Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2171 - 2180 af 6891

NYT: Pensionister modtager mest i boligstøtte

13. august 2019, Ændret 29. august 2019 kl. 07:58, Efter offentliggørelsen er der desværre konstateret fejl, hvilket primært påvirker antallet af modtagere af boligstøtte. Det var opgjort til 599.534 og skulle have været 600.255. Alle fejl er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I alt modtog , 600.300, personer boligstøtte i december 2018, hvilket er 7 pct. flere end december året før. Den samlede udbetalte boligstøtte steg tilsvarende med 6 pct. i perioden, og udgjorde i alt , 1.282, mio. kr. i december 2018. Heraf gik de , 64, pct. til folkepensionister, som i gennemsnit modtog , 3.051, kr. Til sammenligning modtog de resterende boligstøttemodtagere i gennemsnit , 1.306, kr. i boligsikring. I december 2018 modtog hver fjerde person over 70 år boligstøtte. Blandt unge under 30 år modtog hver sjette person boligstøtte, hvilket gør gruppen til den næststørste modtager af boligstøtte, kun overgået af de 70+ årige. I befolkningen mellem 30 og 69 år var det mindre end hver tiende, der modtog boligsikring., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, ., Boligsikring og boligydelse, Der findes to former for boligstøtte i Danmark. Den største er boligydelse til pensionister inkl. førtidspensionister, der fik pensionen tildelt før 2003. Den anden form for boligstøtte er boligsikring til ikke-pensionister og personer tildelt førtidspension efter 2003. Boligstøtte tildeles én person, som repræsentant for husstanden. I december 2018 modtog , 285.800, husstande boligydelse, hvilket er , 1,2, pct. flere end i december 2017. Antallet har ellers været faldende siden 2007, blandt andet på grund af de ændrede regler for nye førtidspensionister, der gør, at de nu får tildelt boligsikring og ikke boligydelse., Flere får boligsikring, Hvad angår husstande uden pensionister, modtog , 267.900, boligsikring i december 2018. Det er hele 14 pct. flere end i december 2017, og følger udviklingen fra 2007-2015. Stigningen i antallet af modtagere skyldes primært en bedre løbende regulering af boligstøtten i løbet af året (se næste afsnit). Det samlede udbetalte beløb steg tilsvarende med 15 pct. og udgjorde 331 mio. kr. i december 2018. I gennemsnit modtog en hustand 1.235 kr., hvilket er kun 0,7 pct. højere i forhold til december 2017. I samme periode steg forbrugerprisindekset med 0,8 pct. , Boligstøtte i december måned, , Husstande, , Udbetalt beløb, , Gnsntl. beløb pr. husstand, , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 560, 543, 600, 255, 1, 202, 369, 1, 278, 244, 2, 145, 2, 136, Boligsikring til ikke-pensionister, 234, 871, 267, 916, 288, 077, 330, 772, 1, 227, 1, 235, Heraf almindelig boligsikring, 234, 389, 267, 588, 286, 984, 329, 855, 1, 224, 1, 233, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 43, 144, 46, 553, 72, 020, 79, 863, 1, 669, 1, 716, Boligydelse til pensionister, 282, 528, 285, 786, 842, 271, 871, 802, 2, 981, 3, 051, Heraf almindelige lejere, 213, 335, 218, 148, 593, 461, 614, 315, 2, 781, 2, 816, Heraf pensionister i ældreboliger, 57, 843, 57, 224, 240, 970, 240, 932, 4, 166, 4, 210, 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003, samt til stærkt bevægelseshæmmede. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10047, ., Løbende regulering giver flere udbetalinger i 2018, Boligstøtten reguleres nu løbende baseret på de nyeste tilgængelige indkomstoplysninger fra Skats slutligningsregister, indberetninger fra ydelsesmodtageren og de månedlige indberetninger til e-indkomstregisteret af løn og overførselsindkomster. I 2016 og 2017 forsagede reguleringen, at væsentlig flere end de andre år fik frataget boligstøtten midlertidigt på grund af for høj indkomst i løbet af året. Dette har særligt påvirket grupper med varierende indkomst. I 2018 var de månedsvise udbetalinger af boligstøtte mere stabile og færre personer fratages midlertidigt støtten, som følge af reguleringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, ., Boligstøtte december 2018, 13. august 2019 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28974

NYT: Faldet i anbringelser fortsætter i 2017

3. september 2018, 13.960 børn og unge var anbragt uden for hjemmet ved udgangen af 2017. Det er et lille fald på 151 anbragte eller lige over 1 pct. i forhold til året før. I perioden 2011 frem til 2017 er antallet af anbragte 0-22 årige reduceret med 7 pct. Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er den anbragte i 55 pct. af tilfældene en dreng., 10 procent færre anbringelser iværksat i 2017, I 2017 blev der iværksat 3.973 nye anbringelser, mens der i 2016 blev iværksat 4.391 anbringelser. Antallet af iværksatte anbringelser er således reduceret med næsten 10 procent på et år. Faldet har været størst for aldersgrupperne over 18 år og under 6 år, som begge er reduceret med 13 procent i forhold til 2016. , Fortsat stigning i antallet af tvangsanbringelser, Selvom antallet af anbringelser er faldende, fortsætter antallet af anbringelser uden samtykke med at stige. Der var den 31. december 2017 i alt 2.557 tvangsanbragte børn, hvilket er en stigning på 28 pct. i forhold til samme dato i 2012, hvor der var 1.995. I 2017 udgør de 0-5-årige 24 pct. af de tvangsanbragte, de 6-11-årige udgør 36 pct. og de 12-17-årige 40 pct. De mest anvendte anbringelsesformer er familiepleje, som udgør 62 procent, døgninstitution, som udgør 16 procent og ophold på socialpædagogisk opholdssted, der dækker 14 procent af alle anbringelser., De fleste anbringelser er uden skift, Der var ca. 11.800 børn, som var anbragt både 1. januar og 31. december 2017. Af disse har knap 7 procent i løbet af året skiftet opholdstype, fx fra plejefamilie til socialpædagogisk opholdssted. Herudover er der også børn, der skifter ophold inden for samme opholdstype, fx fra én plejefamilie til en anden plejefamilie. Af de børn og unge, der var anbragt i starten af 2017, er 16 procent ikke længere anbragt ved årets afslutning. Mange anbringelser stopper i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. , Anbragte børn og unge 0-22-årige, opdelt efter anbringelsestype. 2012-2017, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , antal, Anbragte i alt, netto (personer), 14, 905, 14, 658, 14, 375, 14, 188, 14, 111, 13, 960, Anbringelse med samtykke (§52.3.8), 10, 239, 9, 755, 9, 229, 8, 963, 8, 928, 8, 701, Anbringelse uden samtykke (§58), 1, 995, 2, 129, 2, 254, 2, 362, 2, 459, 2, 557, Heraf:, 0-5 årige, 526, 556, 578, 591, 597, 602, 6-11 årige, 691, 746, 834, 870, 902, 920, 12-17 årige, 778, 827, 842, 901, 960, 1, 035, Ungdomssanktion (§74.3.1) , 72, 59, 36, 30, 18, 23, Efterværn med døgnophold (§76.3.1) (kun 18-22-årige), 2, 149, 2, 227, 2, 290, 2, 264, 2, 135, 2, 099, Varetægtssurrogat (§765) (Retsplejeloven), 35, 36, 39, 54, 78, 127, Anden afgørelse , 19, 15, 41, 53, 68, 79, Uoplyst anbringelse, 397, 437, 486, 462, 425, 374, Anm.: Hvor intet andet er nævnt, henviser paragrafferne i parenteserne til Serviceloven., Anbragte børn og unge 0-22-årige, opdelt efter anbringelsessted og køn. 2016-2017, , 2016, 2017, , I alt, I alt, Andel, Drenge, Andel, drenge , Anbringelsessteder uden for hjemmet, 14, 111, 13, 960, 100, 7, 631, 54,7, Netværksplejefamilie, 1, 037, 1, 034, 7,4, 514, 49,7, Almindelig plejefamilie, 6, 996, 7, 074, 50,7, 3, 754, 53,1, Kommunal plejefamilie, 423, 392, 2,8, 197, 50,3, Netværksplejefamilie efter § 76 a (unge med funktionsnedsættelse), 64, 51, 0,4, 29, 56,9, Almindelig plejefamilie efter § 76 a (unge med funktionsnedsættelse), 32, 47, 0,3, 27, 57,4, Kommunal plejefamilie efter § 76 a (unge med funktionsnedsættelse), 13, 13, 0,1, 10, 76,9, Døgninstitution, delvis lukket, 51, 42, 0,3, 27, 64,3, Døgninstitution, sikret afdeling, 103, 88, 0,6, 72, 81,8, Døgninstitution, almindelig afdeling, 2, 159, 2, 073, 14,8, 1, 221, 58,9, Døgninstitution for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 270, 250, 1,8, 146, 58,4, Socialpædagogisk opholdssted, 1, 948, 1, 982, 14,2, 1, 168, 58,9, Kost- og eller efterskole , 271, 247, 1,8, 127, 51,4, Eget værelse eller lignende, 645, 596, 4,3, 296, 49,7, Akutinstitution, 26, 22, 0,2, 14, 63,6, Skibsprojekt, 8, 4, 0,0, 3, 75,0, Uoplyst, 65, 45, 0,3, 26, 57,8, Støtte til udsatte børn og unge 2017, 3. september 2018 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2019, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26275

NYT: Hovedstadsområdet brugte mest på børn og unge

20. april 2017, I 2016 brugte kommunerne på landsplan 29 pct. af deres udgifter på børn- og ungeområdet. Fordelt på regioner havde Hovedstadens kommuner den højeste udgiftsandel på 30 pct., mens kommunerne i Syddanmark og Nordjylland med 27 pct. havde den mindste udgiftsandel til børn- og ungeområdet. Forskelle mellem kommuner kan bl.a. skyldes geografiske forhold, befolkningssammensætning og forskellige andele af børn i institutioner., Fordelingen på landsplan af de kommunale udgifter, På landsplan var andelen af udgifter til , børn og unge, den største udgiftspost i 2016 med 29 pct. Andelen af udgifter til , overførsler, og udgifter til , voksne med særlige behov, var begge på 21 pct. Resten fordelte sig med 11 pct. til , administration, , 8 pct. til , sundhed, og 10 pct. til , andet, , bl.a. , folkebiblioteker, samt , transport og infrastruktur, . , Kommunerne i Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland havde den højeste udgiftsandel til , overførsler, på 22 pct., mens Hovedstadens kommuner lå lavest med 17 pct., 234,5 mia. kr. til serviceområdet, Der blev i 2016 brugt 234,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 67,8 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,0 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 19,7 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,6 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,2 mia. kr., Regionernes udgifter går til sygehuse, På landsplan udgjorde regionernes bruttodriftsudgifter til , sygehuse, 71 pct. af de samlede bruttodriftsudgifter, mens , sygesikring, udgjorde 17 pct. Tilsammen udgjorde de to sundhedsområder 88 pct. af regionernes samlede bruttodriftsudgifter i regnskab 2016. Resten var fordelt mellem , sociale tilbud og specialundervisning, på 3 pct., , regional udvikling, på 2 pct. og 7 pct. til , andet, ., Fordelingen på regioner, Region Syddanmark havde den højeste andel af udgifter til , sygehusvæsenet, på 73 pct. og Region Nordjylland den laveste på 68 pct. For , sygesikring, havde regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland den højeste andel på 18 pct., og Region Hovedstaden den laveste på 16 pct. Forskellene kan ligesom med kommunerne skyldes forskelle i bl.a. befolkningssammensætningen og konteringspraksis i de enkelte regioner. , Kommunernes regnskaber, , 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 413, 603, 412, 630, 415, 310, 420, 989, Driftsindtægter i alt (2), 64, 308, 64, 484, 62, 556, 63, 867, Statsrefusion i alt (3), 33, 954, 29, 501, 29, 435, 27, 313, Nettodriftsudgifter (4 = 1-2-3), 315, 341, 318, 644, 323, 319, 329, 810, Nettoanlægsudgifter (5), 16, 654, 15, 877, 14, 548, 15, 418, Renteudgifter, netto (6), 497, 589, 377, -226, Afdrag på lån, netto (7), -1, 523, 58, 529, 647, Generelle tilskud, netto, 1, (8), 85, 158, 85, 075, 82, 791, 84, 195, Skatter (9), 249, 214, 254, 351, 259, 724, 267, 528, 1, Inkl. kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne., Kommuner og regioners regnskaber 2016, 20. april 2017 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2018, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24108

NYT: Flest 20-29-årige får socialpædagogisk støtte i eget hjem

16. september 2019, I 2018 fik 31.537 voksne med handicap eller udsatte voksne socialpædogisk støtte i eget hjem efter § 85 i , Serviceloven, . Det kan fx være hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse. Ydelsen var dermed den type, flest borgere blev visiteret til. De 20-29-årige var den største modtagergruppe af socialpædagogisk støtte i eget hjem, idet de modtog 27 pct. af denne ydelsestype. Det samme gjorde sig gældende i 2017, hvor denne aldersgruppe også udgjorde 27 pct. I 2018 modtog 56.328 personer en eller flere ydelsestyper. Den næststørste ydelsestype var aktivitets- og samværstilbud efter § 104. Også her udgør de 20-29-årige den største gruppe af ydelsesmodtagere i 2018 med en andel på 24 pct., Kilde: Særkørsel., Flest mænd har en kognitiv funktionsnedsættelse, 43 pct. af de personer, der modtog en handicaprelateret ydelse i 2018, havde en kognitiv funktionsnedsættelse, og af dem var 58 pct. mænd. En kognitiv funktionsnedsættelse kan fx være demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning. , Mænd har en overvægt i alle målgrupper undtagen personer med sindslidelse. Den største overvægt af mænd ses i målgruppen socialt problem, hvor de udgør 60 pct. Sociale problemer dækker fx over misbrug og hjemløshed. Sindslidelse er den eneste målgruppe, hvor kvinderne udgør den største andel med 52 pct. Sindslidelse dækker fx over angst og depression., Kilde: Særkørsel., Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende udvalgte ydelser i , Serviceloven, til personer med handicap og udsatte (voksne) er et forløbsregister, der dækker perioden fra fjerde kvartal 2013 til og med fjerde kvartal 2018. Der indgår data fra i alt 75 kommuner i statistikken, hvoraf 57 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydelsestyper., Antal modtagere fordelt på ydelsestype og alder. 2018, , 18-19 år, 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år, 70 år +, I alt, 1, , antal, Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private hjem) (§ 85), 1, 218, 8, 537, 5, 943, 6, 049, 5, 884, 3, 037, 848, 31, 537, Aktivitets- og samværstilbud (§ 104), 380, 2, 767, 1, 902, 2, 048, 2, 267, 1, 507, 508, 11, 380, Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), fx botilbud efter ABL § 105/115 (§ 85), 255, 2, 022, 1, 572, 1, 794, 2, 001, 1, 260, 673, 9, 579, Ledsageordning (§ 97), 203, 943, 891, 1, 093, 1, 702, 1, 752, 605, 7, 194, Beskyttet beskæftigelse (§ 103), 87, 1, 553, 1, 269, 1, 450, 1, 361, 520, 55, 6, 298, Midlertidige botilbud inkl tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (§ 107), 1, 109, 2, 445, 678, 482, 422, 191, 56, 5, 392, Længerevarende botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (§ 108), 98, 548, 486, 629, 756, 560, 297, 3, 375, Borgerstyret personlig assistance (BPA) (§ 96), 23, 186, 151, 208, 279, 237, 62, 1, 146, Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84), 45, 108, 44, 39, 48, 55, 27, 366, Kontaktpersonordning for døvblinde (§ 98), . ., 15, . ., 30, 24, 33, 181, 295, Behandling (§ 102), 28, 88, 44, 27, 17, . ., . ., 213, 1, Inkl. uoplyste., Kilde: Særkørsel., Anm.: Opgørelsen er lavet på baggrund af indberetninger fra 67 kommuner. Den samme person kan have modtaget flere forskellige ydelsestyper og kan derfor optræde flere gange i tabellen., Se også tal på Danmarks Statistiks kommunekort, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort på , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet, ., Handicap og udsatte voksne 2018, 16. september 2019 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27983

NYT: Underretninger om børn og unge er stabiliseret

27. september 2022, Antallet af børn og unge mellem 0-17 år, der er underrettet om, har været stabilt de seneste år, med 79.000 i 2019, 77.300 i 2020 og 78.200 i 2021. Dette adskiller sig fra de foregående år, hvor antallet af underretninger var støt stigende. Ses antallet af 0-17-årige (bemærk, at der underrettes også om ufødte, hvilket ikke medregnes her), der underrettes om, i forhold til alle 0-17-årige i Danmark, ses den samme tendens til, at antallet af børn og unge, der underrettes om, er stabiliseret. I 2017 blev der underrettet om 5,5 pct. af de 0-17-årige, i 2018 var det 5,9 pct. og i 2019, 2020 og 2021 var det hhv. 6,3 pct., 6,2 pct. og 6,2 pct. Antallet af underretninger i 2021 er på samme niveau som i 2019, som i begge år var på 138.000, før covid-19 epidemien ramte Danmark. I 2020 var antallet af underretninger på 136.000. I gennemsnit underrettes der 1,7 gang om hvert barn eller ung, der underrettes om., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Fordelingen af hvem der underretter om børn og unge ændrer sig over tid, De fleste underretninger til kommunerne om børn og unge kommer fra landets skoler og sundhedsvæsenet. Mens antallet af underretninger fra skolerne steg fra 26.400 i 2017 til 27.000 i 2021, steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 19.200 i 2017 til 26.700 i 2021. Andelen af underretninger fra sundhedsvæsenet går fra at udgøre 16,2 pct. i 2017 til at udgøre 19,3 pct. af underretningerne i 2021. Andelen af underretninger fra politi eller domstol steg også, mens underretninger fra kategorien Andre ikke fylder så meget i 2021 som tidligere., Antallet af underretninger fra sundhedsvæsnet i 2020 og 2021 ser ud til at følge den stigende udviklingen fra før covid-19, hvorimod udviklingen ser ud til at være mere stabiliseret for underretninger fra skoler, politi eller domstol, og kommunal forvaltning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Årsag til underretning afhænger af hvem, der underretter, Politiet og domstole underretter først og fremmest, når det gælder kriminalitet. Den primære årsag til underretninger fra både skoler og sundhedsvæsen er bekymrende adfærd hos barnet. Bekymrende adfærd hos forældre er ofte en årsag til en underretning hos alle tre instanser., Årsager til underretning. 2021, , Skole, , Sundheds-, væsen, Politi eller, domstol, Øvrige, , , antal, Underretninger fra underretter i alt , 27, 024, 26, 657, 18, 121, 66, 297, , pct., Misbrug hos barn, ung, 1,0, 1,7, 1,8, 1,1, Kriminalitet hos barn, ung, 0,8, 0,2, 20,6, 1,5, Skoleproblemer hos barn, ung fx fravær, 22,8, 4,1, 0,2, 2,1, Anden bekymrende adfærd hos barn, ung fx , udadreagerende adfærd, 26,5, 22,2, 12,1, 13,8, Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller , psykisk funktionsevne hos barn, ung, 2,8, 11,5, 0,3, 1,9, Sundhedsforhold hos barn, ung, 5,6, 13,2, 1,8, 5,0, Overgreb mod barn, ung fx seksuelt eller voldeligt, 8,5, 2,6, 3,8, 7,1, Anden form for omsorgssvigt over for barn, ung, 4,7, 3,6, 5,6, 9,1, Misbrug hos forældre, 1,5, 4,7, 7,9, 6,5, Kriminalitet hos forældre, 0,2, 0,2, 4,7, 0,7, Anden bekymrende adfærd hos forældre, 11,7, 13,7, 15,5, 21,9, Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk , funktionsevne hos forældre, 0,8, 9,0, 1,4, 2,8, Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne, 3,4, 3,3, 12,1, 8,8, Utilstrækkelig omsorg fra forældre, 5,7, 4,6, 4,8, 9,9, Fogedsag, hjemløshed eller udsættelse fra bolig, 0,1, 0,2, 2,6, 2,1, Andet, 3,8, 5,4, 4,7, 5,7, Anm.: For hver underretning kan der godt være angivet flere årsager, så totalt antal årsager summerer op til mere end totalt antal underretninger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/und3, og , und1, Underretninger om børn og unge 2021, 27. september 2022 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39642

NYT: Mere bygningsareal opvarmes med varmepumper

24. marts 2020, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2020 viser, at der samlet var 527 mio. m, 2, opvarmet bygningsareal i Danmark. Heraf blev 21 mio. m, 2, opvarmet med varmepumper, der, ifølge Klimarådet, er en samfundsøkonomisk og energieffektiv teknologi. Dette er en stigning på 16 pct. i forhold til sidste år og en stigning på 92 pct. over de sidste fem år. Ser man på de enkelte kommuner har stigningen i brug af varmepumper de sidste fem år ligget mellem 50 og 200 pct. Brøndby har den højeste stigning over de sidste fem år på 200 pct., mens i alt 11 kommuner har stigninger over 130 pct. Areal opvarmet af varmepumper er over de sidste fem år gået fra 2 pct til 4 pct. af det samlede opvarmede areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, ., Fjernvarme er den mest brugte opvarmningsform, Fjernvarme, benyttes i 54,5 pct. af de opvarmede arealer. C, entralvarme med naturgas, benyttes i 18,1 pct. af disse, mens , centralvarme med olie, benyttes i 10,9 pct. af disse. Ser man på udviklingen de sidste fem år fra 2015 til 2020, så er, fjernvarme, gået fra at opvarme 52,5 pct. af det samlede opvarmede areal til 54,5 pct. Der er størst tilbagegang for , centralvarme med oliefyr, , der er gået fra at opvarme 14,6 pct. til 10,9 pct. af det opvarmede areal., Helårsbeboelse udgør størstedelen af bygningsarealet, Bygningsopgørelsens hovedtal fremgår af tabellen nedenfor. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygninger med hensyn til areal. Historisk er areal til helårsbeboelse siden 1986 steget med 32 pct., mens befolkningen i samme periode øget med 14 pct. , Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygningsareal, i alt, Heraf:, , , Helårs-, beboelse, , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse, , , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2012, 783,4, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,9, 2013, 788,2, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 17,1, 2014, 793,5, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 17,3, 2015, 798,3, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, , andel i pct., 2020, 100,0, 47,1, 15,3, 5,3, 11,2, 5,5, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, ., Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar, , Opvarmet, areal i alt, Heraf, , , Fjernvarme, , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning, , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2012, 498,0, 253,8, 82,6, 92,7, 33,9, 6,6, 28,5, 2013, 501,3, 257,4, 79,8, 93,4, 33,9, 7,8, 29,0, 2014, 504,7, 261,2, 76,7, 93,9, 33,9, 9,7, 29,4, 2015, 507,6, 264,7, 73,6, 94,4, 33,9, 11,0, 30,1, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0, , andel i pct., 2020, 100,0, 54,5, 10,9, 18,1, 6,2, 4,0, 6,3, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, ., Bygningsopgørelse 1. januar 2020, 24. marts 2020 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30316

NYT: Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstaden

19. april 2016, De kommunale regnskaber for 2015 viser, at de gennemsnitlige udgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig på landsplan var 38.256 kr. Ser man på kommunerne opdelt på regioner, er udgifterne i kommunerne under regionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland på næsten samme niveau, mens udgifterne i kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er ca. 40 pct. højere., Udgiften til dagtilbud er faldet siden 2009, Udgiften til dagtilbud udgjorde 8,2 pct. af de samlede kommunale udgifter og var på 26,5 mia. kr. i 2015. Udgifterne til dagtilbud er faldet med 4,4 mia. kr. siden 2009, hvor udgifterne var på 30,9 mia. kr. i 2015-priser. Dagtilbud inkluderer dagpleje, fælles formål, integrerede institutioner, daginstitutioner, fritidshjem, klubber, særlige dagtilbud og særlige klubber, åbne pædagogiske tilbud samt tilskud til privatinstitutioner mv., Nøgletal på enkeltkommuner, Udgifter til dagtilbud mv. pr. 0-10 årig er et eksempel på Danmarks Statistiks netop offentliggjorte nøgletal for kommuneregnskaberne. Nøgletallene kan findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. samlede driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter til ældre og handicappede pr. ældre samt driftsudgifter pr. folkeskoleelev., 231,5 mia. kr. til serviceområdet, Der blev i 2015 brugt 231,5 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 63,1 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 11,6 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,0 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,5 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,6 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr., Udgifter til folkeskolen steget, Kommunernes udgifter til folkeskolen var i 2015 på 35,0 mia. kr. og udgjorde dermed en tiendedel af de samlede kommunale udgifter i regnskaberne for 2015. I 2014 lå udgifterne til folkeskolen på 34,2 mia. kr. (i 2015-priser) og i 2013 på 32,4 mia. kr. (i 2015-priser)., Lockout bidrog til lavere udgifter i 2013, En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Der er derudover også en effekt af folkeskolereformen fra august 2014 på både folkeskoleområdet og tilbud til børn og unge., Kommunernes regnskaber i årets priser, , 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 426, 273, 413, 603, 412, 630, 415, 306, Driftsindtægter i alt (2), 65, 481, 64, 308, 64, 484, 62, 556, Statsrefusion i alt (3), 48, 616, 33, 954, 29, 501, 29, 435, Nettodriftsudgifter (4 = 1-2-3), 312, 176, 315, 341, 318, 644, 323, 315, Nettoanlægsudgifter (5), 17, 489, 16, 654, 15, 877, 14, 548, Renteudgifter, netto (6), 289, 497, 589, 377, Afdrag på lån, netto (7), -2, 431, -1, 523, 58, 529, Generelle tilskud, netto, 1, (8), 96, 472, 85, 158, 85, 075, 82, 791, Skatter (9), 232, 123, 249, 214, 254, 351, 259, 724, 1, Inkl. kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne., Kommuner og regioners regnskaber 2015, 19. april 2016 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21900

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

4. oktober 2016, De samlede sociale udgifter var på 654,7 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 0,7 pct. i forhold til 2014. Udgifter til , alderdom, udgør 35,8 pct. af de samlede sociale udgifter i 2015, og det er dermed den største del af de sociale udgifter. Udgifterne til sundhedsområdet er den næststørste post med 19,4 pct. af udgifterne. Statistikken over sociale udgifter er EU-forordningsbestemt, og den omfatter udover offentlige udgifter en række foranstaltninger inden for det private pensionsområde. Desuden opgøres også finansieringen af ydelserne som en del af statistikken., Stort fald i udgifterne til arbejdsløshed, I forhold til året før faldt udgiften til , arbejdsløshed, i 2015 med 5,4 pct. til 30,7 mia. kr. Udgifterne til , arbejdsløshed, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats., Relativt små stigninger i udgifter til sundhed og invaliditet, Udgifterne til , sundhed, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne steg med 1,8 pct. både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015. De samlede udgifter til sundhedsområdet udgjorde 127,3 mia. kr. i 2015. , De samlede udgifter til , invaliditet, steg med 2,1 pct. til 82,2 mia. kr. i 2015. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2015 på 70,4 mia. kr., hvilket stort set er uændret fra 2014. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Administrative udgifter falder lidt, Udgifter til administration af de sociale ydelser er for 2015 opgjort til 24,2 mia. kr., hvilket er et lille fald på 1,0 pct. i forhold til året før. Administrationsudgifterne forekommer i både kommuner og regioner samt herudover i ATP, pensions- og livsforsikringsselskaber og i staten., Lille fald i de samlede kontantydelser, Af de samlede sociale udgifter udgjorde kontantydelser 378,8 mia. kr. i 2015 mod 379,0 mia. kr. i 2014. Naturalydelserne steg 2,1 pct. til 251,7 mia. kr. i 2015., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål og art, , 2014, 2015, Andel, 2015, Æn-, dring, , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt, , , , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 379,0, 246,5, 649,9, 378,8, 251,7, 654,7, 100,0, 0,7, Sundhed, 16,9, 108,1, 125,0, 16,3, 110,9, 127,3, 19,4, 1,8, Invaliditet, 53,4, 27,1, 80,5, 54,4, 27,8, 82,2, 12,6, 2,1, Alderdom, 191,2, 42,0, 233,2, 191,7, 42,7, 234,4, 35,8, 0,5, Efterladte, 43,6, 0,1, 43,7, 41,2, 0,2, 41,4, 6,3, -5,3, Familier, 27,3, 42,9, 70,2, 27,6, 42,9, 70,4, 10,8, 0,4, Arbejdsløshed, 25,5, 7,0, 32,5, 24,1, 6,6, 30,7, 4,7, -5,4, Bolig, •, 13,8, 13,8, •, 14,2, 14,2, 2,2, 3,0, Andre sociale ydelser, 21,2, 5,4, 26,6, 23,6, 6,2, 29,8, 4,5, 11,9, Administration, •, •, 24,5, •, •, 24,2, 3,7, -1,0, Anm. 'I alt' er summen af kontantydelser, naturalydelser samt de samlede udgifter til administration, der ikke er opdelt på hovedformål., Finansiering af udgifterne, Langt de fleste sociale udgifter afholdes af kommunerne og regionerne, men staten finansierer via refusioner regionernes udgifter samt en stor del af kommunernes udgifter. , Sociale udgifter 2015, 4. oktober 2016 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23080

NYT: Stor fremgang i brug af cloud computing

14. marts 2018, I 2017 anvendte 55 pct. af befolkningen cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende havde halvdelen af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt én eller flere cloud computing services, og stigningen i procentpoint siden 2014 lå på samme niveau som i befolkningen. Cloud computing services er ordninger, hvor virksomheder og privatpersoner har adgang til it-ressourcer via internettet., Næsten 70 pct. under 24 år opbevarer filer i skyen, Der har været fremgang i befolkningens anvendelse af cloud computing inden for alle aldersgrupper mellem 16 og 74 år, men den største stigning var i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen steg fra 22 pct. i 2014 til 38 pct. i 2017. Udbredelsen af cloud computing var i 2017 fortsat højst blandt de yngre borgere, men forskellen mellem aldersgrupperne er blevet væsentligt mindre i perioden., Danske ældre er europamestre i cloud computing, Andelen af befolkningen i Danmark, der brugte cloud computing, er næsthøjest i EU i 2017, kun overgået af Sverige, hvor 57 pct. befolkningen benyttede cloud computing. Island var med 59 pct. dog det land i statistikken med den største andel. Ser man alene på ældre mellem 65-74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel , på 34 pct. og langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017., 68 pct. af danske virksomheder med mindst 250 ansatte har cloud computing, Brugen af cloud computing services var mest udbredt blandt de store virksomheder med mindst 250 ansatte, hvor andelen var 68 pct. i 2017. Andelen af virksomheder, der anvendte cloud computing services, steg inden for alle størrelsesgrupper af virksomheder i perioden 2014-2017. Den største stigning var blandt virksomheder med 100-249 ansatte, hvor andelen steg fra 40 pct. i 2014 til 60 pct. i 2017. Omkring 70 pct. af virksomhederne, der anvendte cloud computing services, købte services inden for lagring eller back-up af filer. E-mail var også en udbredt cloud computing service, som 72 pct. af brugerne benyttede. Hver anden bruger anvendte cloud computing services til økonomi- og regnskabssystemer samt til kontorprogrammer fx tekstbehandling, regneark mv., 9 pct. af virksomheder med cloud services ser sikkerhed som en udfordring, 18 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte, som var brugere af cloud computing i 2017, havde udfordringer med teknologien. Heraf var der 9 pct. af virksomhederne, som anså hensynet til databeskyttelse og it-sikkerhed som en begrænsende faktor for deres brug af cloud computing services. 8 pct. af cloud computing brugerne anså usikkerhed om de potentielle gevinster for virksomheden som en udfordring for deres brug af cloud computing services., Flest virksomheder i Region Hovedstaden anvender cloud computing, Region Hovedstaden havde den højeste andel på 57 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte, der anvendte cloud computing services. Til sammenligning anvendte 43 pct. af virksomhederne i Nordjylland cloud computing services. Omkring halvdelen af virksomhederne i de øvrige tre regioner anvendte denne teknologi., Virksomheder i Norden er største brugere af cloud computing i EU, Norden havde i 2017 de største andele af virksomheder, som anvendte Cloud Computing services. Finland lå i top med en andel på 66 pct. I Norge og Danmark anvendte omkring halvdelen af virksomhederne cloud computing services. , Andel af hhv. befolkningen og virksomheder, der benytter Cloud Computing, , 2014, 2015, 2016, 2017, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct. af befolkningen, , pct. af virksomheder, EU-28, 21, 25, 26, 30, , 19, •, 21, •, , Island, 34, •, •, 59, , 43, •, •, •, Sverige, 35, 41, 45, 57, , 39, •, 48, •, Danmark, 42, 43, •, 55, , 38, 37, 42, 51, Norge, 40, 48, 45, 50, , 29, 38, 40, 48, Nederlandene, 34, 36, 43, 49, , 28, •, 35, •, Storbritannien, 38, 43, 43, 46, , 24, •, 35, •, Irland, 28, 35, 36, 42, , 28, 35, 36, •, Finland, 24, 34, 35, 37, , 51, 53, 57, 66, Spanien, 24, 25, 29, 34, , 14, 15, 18, 24, Belgien, 28, 29, 32, 33, , 21, 25, 28, 40, Tyskland, 21, 23, 22, 27, , 11, •, 16, •, Frankrig, 21, 19, 21, 23, , 12, •, 17, •, Italien, 17, 19, 20, 23, , 40, •, 22, •, Grækenland, 11, 18, 18, 20, , 8, 9, 9, 11, Polen, 8, 14, 16, 15, , 6, 7, 8, 10, Anm. Island og Norge er ikke medlem af EU, men anvendes til sammenligning på lige fod med EU landene. Spørgsmål om cloud computing var frivillig for virksomhederne i den EU-harmoniserede undersøgelse i 2015 og 2017. Oplysning for Danmark vedr. befolkningen forligger ikke for 2016., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2017, 14. marts 2018 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30238

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation