Søgeresultat

NYT: Færre bor på landet

2. juni 2023, Færre bor i landdistrikterne. I 2013 boede hver ottende person i landdistrikterne. I 2023 er det tættere på hver niende. Den 1. januar 2023 boede der 687.588 personer i landdistrikterne, svarende til 11,6 pct. af befolkningen, mod 12,6 pct. af befolkningen i 2013. Et landdistrikt er afgrænset af personer, der bor uden for byområder eller i byer på mindre end 200 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Største andel i landdistrikterne findes i ø-kommunerne, Andelen af personer, der bor i landdistrikterne, er generelt lavest i kommunerne omkring hovedstaden i 2023, mens de fleste kommuner uden for Hovedstadsområdet, har en andel af personer, der bor i landdistrikterne, som ligger over landsgennemsnittet på 11,6 pct., I 27 ud af landets 98 kommuner boede mere end hver fjerde på landet den 1. januar 2023. De højeste andele i landdistrikterne findes i ø-kommunerne Samsø, Læsø og Langeland med hhv. 65,0 pct., 40,2 pct. og 37,9 pct. af befolkningen. Herefter følger Nordfyns Kommune med 37,5 pct., samt ø-kommunen Morsø med en andel på 35,7 pct. af befolkningen i landdistrikterne., Flere bor i de største byområder, En stigende andel af befolkningen bor derimod i de største byområder, Hovedstadsområdet samt byområder med over 100.000 indbyggere, Aarhus, Odense og Aalborg. Den 1. januar 2023 boede 33,0 pct. af befolkningen i de største byområder. I 2013 var det 31,5 pct. I perioden er befolkningen vokset med 11,0 pct. i de største byområder mod en befolkningsvækst på 5,9 pct. for landet som helhed., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder,  , Antal, indbyggere,  , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Gns., alder,  ,  , 2013, 2023, 2013, 2023, 2013, 2023, 2013, 2023, Hele landet, •, •, 5, 602, 628, 5, 932, 654, 100,0, 100,0, 40,7, 42,2, Byområder, 1, 423, 1, 393, 4, 887, 375, 5, 235, 384, 87,2, 88,2, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 230, 728, 1, 363, 296, 22,0, 23,0, 38,5, 39,0, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 533, 261, 593, 899, 9,5, 10,0, 38,1, 38,5, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 297, 671, 477, 427, 5,3, 8,0, 40,5, 41,8, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 773, 692, 736, 353, 13,8, 12,4, 41,1, 43,1, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 29, 428, 668, 403, 956, 7,7, 6,8, 42,3, 44,6, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 58, 374, 651, 417, 258, 6,7, 7,0, 43,3, 45,2, 2.000-4.999 indbyggere, 173, 176, 531, 890, 549, 703, 9,5, 9,3, 43,0, 44,7, 1.000-1.999 indbyggere, 214, 211, 303, 129, 298, 276, 5,4, 5,0, 42,3, 44,4, 500-999 indbyggere, 320, 299, 225, 616, 210, 667, 4,0, 3,6, 42,4, 44,8, 250-499 indbyggere, 422, 418, 148, 583, 147, 663, 2,7, 2,5, 42,3, 45,2, 200-249 indbyggere, 177, 166, 39, 486, 36, 886, 0,7, 0,6, 42,3, 45,2, Landdistrikter, •, •, 706, 213, 687, 588, 12,6, 11,6, 40,8, 43,8, Uden fast bopæl, •, •, 9, 040, 9, 682, 0,2, 0,2, 34,3, 35,7, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2013, Bynavn, Folketal, 2013, Folketal, 2023, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 230, 728, 1, 363, 296, 2, (2), Aarhus, 256, 018, 290, 598, 3, (3), Odense, 170, 327, 182, 387, 4, (4), Aalborg, 106, 916, 120, 914, 5, (5), Esbjerg, 71, 491, 71, 921, 6, (6), Randers, 60, 895, 64, 057, 7, (8), Horsens, 55, 253, 63, 162, 8, (7), Kolding, 57, 583, 62, 338, 9, (9), Vejle, 52, 449, 61, 310, 10, (10), Roskilde, 48, 186, 52, 580, 11, (11), Herning, 47, 271, 51, 193, 12, (14), Silkeborg, 42, 910, 50, 866, 13, (13), Hørsholm, 46, 104, 47, 836, 14, (12), Helsingør, 46, 474, 47, 563, 15, (15), Næstved, 42, 141, 44, 996, 16, (17), Viborg, 38, 261, 42, 234, 17, (16), Fredericia, 39, 914, 41, 243, 18, (18), Køge, 35, 618, 38, 588, 19, (19), Holstebro, 34, 711, 37, 022, 20, (20), Taastrup, 32, 984, 36, 193, 21, (22), Hillerød, 30, 865, 36, 043, 22, (21), Slagelse, 32, 126, 34, 648, 23, (24), Holbæk, 27, 096, 29, 960, 24, (23), Sønderborg, 27, 337, 28, 137, 25, (25), Svendborg, 26, 783, 27, 594, 26, (26), Hjørring, 24, 982, 25, 917, 27, (28), Nørresundby, 21, 728, 23, 830, 28, (30), Ringsted, 21, 423, 23, 498, 29, (31), Ølstykke-Stenløse, 21, 360, 23, 130, 30, (27), Frederikshavn, 23, 309, 22, 961, 31, (29), Haderslev, 21, 485, 22, 182, 32, (34), Smørumnedre, 19, 296, 21, 353, 33, (33), Birkerød, 20, 121, 20, 853, 34, (36), Farum, 18, 091, 20, 317, 35, (32), Skive, 20, 503, 20, 176, 36, (35), Skanderborg, 18, 413, 20, 079, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2023, 2. juni 2023 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45763

NYT: Stigning i areal med præcisionslandbrug

27. september 2022, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 76 pct. af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 pct. i 2021. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2022. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter i landbruget, se , www.statistikbanken.dk/bdf11, . Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. Fx steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 pct. af det samlede areal i 2021 til 66 pct. i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 pct. i 2021 til 26 pct. i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd., Mange små bedrifter bruger ikke præcisionsteknologi, Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 pct. i 2021 til 37 pct. i 2022. Et flertal af alle bedrifter, 63 pct., bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd. , Uddannelse har betydning for anvendelsen af præcisionsteknologi, 57 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 58 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 29 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, se også analysen , Portræt af den danske landmand, ., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 34 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 pct. nævner "andre årsager". , Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 4, 7, 8, 12, 19, 26, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 3, 5, 7, 10, 15, 22, Fra droner , 1, 2, 1, 3, 5, 5, Ved ikke satelitter/droner, 0, 1, 1, 0, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 2, 4, 6, 9, 17, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 5, 6, Udsæd/såsæd, 1, 1, 2, 2, 4, 7, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 4, 5, 9, 14, 17, Udarbejde dræningplaner, 1, 2, 3, 5, 7, 9, Til andre formål, 2, 3, 3, 4, 7, 8, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 23, 24, 26, 58, 61, 66, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 8, 9, 10, 21, 22, 26, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 20, 23, 25, 48, 53, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 5, 4, 5, I alt med præcisionsteknologi, 32, 36, 37, 68, 73, 76, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 952, 31, 236, 30, 329, 2, 619, 987, 2, 633, 437, 2, 628, 539, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2022, 27. september 2022 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42525

NYT: Hver tredje indvandrer har nordisk statsborgerskab

28. marts 2022, Af de 640.922 indvandrere, der bor i Danmark 1. januar 2022, har hver tredje, eller 197.100, et statsborgerskab fra Danmark eller et af de andre nordiske lande, og skal dermed ikke have en opholdstilladelse. 158.400 indvandrere har en opholdstilladelse til at kunne arbejde og 47.500 er i landet for at studere. Hver fjerde indvandrer, eller 166.600, har en opholdstilladelse til asyl eller til familiesammenføring. Indvandrere kan skifte opholdstilladelsestype efter indvandringen til Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indoph1, og , indoph3, 71 pct. med nordisk statsborgerskab havde tidligere andet opholdsgrundlag, De 197.100 indvandrere, der har et dansk eller nordisk statsborgerskab i dag, består delvist af personer, som havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede første gang og delvist af personer med et andet statsborgerskab (71 pct.), som først senere har fået dansk statsborgerskab. Hver tredje havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede, mens hver tredje havde asyl eller familiesammenføring til flygtning som første opholdsgrundlag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik, Stor variation i opholdsgrundlag landene i mellem, Indvandreres opholdsgrundlag pr. 1. januar 2022 varierer en del alt efter oprindelsesland. Blandt indvandrerne fra Polen og Rumænien har mere end halvdelen en arbejdstilladelse. Blandt indvandrere fra Syrien har 60 pct. opholdstilladelse til asyl, mens 34 pct. har opholdstilladelse til familiesammenføring., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik, Indvandrere med længere opholdstid har ofte dansk statsborgerskab, Jo længere indvandrere har været i Danmark, jo større mulighed har de for at erhverve sig dansk statsborgerskab. Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er den fjerdestørste gruppe i Danmark og også en af de grupper med samlet set længst opholdstid. Blandt de tyrkiske indvandrere har 38 pct. i dag et dansk statsborgerskab, mens 50 pct. har en tilladelse til familiesammenføring. Indvandrere fra Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina er kendetegnet ved, at over halvdelen (50-64 pct.) har dansk statsborgerskab i dag samt en høj andel med tilladelse til asyl og familiesammenføring (33-43 pct.)., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2021, 28. marts 2022 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37817

NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel).  , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2018, 2019, 2018, 2019,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31408

NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34734

NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018,  , Bedrifter,  , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos,  ,  , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

NYT: 24 pct. flere indvandrede for at arbejde i 2022

28. marts 2023, I 2022 indvandrede 31.600 personer for at arbejde - en stigning på 24 pct. i forhold til året før. Det er samtidig det højeste antal, der er indvandret for at arbejde siden 1997, hvor opgørelsen startede. De foregående ti år var der i gennemsnit 21.200 personer om året, der indvandrede med en opholdstilladelse til arbejde. I løbet af 2022 indvandrede 30.200 personer fra Ukraine med opholdstilladelse efter "Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven)", hvilket svarer til hver tredje af de indvandrede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Hver femte der indvandrede for at arbejde, var rumænsk statsborger, I 2022 indvandrede 6.000 rumænske statsborgere og 3.700 polske statsborgere for at arbejde, hvilket var hhv. 19 pct. og 12 pct. af de udenlandske statsborgere der indvandrede med en arbejdstilladelse. Med 73 pct., sås den største stigning i antal indvandrede med arbejdstilladelse blandt indiske statsborgere, hvor 2.800 indvandrede i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Ni ud af ti, der indvandrede med tilladelse til at studere, var 18-29 år, Der var stor forskel i aldersfordelingen blandt personer, der indvandrede alt efter opholdstilladelse ved indvandring. 86 pct. af de personer, der indvandrede med en tilladelse til at studere i 2022 var 18-29 år, mens 7 pct. var i 30'erne. Blandt personer, der indvandrede for at arbejde var 39 pct. 18-29 år og 33 pct. var 30-39 år. Blandt indvandrede med tilladelse til "Asyl mv." og "Ukraine, særlov" var hhv. 44 pct. og 36 pct. under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, og grunddata i Danmarks Statistik, I alt har hver fjerde indvandrer i Danmark opholdstilladelse til arbejde, 25 pct. af indvandrere med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2023, 176.300 personer i alt, havde en opholdstilladelse til at arbejde - denne andel er steget jævnt de seneste ti år fra 18 pct. i 2013. Indvandrere med tilladelse efter "Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine", udgør 4 pct. af samtlige indvandrere - eller 26.800 personer. Indvandrere med dansk eller nordisk statsborgerskab, og som dermed ikke skal have en opholdstilladelse eller et EU-registreringsbevis, udgør 29 pct. af samtlige indvandrere i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indoph3, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2022, 28. marts 2023 - Nr. 106, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45516

NYT: Unge og ældre bor til leje

25. maj 2018, Over halvdelen af befolkningen (57 pct.) bor i en ejerbolig, mens 42 pct. bor til leje. Hovedparten af alle børn bor i ejerbolig, og andelen stiger med børnenes alder indtil det 13. år. Når de unge flytter hjemmefra bor de oftest til leje. Blandt de 23-årige er det kun hver femte, der bor i en ejerbolig. Herefter stiger andelen støt, og ved 34-årsalderen er andelene, der bor til leje og i ejerbolig præcis lige store. Ejerbolig er den mest almindelige boligform helt frem til 82-års alderen, hvor kurverne igen krydser hinanden., Store regionale forskelle, Der er store regionale forskelle på, hvorvidt man bor til leje eller ej. I Region Hovedstaden bor 55 procent af befolkningen til leje, mens andelen i resten af landet er 37 procent. , Enlige bor oftest til leje, Tre ud af fire personer der bor med sin ægtefælle bor i en ejerbolig. Det modsatte gælder for enlige kvinder, hvor kun 24 pct. bor i en ejerbolig. Enlige mænd bor i lidt større grad (34 pct.) end enlige kvinder i en ejerbolig. Øvrige par, der består af samlevende, samboende og par i registreret partnerskab, har en lige stor andel i ejer som i lejebolig., Boligopgørelsen 1. januar 2018, 25. maj 2018 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26779

TURIST2: Gæster

overnatningsform, område, gæstens nationalitet og periode
2018-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/TURIST2

Statistikbanktabel

NYT: Stigende foderpriser sender landbrugets BFI i bund

24. maj 2022, Ændret 28. november 2022 kl. 13:28, Desværre har der været en fejl i værdiberegningen af blandingsfoderstoffer i den foreløbige 2021 opgørelse. Derfor er tallene for bruttofaktorindkomsten, forbrug i produktionen i alt, foderstoffer samt figur rettet og markeret med rødt. Ved samme lejlighed er bruttofaktorindkomsten 2020 opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst, (BFI) tog et dyk i 2021 med et fald på , 11,4, pct. Den foreløbige opgørelse landede på 2, 8,9, mia. kr., hvor bruttofaktorindkomsten i 2020 var på 3, 2,6, mia. kr. Dykket skyldes ikke en nedgang i erhvervets aktivitet, men bl.a. stigende foderpriser, som har forøget landbrugets foderudgifter med godt , 2,5, mia. kr., svarende til en stigning på , 9,3, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets produktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter, hvortil kommer et mindre bidrag fra de landbrugsmæssige tjenester og sekundære aktiviteter, samt lager- og besætningsforskydninger. Landbrugsmæssige tjenester dækker over landbrugets indtægter ved udlejning af maskinstation, mens de sekundære tjenester er andre indtægter end landbrug, som en landmand kan have i tilknytning til sin landbrugsbedrift. De animalske produkter udgør 57 pct. af produktionen, vegetabilske produkter 37 pct., mens de sekundære aktiviteter udgør 5 pct. Fra 2020 til 2021 steg de vegetabilske salgsprodukter med 7 pct., mens de animalske salgsprodukter faldt med tilsvarende 7 pct. , Svin og mælk er de største enkeltaktiviteter, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på i omegnen af 30 mio. dyr, der leveres til både danske slagterier og til eksport. Som andel af landbrugets samlede produktionsværdi udgør svin knap 30 pct., og er dermed den største enkeltaktivitet. Mælk indtager andenpladsen med 20 pct. De lavere svinepriser i 2021 har dog betydet, at værdien af svin er faldet med 3,3 mia. - fra 27,5 mia. kr. i 2020 til 24,2 mia. kr. i 2021. Se mere om husdyr i landbruget i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og priser for landbrugsprodukter i publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, ., Minkaflivningens betydning for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, Indtil aflivningen af de danske mink i november 2020 var bedrifter med pelsdyr ikke uden betydning for landbrugets økonomi. Produktionen af pelsskind toppede i 2012 med 11 pct. af landbrugets produktionsværdi, kun overgået af svin og mælk. I årene herefter har minkerhvervet dog været ramt af faldende priser på skind. Siden januar 2021 har de enkelte minkvirksomheder modtaget erstatning for bl.a. tabt indtjening. Disse udbetalinger indgår ikke i Landbrugets bruttofaktorindkomst., Landbrugets andel af samfundsøkonomien, Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien målt som andel af hele Danmarks bruttofaktorindkomst er på 1,3 pct. For 50 år siden var denne andel omkring 5 pct. Landbruget er dog større end de øvrige primære erhverv, der er skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer. Se mere om Danmarks økonomi fordelt på brancher, i , www.statistikbanken.dk/nabp117, . , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2019,  , 2020*,  , 2021*,  , Ændring, 2020-2021,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28,6, 32,6, 28,9, -11,4, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82,8, 85,6, 84,9, -0,7, B, Salgsprodukter , 78,3, 81,8, 79,9, -2,3,  , Vegetabilske produkter i alt, 29,0, 29,7, 31,7, 6,9,  , Korn, 11,4, 11,5, 12,9, 11,6,  , Animalske produkter i alt, 49,9, 52,1, 48,2, -7,5,  , Kvæg, 3,1, 2,9, 3,3, 13,2,  , Svin, 25,3, 27,5, 24,2, -12,2,  , Mælk, 15,6, 16,1, 17,3, 7,4,  , Pelsskind, 1,9, 2,3, 0,0, -100,0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,0, 4,4, 4,5, 1,4, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,5, -0,7, 0,5,  , E, Forbrug i produktionen i alt, 59,8, 59,9, 63,4, 5,8,  , Energi , 3,0, 2,6, 3,7, 42,5,  , Gødningsstoffer, 2,2, 2,2, 2,5, 15,7,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,8,  , Foderstoffer, 25,3, 26,7, 29,2, 9,3, F, Direkte tilskud, 6,7, 7,2, 7,0, -1,5, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, -0,1, * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021, 24. maj 2022 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38292