr. indbygger i 2021. Det svarer til 47 pct. af den samlede indenlandske materialeanvendelse. Til sammenligning var anvendelsen af , fossil energi, 3,7 tons pr indbygger, svarende til 15 pct. af den samlede materialeanvendelse pr. indbygger. Størstedelen (93 pct.) af anvendt sand og grus stammer fra dansk ressourceindvinding, og kun en lille andel stammer fra import. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Negativ anvendelse af animalske produkter, Den indenlandske anvendelse af animalske produkter er negativ med -0,3 tons i 2021. Dette skyldes især den store danske eksport af svinekød. Den store produktion af landbrugsdyr er i materialestrømsregnskabet afspejlet i det høje forbrug af foderafgrøder, der indgår i kategorierne , græs og halm mv, . og , korn og grøntsager mv., Stigning i indenlandsk materialeanvendelse siden 2010, Overordnet har den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger været stigende siden 2010, hvor den lå på 21,3 tons pr. indbygger. Dette indikerer en negativ udvikling i forhold til målsætningen om bæredygtig udvikling, da den indenlandsk materialeanvendelse indgår som indikator i to af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om de to verdensmål: , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, og , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Høj indenlandsk materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske indenlandske materialeanvendelse udtrykt pr. indbygger er høj sammenlignet med gennemsnittet for EU-landene, der ligger på omkring 14,1 tons pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger er generelt høj i de nordiske lande, hvorimod lande som Nederlandene og Spanien ligger under EU-gennemsnittet. Ligesom i Danmark udgør materialekategorien i, kke-metalliske mineraler, , hvor sand og grus indgår, størstedelen af det indenlandske materialeforbrug i det gennemsnitlige indenlandske materialeforbrug for EU-landene, nemlig 53 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Større import end eksport af materialer, For de fleste materialer importerer Danmark mere, end Danmark eksporterer. Dette gælder dog ikke materialekategorierne , andre produkter, og , affald, . Materialekategorierne , biomasse, og ikke-, metalliske mineraler, stammer hovedsageligt fra dansk ressourceindvinding, hvorimod , metalliske mineraler, og , fossil energi, primært kommer fra import. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2021,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 116, 70, 186, 43, 143, Biomasse, 37, 19, 56, 14, 42, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0, 7, 7, 6, 1, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 74, 10, 84, 6, 79, Fossil energi og produkter heraf, 5, 28, 33, 11, 22, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Materialestrømsregnskabet er en del af Grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks Grønne nationalregnskab. Læs mere om , Grønt nationalregnskab, . , Materialestrømsregnskab 2021, 20. marts 2023 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44647

NYT: Højeste forbrugerprisstigning siden 2012

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +1,8 %, aug. 2020 - aug. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,0 % , aug. 2020 - aug. 2021, Se tabel, 10. september 2021, I august 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,8 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden december 2012, hvor årsstigningen var 2,1 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, , herunder særligt prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i august. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,0 pct. i august, hvilket er en stigning i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 0,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Brændstof, elektricitet og gas trækker forbrugerprisindekset op, Stigningen på 1,8 pct. i det samlede forbrugerprisindeks i forhold til samme måned året før, er især påvirket af prisstigninger på varer. I august 2021 var årsstigningen på varer 2,4 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på brændstof, elektricitet og gas. August måneds årsstigning på tjenester lå på 1,2 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på husleje., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Størst prisstigning på tobak det seneste år, Alkoholiske drikkevarer og tobak, havde den største årlige prisstigning i august. Stigningen på 4,6 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på tobak. , Kommunikation, havde det største årlige prisfald på 1,4 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på internetabonnementer., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juli - aug. 2021,  ,  , Aug. 2020 - aug. 2021,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,2,  , Forbrugerprisindekset,  , 1,8,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Tøj, 3,11, 0,06,  , Benzin og diesel, 2,23, 0,40, Elektricitet, 2,33, 0,04,  , Elektricitet, 2,33, 0,33, Gas, 0,43, 0,04,  , Husleje, 22,10, 0,29, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Sommerhusleje, 0,22, -0,10,  , Charterrejser, 0,29, -0,14, Charterrejser, 0,29, -0,05,  , Fjernvarme, 1,51, -0,07, Møbler og boligudstyr, 2,33, -0,05,  , Sommerhusleje, 0,22, -0,07, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Sommerhusleje, charterrejser samt møbler og boligudstyr trak indekset ned, Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset 0,2 pct. Isoleret set trak prisændringer på sommerhusleje, charterrejser samt møbler og boligudstyr indekset ned med 0,20 procentpoint. Modsat trak prisændringer på tøj, elektricitet og gas indekset op med 0,14 procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2020, 2021, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2021, Aug.,  , Juli, Aug., Juli - aug. 2021, Juli 2020, - juli 2021, Aug. 2020, - aug. 2021,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,6, 105,7, 105,5, -0,2, 1,6, 1,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,87, 105,5, 107,2, 106,1, -1,0, 0,6, 0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,83, 114,4, 119,8, 119,7, -0,1, 9,8, 4,6, Beklædning og fodtøj, 3,89, 90,4, 88,1, 89,8, 1,9, -1,0, -0,7, Boligbenyttelse, el og varme, 30,6, 104,3, 107,0, 107,3, 0,3, 2,7, 2,9, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 6,09, 95,2, 95,7, 94,4, -1,4, -1,5, -0,8, Sundhed, 3,19, 103,9, 103,9, 103,9, 0,0, -0,3, 0,0, Transport, 11,33, 102,4, 107,3, 106,9, -0,4, 4,0, 4,4, Kommunikation, 2,06, 82,9, 80,6, 81,7, 1,4, -2,4, -1,4, Fritid og kultur, 10,53, 105,1, 105,1, 104,8, -0,3, -1,4, -0,3, Uddannelse, 0,97, 115,3, 117,1, 118,2, 0,9, 3,5, 2,5, Restauranter og hoteller, 4,78, 109,8, 115,0, 112,4, -2,3, 3,1, 2,4, Andre varer og tjenester, 9,85, 106,5, 108,5, 108,2, -0,3, 1,8, 1,6, Varer, 50,04, 98,8, 101,3, 101,2, -0,1, 2,4, 2,4, Tjenester, 49,96, 108,2, 109,9, 109,5, -0,4, 1,0, 1,2, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,79, 104,3, 105,6, 105,3, -0,3, 0,9, 1,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,9, 105,8, 105,5, -0,3, 1,1, 1,5, HICP i alt, •, 103,1, 105,3, 105,0, -0,3, 1,7, 1,8, HICP-CT i alt, •, 103,1, 105,0, 104,7, -0,3, 1,3, 1,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Lavere priser på sommerhusleje den seneste måned, Den seneste måned har , restauranter og hoteller, haft det største prisfald. Prisfaldet på 2,3 pct. skyldes primært lavere priser på sommerhusleje. , Beklædning og fodtøj, steg 1,9 pct., hvilket overvejende skyldes, at sommerudsalget er afsluttet., Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +1,8 %, aug. 2020 - aug. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,0 % , aug. 2020 - aug. 2021, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks august 2021, 10. september 2021 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32939

NYT: Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille

28. november 2019, Der var i 2018 ca. 151.000 registrerede bestyrelsesposter i danske virksomheder, og af dem var godt 19 pct. besat af kvinder. Kønsfordelingen har dermed været stort set uændret i hele perioden 2014-2018. Et af FN's verdensmål er ligestilling mellem kønnene, herunder kvinders deltagelse i offentlig såvel som private ledelse (, delmål 5.5, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Andelen af kvinder er størst i de mindste virksomheders bestyrelser, I 2018 var der kvinder på 21,9 pct. af bestyrelsesposterne i de såkaldte mikrovirksomheder (virksomheder med beskæftigede svarende til under ti årsværk). I grupperingen af virksomhederne med beskæftigelse var det den gruppe, der havde størst andel af kvinder i deres bestyrelser. De små virksomheder (10,0-49,9 årsværk) havde fra 2014-2018 den største fremgang (0,6 procentpoint) i andelen af kvinder i bestyrelser. I 2018 havde de store virksomheder (mindst 250 årsværk) med 19,1 pct. en betydelig højere andel kvinder i deres bestyrelser, end de mellemstore virksomheder (49,9-250 årsværk), der med en andel på 14,5 pct. havde den laveste andel af kvinder på bestyrelsesposterne., Direktionsmedlemmer har erhvervsfaglige uddannelser, I 2018 var der knap 184.000 registrerede direktionsmedlemmer i danske virksomheder. 65.600 direktionsmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse, og udgjorde med 36 pct. den største uddannelsesgruppe. Til sammenligning udgør denne gruppe 30 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år. Herefter fulgte personer med lange videregående uddannelser med 30.000 og mellemlange uddannelser med 27.000 personer, svarende til hhv. 16 og 15 pct. Det typiske direktionsmedlem er mellem 40 og 60 år. Denne aldersgruppe udgør tilsammen 55 pct. af alle direktionsmedlemmer, med i alt 102.000 personer. Til sammenligning udgør de 40-60-årige 32 pct. af befolkningen over 15 år. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (findes , her, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsen opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revisioner i forbindelse med ændret opgørelsesmetode, Ved offentliggørelsen af statistikken 'Medlemmer af bestyrelser og direktioner' for referenceåret 2018 er der etableret en tidsserie for perioden 2014-2018. Danmarks Statistik har i den forbindelse ændret opgørelsesmetoden, hvorfor der også er lavet mindre revisioner af de tal for 2017, som blev offentliggjort sidste år. Kun de reviderede 2017 tal findes i statistikbanken. , Medlemmer af bestyrelser og direktioner, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2018,  , Bestyrelse, Direktion, Bestyrelse, Direktion,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 151, 022, 184, 539, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 121, 646, 156, 471, 81, 85, Kvinder, 29, 371, 28, 053, 19, 15, Uoplyst, 5, 15, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 11, 443, 20, 051, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 11, 701, 15, 313, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 41, 727, 65, 576, 28, 36, Korte videregående uddannelser, 9, 151, 13, 466, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 25, 804, 27, 405, 17, 15, Lange videregående uddannelser mv., 33, 595, 30, 171, 22, 16, Uoplyst uddannelse, 17, 601, 12, 557, 12, 7,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 229, 237, 0, 0, 20-29 år, 3, 732, 7, 420, 2, 4, 30-39 år, 12, 045, 24, 102, 8, 13, 40-49 år, 33, 143, 50, 066, 22, 27, 50-59 år, 43, 046, 51, 484, 29, 28, 60-69 år, 25, 691, 26, 261, 17, 14, 70 år og derover, 16, 764, 15, 111, 11, 8, Uoplyst alder, 16, 489, 10, 002, 11, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2018, 28. november 2019 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31455

NYT: Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023

9. februar 2024, I 2023 var der i alt 40,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er første gang, der har været flere end 40 mio. overnatninger på et år. På hotellerne var der i 2023 19,1 mio. overnatninger. Hotelovernatningerne stod dermed for næsten halvdelen af overnatningerne på hoteller og campingpladser mv. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille stigning i udenlandske overnatninger i december, I december 2023 var der 1,7 mio. overnatninger på danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en mindre stigning på 31.000 sammenlignet med december 2022 og det højeste antal overnatninger i en december måned i statistikkens levetid. Stigningen skyldes udelukkende flere overnatninger af udenlandske gæster. De danske decemberovernatninger i 2023 var uændret sammenlignet med december året før og oversteg dermed 1 mio. for andet år i træk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i overnatninger på hoteller - fald på campingpladser, På hotellerne var der 19,1 mio. overnatninger i 2023. Det er en stigning på 676.000 sammenlignet med 2022 og første gang, der er flere end 19 mio. hotelovernatninger på et år. Stigningen skyldes udelukkende udenlandske gæster, der havde 761.000 flere hotelovernatninger end i 2022, mens de danske hotelovernatninger faldt med 84.000. På campingpladserne var der et fald på 551.000 overnatninger sammenlignet med 2022. Danske gæster havde i 2023 658.000 færre campingovernatninger end i 2022, mens de udenlandske campingovernatninger steg med 107.000., Overnatninger, faktiske tal,  , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 687,7, 1, 718,4, 2, 39, 615,5, 40, 084,9, 1, Heraf danske, 1, 062,0, 1, 063,7, 0, 25, 584,1, 24, 873,2, -3, Øst for Storebælt, 1, 037,1, 1, 057,7, 2, 16, 974,1, 18, 131,8, 7, Vest for Storebælt, 650,6, 660,7, 2, 22, 641,4, 21, 953,1, -3, Hoteller mv. , 1, 190,3, 1, 210,0, 2, 18, 469,9, 19, 146,7, 4, Heraf danske, 712,2, 722,4, 1, 11, 638,2, 11, 554,0, -1, Øst for Storebælt, 821,0, 828,9, 1, 11, 044,6, 11, 936,9, 8, Vest for Storebælt, 369,4, 381,2, 3, 7, 425,3, 7, 209,7, -3, Feriecentre, 212,7, 222,9, 5, 4, 662,8, 4, 840,6, 4, Heraf danske, 179,2, 179,8, 0, 3, 378,1, 3, 427,7, 1, Øst for Storebælt, 35,8, 40,0, 12, 1, 003,4, 1, 058,0, 5, Vest for Storebælt, 176,9, 182,9, 3, 3, 659,4, 3, 782,5, 3, Campingpladser, 120,0, 118,0, -2, 12, 751,3, 12, 200,0, -4, Heraf danske, 99,7, 96,6, -3, 8, 680,9, 8, 022,8, -8, Øst for Storebælt, 38,5, 39,8, 3, 2, 733,7, 2, 678,0, -2, Vest for Storebælt, 81,5, 78,3, -4, 10, 017,6, 9, 521,9, -5, Vandrerhjem, 164,6, 167,4, 2, 2, 555,8, 2, 776,5, 9, Heraf danske, 70,9, 64,8, -9, 1, 320,6, 1, 314,1, 0, Øst for Storebælt, 141,8, 149,0, 5, 1, 844,1, 2, 110,7, 14, Vest for Storebælt, 22,8, 18,4, -20, 711,6, 665,8, -6, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 175,6, 1, 121,2, -5, Heraf danske, •, •, •, 566,2, 554,6, -2, Øst for Storebælt, •, •, •, 348,3, 348,1, 0, Vest for Storebælt, •, •, •, 827,4, 773,1, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, var der i december 2023 en stigning på 2,9 pct. i det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i forhold til november 2023. Samlet for perioden oktober-december var der en stigning på 1,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2023,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , Okt.-dec./, juli-sept., Dec./, nov.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 160,0, 3, 251,5, 3, 336,1, 3, 276,6, 3, 283,2, 3, 377,5,  , 1,9, 2,9, Hoteller, 1, 556,6, 1, 616,9, 1, 640,9, 1, 619,6, 1, 625,9, 1, 646,0,  , 1,6, 1,2, Feriecentre, 399,3, 396,5, 409,9, 397,2, 395,5, 420,6,  , 0,6, 6,3, Camping, 964,3, 998,1, 1, 044,1, 1, 020,7, 1, 033,2, 1, 078,2,  , 4,2, 4,4, Vandrerhjem, 239,8, 240,0, 241,2, 239,1, 228,7, 232,7,  , -2,8, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2023, 9. februar 2024 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47584

NYT: Stigning i forbrugerpriserne

10. juni 2016, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,1 pct. i maj i forhold til samme måned sidste år. I april var der ingen årlig stigning i forbrugerprisindekset. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på især kulturtjenester og leje af sommerhus isoleret set trukket årsstigningen op. I maj steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer samt bankgebyrer, med 1,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 1,6 pct., Størst prisstigning på leje af sommerhus og bankgebyrer det seneste år, Den største prisstigning det seneste år er på , restauranter og hoteller, . Stigningen på 2,9 pct. skyldes især højere priser i underindekset leje af sommerhus. , Andre varer og tjenester, steg 2,7 pct. det seneste år. Her er årsagen primært højere priser på bankgebyrer og forsikringer. , Kommunikation, havde det største prisfald på 3,3 pct., hvilket hovedsageligt skyldes lavere priser på teletjenester. , Højere priser på leje af sommerhus den seneste måned, Den seneste måned har, restauranter og hoteller, haft den største prisstigning (1,1 pct.), hvilket kan tilskrives højere priser i underindekset leje af sommerhus. , Fritid og kultur, faldt 0,6 pct., hvilket især skyldes lavere priser på charterrejser. , Leje af sommerhus, kulturtjenester og personlig pleje trak indekset op, Fra april til maj steg forbrugerprisindekset, 0,2 pct. Leje af sommerhus, kulturtjenester og personlig pleje trak , isoleret set forbrugerprisindekset op med , 0,14 , procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2015, 2016, Ændring i pct.,  , Vægte pr. januar 2016, Maj , April, Maj , Apr. 2016, - maj 2016, Apr. 2015, - apr. 2016, Maj 2015, - maj 2016,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,4, 100,3, 100,5, 0,2, 0,0, 0,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 100,0, 99,5, 100,4, 0,9, -0,3, 0,4, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 99,8, 100,5, 100,2, -0,3, 0,3, 0,4, Beklædning og fodtøj, 4,56, 103,1, 100,5, 100,2, -0,3, -3,9, -2,8, Bolig, 29,42, 100,2, 100,9, 100,9, 0,0, 0,7, 0,7, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 99,8, 99,4, 100,4, 1,0, 0,3, 0,6, Sundhed, 3,07, 100,5, 99,2, 99,2, 0,0, -1,5, -1,3, Transport, 11,82, 101,3, 98,4, 98,6, 0,2, -2,6, -2,7, Kommunikation, 2,15, 101,4, 98,1, 98,1, 0,0, -3,5, -3,3, Fritid og kultur, 10,92, 100,3, 100,8, 100,2, -0,6, 0,4, -0,1, Uddannelse, 0,87, 99,2, 101,7, 101,7, 0,0, 2,5, 2,5, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,2, 102,0, 103,1, 1,1, 2,1, 2,9, Andre varer og tjenester, 9,63, 99,3, 101,5, 102,0, 0,5, 2,2, 2,7, Varer, 48,77, 100,9, 98,9, 99,3, 0,4, -2,0, -1,6, Tjenester, 51,23, 99,8, 101,6, 101,7, 0,1, 1,8, 1,9, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,2, 100,7, 100,8, 0,1, 0,4, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 100,3, 100,6, 100,7, 0,1, 0,3, 0,4, HICP i alt, •, 100,4, 100,1, 100,3, 0,2, -0,3, -0,1, HICP-CT i alt, •, 100,4, 100,2, 100,4, 0,2, -0,2, 0,0, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Apr. - maj 2016,  ,  , Maj 2015 - maj 2016,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,2,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,1,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Leje af sommerhus, 0,83, 0,06,  , Husleje, 20,35, 0,33, Kulturtjenester , 2,81, 0,05,  , Bankgebyrer, 1,71, 0,14, Personlig pleje, 2,10, 0,03,  , Leje af sommerhus, 0,83, 0,10, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,46, -0,08,  , Benzin og diesel, 2,89, -0,29, Bøger, 0,37, -0,04,  , Tøj, 3,65, -0,16, Tøj, 3,65, -0,03,  , Gas, 0,65, -0,08, Forbruger- og nettoprisindeks maj 2016, 10. juni 2016 - Nr. 258, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20835