Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2231 - 2240 af 6891

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    12. december 2018, De samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017 lå på 32,8 mia. kr. Det var en stigning på 0,9 pct. i forhold til 2016. Af de samlede udgifter gik 23,6 mia. kr. til , affalds- og spildevandshåndtering, , hvilket er 72 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Udgifterne til beskyttelse af , biodiversitet og landskab, lå på 4,2 mia. kr. og udgjorde 13 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017. Udgifterne til biodiversitet og landskab gik blandt andet til , forvaltning af beskyttede naturområder, indsatser for sammenhængende natur, og til , kystbeskyttelse, . De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 4,9 mia. kr. og udgjorde 15 pct. af de samlede udgifter. Disse udgifter gik blandt andet til aktiviteter inden for beskyttelse af, grundvand og overfladevand,, bekæmpelses af, luftforurening,, samt til , administration af offentlig miljøbeskyttelse, ., Færre investeringer siden 2014, De offentlige investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde omtrent 9 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 27 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Det er et fald på 5 pct. fra 2016 til 2017 og 11 pct. fra 2015 til 2017. Faldet kommer efter en stigning fra 2013 til 2015., Investeringerne i affald og spildevand dominerer, I perioden 2013-2017 tegnede affalds- og spildevandshåndteringsvirksomhederne sig for 90 pct. af den offentlige sektors samlede investeringer i miljøbeskyttelse. Affald- og spildevands samlede andel af investeringerne dækker over, at investeringerne i affald er steget siden 2013, mens investeringerne i spildevand er på niveau med 2013. Fra 2016 til 2017 steg investeringerne på affaldsområdet med 22 pct., mens investeringerne på spildevandsområdet faldt med 10 pct. i samme periode. Investeringerne på spildevandsområdet fylder dog stadig mest i de samlede miljøbeskyttelsesinvesteringer. , Klimatilpasning, Siden 2013 har kommunerne lavet spildevandsplaner for at fremtidssikre sig imod oversvømmelser ved hjælp af blandt andet skybrudssikring og lokal afledning af regnvand. Disse planer realiseres i form af såkaldte 'klimainvesteringer' finansieret af de kommunale spildevandsvirksomheder, med kommunerne som bidragydere. Kommunernes bidrag til klimainvesteringerne udgjorde i 2017 ca. 2 pct. af de samlede investeringer på spildevandsområdet., Revision, De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter er i forbindelse med denne offentliggørelse revideret for årene 2013-2016. De offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer er opjusterede for 2013-2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:454, , og kommunernes administrationsudgifter til miljøbeskyttelse er blevet revideret i årene 2013-2016, så der tages højde for nylige ændringer i bogføringspraksis. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2016 og 2017, 12. december 2018 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28212

    NYT: Kinesiske overnatninger i Danmark steg i januar

    10. marts 2020, På trods af Corona-krisen foretog kinesere 13.200 overnatninger på de danske hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i januar 2020, svarende til en stigning på 1.800 overnatninger eller 16 pct. i forhold til januar 2019. Stigningen er en del af en generel trend, hvor de kinesiske overnatninger i Danmark i januar er mere end nidoblet siden 2005. Næsten to ud af tre af samtlige kinesiske overnatninger i Danmark i januar 2020 foregik på hoteller og feriecentre i København. Selvom Københavns hoteller og feriecentre er et yndet rejsemål for udenlandske turister i det hele taget, er det stadig feriehusene, som står for det største antal udenlandske overnatninger i Danmark, hvilket også var tilfældet i januar 2020, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:93, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Færre overnatninger end måneden før, når der korrigeres for sæsonudsving, Antallet af overnatninger i alt i Danmark faldt med 1,6 pct. i januar 2020 sammenlignet med december 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving. , Kilde: , www.statistikbanken.dkturist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2019-2020,  , Aug.,  , Sept.,  , Okt.,  , Nov.,  , Dec.,  , Jan.,  ,  , Nov.- jan./, aug.- okt., Jan./, dec.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 914,9, 1, 915,7, 1, 955,1, 1, 930,2, 1, 970,4, 1, 938,6, 0,9, -1,6, Hoteller , 1, 414,3, 1, 416,4, 1, 440,7, 1, 423,4, 1, 436,8, 1, 423,2,  , 0,3, -0,9, Feriecentre, 318,1, 321,6, 334,9, 316,7, 346,8, 331,7,  , 2,1, -4,3, Vandrerhjem, 182,5, 177,6, 179,5, 190,0, 186,8, 183,7,  , 3,9, -1,6, Kilde: , www.statistikbanken.dkturist1, ., Overnatninger, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  ,  , 1.000, pct., I alt, 1, 250,7, 1, 270,8, 2, Heraf danske, 803,2, 810,6, 1, Øst for Storebælt, 714,1, 739,1, 4, Vest for Storebælt, 536,7, 531,7, -1, Hoteller mv. , 905,8, 930,6, 3, Heraf danske, 555,0, 566,6, 2, Øst for Storebælt, 555,5, 588,0, 6, Vest for Storebælt, 350,3, 342,5, -2, Feriecentre, 158,1, 160,1, 1, Heraf danske, 138,4, 140,0, 1, Øst for Storebælt, 42,7, 39,5, -7, Vest for Storebælt, 115,4, 120,6, 4, Campingpladser, 75,5, 75,1, -1, Heraf danske, 66,5, 65,0, -2, Øst for Storebælt, 27,2, 24,6, -9, Vest for Storebælt, 48,3, 50,5, 4, Vandrerhjem, 111,3, 105,1, -6, Heraf danske, 43,3, 39,0, -10, Øst for Storebælt, 88,7, 86,9, -2, Vest for Storebælt, 22,6, 18,1, -20, Kilde: , www.statistikbanken.dkturist, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. januar 2020, 10. marts 2020 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2020, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29850

    NYT: Flere danske overnatninger i januar end tidligere

    13. marts 2023, I januar 2023 var der 1,4 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser, hvilket er en stigning på 595.000 sammenlignet med januar sidste år. Danskerne var flittige gæster med samlet 934.000 overnatninger - ikke tidligere har der været så mange danske overnatninger i en januar. Efter to magre år hvor der stort set ikke har været nogen udenlandske turister i januar, er disse nu vendt tilbage med 446.000 overnatninger, hvilket er på niveau med årene inden COVID-19. Til sammenligning var der i feriehusene 544.000 overnatninger i januar, hvilket er et fald i forhold til januar 2022. Det er dog over niveau fra årene inden pandemien. Se flere tal for overnatninger i feriehuse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:86, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Forretningsrejsende er tilbage på hotellerne - specielt i Hovedstaden, På hotellerne var der 952.000 overnatninger i januar 2023, hvilket er det højeste antal hotelovernatninger for en januar nogensinde. Gæster på forretningsrejse foretog 462.000 overnatninger - en stigning på 210.000 i forhold til året før. På trods af denne stigning er andelen af hotelovernatninger foretaget af forretningsrejsende næsten uændret fra 47 pct. i januar 2022 til 49 pct. i januar 2023. Af de samlede forretningsovernatninger blev næsten halvdelen foretaget i Region Hovedstaden. , Fald når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i januar 2023 med et fald på 3,3 pct. i forhold til december 2022. Set over perioden november-januar var der en stigning på 0,2 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., I alt, 785,1, 1, 379,8, 76, Heraf danske, 604,2, 933,7, 55, Øst for Storebælt, 411,0, 791,0, 92, Vest for Storebælt, 374,1, 588,8, 57, Hoteller mv. , 537,4, 951,9, 77, Heraf danske, 409,4, 628,9, 54, Øst for Storebælt, 320,4, 595,1, 86, Vest for Storebælt, 217,0, 356,9, 64, Feriecentre, 85,9, 189,6, 121, Heraf danske, 77,8, 161,5, 107, Øst for Storebælt, 13,3, 46,0, 245, Vest for Storebælt, 72,5, 143,6, 98, Campingpladser, 92,6, 97,0, 5, Heraf danske, 79,8, 83,8, 5, Øst for Storebælt, 28,1, 32,4, 15, Vest for Storebælt, 64,5, 64,5, 0, Vandrerhjem, 69,3, 141,2, 104, Heraf danske, 37,2, 59,5, 60, Øst for Storebælt, 49,2, 117,5, 139, Vest for Storebælt, 20,1, 23,7, 18, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2022-2023,  , Aug.,  , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , Nov.-jan./, aug.-okt., Jan./, dec.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 368,9, 3, 267,0, 3, 238,4, 3, 288,7, 3, 360,5, 3, 249,4,  , 0,2, -3,3, Hoteller, 1, 677,5, 1, 607,8, 1, 576,6, 1, 590,6, 1, 605,3, 1, 512,7,  , -3,2, -5,8, Feriecentre, 392,2, 397,0, 422,5, 393,0, 391,2, 398,2,  , -2,4, 1,8, Camping, 1, 053,5, 1, 037,5, 1, 016,7, 1, 076,4, 1, 109,6, 1, 102,7,  , 5,8, -0,6, Vandrerhjem, 245,8, 224,7, 222,6, 228,7, 254,4, 235,8,  , 3,7, -7,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. januar 2023, 13. marts 2023 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45411

    NYT: Ferieovernatninger på hoteller fordoblet på ti år

    8. maj 2018, Antallet af hotelovernatninger med ferie som hovedformål er mere end fordoblet på ti år i faktiske tal. Ferieovernatninger på hoteller er således steget fra 656.400 i første kvartal 2008 til 1,35 mio. i første kvartal 2018, en fremgang på 106 pct. Forretningsovernatninger steg i samme periode fra 1,23 mio. til 1,46 mio. eller 19 pct. Det skal bemærkes, at hele påsken i 2008 lå i marts, mens den i 2018 lå i slutningen af marts og starten af april. Andelen af ferieovernatninger er nu næsten lige så stor som andelen af overnatninger foretaget af forretningsrejsende. Ferieovernatninger er gået fra at udgøre 34 pct. i første kvartal 2008 til at udgøre 47 pct. i første kvartal 2018, mens andelen af forretningsovernatninger i samme periode er gået fra 63 pct. til 51 pct., Flere overnatninger i marts end i foregående måned, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem var 2,5 pct. højere i marts end i februar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. , Ændret overnatningsmønster giver usikker sæsonkorrektion, Det skal bemærkes, at sæsonkorrektionen for vandrerhjem er særlig usikker, da opdateringen af vandrerhjemspopulationen med virkning fra januar 2014 har medført et ændret overnatningsmønster, som minder mere om hotellernes. , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2017-2018,  , Okt.,  , Nov.,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  ,  , Okt. - dec./, jan. - mar., Feb./, mar.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 813,1, 1, 807,3, 1, 836,2, 1, 841,1, 1, 822,9, 1, 867,6, 1,4, 2,5, Hoteller , 1, 309,8, 1, 296,9, 1, 328,1, 1, 323,1, 1, 316,6, 1, 350,3,  , 1,4, 2,6, Feriecentre, 324,0, 327,8, 322,6, 320,1, 317,8, 331,1,  , -, 0,5, 4,2, Vandrerhjem, 179,4, 182,6, 185,5, 197,9, 188,4, 186,1,  , 4,6, -1,2, Overnatninger, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring, 1 kvt., Æn-, dring,  , 2017, 2018,  , 2017, 2018,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 533,5, 1, 760,4, 15, 3, 980,1, 4, 253,9, 7, Heraf danske, 1, 008,8, 1, 141,5, 13, 2, 598,5, 2, 754,8, 6, Region Hovedstaden og Sjælland, 813,8, 884,7, 9, 2, 158,7, 2, 269,8, 5, Resten af Danmark, 719,6, 875,7, 22, 1, 821,5, 1, 984,1, 9, Hoteller mv. , 1, 073,9, 1, 122,0, 4, 2, 788,5, 2, 852,5, 2, Heraf danske, 657,9, 668,4, 2, 1, 690,0, 1, 717,3, 2, Region Hovedstaden og Sjælland, 632,4, 656,7, 4, 1, 682,3, 1, 706,5, 1, Resten af Danmark, 441,5, 465,3, 5, 1, 106,2, 1, 146,0, 4, Feriecentre, 181,9, 279,3, 54, 579,1, 676,9, 17, Heraf danske, 158,0, 235,8, 49, 509,0, 585,6, 15, Region Hovedstaden og Sjælland, 47,6, 62,4, 31, 147,3, 171,0, 16, Resten af Danmark, 134,3, 216,9, 61, 431,8, 505,9, 17, Campingpladser, 161,6, 208,8, 29, 311,4, 355,0, 14, Heraf danske, 138,3, 172,6, 25, 271,0, 302,0, 11, Region Hovedstaden og Sjælland, 53,6, 52,9, -1, 109,9, 109,2, -1, Resten af Danmark, 108,0, 155,9, 44, 201,5, 245,8, 22, Vandrerhjem, 116,1, 150,3, 29, 301,1, 369,5, 23, Heraf danske, 54,7, 64,6, 18, 128,5, 149,9, 17, Region Hovedstaden og Sjælland, 80,2, 112,6, 40, 219,1, 283,1, 29, Resten af Danmark, 35,8, 37,6, 5, 82,0, 86,4, 5, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. marts 2018, 8. maj 2018 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24875

    NYT: Lidt mindre vandforbrug i 2021 end året før

    25. november 2022, Der blev i Danmark i 2021 totalt anvendt 965 mio. m³ vand, hvilket er en anelse mindre end forbruget året før. Af det samlede forbrug blev 245 mio. m³ brugt af husstandene. Alt vand til husstandene blev leveret af vandværkerne svarende til 68 pct. af vandværkernes samlede levering. Erhvervene brugte i 2021 samlet 720 mi0. m³ vand, hvilket også var lidt mindre end i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, Dambrug og landbrug dominerer erhvervenes brug af vand, Af erhvervenes vandforbrug var 16 pct. købt fra et vandværk, medens de resterende 84 pct. var eget indvundet vand fordelt på 50 pct. fra egen grundvandsboring og 34 pct. fra egen indvinding af overfladevand. Denne fordeling veksler dog meget fra branche til branche. De to brancher, som bruger mest vand, er landbrug og dambrug, der i 2021 brugte hhv. 269 mio. og 300 mio. m, ³, vand - svarende til hhv. 37 og 42 pct. af det samlede vandforbrug i erhvervene. For landbrugets vedkommende stammede 83 pct. af det samlede vandforbrug fra egen grundvandsindvinding, 2 pct. fra indtag af overfladevand og 15 pct. fra vandværkerne. For dambrugenes vedkommende var fordelingen 78 pct. eget indtaget overfladevand, 22 pct. eget indvundet grundvand samt en minimal mængde vandværksvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, Halvdelen af spildevandet løber gennem kloaksystemet, Der blev i 2021 samlet set udledt 641 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 320 mio. m, ³, blev udledt gennem kloaksystemet og 321 mio. m, ³, gennem direkte udledning til vandmiljøet efter lokal rensning. For erhvervenes vedkommende var den samlede udledning på 400 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 78,9 pct. var egen udledning til vandmiljø og 21,1 pct. til spildevandssystemet. Husstandene udledte i alt 241 mio. m, ³, spildevand. Af denne mængde gik 97,6 pct. til spildevandssystemet, medens blot 2,4 pct. blev bortskaffet ved egen udledning til vandmiljøet. For husholdningerne gælder det, at næsten alt vandforbrug modsvares af en tilsvarende mængde spildevand. I erhvervene gælder det, at der er stor forskel på, hvor meget spildevand der udledes og hvor meget vand, der anvendes. Årsagen er, at vandet i stedet enten er fordampet, nedsivet til grundvand, løbet retur til vandløb (i dambrugene) eller optaget i de færdige produkter (f.eks. i bryggerierne)., Kloakering har givet mindre egen udledning fra husstande til vandmiljøet, Mængden af spildevand er for både erhvervenes og husstandenes vedkommende meget stabil fra år til år. Dog er der siden 2010 sket en halvering af den direkte udledning af spildevand til vandmiljøet fra husstandene via septiktanke og andre typer nedsivningsanlæg. Spildevandsmængden, der bortskaffes på denne måde, er således i 2021 nede på 5,8 mio. m, ³, . Det er hovedsagligt fra sommerhus- og kolonihaveområder, at spildevand går direkte til vandmiljø. Halveringen siden 2010 er et udtryk for, at flere og flere af disse områder bliver kloakeret., Vandregnskab 2021, 25. november 2022 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44279

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse

    19. december 2023, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 38,4 mia. kr. i 2022. Den offentlige sektor består af , stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder., For hele den offentlige sektor steg udgifterne til miljøbeskyttelse med 2,6 mia. kr. i forhold til året før. Ser man over en 5-årig periode, dvs. tilbage til 2018, så er udgifterne til miljøbeskyttelse steget med 7,5 mia. kr. svarende til 24 pct. Stigningen skyldes i høj grad , offentligt ejedes virksomheders, udgifter til miljøbeskyttelse, der i perioden er steget med 7,3 mia. kr. Stigningen i de offentligt ejedes virksomheders udgifter skyldes i overvejende grad forøgelse af virksomhedernes forbrug i produktionen samt faste bruttoinvesteringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Flest udgifter til affald og spildevand, Af de samlede udgifter til miljøbeskyttelse i 2022 gik 30,5 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 79,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til beskyttelse af biodiversitet og landskab lå på 1,7 mia. kr. og udgjorde 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2022. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 6 mia. kr. og udgjorde 16 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022, 19. december 2023 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46673

    NYT: I 2018 var 41 pct. af hotelovernatningerne grønne

    8. maj 2019, I 2018 blev 41 pct. af samtlige hotelovernatninger i Danmark tilbragt på hoteller med et Green Key-certifikat. Green Key er en miljøcertificering, som administreres af hotellernes brancheorganisation, HORESTA, og som gives til virksomheder, der skal leve op til særlige miljøkrav. Certificeringen gælder for et år ad gangen. Det typiske hotel med en Green Key-certificering ligger i København, har en kapacitet på mindst 500 senge og en næsten ligelig fordeling af ferie- og forretningsrejsende. I 2018 var der ifølge HORESTA i alt 126 Green Key-certificerede hoteller i Danmark og Grønland, hvoraf 119 indgik i den månedlige overnatningsstatistik for hoteller i Danmark med mindst 40 senge. Statistikken dækker i alt 556 hoteller., Kilde: Særudtræk baseret på , HORESTAs Green Key-register, og , www.statistikbanken.dk/turist, ., Næsten uændret antal overnatninger, når der korrigeres for sæsonudsving, Antallet af overnatninger var næsten uændret i marts 2019 i forhold til februar 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Hoteller steg 0,2 pct., mens overnatninger på feriecentre og vandrerhjem faldt med hhv. 2,1 pct. og 0,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2018-2019,  , Okt.,  , Nov.,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  ,  , Jan.- mar./, okt.- dec., Mar./, feb.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 880,2, 1, 915,9, 1, 931,9, 1, 924,1, 1, 893,0, 1, 887,4, -0,4, -0,3, Hoteller , 1, 360,9, 1, 384,7, 1, 380,4, 1, 382,6, 1, 366,4, 1, 369,0,  , -0,2, 0,2, Feriecentre, 325,6, 338,1, 340,3, 343,3, 327,3, 320,5,  , -1,3, -2,1, Vandrerhjem, 193,7, 193,1, 211,3, 198,2, 199,2, 197,8,  , -0,5, -0,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2018, 2019,  , 2018, 2019,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 785,0, 1, 627,8, -9, 4, 297,2, 4, 261,1, -1, Heraf danske, 1, 157,4, 1, 074,5, -7, 2, 787,6, 2, 804,9, 1, Øst for Storebælt, 900,9, 877,4, -3, 2, 292,2, 2, 307,3, 1, Vest for Storebælt, 884,1, 750,5, -15, 2, 005,1, 1, 953,8, -3, Hoteller mv. , 1, 134,8, 1, 148,0, 1, 2, 865,8, 2, 966,6, 4, Heraf danske, 671,9, 715,2, 6, 1, 717,9, 1, 833,3, 7, Øst for Storebælt, 672,1, 687,1, 2, 1, 729,6, 1, 777,4, 3, Vest for Storebælt, 462,7, 460,9, 0, 1, 136,2, 1, 189,2, 5, Feriecentre, 282,5, 197,7, -30, 699,9, 627,0, -10, Heraf danske, 238,9, 174,7, -27, 606,6, 554,2, -9, Øst for Storebælt, 62,4, 46,1, -26, 171,0, 149,9, -12, Vest for Storebælt, 220,1, 151,6, -31, 528,8, 477,1, -10, Campingpladser, 216,2, 137,7, -36, 365,4, 288,9, -21, Heraf danske, 181,8, 119,5, -34, 315,1, 254,2, -19, Øst for Storebælt, 52,9, 37,0, -30, 109,2, 90,0, -18, Vest for Storebælt, 163,3, 100,7, -38, 256,2, 198,9, -22, Vandrerhjem, 151,5, 144,4, -5, 366,1, 378,5, 3, Heraf danske, 64,8, 65,1, 1, 147,9, 163,1, 10, Øst for Storebælt, 113,4, 107,2, -5, 282,3, 290,0, 3, Vest for Storebælt, 38,1, 37,3, -2, 83,8, 88,6, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. marts 2019, 8. maj 2019 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27646

    NYT: Vi betaler mindre i grønne afgifter

    26. juni 2020, Provenuet af de grønne afgifter faldt med 6 pct. fra 81 mia. kr. i 2018 til 76 mia. kr. i 2019. De 76 mia. kr. udgjorde omtrent 7 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter i 2019. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med to procentpoint fra 9 til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, og , skat, ., Grønne afgifter regulerer adfærd og skaber provenu, De grønne afgifter tjener flere formål. På den ene side kan de virke adfærdsregulerende og dermed bidrage til at begrænse miljøskadeligt forbrug. På den anden side er de en indtægtskilde for staten og kan i denne egenskab være med til at finansiere forskellige støtteordninger til gavn for miljøet., Husholdningerne betalte mere end erhvervene i grønne afgifter, Husholdningerne betalte i alt 44 mia. kr. i grønne afgifter i 2019, hvilket svarer til 58 pct. af de samlede grønne afgifter. Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.300 kr. i grønne afgifter i 2019. Afgifter på energi, som dækker blandt andet el- og benzinafgift, var på 9.000 kr. i gennemsnit pr. husholdning, mens afgifter på transport (primært registrerings- og vægtafgifter) var på 6.500 kr. i gennemsnit pr. husholdning. Ressource- og forureningsafgifter udgjorde kun en beskeden del af de grønne afgifter., Resten af de grønne afgifter, 32,4 mia. kr. i 2019 (svarende til 42 pct.), blev betalt af erhvervene. Handels- og transportbranchen stod for størstedelen af erhvervenes grønne afgifter, med 10,4 mia. kr. i 2019, omtrent lige fordelt mellem transport- og energiafgifter. Brancherne erhvervsservice og finansiering og forsikring betalte også en stor del af erhvervenes grønne afgifter, hvilket blandt andet skyldes betaling af registreringsafgifter for leasing- og udlejningskøretøjer. For alle andre brancher stod energiafgifterne for den største del af de grønne afgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Havvind førte an i støtten til vedvarende energi, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med ca. 7 pct. fra 6,5 mia. kr. til 6,9 mia. kr. i 2019. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede på grund af idriftsættelse af Horns Rev 3 samt lavere elpriser. De lavere elpriser udløste subsidier til havvind på grund af en fastprisaftale med staten. Der blev endvidere givet flere subsidier til landvind og solceller. Til trods for stigningen i støtten til vedvarende energi og energieffektiviseringer faldt den samlede miljøstøtte med 0,5 pct. i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2018 og 2019, 26. juni 2020 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38676

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation