Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2121 - 2130 af 6851

    NYT: Færre begyndte på en bachelor i 2021

    9. februar 2022, 26.700 personer påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021. Det er det laveste antal nye studerende på bacheloruddannelser siden 2010. Det højeste antal nye studerende på bacheloruddannelser var i 2013, hvor 29.500 personer begyndte. På øvrige typer videregående uddannelser (korte og mellemlange) var der i 2021 flere nye studerende end i 2020. 33.000 personer påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er ny rekord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Efterskoler stigende i popularitet for 10. klasse, men faldende for 9. klasse, I 2021 blev der igen sat rekord for antallet af elever, der begyndte på en efterskole. 31.800 elever begyndte på efterskole i 2021. Udviklingen bæres af elever, der tager 10. klasse på en efterskole. 23.200 begyndte i 10. klasse på efterskole i 2021. I 2020 var det tilsvarende tal 22.000. 9. klasses-elever på efterskoler bliver der til gengæld færre af. I 2021 var der 7.400, der tog 9. klasse på efterskole, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Udviklingen ses også på andelen af hhv. 9. klasses- og 10. klasses elever, der går på efterskole. I 2011 gik 13,7 pct. af 9. klasses-elever på en efterskole. Ti år senere var andelen 10,4 pct. For 10. klasses-elever var 41,1 pct. indskrevet på efterskole i 2011, mens andelen udgjorde 58,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt20, Laveste antal fuldførte erhvervsuddannelser, 25.900 fuldførte en erhvervsuddannelse i 2021, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Til sammenligning var der 33.900, der fuldførte i 2014, hvor antallet var højest. Også antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser er nedadgående efter at det toppede i 2019 med 49.300 fuldførte forløb. I 2021 var det tilsvarende tal 47.500. En del af forklaringen på faldet kan findes i, at de ungdomsårgange, der normalt fuldfører gymnasiale uddannelser (18-19-årige), er blevet mindre de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2020/2021, 9. februar 2022 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38374

    NYT: Flere konkurser i januar

    4. februar 2016, Antallet af konkurser i virksomheder med omsætning udgjorde 224 i januar. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til måneden før. Det samlede antal erklærede konkurser var 903 i januar, hvilket er et markant højere antal end hidtil, og som skal ses i lyset af et ekstraordinært stort antal konkurser i virksomheder uden omsætning. Stigningen skyldes formentlig, at tomme konkursramte selskaber først er blevet sendt til konkursbehandling i januar. Disse kunne muligvis have været fremsendt i løbet af 2015. Det samlede tal for januar bør derfor anvendes med forbehold., Især stigning i antallet af konkurser i Region Hovedstaden, Den markante stigning i konkurser gør sig hovedsageligt gældende i Region Hovedstaden, hvor der var 557 konkurser i faktiske tal i januar 2016 mod 259 i december og 174 i november. Konkurserne var især koncentreret under branchegrupperingerne , handel og transport, samt , øvrige brancher, . , Den gennemsnitlige virksomhedslevetid faldt i januar, I januar 2016 var en virksomheds gennemsnitlige levetid 6,6 år, hvilket er et fald på 16 pct. sammenlignet med den sidste måned i 2015. Den beregnede levetid er formentlig påvirket af det ændrede anmeldelsesmønster. Antallet af tabte fuldtidsjobs i forbindelse med konkurserne gik fra 795 i december 2015 til 881 i januar 2016, mens den tabte omsætning i samme periode steg fra 1,2 til 1,4 mia. kr. , Konkurser fordelt på ansatte og omsætning,  , 2014, 2015, 2016,  , Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , mia. kr., Samlet omsætning , 1,2, 1,1, 2,4, 1,3, 1,9, 1,1, 0,9, 1,2, 0,8, 1,0, 1,2, 1,1, 1,2, 1,4,  , ansatte (omregnet til fuld tid), Samlet ansættelse , 753, 640, 1, 152, 1, 043, 803, 944, 739, 785, 706, 649, 864, 698, 795, 881,  , år, Gennemsnitlig levetid, 7,7, 7,4, 8,7, 8,1, 7,8, 9,8, 7,9, 9,5, 8,3, 9,7, 9,2, 8,2, 7,9, 6,6, Konkurser, sæsonkorrigeret,  , 2014, 2015, 2016,  , Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , antal, Virksomheder i alt, 310, 358, 327, 367, 408, 333, 327, 279, 300, 244, 271, 286, 500, 903, Virksomheder med ansatte, 116, 127, 133, 140, 151, 142, 151, 131, 129, 131, 142, 138, 151, 134, Virksomheder med omsætning, 152, 164, 146, 172, 192, 162, 173, 137, 167, 141, 164, 180, 211, 224, Konkurser januar 2016, 4. februar 2016 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20441

    NYT: Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

    14. marts 2018, Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. Indikatoren beskriver udsatte unge, som kan være i risiko for social eksklusion og fattigdom., Hver fjerde udsat ung er på kontanthjælp eller førtidspension otte år senere, Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016., 12.000 flere unge uden job eller under uddannelse i 2016 end i 2008, I november 2016 var 68.900 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, hvilket svarer til, at NEET-indikatoren var på 10,2 pct. Dermed var der 12.000 flere unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, end i 2008. Udviklingen svarer til en stigning i NEET-indikatoren på 0,5 procentpoint fra 2008 til 2016. , Højest NEET-indikator på Samsø - lavest i Egedal, Det var særligt kommunerne Samsø, Lolland, Odsherred og Langeland, som havde en høj NEET-indikator i 2016. Kommuner med lave NEET-indikatorer var koncentreret omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den højeste NEET-indikator var i Samsø Kommune med en andel på 18,9 pct., mens den laveste var i Egedal Kommune med en andel på 7,6 pct., Tal for NEET-indikatoren i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres tal for NEET-indikatoren i statistikbanken, hvor bl.a. NEET-indikatoren fordelt efter bopælskommune kan findes., Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016, 14. marts 2018 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, tema, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30249

    NYT: Færre er gift når de får børn

    27. september 2018, 33 pct. af de førstegangsfødende kvinder i 2017 var gift. For 20 år siden var det 40 pct. af de førstegangsfødende, der var gift. Af de mødre, der fødte for anden gang i 2017 var 53 pct. gift, mens 66 pct. af dem, der fødte barn nummer tre eller højere var gift på fødselstidspunktet., Flest fødte er deres forældres første barn, 41 pct. af de levendefødte i 2017 var begge deres forældres første barn, 30 pct. var deres forældres andet fælles barn, mens 11 pct. blev født ind i en familie med mindst to helsøskende og ingen halvsøskende. I alt 83 pct. af de fødte i 2017 havde forældre, der ikke havde børn med tidligere partnere., 17 pct. af mødrene fik deres barn nr. tre eller højere i 2017, 16 pct. af de fødte i 2017 med en mor med dansk oprindelse er hendes tredje eller højere nummer barn. Det gælder en næsten dobbelt så stor andel - 30 pct. - af de fødte med en indvandrermor af ikke-vestlig oprindelse. Kun 12 pct. af de vestlige indvandrermødre fik deres barn nummer tre eller højere., Far er oftest ældre end mor, Far er i gennemsnit 2,5 år ældre end mor blandt de fødende par i 2017. 25 pct. af de fødte har forældre med en aldersforskel på mindre end et år. 14 pct. har en mor, der er mere end et år ældre end far, mens 59 pct. har en far, der er mere end et år ældre end mor. 21 pct. af de fødte har en far, der er mere end fem år ældre end deres mor., Fertilitetsdatabasen 2017, 27. september 2018 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29823

    NYT: Femø Sogn har landets ældste befolkning

    19. februar 2019, 1. januar 2019 er der 2.158 sogne i Danmark. Gennemsnitsalderen i sognene spænder vidt. Femø Sogn har den højeste gennemsnitsalder på 69,1 år. Umiddelbart herefter følger Askø Sogn og Nyord Sogn med 67,9 år. Disse tre sogne er øer i det sydsjællandske øhav. I den modsatte ende af skalaen er Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune det sogn med den yngste befolkning. Her er gennemsnitsalderen 30,8 år. På de næste pladser kommer Kapernaums Sogn i Københavns Kommune og Blegind Sogn i Skanderborg Kommune med hhv. 31,4 år og 31,5 år., Flest personer i Vesterbro Sogn, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 45.576 personer 1. januar 2019. Det er næsten dobbelt så mange som i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 16. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Nykøbing Falster Sogn med 16.825 personer. Det største jyske sogn er Aabenraa Sogn på 18. pladsen., Færrest personer i Bågø Sogn, Bågø Sogn er landets mindste sogn. Her bor der kun 27 personer 1. januar 2019. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Mandø Sogn og Nyord Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn, der ligger i det jyske fastland ved Lemvig, er de fire andre alle øer., Sogne 1. januar 2019, 19. februar 2019 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28503

    NYT: Flest førstefødte får søskende som 2-årige

    29. januar 2018, Halvdelen af de mødre, der fik deres andenfødte i 2016, fik deres barn inden det første barn var fyldt tre år. 89 pct. af de andenfødte blev født, inden storebror eller storesøster fyldte seks år. Den gennemsnitlige afstand mellem de to første børn er tre år og syv måneder, mens afstanden mellem barn nummer to og tre er fire år og syv måneder., Søskende med stor aldersforskel har ofte forskellige fædre, Langt de fleste af mors andenfødte børn, hvis storebror eller storesøster var mindre end 4-5 år ældre, har samme far. Hvor mor havde mere end ti år mellem sit første og anden-fødte barn, var det kun 19 pct. af søskendeparrene, der havde samme far. , Ældre mødre får børn med kortere afstand, Kvinder, der fik deres første eller andet barn, efter de var fyldt 35 år, ventede gennemsnitligt kun 2,8 år til de fik deres næste barn. De yngre kvinder ventede gennemsnitligt længere på deres næste barn, og specielt kvinder under 25 år, der fik barn nummer to i 2010 ventede næsten et helt år længere med familieforøgelse end de over 35-årige., Drenge vejer gennemsnitligt mere end piger, En enkeltfødt levendefødt pige vejede i 2016 i gennemsnit 3.446 g, mens en tilsvarende dreng vejede 118 g mere. Andenfødte børn vejede i 2016 i gennemsnit 171 g mere end førstefødte. Flerfødte drenge og piger vejede i gennemsnit 2.500 g og 2.383 g, eller mere end et kilo mindre end enkeltfødte af samme køn. Flerfødsler er mere end tre gange så almindeligt blandt mødre over 40 år, som for mødre under 25 år., Fertilitetsdatabasen 2016, 29. januar 2018 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2018, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29822

    NYT: Laveste antal udmeldinger af folkekirken i 14 år

    11. februar 2021, I 2020 meldte 9.053 personer sig ud af folkekirken. Det er det laveste antal siden 2007. I den periode har der været store udsving i antallet af årlige udmeldelser. I 2016 var der næsten 25.000, hvilket er 2,7 gange flere end i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, 18-33-årige står for halvdelen af alle udmeldelserne, Aldersfordelingen blandt de godt 9.000 personer, der i 2020 meldte sig ud af folkekirken viser, at de 18-33-årige står for 50 pct. af alle udmeldelser. Efter 27-års alderen falder tallet støt og roligt resten af aldrene igennem. Til sammenligning stod de 18-33-årige for 39 pct. af udmeldelserne i 2007 og for 49 pct. i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km22, Færre og færre er medlem af folkekirken, Andelen af befolkningen 1. januar 2021, der er medlem af folkekirken, er 74 pct. Gennem de seneste 35 år er andelen kun faldet, nemlig fra 88 pct. i 1986 til 74 pct. i dag. Det svarer til et fald på 14 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, 8 pct. af indvandrerne og efterkommerne er medlem af folkekirken, Andelen af befolkningen, der er medlem af folkekirken hænger sammen med andelen af indvandrere og efterkommere i Danmark, da en lavere andel blandt indvandrere og efterkommere er medlem. I denne befolkningsgruppe var 8 pct. medlem af folkekirken 1. januar 2021. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var andelen på 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Sogne 1. januar 2021, 11. februar 2021 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32398

    NYT: Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015

    18. marts 2016, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver underskuddet på ca. 66 mia. kr. I 2016 er der budgetteret med et underskud på 57,4 mia. kr. i løbende priser. Årene 2014, 2013 og 2012 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Omlægningen af kapitalpensionsordningen gav et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 62 mia. kr. i 2014 og 33 mia. kr. i 2013. I 2012 var underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som udgjorde 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016, Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016 og opgjort til 519,7 mia. kr. i 2015. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,2 pct. i løbende priser fra 2015 til 2016 mod en opgjort stigning på 1,6 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.103 mia. kr. i 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016 og opgjort til 1.105 mia. kr. i 2015. De budgetterede udgifter i 2016 er fordelt med 329 mia. kr. til aflønning af ansatte, 187 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 30 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 476 mia. kr. til løbende overførsler og 78 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Afskrivninger af skatterestancer, Der er indarbejdet et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 6,0 mia. kr. i hvert af årene 2013-2015. Det vurderes, at der er en stor sandsynlighed for, at der i statsregnskabet i de kommende år vil blive foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne. Afskrivningerne vil modsvare forskellen på den tidligere anvendte nominelle værdi og kursværdien, korrigeret for manglende retskraft. De skønnes hovedsageligt at vedrøre årene 2013, 2014 og 2015. I henhold til normal praksis for fordeling af afskrivninger på skatterestancer vil det skønnede totalbeløb blive fordelt ligeligt over de tre berørte år. Se også det særskilte notat , Indregning af sandsynlighed for retskraft i skatte-afskrivninger i forbindelse med marts-versionen af de offentlige finanser, , som er udarbejdet i forbindelse med denne offentliggørelse., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 994, 092, 1, 002, 362, 1, 005, 560, 1, 024, 756, 1, 024, 574, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 334, 346, 342, 775, 348, 096, 352, 987, 359, 673, 2., Kapitaludgifter, 104, 155, 73, 912, 81, 675, 80, 549, 78, 278, 2.1, Kapitalakkumulation, 69, 978, 68, 435, 74, 367, 71, 662, 70, 944, 2.1, Kapitaloverførsler, 34, 177, 5, 477, 7, 309, 8, 887, 7, 334, A., Udgifter i alt, 1, 098, 247, 1, 076, 274, 1, 087, 236, 1, 105, 305, 1, 102, 852, 3., Driftsindtægter, 1, 029, 923, 1, 058, 516, 1, 118, 819, 1, 065, 802, 1, 043, 696, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 010, 54, 967, 54, 390, 55, 931, 53, 051, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 260, 18, 856, 19, 782, 20, 746, 18, 417, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 50, 473, 44, 603, 38, 027, 25, 942, 23, 182, 3.4, Løbende skatter, 863, 879, 897, 805, 970, 076, 924, 197, 912, 305, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 21, 162, 19, 175, 18, 974, 18, 618, 18, 805, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 139, 23, 111, 17, 570, 20, 367, 17, 937, 4., Kapitalindtægter, 2, 180, -2, 599, -3, 090, -, 1, 574, 1, 759, B., Indtægter i alt, 1, 032, 103, 1, 055, 917, 1, 115, 729, 1, 064, 228, 1, 045, 455, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 35, 831, 56, 154, 113, 258, 41, 046, 19, 121, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -66, 144, -, 20, 357, 28, 493, -41, 077, -57, 397, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 314, 639, 316, 995, 321, 501, 326, 790, 328, 809, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 926, 56, 944, 58, 316, 59, 176, 59, 352, 3., Forbrug i produktionen , 178, 020, 178, 143, 179, 720, 182, 906, 187, 054, 4., Andre produktionsskatter, 2, 990, 2, 992, 2, 999, 2, 868, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 643, -6, 628, -6, 380, -, 5, 648, -, 5, 081, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 544, 932, 548, 447, 556, 156, 566, 092, 573, 135, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 972, 29, 255, 29, 701, 30, 299, 29, 642, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 010, -54, 967, -54, 390, -55, 931, -53, 051, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 260, -18, 856, -19, 782, -20, 746, -18, 417, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 501, 635, 503, 880, 511, 686, 519, 714, 531, 310, *Foreløbige tal., Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016, 18. marts 2016 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21504

    NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

    23. marts 2016, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20683

    NYT: Underskud på de offentlige finanser

    25. september 2015, Underskuddet på de offentlige finanser er for andet kvartal opgjort til 7 mia. kr. Underskuddets størrelse er påvirket af et ekstraordinært provenu af personlige indkomstskatter på 3 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I andet kvartal sidste år var der et overskud på 12 mia. kr., idet det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen her udgjorde 13 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet således have været et underskud på 1 mia. kr. i andet kvartal 2014 og 10 mia. kr. i andet kvartal 2015., Fald i pensionsafkastskatten modvirkes af stigende ordinære skatter, Indkomstskatterne er en sum af personlige indkomstskatter, selskabsskatter og pensionsafkastskat. Provenuet fra de personlige indkomstskatter og selskabsskatterne var 140 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er et fald på 8 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Faldet i provenuet skyldes dels et fald på 10 mia. kr. i det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen og dels en stigning på samlet 2 mia. kr. i provenu fra ordinære indkomstskatter og selskabsskatter., Pensionsafkastskatten i andet kvartal udgjorde 4 mia. kr. Provenuet i 2015 er nedjusteret med 10 mia. kr. i hvert kvartal i forhold til sidste år. Tidlige skøn for pensionsafkastskatten er behæftet med stor usikkerhed, da provenuet beregnes ud fra pensionsafkastet 31. december i skatteåret, og provenuet er derfor påvirket af udviklingen på de finansielle markeder. , Større offentligt forbrug, Det offentlige forbrug udgjorde 130 mia. kr. i andet kvartal, og det er en stigning på 4 mia. kr. eller 3 pct. i forhold til andet kvartal 2014 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). Stigningen skyldes dels en stigning til aflønning af ansatte og dels øget indkøb af varer og tjenester. I forhold til foregående kvartal steg det offentlige forbrug med 3 mia. kr., Udgifter til indkomstoverførsler på samme niveau som sidste år, De samlede indkomstoverførsler udgjorde 87 mia. kr. i andet kvartal, og det er på samme niveau som andet kvartal sidste år. Fra første til andet kvartal er der tale om et fald på 5 mia. kr., og det højere niveau i første kvartal skyldes primært udbetalingen af den årlige ældrecheck., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 257,1, 251,9, 248,1, 255,5, 259,6, 254,5, 1.1, Indkomstoverførsler tilhusholdningerne, 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,4, 86,6, 84,2, 86,1, 91,5, 86,7, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,4, 14,1, 12,6, 12,9, 17,7, 14,0, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,3, 151,2, 151,3, 156,5, 150,5, 153,8, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,1, 19,8, 23,8, 17,2, 18,6, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 15,1, 18,2, 17,9, 22,1, 15,5, 17,0, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 1,9, 1,6, 1,8, 1,6, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 274,0, 272,0, 267,9, 279,2, 276,9, 273,1, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 271,4, 283,1, 279,6, 291,0, 256,9, 265,3, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 19,1, 19,4, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 8,0, 7,5, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 232,2, 244,8, 242,7, 253,5, 220,0, 228,8, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,5, 9,2, 9,1, 9,6, 9,8, 9,6, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,5, 0,7, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 272,2, 283,9, 280,1, 291,6, 257,4, 266,0, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -19,5, -7,1, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,0, 126,6, 127,7, 132,7, 126,9, 130,3, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Første offentliggørelse af andet kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for andet kvartal 2015. Samtidig er første kvartal revideret med hensyn til skatter og afgifter. Opgørelsen sker for stat, kommuner og regioner med udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for andet kvartal 2015. Der er generelt en forskel mellem de summerede indberettede regnskabsoplysninger for kvartalerne og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke foretages i løbet af året, men først konteres i supplementsperioden, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015, og disse skøn er baseret på de faktiske effekter, som supplementsperioderne erfaringsmæssigt har haft i de sidste fem regnskabsår., Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2015, 25. september 2015 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19525

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation