Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2051 - 2060 af 6852

NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

5. april 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 781 mia. kr. ved udgangen af 2017 svarende til 36,4 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,5 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 7,9 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld, som afspejler, at statens indestående i Danmarks Nationalbank er reduceret til niveauet fra før finanskrisen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,0 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 21 mia. kr. svarende til , 1,0 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen på 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,4, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,0, , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,3, 782,3, 780,9, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 21,5, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver har en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden således modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 30. april 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version), 5. april 2018 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24985

NYT: Kommunernes budget er på 59.257 kr. pr. borger

16. januar 2017, I 2017 er der på landsplan budgetteret med nettodriftsudgifter på 59.257 kr. pr. indbygger i kommunerne. Kommunerne i Region Midtjylland ligger lavest med et gennemsnit på 57.210 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Region Sjælland ligger højest med 60.031 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommunale serviceudgifter på 241,9 mia. kr., Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 340,5 mia. kr. i budgettet for 2017. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifter til bl.a. skoler og ældrepleje 241,9 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 20,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne, herunder førtidspensioner og kontanthjælp, udgør 69,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 11,0 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2016 og udgør 14,2 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,0 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,0 mia. kr. til folkeskolen, 4,0 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,3 mia. kr. til øvrige formål., Halvdelen af anlægsudgifterne går til folkeskolen, transport og infrastruktur, Nettoanlægsudgifter til folkeskolen udgør 20,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget i budget 2017, svarende til 3,0 mia. kr. Dermed er nettoanlægsudgifterne faldet med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 28,0 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,0 mia. kr., og er steget med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Tilsammen udgør de to områder 48,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2017. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2017 budgetteret til at ligge på 13,2 mia. kr., hvilket er et fald på 0,3 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter sidste år., De kommunale budgetter fordelt på regioner, , 2017, 2016, , Hoved-, staden, Sjælland, , Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet, , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 108, 202, 49, 934, 72, 738, 74, 539, 35, 044, 340, 457, 336, 666, Heraf:, , , , , , , , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 241, 909, 237, 236, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 20, 710, 20, 404, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 187, 1, 159, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 69, 492, 69, 685, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 11, 042, 11, 980, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 517, 1, 482, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 261, 273, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 254, 271, Anlægsudgifter, netto, 6, 431, 1, 490, 2, 912, 2, 480, 910, 14, 224, 14, 991, Renteudgifter, 486, 278, 348, 396, 174, 1, 682, 1, 916, Renteindtægter, 514, 166, 242, 242, 99, 1, 263, 1, 216, Afdrag på lån , 1, 615, 889, 1, 059, 1, 160, 525, 5, 249, 5, 040, Optagne lån, 842, 304, 703, 1, 748, 413, 4, 011, 4, 548, Generelle tilskud, 3, 14, 971, 13, 522, 22, 545, 19, 085, 10, 929, 81, 052, 84, 711, Udligning af moms, 34, 6, 14, 14, 2, 69, 74, Skatter, 99, 424, 38, 371, 52, 993, 57, 862, 25, 293, 273, 943, 267, 650, Finansforskydninger, netto, 4, 1, 017, 234, 587, -347, -79, 1, 412, 559, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2017 og 2016 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inkl. statsrefusion. , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2017, 16. januar 2017 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23478

NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

5. oktober 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 775,1 mia. kr. ved udgangen af 2017, svarende til 36,1 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,8 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 8,2 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,1 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 23,7 mia. kr. svarende til , 1,1 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen svarende til 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,1, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,1, , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,7, 783,0, 775,1, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 23,7, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2017 en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version), 5. oktober 2018 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2019, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26792

NYT: Udgifter til sundhed stiger

15. marts 2016, De foreløbige regnskaber fra kommuner og regioner viste, at nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet steg med 2 pct. fra 2014 til 2015. De samlede nettodriftsudgifter udgjorde 462 mia. kr. i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2014. Ud af de samlede nettodriftsudgifter udgjorde sundhedsområdet 23 pct. svarende til 107 mia. kr. Dermed udgjorde kommunernes og regionernes nettodriftsudgifter til sundhed 5 pct. af det samlede BNP for 2015. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 78 mia. kr. til sygehuse, 21 mia. kr. til sygesikring og 8 mia. kr. til andre sundhedsopgaver som fx kommunal tandpleje og genoptræning., Stigning i udgifter til lægehjælp og medicin, Inden for området for sygesikring udgjorde nettodriftsudgifter til lægehjælp og medicin 17 mia. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 8 mia. kr. til almen lægehjælp, 3 mia. kr. til speciallægehjælp og 6 mia. kr. til medicin., Lille stigning i udgifter til folkeskolen, Kommunernes største udgiftspost er børn og unge, hvor de samlede nettodriftsudgifter var på 95 mia. kr. Folkeskoleområdet alene havde nettodriftsudgifter på 54 mia. kr., og det udgjorde en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2014. De øvrige nettodriftsudgifter fordelte sig med 27 mia. kr. til dagtilbud (daginstitutioner og klubber) og 14 mia. kr. til børn og unge med særlige behov (døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger). Disse områder havde nettodriftsudgifter på samme niveau som 2014. , Kommunernes anlægsudgifter faldt, Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet var på 15 mia. kr. i 2015, og det er et fald på 1 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Nettoanlægsudgifterne på 15 mia. kr. fordelte sig med 5 mia. kr. til folkeskolen og daginstitutioner, 4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 1 mia. kr. til ældreboliger, 1 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne og 4 mia. kr. til andre områder., Drifts- og anlægsregnskaber for kommuner og regioner, , 2014, 2015*, , Udgifter, Indtægter, Netto, Udgifter, Indtægter, Netto, , mio. kr., Kommunernes driftsvirksomhed , 412, 630, 64, 484, 348, 145, 414, 881, 62, 164, 352, 717, Børn og unge, 112, 710, 19, 131, 93, 579, 113, 353, 18, 758, 94, 596, Voksne med særlige behov, 84, 834, 18, 697, 66, 137, 86, 383, 18, 718, 67, 665, Medfinansiering af sundhedsvæsenet, 20, 056, 0, 20, 056, 19, 964, 0, 19, 964, Sundhed, 7, 700, 387, 7, 313, 7, 987, 444, 7, 543, Kontante ydelser, 1, 88, 536, 2, 149, 86, 387, 89, 995, 1, 981, 88, 015, Transport og infrastruktur, 11, 173, 2, 785, 8, 388, 10, 985, 2, 534, 8, 450, Arbejdsmarked, 12, 856, 1, 051, 11, 805, 10, 670, 736, 9, 934, Administration, 2, 37, 688, 3, 356, 34, 332, 38, 364, 3, 100, 35, 265, Andre områder, 37, 076, 16, 927, 20, 149, 37, 180, 15, 893, 21, 286, Kommunernes statsrefusion , -, 29, 501, -29, 501, -, 29, 332, -29, 332, Kommunernes anlægsvirksomhed, 20, 278, 4, 401, 15, 877, 21, 418, 6, 842, 14, 576, Børn og unge, 5, 869, 409, 5, 460, 5, 116, 106, 5, 010, Voksne med særlige behov, 1, 597, 290, 1, 307, 1, 408, 56, 1, 353, Transport og infrastruktur, 4, 460, 357, 4, 104, 4, 745, 615, 4, 130, Administration, 1, 405, 134, 1, 271, 1, 492, 135, 1, 356, Andre områder, 6, 947, 3, 212, 3, 735, 8, 656, 5, 929, 2, 727, Regionernes driftsvirksomhed , 122, 420, 15, 261, 107, 159, 124, 565, 15, 118, 109, 446, Sundhed, 107, 756, 10, 357, 97, 399, 109, 522, 10, 268, 99, 253, Sociale tilbud og specialundervisning, 4, 136, 4, 147, -11, 4, 100, 4, 136, -36, Tilskud til kollektiv trafik, 1, 600, 108, 1, 492, 1, 574, 99, 1, 476, Administration, 2, 7, 521, 487, 7, 034, 7, 914, 490, 7, 424, Andre områder, 1, 406, 162, 1, 244, 1, 455, 125, 1, 330, Regionernes statsrefusion , -, 1, 770, -1, 770, -, 1, 689, -1, 689, Regionernes anlægsvirksomhed , 7, 012, 2, 063, 4, 949, 6, 785, 3, 301, 3, 484, Sygehuse, 6, 266, 2, 016, 4, 250, 6, 524, 3, 271, 3, 253, Andre områder, 747, 47, 699, 261, 30, 231, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., * Foreløbige tal., 1, Førtidspensioner, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, boligstøtte, løntilskud til fleksjob, dagpenge til forsikrede ledige, revalidering m.m. , 2, Inklusive tjenestemandspensioner og lønpuljer., Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015, 15. marts 2016 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners foreløbige regnskaber, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for kommunernes og regionernes foreløbige regnskaber udarbejdes på grund-lag af detaljerede regnskabsoplysninger. Indberetningsniveauet er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21159

NYT: Flest på kvindekrisecentre fra Region Hovedstaden

28. maj 2019, I løbet af 2018 blev der indskrevet 2.019 kvinder på landets kvindekrisecentre, og størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 38 pct. eller 766 kvinder fra Region Hovedstaden lod sig indskrive på et kvindekrisecenter. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 156 eller 8 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Til trods for dette er der alligevel relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. Bopælsadressen er kvindens oplyste folkeregisteradresse i cpr-registret. I halvdelen af alle opholdene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 1.915 børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, ., Opholdslængde, Længden på opholdene svingede betydeligt. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 111 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 48 døgn., På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 79 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter, mens hvert medbragt barn i gennemsnit var 76 døgn på et kvindekrisecenter. 1.723 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 296 kvinder og 204 børn oplevede mere end ét ophold i 2018. Der var 42 kvinder og 23 børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2018., Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, Halvdelen (50 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.016 kvinder, mens 44 pct. eller 880 kvinder har dansk oprindelse. For 6 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 10 pct., mens hhv. 7 pct. af kvinderne kom fra Irak og 5 pct. fra Somalia. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2018, havde mere end halvdelen (53 pct.), eller 1.004 børn, en mor med anden oprindelse end dansk., Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 17 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover., Det kan ske, at gentagne ophold er en del af et samlet forløb. Fx hvis det frygtes, at kvindens sikkerhed er i fare, kan hun flytte til et andet center. For de kvinder, der atter tog ophold på et kvindekrisecenter, gik der i gennemsnit 2,5 måneder mellem deres ophold. , Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2018, , Ophold, Kvinder, , antal, I alt, 2, 403, 2, 019, 18-24 år, 423, 345, 25-29 år, 479, 392, 30-39 år, 787, 671, 40-49 år, 446, 376, 50 år og over, 237, 204, Uoplyst alder, 31, 31, Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, ., Relativ ny statistik, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Statistikken er dannet på baggrund af oplysninger, som er indhentet fra 48 danske kvindekrisecentre under § 109 i Serviceloven. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017., For de 2.019 kvinder, der havde et ophold i 2018, havde 96 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter i 2017, hvor det ikke var en del af et sammenhæn-gende forløb. , Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2018, 28. maj 2019 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30256

NYT: 79 pct. af handicappede på passiv forsørgelse

18. maj 2015, En ny opgørelse af handicapydelser på baggrund af indberetninger fra 13 kommuner viser, at 79 pct. af dem, der modtager handicapydelser, er på passiv forsørgelse. Af de passivt forsørgede er 80 pct. på førtidspension og 15 pct. på kontanthjælp. 8 pct. af det samlede antal modtagere af handicapydelser er uden offentlig forsørgelse - fx personer i beskæftigelse eller personer der er forsørget af samlever/ægtefælle. 7 pct. er på støttet beskæftigelse, fx løntilskud. Opgørelsen omfatter 5.429 personer., Nye data, Data om handicappede er nye og indgår i de kommunale serviceindikatorer. De giver et overblik over de ydelser, som kommunerne tildeler handicappede efter Lov om Social Service (Serviceloven). Det nyskabende i disse data er, at ydelserne er indberettet på individniveau. Der er derfor mulighed for at få mere at vide om de handicappede som gruppe, bl.a. ved at koble de nye data sammen med andre data i Danmarks Statistik., Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er langt mindre end antallet af dem, der selv identificerer sig som handicappede., Der er væsentlige begrænsninger i denne opgørelse, da kommunerne har forskellig praksis for, hvordan de klassificerer ydelser, tilbud og især målgrupper. Derudover er ydelserne opgjort på handlekommune i modsætning til betalingskommune, da det er disse, der har de relevante oplysninger. Da nogle kommuner er handlekommune for væsentligt flere af deres egne borgere, kan dette betyde store forskelle i antallet af sager pr. kommune., Når det samlede antal fuldtidsydelser er steget siden 2013, skyldes det sandsynligvis, at kommunerne har fået flere sager registreret i systemet i forbindelse med fx revisiteringer siden indberetningens start 1. juli 2013. , Flest mænd modtager handicapydelser, Mænd udgør 54 pct. af ydelsesmodtagerne. Modtagere på 65 år og derover får færre handicapydelser, da mange af disse falder under ældrelovgivningen i stedet. Socialpædagogisk støtte er den mest udbredte ydelsestype., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler, , 2013, 2014, 2015, , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , antal, Ydelser i alt, 7, 982, 8, 323, 8, 628, 8, 748, 8, 890, 9, 016, Aktivitets- og samværsydelse, 1, 362, 1, 427, 1, 445, 1, 448, 1, 473, 1, 499, Praktisk hjælp, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Socialpædagogisk støtte på tilbud, 365, 389, 421, 421, 426, 437, Socialpædagogisk støtte, 2, 859, 3, 003, 3, 175, 3, 272, 3, 344, 3, 414, Afløsning, 5, 5, 5, 6, 7, 7, Borgerstyret personlig assistance, 106, 111, 111, 111, 112, 114, Kontaktpersonordning for døvblinde, 24, 25, 25, 28, 28, 27, Ledsageordning, 630, 642, 647, 643, 647, 648, Psykologisk behandling, 7, 10, 11, 11, 10, 10, Speciallægelig behandling, 83, 104, 122, 137, 153, 170, Terapi, 3, 4, 6, 7, 7, 8, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 812, 825, 831, 832, 834, 824, Dagaflastning, 0, 2, 4, 4, 5, 10, Længerevarende ophold, 1, 149, 1, 169, 1, 178, 1, 174, 1, 182, 1, 180, Midlertidigt ophold, 568, 597, 638, 644, 652, 656, Døgnaflastning, 7, 5, 5, 6, 6, 7, Personlig hjælp og pleje, 2, 3, 3, 3, 3, 3, Anm.: Opgørelsen er på baggrund af indberetninger fra 13 kommuner. Antalllet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse., Omsorg for voksne med handicap marts 2015, 18. maj 2015 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18099

NYT: Familierne får mere udbetalt i børneydelse

27. april 2015, I fjerde kvartal 2014 blev der udbetalt 4,1 mia. kr. til 673.900 familier i børne- og ungeydelse og børnetilskud. Den gennemsnitlige udbetaling pr. familie var i 2014 på 6.142 kr. i kvartalet mod 6.051 kr. året før. Over en tiårig periode er det gennemsnitlige udbetalte beløb til børnefamilierne steget med 15 pct. fra 2005 til 2014. Forbrugerprisindekset er i samme periode steget tilsvarende med 15 pct., Børneydelse for 3 mia. kr., Børneydelsen udgjorde 3 mia. kr. af de samlede ydelser, svarende til 74 pct. Hver familie med børn fik i gennemsnit udbetalt 5.321 kr. via børneydelsen. Børneydelsen er opdelt i tre satser, som udbetales den første måned i kvartalet:, •, babyydelse til de 0-2-årige på 4.404 kr. pr. barn, •, småbørnsydelse til de 3-6-årige på 3.486 kr. pr. barn, •, ydelse til de 7-14-årige, som udgør 2.745 kr. pr. barn., Ungeydelse for en halv mia. kr., Ungeydelse er den næststørste børneydelse. I fjerde kvartal 2014 blev der udbetalt 531 mio. kr. i ungeydelse til 192.000 familier. Det svarer til, at hver familie gennemsnitligt modtog 2.764 kr., Indkomstafhængig, Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 712.600 kr. (topskattegrundlaget)., Har man eksempelvis et barn under tre år, vil den årlige ydelse i 2014 på 17.616 kr. være fuldt aftrappet, hvis topskattegrundlaget overstiger 1.593.400 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag., Flerbørnstilskud, Der udbetales et flerbørnstilskud ved tvillinger og øvrige flerbørnsfødsler, ud over det første barn. Beløbet på 2.175 kr. udbetales indtil det syvende år., Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere, Ud over børne- og ungeydelsen kan familier med børn under 18 år få udbetalt børnetilskud, når en række betingelser er opfyldt. Eksempelvis kan enlige forsørgere få ordinært og ekstra børnetilskud., I ordinært børnetilskud blev der i fjerde kvartal 2014 udbetalt 262 mio. kr. til 133.000 enlige forsørgere. Det er næsten 4.000 flere familier end året før. Af de enlige forsørgere fik 132.000 udbetalt 178 mio. kr. i ekstra børnetilskud. Kun enlige forsørgere kan søge det ordinære og det ekstra børnetilskud., Færre får særligt børnetilskud, Det særlige børnetilskud kan gives til børn af studerende, der ikke er berettigede til SU, og børn af førtids- og folkepensionister samt forældreløse børn. Særligt børnetilskud blev givet til 19.600 familier, som fik udbetalt 95 mio. kr. Det er 170 flere familier end året før., Særligt børnetilskud er over en tiårig periode faldet med 37 mio. kr. Det er en nedgang på 28 pct. Faldet skal bl.a. ses i sammenhæng med, at personer med tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003 ikke kan modtage særligt børnetilskud., Børneydelser i 4. kvt., , Familier, Børn, Udbetalt, beløb, Gennemsnitligt, udbetalt beløb, pr. familie , , antal, 1.000, kr., kr., 2013, 1, , , , , Børneydelser i alt, 2, 680, 290, 1, 171, 229, 4, 116, 294, 6, 051, Børneydelse, 579, 234, 968, 073, 3, 048, 284, 5, 263, Ungeydelse, 195, 346, 213, 578, 534, 864, 2, 738, Ordinært børnetilskud, 129, 044, 193, 830, 251, 056, 1, 946, Ekstra børnetilskud, 128, 485, -, 169, 655, 1, 320, Særligt børnetilskud, 2, 19, 443, 26, 661, 93, 409, 4, 804, Flerbørnstilskud, 8, 820, 8, 914, 19, 026, 2, 157, 2014, 1, , , , , Børneydelser i alt, 2, 673, 873, 1, 159, 134, 4, 138, 779, 6, 142, Børneydelse, 574, 167, 958, 487, 3, 055, 150, 5, 321, Ungeydelse, 192, 010, 210, 475, 530, 630, 2, 764, Ordinært børnetilskud, 132, 655, 198, 321, 261, 522, 1, 971, Ekstra børnetilskud, 132, 204, -, 177, 768, 1, 345, Særligt børnetilskud, 3, 19, 613, 26, 402, 94, 843, 4, 836, Flerbørnstilskud, 8, 593, 8, 685, 18, 866, 2, 196, 1, Når tallene for 2013 og 2014 sammenlignes, skal man være opmærksom på, at børne- og ungeydelsen er gjort indkomstafhængig fra 2014., 2, Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for børneydelser., 3, Inklusive særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre., Børnefamilieydelser og børnetilskud 2014, 27. april 2015 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2016, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19484

NYT: Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

4. oktober 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018, og samtidig udgjorde ØMU-gælden kun 34,2 pct. af BNP ved udgangen af 2018. ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. De seneste fire års faldende ØMU-gæld skyldes især et fald i den statslige del af den offentlige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP, mens et underskud på den offentlige saldo ikke må være større end 3 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, ., ØMU-overskud på 0,6 pct. af BNP, Danmark havde et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 12,4 mia. kr. i 2018 svarende til 0,6, pct. af BNP. I 2017 var der ligeledes et overskud på ØMU-saldoen på 1,4 pct. af BNP. Det lavere overskud i 2018 skyldes især, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,6 mia. kr. i 2018. , ØMU-gæld og ØMU-saldo, , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,6, , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 759,3, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 12,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, og , edp4, ., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version), 4. oktober 2019 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29396

NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

19. december 2019, Med et overskud på de offentlige finanser i tredje kvartal på 9,9 mia. kr. er det samlede overskud for de første tre kvartaler i 2019 på 49,3 mia. kr. Dette overskud er 36,7 mia. kr. højere end i samme periode i 2018. Det store overskud skyldes i høj grad forventede indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten), der af Skatteministeriet vurderes til at ligge 34,2 mia. kr. højere for årets tre første kvartaler end for samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., 1 mia. kr. af udbytteskatterne retur i statskassen, De første tilbagebetalinger fra udbyttesagen medvirker med knap 1 mia. kr. til det store overskud. Det drejer sig om 500 mio. kr. i andet kvartal samt 451 mio. kr. i tredje kvartal 2019. Svindlen med de uretmæssigt refunderede udbytteskatter kostede i årene 2012-2015 Danmark 12,7 mia. kr. Således er 7 pct. af det samlede svindlede beløb nu kommet tilbage i statskassen., Opjusteret overskud for første halvår, Saldoen for de offentlige finanser er for første halvår 2019 opjusteret med i alt 10,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især skatteministeriets estimering af PAL-skatten, der er foretaget som et årsskøn på baggrund af forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder - se , Økonomisk Redegørelse fra 16. december 2019, . , Stigning i kildeskatter og faldende momsindtægter, Det offentlige kvartalsregnskab viser et sæsonkorrigeret momsprovenu på 55,0 mia. kr. i tredje kvartal 2019. Det svarer til et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2019. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I tredje kvartal 2019 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 111,9 mia. kr. Sammenlignet med andet kvartal 2019 steg kildeskatterne med 0,6 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Den offentlige finansielle nettoformue vokser fortsat, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 10,9 mia. kr. i løbet af tredje kvartal 2019. Således udgjorde den 87,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives overskuddet på den offentlige saldo på 9,9 mia. kr. Omvurderinger af de finansielle aktiver og passiver bidrog med en stigning på 1,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, 19. december 2019 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29048

NYT: Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue

19. december 2018, Ved udgangen af tredje kvartal 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden udgangen af tredje kvartal 2011. Nettogælden var i andet kvartal 2018 nedbragt til 11,5 mia. kr., og trods et offentligt underskud på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018, blev gælden vendt til en formue på 1,8 mia. kr. Formueopbygningen skyldes hovedsageligt kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på skatkammerbeviser og statsobligationer., Ørsted A/S årsag til halvdelen af faldet i den finansielle nettogæld siden 2017, I begyndelsen af 2017 var der en finansiel nettogæld på 71,0 mia. kr., og flere effekter har bidraget til at vende gælden til en formue. I perioden har kursstigninger på Ørsted A/S været årsag til hele 49,2 pct. af faldet. Det akkumulerede overskud på den offentlige saldo bidrager med 28,3 pct., mens kursreguleringer på skatkammerbeviser og statsobligationer er årsag til 22,3 pct. af faldet., Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018. Sammenlignet med tredje kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,4 mia. kr. lavere end niveauet for tredje kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 135,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018. I de første tre kvartaler i 2018 var det offentlige forbrug på 404,3 mia. kr. Det er 7,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 6,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018, så den udgjorde 772,9 mia. kr. svarende til 34,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, 19. december 2018 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27190

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation