Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2511 - 2520 af 6972

NYT: BNP voksede med 0,3 pct. i fjerde kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 3. kvt.-4. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 3. kvt.-4. kvt 2019, Se tabel, 14. februar 2020, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2019. Fremgangen på 0,3 pct. er lidt under den gennemsnitlige vækst i de sidste årtier. Særligt markedsmæssige serviceydelser bidrager til væksten, mens de vareproducerede erhverv viser en afdæmpning. Den relativt nye beskæftigelsesindikator viser en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i serviceydelser, Væksten i BNP holdes oppe af fremgang i markedsmæssige serviceydelser, der særligt viser en pæn fremgang i hoteller og restauranter, handel samt erhvervsservice. De vareproducerende erhverv viser generelt en afdæmpning, der også ses i vareeksporten., Skøn over årsvæksten for 2019, Med indikatoren kan et tidligt skøn for væksten for hele året 2019 beregnes til 2,1 pct. Det skal dog vurderes med det forbehold, at der endnu ikke er indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler., Dansk vækst i internationalt perspektiv, I fjerde kvartal lå den danske BNP-vækst mellem EU og USA's, på hhv. 0,1 pct. og 0,5 pct. Ses der på væksten for hele 2019, lå den danske en anelse under USA's på 2,3 pct. Vækst for hele 2019 i EU var 1,4 pct. BNP-væksten for EU er det første estimat, der offentliggøres for fjerde kvartal. Den vil blive , opdateret, i dag kl. 11 sammen med beskæftigelsesindikatoren for EU., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, (BNP-indikator), , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 3. kvt.-4. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 3. kvt.-4. kvt 2019, Se tabel, BNP-indikator 4. kvt. 2019, 14. februar 2020 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30082

NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37365

NYT: Rejsepriser sænker inflationen i Danmark og EU

21. juni 2019, I maj faldt inflationen i Danmark til 0,7 pct. fra 0,9 pct. i april, mens den i EU faldt til 1,6 pct. fra 1,9 pct. Det er prisændringer på bl.a. charterrejser, flybilletter og benzin, der trækker inflationen i både Danmark og EU ned i forhold til måneden før. I mange EU-lande holder især prisstigninger på fødevarer dog fortsat inflationen oppe. I ti ud af 28 lande, herunder Danmark, er det denne varegruppe, der bidrager mest til inflationen i maj. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i maj 0,7 pct. og dermed fortsat lavere end kerneinflationen i EU (1,3 pct.) og euroområdet (1,0 pct.)., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Inflationen var højest i Rumænien, Rumænien havde i maj måned den højeste inflation i Europa på 4,4 pct. Inflationen var lavest i Cypern (0,2 pct.) og Portugal (0,3 pct.). , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, maj 2019, 1, , Inflation, , , Vægte 2019, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Apr. , 2019 , Maj , 2019 , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Fødevarer, Pakkerejser, , 1,9, 1,6, Euroområdet, 696,8, , Drift af transportmidler, Pakkerejser, , 1,7, 1,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,0, 1,7, Cypern, 1,7, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 1,2, 0,2, Estland, 1,5, , Fødevarer, Teleudstyr, , 3,2, 3,1, Finland, 13,1, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,5, 1,3, Frankrig, 140,7, , Fødevarer, Teletjenester, , 1,5, 1,1, Grækenland, 15,4, , Teletjenester, Personlig pleje, , 1,1, 0,6, Irland, 9,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 1,7, 1,0, Italien, 120,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,1, 0,9, Letland, 1,8, , Fødevarer, Forsikringer, , 3,3, 3,5, Litauen, 3,4, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 2,7, 2,5, Luxembourg, 2,2, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 2,2, Malta, 0,7, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,7, 1,7, Nederlandene, 35,7, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 3,0, 2,3, Portugal, 15,8, , Anskaffelse af køretøjer, Overnatning, hoteller og camping, , 0,9, 0,3, Slovakiet, 5,5, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 2,4, 2,7, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 1,8, 1,6, Spanien, 80,9, , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel, , 1,6, 0,9, Tyskland, 194,8, , Drift af transportmidler, Pakkerejser, , 2,1, 1,3, Østrig, 23,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 1,7, 1,7, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, Porto, , 3,1, 2,9, Danmark, 10,6, , Fødevarer, Tøj, , 0,9, 0,7, Kroatien, 6,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Fødevarer, , 0,8, 1,0, Polen, 61,8, , Fødevarer, Tøj, , 2,1, 2,2, Rumænien, 25,6, , Fødevarer, Finansielle tjenester , , 4,4, 4,4, Storbritannien, 142,8, , …, … , , 2,1, …, Sverige , 19,7, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,1, 2,1, Tjekkiet, 15,9, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 2,4, 2,6, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,9, 4,0, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Transporttjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 3,2, 2,9, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Sko, , 3,1, 2,9, Schweiz, •, , Anskaffelse af køretøjer, Pakkerejser, , 1,1, 0,5, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks maj 2019, 21. juni 2019 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juli 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27609

NYT: Særligt brændstof bidrager til inflationen i EU

20. juni 2018, I maj steg inflationen i Danmark til 1,0 pct., mens den i EU steg til 2,0 pct. og i euroområdet til 1,9 pct. Forskellen mellem inflationen i Danmark og EU er steget fra 0,8 procentpoint i april til 1,0 procentpoint i maj. Det er især stigende brændstofpriser, der påvirker inflationen opad i Danmark og i EU. Brændstof bidrager mest til inflationen i 16 ud af 28 EU-lande., Dansk kerneinflation fortsat lavere end EU, Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i maj 0,7 pct. og dermed fortsat under kerneinflationen i EU (1,5 pct.) og i euroområdet (1,3 pct.). Den danske kerneinflation er uændret i forhold til april, hvor den også var 0,7 pct., mens den i EU er steget fra 1,3 pct. i april til 1,5 pct. i maj. Det er blandt andet tobak, der holder kerneinflationen i EU og Euroområdet oppe i maj måned. , Inflationen var højest i Rumænien, Rumænien havde igen i maj måned den højeste inflation i Europa på 4,6 pct. Inflationen var lavest i Island (0,0 pct.) og Irland (0,7 pct.). , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, maj 2018, 1, , Inflation, , Vægte 2018, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Apr. 2018 , , Maj 2018 , , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Drift af transportmidler, AV/Fotoudstyr og computere, , 1,5, 2,0, Euroområdet, 699,2, , Drift af transportmidler, AV/Fotoudstyr og computere, , 1,3, 1,9, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , Drift af transportmidler, AV/Fotoudstyr og computere, , 1,6, 2,3, Cypern, 1,7, , Drift af transportmidler, Charterrejser, , -0,3, 1,0, Estland, 1,4, , Alkoholiske drikkevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 2,9, 3,1, Finland, 13,2, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 0,8, 1,0, Frankrig, 141,0, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 1,8, 2,3, Grækenland, 15,5, , Drift af transportmidler, Faktisk husleje, , 0,5, 0,8, Irland, 10,2, , Faktisk husleje, Fødevarer, , -0,1, 0,7, Italien, 121,7, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 0,6, 1,0, Letland, 1,8, , Drift af transportmidler, Transporttjenester, , 2,1, 2,4, Litauen, 3,4, , Drift af transportmidler, Alkoholiske drikkevarer, , 2,2, 2,9, Luxembourg, 2,3, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 1,3, 2,1, Malta, 0,7, , Overnatning, hoteller og camping, Restaurant- og cafebesøg, , 1,4, 1,7, Nederlandene, 35,6, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,0, 1,9, Portugal, 15,6, , Overnatning, hoteller og camping, Beklædning, , 0,3, 1,4, Slovakiet, 5,3, , Fødevarer, Ikke-alkoholiske drikkevarer, , 3,0, 2,7, Slovenien, 2,7, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 1,9, 2,2, Spanien, 80,5, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 1,1, 2,1, Tyskland, 196,3, , Drift af transportmidler, AV/Fotoudstyr og computere, , 1,4, 2,2, Østrig, 24,1, , Drift af transportmidler, Charterrejser, , 2,0, 2,1, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer, , 1,7, 2,3, Danmark, 10,5, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 0,7, 1,0, Kroatien, 6,4, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 1,4, 1,8, Polen, 61,3, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester, , 0,9, 1,2, Rumænien, 23,7, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 4,3, 4,6, Storbritannien, 143,5, , Drift af transportmidler , AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 2,4, Sverige , 19,6, , Fødevarer, Teleudstyr, , 1,8, 2,0, Tjekkiet, 15,6, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,8, 2,0, Ungarn, 12,1, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,4, 2,9, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Transporttjenester , , -0,7, 0,0, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Beklædning, , 2,6, 2,3, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr , , 0,4, 1,0, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks maj 2018, 20. juni 2018 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2018, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25975

NYT: Dansk økonomi er forsat i fremgang

15. august 2017, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,5 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2017. Fremgangen fra 2016 og fra årets første kvartal ser dermed ud til at fortsætte. Væksten kommer hovedsageligt fra produktionen af serviceydelser, der har set større fremgang i handel, information og kommunikation samt erhvervsservice. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode året før var 2,6 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Højere vækst i første halvår 2017 end i EU og USA, I forhold til første kvartal 2017 voksede BNP med 0,6 pct. i andet kvartal i både EU og USA, hvilket altså er en smule højere end væksten i Danmark. Ser man derimod på væksten fra første halvår 2016 til første halvår 2017 samlet set, havde Danmark med 2,6 pct. den højeste vækst. I EU var væksten i samme periode 2,1 pct., og i USA var væksten 2,0 pct. Væksten i andet kvartal 2017 i forhold til samme kvartal sidste år var på 2,5 pct. i Danmark, 2,2 pct. i EU og 2,1 pct. i USA., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 2. kvt. 2017, 15. august 2017 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27731

NYT: Dansk vækst ligger på niveau med EU og USA

15. maj 2017, BNP-indikatoren viser en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2017 sammenlignet med fjerde kvartal 2016. Dermed ser fremgangen fra 2016 ud til at fortsætte. Der var særligt fremgang i byggeri og transport. Sammenlignet med første kvartal 2016 viser BNP-indikatoren en vækst på 1,8 pct. BNP-indikatoren er behæftet med større usikkerhed end den første udgivelse af nationalregnskabet. Usikkerheden på denne vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint. Den første fulde version af nationalregnskabet bliver offentliggjort 31. maj. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Udvikling i forhold til andre statistikker, I forbindelse med beregningen ses mest fremgang inden for byggeri og transport., Derudover ses også en fremgang i engroshandel, mens udviklingen har været mere neutral i detailhandel, hvilket også ses af , Detailomsætningsindekset, . Beskæftigede ved bygge og anlæg, indikerer fortsat fremgang i byggeriet, mens der i , Udenrigshandel med tjenester, er stor fremgang i søtransport. Denne udvikling er dog drevet af en stærk prisudvikling og påvirker derfor i mindre grad realvæksten. Den stærke prisudvikling understøttes af en stigning i internationale fragtrater (fx , SCFI, ). Der ses også tegn på øget prisudvikling i Danmark i , Producentprisindeks for hjemmemarkedet, og i , Forbrugerprisindekset, , der bør tages i betragtning, når der sammenlignes med indikatorer i løbende priser. , Danmark følger trit med EU og USA, I første kvartal voksede BNP med 0,4 pct. i EU, mens væksten var 0,2 pct. i USA. Dermed ligger Danmark omtrent på niveau med begge områder. Med en årsvækstrate på 1,9 pct. i både EU og USA er dansk økonomi også her på niveau med en stigning på 1,8 pct. Vurderes væksten for de seneste fire kvartaler i forhold til de foregående fire kvartaler (den rullende årsvækstrate), er væksten i Danmark derimod 1,5 pct., hvor væksten i EU og USA er på hhv. 1,8 og 1,7 pct., Om Danmarks Statistiks nye , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2017, 15. maj 2017 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27730

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

1. september 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling for andet kvartal 2023 viser, at den del af befolkningen, der har besøgt et eller flere museer, også deltager markant mere i kulturaktiviteter generelt. En sammenligning viser, at en større andel af museumsgæsterne også har været til koncert, i biografen, til sportsbegivenhed, på biblioteket eller set scenekunst på et teater, en festival eller i det offentlige rum. 30 pct. af museumsgæsterne har således set scenekunst, mens det kun gælder for 9 pct. af den øvrige befolkning. Forskellen er dog størst i forhold til biblioteksbesøg, hvor 58 pct. af museumsgæsterne har brugt biblioteket, mens det kun gælder for 33 pct. af den øvrige befolkning., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Hver fjerde har været på museum i 2. kvt. 2023, I andet kvartal 2023 har 26. pct. eller godt hver fjerde borger over 15 år besøgt mindst et museum inden for de seneste tre måneder. Der er flere kvinder end mænd, der går på museum. Blandt kvinderne har 29 pct. været på museum i andet kvartal 2023, mens det er 24 pct. for mændene. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige aldersgrupper går på museum. Der er flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været på museum (32 pct.) og færrest blandt de 35-44 årige, hvor 22 pct. har besøgt et museum. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Hver fjerde har været på museum uden for Danmark, Når der ses nærmere på dem, der har besøgt museer, kan man se, at 27 pct. har været på museum uden for Danmarks grænser i forbindelse med ferieophold eller en rejse i udlandet. 58 pct. har besøgt et museum nær de besøgendes bopæl i lokalområdet, mens 54 pct. angiver, at de har været på et museum uden for eget lokalområde i Danmark. , Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvumus2, Flere tal om museer, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antal personer, som har været på museum mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. Det samlede antal besøg opgøres årligt og kan ses i , Museer 2022, , der viser at der i alt var 17,9 mio. besøgende på museerne i 2022. Mest populære var de kulturhistoriske museer, som havde 8,8 mio. besøgende., Kulturvaner 2. kvt. 2023 museumsbesøg, 1. september 2023 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46996

NYT: Kortere perioder på sygedagpenge i 2015

14. marts 2016, Både selvstændige og lønmodtagere, der modtog sygedagpenge i 2015, modtog gennemsnitligt ydelsen i færre dage end året før. Faldet gjaldt både kvinder og mænd, og det var i samme størrelsesorden - to til tre dage - for alle fire grupper. Faldet skal ses i sammenhæng med, at Folketinget december 2013 vedtog en sygedagpengereform, der blev fuldt implementeret januar 2015. Ved denne reform bliver sygemeldte, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpengene, flyttet over i et jobafklaringsforløb, og udgår dermed af sygedagpengestatistikken., Selvstændige mænd har færrest dage på sygedagpenge, Selvstændige kvinder, der i 2015 modtog sygedagpenge, er den gruppe, der i gennemsnit havde færrest dage på sygedagpenge i 2015. Det betyder dog ikke, at selvstændige kvinder har det mindste sygefravær på dagpenge. Der er 58.000 selvstændige kvinder og 137.000 selvstændige mænd i arbejdsstyrken ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Selvstændige kvinder havde 520.000 dage på sygedagpenge i 2015, og de selvstændige mænd havde 903.000. De selvstændige kvinder har dermed i gennemsnit 8,9 dage på sygedagpenge eller 35 pct. flere end mændene, der har 6,6 dage. , Blandt lønmodtagerne har kvinderne 11,5 dage og mændene 7,3 dage på sygedagpenge. Kvindelige lønmodtagere havde således i 2015 i gennemsnit 58 pct. flere dage på sygedagpenge end mandlige lønmodtagere., Personer med sygedagpenge, , Personer med , dagpenge i året, Beløb, , Sygedagpengedage, i året, , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, mio. kr., 1.000 dage, Sygdom i alt, 1, 392, 956, 387, 680, 12, 610, 11, 985, 26, 218, 24, 726, Mænd, 169, 958, 167, 654, 5, 424, 5, 129, 10, 855, 10, 160, Kvinder, 222, 998, 220, 026, 7, 186, 6, 856, 15, 363, 14, 566, Lønmodtagere i alt, 370, 565, 364, 942, 11, 976, 11, 350, 24, 742, 23, 304, Mænd, 155, 670, 153, 253, 5, 011, 4, 716, 9, 907, 9, 257, Kvinder, 214, 895, 211, 707, 6, 965, 6, 634, 14, 835, 14, 047, Selvstændige i alt, 22, 841, 23, 182, 633, 635, 1, 476, 1, 423, Mænd, 14, 513, 14, 647, 413, 412, 947, 903, Kvinder, 8, 328, 8, 535, 220, 223, 529, 520, Næsten uændret antal langtidssyge, Der var en stigning på 0,5 pct. fra 2013 til 2014 og 0,9 pct. fra 2014 til 2015 i antallet af personer i arbejdstyrken, der i 2015 modtog sygedagpenge og havde en sygeperiode på over 30 dage (regnet fra første fraværsdag - ikke fra første dag på sygedagpenge). Stigningen kommer efter et fald på 15,0 pct. i perioden 2008 til 2013., Dagpenge ved sygdom 2015, 14. marts 2016 - Nr. 119, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved sygdom, Kontakt, Torben Lundsvig, , , tlf. , Kilder og metode, Tallene stammer fra samtlige sager med udbetaling af dagpenge i året, uanset om sagen begyndte året før eller stadig var i gang ved årets udløb. Sager med et forløb i året, men først indberettet året efter, er medtaget, hvad angår dagene, men ikke, hvad angår udbetalingen. Udbetalinger på sager uden dage i året, men med et beløb udbetalt i året, er medtaget. For ¿året efter¿ består kun af månederne januar og februar., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21158

NYT: Lidt lavere inflation i Danmark - lidt højere i EU

21. december 2015, I november var inflationen i Danmark 0,1 pct. I EU var inflationen ligeledes 0,1 pct., mens den i euroområdet var 0,2 pct. Måneden før var inflationen 0,2 pct. i Danmark, mens den var 0,0 pct. i EU og 0,1 pct. i euroområdet. Det er især prisen på fjernvarme, der holder prisudviklingen nede i Danmark, mens det i EU særligt er prisen på benzin. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, der er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i november 1,0 pct. i Danmark og 0,9 pct. i både EU og euroområdet., Højest inflation i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i november højest i Norge med 2,7 pct., efterfulgt af Belgien med 1,4 pct. Inflationen var lavest på Cypern med minus 1,5 pct. samt i Schweiz med minus 1,2 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2014, 2015, Ændring, , Vægte , 2015, November, September, Oktober, November, Okt. 2014, - okt. 2015, Nov. 2014, - nov. 2015, , indeks 2005 = 100, pct., EU, 1.000,0, 120,8, 120,9, 121,0, 120,9, 0,0, 0,1, Euroområdet, 711,4, 117,8, 118,0, 118,2, 118,0, 0,1, 0,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 25,7, 120,1, 121,4, 121,7, 121,8, 1,2, 1,4, Cypern, 1,7, 118,7, 118,7, 118,4, 116,9, -1,8, -1,5, Estland, 1,3, 143,1, 144,1, 144,4, 143,9, 0,0, 0,5, Finland, 13,7, 122,1, 121,7, 121,9, 121,8, -0,3, -0,2, Frankrig, 146,6, 115,4, 115,7, 115,8, 115,5, 0,2, 0,1, Grækenland, 16,7, 118,7, 119,7, 119,4, 118,6, -0,1, -0,1, Irland, 9,5, 109,3, 109,9, 109,6, 109,2, 0,0, -0,1, Italien, 124,6, 120,0, 120,1, 120,7, 120,2, 0,3, 0,2, Letland, 1,8, 147,7, 147,8, 147,8, 147,7, -0,1, 0,0, Litauen, 3,1, 140,4, 139,2, 139,8, 139,6, -0,4, -0,5, Luxembourg, 2,2, 123,4, 124,0, 123,8, 123,9, -0,1, 0,4, Malta, 0,7, 119,3, 124,7, 123,9, 120,9, 1,6, 1,3, Nederlandene, 36,3, 116,0, 117,3, 117,3, 116,4, 0,4, 0,4, Portugal, 15,0, 116,3, 117,7, 117,5, 117,0, 0,7, 0,6, Slovakiet, 5,3, 122,7, 122,2, 122,3, 122,2, -0,5, -0,4, Slovenien, 2,7, 124,4, 123,1, 123,1, 123,2, -1,1, -0,9, Spanien, 78,9, 121,1, 119,9, 120,3, 120,6, -0,9, -0,4, Tyskland, 201,3, 116,2, 116,4, 116,4, 116,5, 0,2, 0,3, Østrig, 24,4, 121,3, 121,8, 121,9, 121,9, 0,7, 0,5, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,2, 141,5, 140,8, 140,5, 140,2, -1,2, -0,9, Danmark, 10,6, 117,4, 117,9, 117,9, 117,5, 0,2, 0,1, Kroatien, 6,5, 125,3, 125,7, 125,4, 124,7, -0,5, -0,4, Polen, 61,6, 125,1, 124,5, 124,6, 124,5, -0,6, -0,5, Rumænien, 20,6, 154,5, 152,1, 152,6, 153,1, -1,4, -0,9, Storbritannien, 137,0, 128,2, 128,2, 128,4, …, -0,1, …, Sverige , 19,0, 114,4, 115,4, 115,5, 115,3, 0,9, 0,8, Tjekkiet, 14,8, 122,2, 122,8, 122,8, 122,2, 0,2, 0,0, Ungarn, 11,3, 144,1, 144,6, 145,0, 145,0, 0,2, 0,6, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 175,4, 178,5, 178,0, 176,3, 0,4, 0,5, Norge, •, 119,0, 121,1, 121,7, 122,2, 2,4, 2,7, Schweiz, •, 103,5, 102,6, 102,6, 102,3, -1,2, -1,2, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks november 2015, 21. december 2015 - Nr. 626, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. januar 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20061

NYT: Inflationen steg i Danmark og EU

25. januar 2016, I december var inflationen i Danmark 0,3 pct. I både EU og euroområdet var inflationen 0,2 pct. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i både Danmark, EU og euroområdet. Det er især prisen på fjernvarme, der holder prisudviklingen nede i Danmark, mens det i EU særligt er prisen på benzin. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, der er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i december 1,0 pct. i Danmark, 0,8 pct. i EU og 0,9 pct. i euroområdet., Højest inflation i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i december højest i Norge med 2,4 pct. efterfulgt af Belgien med 1,4 pct. Inflationen var lavest i Schweiz med minus 1,4 pct. samt i Bulgarien med minus 0,9 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2014, 2015, Ændring, , Vægte , 2015, December, Oktober, November, December, Nov. 2014, - nov. 2015, Dec. 2014, - dec. 2015, , indeks 2005 = 100, pct., EU, 1.000,0, 120,6, 121,0, 120,9, 120,8, 0,1, 0,2, Euroområdet, 711,4, 117,7, 118,2, 118,0, 118,0, 0,1, 0,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 25,7, 120,1, 121,7, 121,8, 121,9, 1,4, 1,4, Cypern, 1,7, 116,9, 118,4, 116,9, 116,2, -1,5, -0,6, Estland, 1,3, 143,1, 144,4, 143,9, 142,9, 0,5, -0,2, Finland, 13,7, 121,9, 121,9, 121,8, 121,6, -0,2, -0,3, Frankrig, 146,6, 115,5, 115,8, 115,5, 115,8, 0,1, 0,3, Grækenland, 16,7, 118,1, 119,4, 118,6, 118,5, -0,1, 0,4, Irland, 9,5, 108,9, 109,6, 109,2, 109,1, -0,1, 0,2, Italien, 124,6, 120,0, 120,7, 120,2, 120,1, 0,2, 0,1, Letland, 1,8, 146,7, 147,8, 147,7, 147,3, 0,0, 0,4, Litauen, 3,1, 139,5, 139,8, 139,6, 139,1, -0,5, -0,3, Luxembourg, 2,2, 122,2, 123,8, 123,9, 123,3, 0,4, 0,9, Malta, 0,7, 119,2, 123,9, 120,9, 120,7, 1,3, 1,2, Nederlandene, 36,3, 115,7, 117,3, 116,4, 116,3, 0,4, 0,5, Portugal, 15,0, 116,3, 117,5, 117,0, 116,6, 0,6, 0,3, Slovakiet, 5,3, 122,4, 122,3, 122,2, 121,8, -0,4, -0,5, Slovenien, 2,7, 123,5, 123,1, 123,2, 122,8, -0,9, -0,6, Spanien, 78,9, 120,3, 120,3, 120,6, 120,1, -0,4, -0,1, Tyskland, 201,3, 116,3, 116,4, 116,5, 116,5, 0,3, 0,2, Østrig, 24,4, 121,4, 121,9, 121,9, 122,7, 0,5, 1,1, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,2, 142,0, 140,5, 140,2, 140,7, -0,9, -0,9, Danmark, 10,6, 117,1, 117,9, 117,5, 117,5, 0,1, 0,3, Kroatien, 6,5, 124,4, 125,4, 124,7, 124,0, -0,4, -0,3, Polen, 61,6, 124,8, 124,6, 124,5, 124,2, -0,5, -0,5, Rumænien, 20,6, 154,4, 152,6, 153,1, 153,3, -0,9, -0,7, Storbritannien, 137,0, 128,2, 128,4, 128,3, …, 0,1, …, Sverige , 19,0, 114,7, 115,5, 115,3, 115,5, 0,8, 0,7, Tjekkiet, 14,8, 122,2, 122,8, 122,2, 122,1, 0,0, -0,1, Ungarn, 11,3, 143,1, 145,0, 145,0, 144,5, 0,6, 1,0, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 176,5, 178,0, 176,3, 177,7, 0,5, 0,7, Norge, •, 118,9, 121,7, 122,2, 121,7, 2,7, 2,4, Schweiz, •, 103,5, 102,6, 102,3, 102,1, -1,2, -1,4, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2015, 25. januar 2016 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20500

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation