Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2481 - 2490 af 6972

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46850

NYT: Højere inflation i Danmark - men lavere i EU

20. november 2019, Inflationen i Danmark steg fra 0,4 pct. i september til 0,6 pct. i oktober. I samme periode faldt inflationen i EU fra 1,2 pct. til 1,1 pct. mens den i Euroområdet faldt fra 0,8 pct. til 0,7 pct. I EU og Euroområdet er det bl.a. prisændringer på drift af transportmidler, herunder særligt brændstof, der trækker inflationen ned. Fødevarer fortsætter med at være den varegruppe, der holder inflationen mest oppe i Danmark såvel som i EU og Euroområdet. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) er 1,0 pct. i oktober mod 0,8 pct. i september, mens kerneinflationen er uændret i både EU (1,5 pct.) og euroområdet (1,2 pct.)., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., For niende måned i træk har Rumænien den højeste inflation i Europa, Rumænien havde i oktober den højeste inflation i Europa på 3,2 pct. Inflationen var lavest i Cypern (minus 0,5 pct.)., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, oktober 2019, 1, , Inflation, , , Vægte 2019, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Sept. , 2019, Okt. , 2019 , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,2, 1,1, Euroområdet, 696,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,8, 0,7, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,6, 0,2, Cypern, 1,7, , Transporttjenester, Drift af transportmidler, , -0,5, -0,5, Estland, 1,5, , Pakkerejser, Alkoholiske drikkevarer, , 2,2, 1,4, Finland, 13,1, , Tobak, AV/fotoudstyr og computere, , 1,0, 0,9, Frankrig, 140,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,1, 0,9, Grækenland, 15,4, , Transporttjenester, Fødevarer, , 0,2, -0,3, Irland, 9,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teleudstyr, , 0,6, 0,6, Italien, 120,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,2, 0,2, Letland, 1,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,3, 2,2, Litauen, 3,4, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,0, 1,5, Luxembourg, 2,2, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 1,1, 0,8, Malta, 0,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Tøj, , 1,6, 1,4, Nederlandene, 35,7, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 2,7, 2,8, Portugal, 15,8, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , -0,3, -0,1, Slovakiet, 5,5, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,0, 2,9, Slovenien, 2,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 1,7, 1,5, Spanien, 80,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,2, 0,2, Tyskland, 194,8, , Faktisk husleje, Drift af transportmidler, , 0,9, 0,9, Østrig, 23,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 1,2, 1,0, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,6, 1,6, Danmark, 10,6, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 0,4, 0,6, Kroatien, 6,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 0,6, 0,6, Polen, 61,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler , , 2,4, 2,3, Rumænien, 25,6, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,5, 3,2, Storbritannien, 142,8, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,5, Sverige , 19,7, , Fødevarer, Teleudstyr, , 1,3, 1,6, Tjekkiet, 15,9, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,6, 2,6, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,9, 3,0, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , 2,8, 1,9, Norge, •, , Transporttjenester, AV/fotoudstyr og computere, , 1,5, 1,7, Schweiz, •, , Faktisk husleje, El, gas og andet brændsel, , 0,1, -0,3, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks oktober 2019, 20. november 2019 - Nr. 427, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28736

NYT: Mindre stigning i anmeldte indbrud

16. juli 2021, I årets andet kvartal blev der anmeldt knap 7.900 indbrud i alt, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette er en stigning på 5 pct. i forhold til antallet i årets første kvartal. Antallet af anmeldte indbrud har de seneste år generelt været faldende og siden COVID-19 har tendensen med færre anmeldelser særligt taget fart. Udviklingen i anmeldelsesstatistikken under COVID-19 krisen i 2020 og 2021 har udløst større udsving ifht. det normale forløb, hvorfor de sæsonkorrigerede tal er forbundet med større usikkerhed end normalt. Se mere herom i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Flere indbrud i beboelser, Størstedelen af indbrud vedrører beboelser og det var også i denne type af indbrud, der var en stigning fra første kvartal til andet kvartal 2021, når der er korrigeret for sæsonudsving. Antallet af anmeldte , indbrud i beboelse, steg nemlig med 21 pct. , Indbrud i beboelse, omfatter villaer o.l., lejligheder, værelser og landejendomme. Til gengæld faldt antallet af anmeldte , indbrud i forretning, virksomhed mv., med 15 pct. For , indbrud i ubeboede bebyggelser, var der ingen ændring i antallet af anmeldelser fra første til andet kvartal 2021. Indbrud i ubeboede bebyggelser omfatter bl.a. kælder-, lofts- og pulterrum, fritids- og kolonihavehuse, garager samt udhuse. , Også mindre stigning i lomme- og tasketyverier, Antallet af anmeldte tyverier har ligeledes været faldende gennem en længere årrække og været særligt lavt det seneste år som følge af COVID-19 situationen med afstandskrav og aflyste arrangementer. Fra årets første kvartal til andet kvartal var der dog en mindre stigning på 2 pct., når der er korrigeret for sæsonudsving. Stigningen skyldes særligt flere anmeldelser af , lomme-og tasketyverier,, hvilke indgår i kategorien andre tyverier. Det er også særligt grundet færre lomme- og tasketyverier at antallet af tyverier er faldet drastisk siden COVID-19. Den faldende tendens siden 2017 kan formentlig delvis forklares med indbrudsparagraffen § 276a, som trådte i kraft 1. januar 2018. Med denne paragraf registreres en række anmeldelser nu som indbrud, hvor det tidligere var tyveri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Lidt flere anmeldte voldsforbrydelser, I årets andet kvartal blev der i alt anmeldt knap 6.400 voldsforbrydelser, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 3 pct. i forhold til anmeldte voldsforbrydelser i første kvartal 2021. Stigningen skyldes særligt flere anmeldelser for, vold mod privatperson, , som , omfatter , simpel vold, alvorligere vold, og , særlig alvorlig vold, og straffes efter , §§ 244, 245 og 246 i straffeloven. , Stigningen siden 2016 skyldes blandt andet anmeldelser for vold mod offentlig myndighed, som nok skal ses i forbindelse med ændringer i Erstatningsnævnets procedurer, som skønnes at have ført til flere anmeldelser. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:350, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Kriminalitet (kvt.) 2. kvt. 2021, 16. juli 2021 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (kvt.), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32022

NYT: Inflationen falder i Danmark og EU

23. marts 2020, Inflationen i Danmark faldt fra 0,8 pct. i januar til 0,7 pct. i februar. I samme periode faldt inflationen i EU fra 1,7 pct. til 1,6 pct. mens den i Euroområdet faldt fra 1,4 pct. til 1,2 pct. Det er bl.a. prisændringer på fødevarer og elektricitet, der bidrager til den højere inflation i EU end i Danmark. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) steg til 1,0 pct. i februar 2020 mod 0,6 pct. i januar 2020, mens kerneinflationen forblev uændret i EU på 1,6 pct. I euroområdet var kerneinflationen ligeledes uændret på 1,3 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Ungarn har den højeste inflation i EU, Ungarn havde den højeste inflation i EU i februar på 4,4 pct. Inflationen var lavest i Italien med 0,2 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, februar 2020, 1, , Inflation, , , Vægte 2020, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Jan. , 2020, Feb. , 2020 , , , , , , , pct., EU27/EU28, 2, 1.000,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Euroområdet, 806,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,0, Cypern, 2,0, , Drift af transportmidler, Tøj, , 0,7, 1,0, Estland, 1,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,6, 2,0, Finland, 15,1, , Drift af transportmidler, Medicinske produkter og udstyr, , 1,2, 1,1, Frankrig, 162,8, , Tobak, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Grækenland, 17,9, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 1,1, 0,4, Irland, 12,3, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 1,1, 0,9, Italien, 137,5, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,4, 0,2, Letland, 2,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,2, 2,3, Litauen, 4,1, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 3,0, 2,8, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,5, 1,8, Malta, 0,9, , Fødevarer, Tøj, , 1,4, 1,1, Nederlandene, 42,9, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 1,3, Portugal, 18,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 0,8, 0,5, Slovakiet, 6,3, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,2, 3,1, Slovenien, 3,3, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 2,3, 2,0, Spanien, 94,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,1, 0,9, Tyskland, 222,7, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,7, Østrig, 28,0, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 2,2, 2,2, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 9,7, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,4, 3,1, Danmark, 12,8, , Aviser, bøger og papirvarer, El, gas og andet brændsel, , 0,8, 0,7, Kroatien, 7,7, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,8, 1,2, Polen, 73,8, , Fødevarer, Tøj, , 3,8, 4,1, Rumænien, 32,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,9, 2,9, Sverige , 23,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,5, 1,3, Tjekkiet, 19,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,8, 3,7, Ungarn, 15,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 4,7, 4,4, Europa uden, for EU-27, , , , , , , , Island, •, , Transporttjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 0,7, 2,7, Norge, •, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 0,7, Schweiz, •, , Faktisk husleje, Fødevarer, , 0,2, -0,2, Storbritannien, •, , …, …, , 1,8, …, 1. Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose).2. EU27/EU28 dækker de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med februar 2020.Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks februar 2020, 23. marts 2020 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2020, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29676

NYT: Priserne falder i Danmark og EU

23. maj 2016, I april var inflationen i Danmark minus 0,3 pct., mens inflationen i både EU og euroområdet var minus 0,2 pct. Måneden før var inflationen ligeledes minus 0,3 pct. i Danmark, mens den var 0,0 pct. i både EU og euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på tøj. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i april 0,2 pct. i Danmark og 0,7 pct. i både EU og euroområdet., Højest inflation i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i april højest i Norge med 3,5 pct. efterfulgt af Belgien med 1,5 pct. Inflationen var lavest i Rumænien med minus 2,6 pct. og i Bulgarien med minus 2,5 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2015, 2016, Ændring, , Vægte , 2016, April, Februar, Marts, April, Mar. 2015, - mar. 2016, Apr. 2015, - apr. 2016, , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,3, 99,1, 100,0, 100,1, 0,0, -0,2, Euroområdet, 710,9, 100,4, 98,9, 100,1, 100,1, 0,0, -0,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,7, 100,1, 100,7, 101,5, 101,7, 1,6, 1,5, Cypern, 1,7, 99,9, 96,7, 97,4, 97,7, -2,2, -2,1, Estland, 1,4, 100,5, 99,7, 100,4, 100,5, 0,5, 0,0, Finland, 13,7, 100,2, 99,7, 100,2, 100,5, 0,0, 0,3, Frankrig, 147,3, 100,3, 99,3, 100,1, 100,2, -0,1, -0,1, Grækenland, 16,9, 100,5, 98,3, 99,4, 100,1, -0,7, -0,4, Irland, 10,0, 99,9, 99,1, 99,4, 99,7, -0,6, -0,2, Italien, 125,1, 100,7, 98,0, 100,1, 100,3, -0,2, -0,4, Letland, 1,8, 100,7, 98,7, 99,5, 99,9, -0,6, -0,7, Litauen, 3,2, 100,4, 99,4, 100,4, 101,1, 0,8, 0,8, Luxembourg, 2,3, 100,3, 99,4, 99,5, 99,6, -0,6, -0,6, Malta, 0,7, 100,4, 97,7, 98,6, 101,2, 1,0, 0,8, Nederlandene, 36,4, 100,7, 98,9, 100,4, 100,5, 0,5, -0,2, Portugal, 15,6, 100,4, 98,3, 100,5, 100,9, 0,5, 0,5, Slovakiet, 5,4, 100,1, 99,4, 99,4, 99,7, -0,5, -0,4, Slovenien, 2,7, 100,2, 98,4, 99,2, 99,5, -0,9, -0,7, Spanien, 78,3, 100,8, 97,2, 99,2, 99,7, -1,0, -1,2, Tyskland, 197,4, 100,1, 99,5, 100,3, 99,8, 0,1, -0,3, Østrig, 24,5, 100,3, 99,8, 100,7, 100,8, 0,6, 0,6, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,7, 100,7, 98,9, 98,3, 98,1, -1,9, -2,5, Danmark, 10,4, 100,4, 99,8, 99,9, 100,1, -0,3, -0,3, Kroatien, 6,4, 100,1, 98,3, 98,8, 99,2, -0,9, -0,9, Polen, 59,7, 100,3, 99,4, 99,5, 99,8, -0,4, -0,5, Rumænien, 20,8, 101,5, 98,7, 98,9, 98,8, -2,4, -2,6, Storbritannien, 138,0, 99,9, 99,8, 100,2, 100,2, 0,5, 0,3, Sverige , 19,4, 99,8, 100,3, 100,9, 100,9, 1,2, 1,0, Tjekkiet, 15,0, 100,2, 100,1, 100,1, 100,7, 0,3, 0,5, Ungarn, 11,8, 100,1, 99,4, 99,5, 100,4, -0,2, 0,3, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 99,8, 99,3, 99,9, 100,2, 0,3, 0,4, Norge, •, 99,6, 102,2, 102,8, 103,1, 3,6, 3,5, Schweiz, •, 100,1, 99,0, 99,4, 99,6, -1,0, -0,5, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks april 2016, 23. maj 2016 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20821

NYT: 9. klasser består ofte på årskarakter

11. juni 2020, Et af adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er et vægtet gennemsnit i dansk og matematik på mindst 2,0. Derfor kan et vægtet gennemsnit baseret på årskarakterer i stedet for eksamenskarakterer have stor betydning for en væsentlig andel af indvandrere, efterkommere og danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe af folkeskoleelever dumper nemlig oftere på årskarakterer trods bestået eksamen, end det er tilfældet for deres danske klassekammerater med uddannede forældre. Til gengæld er andelen, som består på årskarakterer trods dumpet eksamen også betydeligt større. Dog er der generelt meget få elever, der dumper til folkeskolens afgangsprøve., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever består på årskarakter, For folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, dumpede 0,8 pct. på årskarakter i dansk, mens de til gengæld bestod på eksamenskarakteren i samme fag. Omvendt var der 1,6 pct. der bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. I matematik dumpede 0,7 pct. på årskarakter og bestod på eksamenskarakteren, mens 2,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede eksamen., Indvandrere klarede sig bedre på årskarakter i dansk, Både danskere, indvandrere og efterkommere bestod oftere på årskarakterer i dansk, hvis de dumpede eksamen end omvendt. Særligt indvandrere med forældre uden kompetencegivende uddannelse bestod ofte årskaraktererne i tilfælde af dumpet eksamen, idet 2,7 pct. dumpede på årskarakter i dansk og bestod på eksamenskarakteren, mens 10,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Væsentligt flere består på årskarakter i matematik, Forskellen mellem andelene af dumpede og beståede elever var væsentligt større i matematik end i dansk. Også her bestod danskere, efterkommere og indvandrere oftere på årskarakterer. Her skiller danskere med uddannede forældre sig særligt ud, idet 0,5 pct. dumpede på årskarakter i matematik og bestod eksamen, mens 2,0 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. For indvandrere og efterkommere samt danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse var andelene betydeligt højere, hvilket illustreres i nedenstående figur., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer 2, 11. juni 2020 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38017

NYT: BNP vokser med 0,7 pct. i tredje kvartal

14. november 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,7 pct. i tredje kvartal 2018 sammenlignet med andet kvartal 2018. Fremgangen i BNP siden 2013 ser dermed ud til at fortsætte. Bemærk, at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2015-2017 ikke er indarbejdet endnu. Tallene vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2018. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Fremgang i industri og byggebranchen trækker BNP-væksten op, Den positive BNP-vækst holdes blandt andet oppe af fremgang i , industriens produktion, . Ligeledes bidrager byggeriets produktion til BNP-væksten og afspejles også i , byggebeskæftigelsens, fortsatte fremgang. Derudover er v, æksten i BNP-indikatoren bredt funderet og kan genfindes i de fleste af økonomiens brancher, med undtagelse af landbrug og råstofindvinding. De gunstige konjunkturer ses også i den fortsatte fremgang i , beskæftigelsen målt på , antal lønmodtagere, , hvilket ligeledes afspejles i en , faldende, ledighed, . , Konjunkturbarometrene, indgår ikke direkte i konstruktionen af BNP-indikatoren, men , tillidsindikatoren, peger, ligesom det er tilfældet i en række andre lande, på en vis svækkelse i tredje kvartal., Høj BNP-vækst sammenlignet med EU, I forhold til andet kvartal 2018 voksede BNP med 0,3 pct. i EU. For de første tre kvartaler af 2018 set under ét ligger væksten i Danmark på linje med væksten i EU. I tredje kvartal 2018 var BNP-væksten 0,9 pct. i USA. , Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2018, 14. november 2018 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27736

NYT: Inflationen falder i Danmark og EU

22. april 2020, Inflationen i Danmark faldt fra 0,7 pct. i februar til 0,3 pct. i marts. Det er det laveste niveau siden december 2016. I EU faldt inflationen fra 1,6 pct. i februar til 1,2 pct. i marts, mens den i Euroområdet faldt fra 1,2 pct. til 0,7 pct. I både Danmark og EU er det i høj grad prisfald på brændstof, der trækker inflationen ned i forhold til måneden før. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) faldt til 0,8 pct. i marts 2020 mod 1,0 pct. i februar 2020, mens kerneinflationen forblev uændret i EU på 1,6 pct. I euroområdet faldt kerneinflationen fra 1,3 pct. i februar til 1,2 pct. i marts., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Ungarn og Polen har den højeste inflation i EU, Ungarn og Polen havde den højeste inflation i EU i februar på 3,9 pct. Inflationen var lavest i Italien med 0,1 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, marts 2020, 1, , Inflation, , , Vægte 2020, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Feb. , 2020, Mar. , 2020 , , , , , , , pct., EU27/EU28, 2, 1.000,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,6, 1,2, Euroområdet, 806,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,2, 0,7, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,0, 0,4, Cypern, 2,0, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Overnatning, hoteller og camping, , 1,0, 0,1, Estland, 1,8, , Pakkerejser, Alkoholiske drikkevarer, , 2,0, 1,0, Finland, 15,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,1, 0,9, Frankrig, 162,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,6, 0,8, Grækenland, 17,9, , Tøj, El, gas og andet brændsel, , 0,4, 0,2, Irland, 12,3, , Faktisk husleje, Teleudstyr, , 0,9, 0,5, Italien, 137,5, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 0,2, 0,1, Letland, 2,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,3, 1,4, Litauen, 4,1, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,8, 1,7, Luxembourg, 2,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,8, 0,3, Malta, 0,9, , Fødevarer, Møbler og boligudstyr, , 1,1, 1,2, Nederlandene, 42,9, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,3, 1,1, Portugal, 18,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,5, 0,1, Slovakiet, 6,3, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,1, 2,4, Slovenien, 3,3, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,0, 0,7, Spanien, 94,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 0,9, 0,1, Tyskland, 222,7, , Fødevarer, Pakkerejser, , 1,7, 1,3, Østrig, 28,0, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 2,2, 1,6, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 9,7, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,1, 2,4, Danmark, 12,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 0,7, 0,3, Kroatien, 7,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,2, 0,5, Polen, 73,8, , Fødevarer, Tøj, , 4,1, 3,9, Rumænien, 32,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,9, 2,7, Sverige , 23,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,3, 0,8, Tjekkiet, 19,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,7, 3,6, Ungarn, 15,0, , Fødevarer, Transporttjenester, , 4,4, 3,9, Europa uden, for EU-27, , , , , , , , Island, •, , Pakkerejser, Transporttjenester, , 2,7, 1,0, Norge, •, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 0,7, 0,5, Schweiz, •, , Faktisk husleje, El, gas og andet brændsel, , -0,2, -0,4, Storbritannien, •, , …, …, , 1,7, …, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , 2, EU27/EU28 dækker de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med februar 2020. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks marts 2020, 22. april 2020 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29677

NYT: Elever med lave karakterer får økonomisk forspring

17. juli 2020, For elever, som afsluttede 9. klasse i 2002 med hhv. lave (gennemsnit under 5), middel (gennemsnit på 5-8) og høje (gennemsnit på 8 eller over) karakterer i dansk og matematik, var der forskel på uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. I de fleste af de første 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer en akkumuleret disponibel indkomst højere end de øvrige elever, og differencen var størst efter 10 år, hvor de i gennemsnit havde tjent 112.149 kr. mere end elever med middel karakterer og 232.290 kr. mere end elever med høje karakterer. Herefter mindskes differencen dog gradvist, og 16 år efter 9. klasse blev elever med lave karakterer overhalet af de øvrige. Her havde elever med middel og høje karakterer tjent hhv. 2.501.780 kr. og 2.550.306 kr., mens elever med lave karakterer havde tjent 2.500.467 kr. På dette tidspunktet var der også en betydelig forskel i den årlige disponible indkomst, som var på 231.548 kr. for elever med lave karakterer, 263.195 kr. med middel karakterer og 309.017 kr. for elever med høje karakterer., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Betydeligt flere elever med lave karakterer havde en erhvervsuddannelse, Uddannelsesniveauet varierede markant mellem elever med lave, middel og høje karakterer. På statustidspunktet 30. september 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer i gennemsnit brugt 6,5 år på at opnå deres højest fuldførte uddannelsesniveau. Derimod tog det 9,0 og 10,4 år for elever med hhv. middel og høje karakterer at opnå deres uddannelsesniveau, hvilket er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor differencen i akkumuleret disponibel indkomst begyndte at blive mindre mellem grupperne. Også uddannelsesniveauet 16 år efter 9. klasse kan bidrage til forståelsen for indkomstudviklingen. Her havde 52 pct. af eleverne med lave karakterer en erhvervsfaglig uddannelse, mens 26 pct. havde en uddannelse på grundskoleniveau. Elever med middel karakterer fordelte sig med 27 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse, 26 pct. med en mellemlang videregående uddannelse og 24 pct. med en lang videregående uddannelse. For elever med høje karakterer havde 63 pct. en lang videregående uddannelse, mens 19 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse og 6 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever med høje karakterer var i arbejde, 16 år efter 9. klasse var der samlet set 79 pct. i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 9 pct. uden for arbejdsstyrken. For elever med lave karakterer var 73 pct. i arbejde, 9 pct. under uddannelse, 4 pct. arbejdsløse og 14 pct. uden for arbejdsstyrken. Elever med middel karakterer afveg marginalt fra den samlede gruppe, idet 81 pct. var i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 8 pct. uden for arbejdsstyrken. Andelsmæssigt var der flere elever med høje karakter i arbejde end de øvrige grupper, idet fordelingen af personer i arbejde, under uddannelse, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken for disse elever var hhv. 84 pct., 8 pct., 3 pct. og 6 pct., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2002-2018 års-/eksamenskarakterer, 17. juli 2020 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39433

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation