Søgeresultat

NYT: Trenden for ledigheden er fortsat nedadgående

25. maj 2016, I andet kvartal 2012 var ledigheden på sit højeste niveau siden finanskrisen. Herefter har den haft en nedadgående trend blot med små udsving. Siden andet kvartal 2012 er den faldet med 55.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år - fra 231.000 i første kvartal 2012 til 176.000 i første kvartal 2016 - tallene er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i antallet af AKU-ledigheden indebærer, at den tilhørende ledighedsprocent også er faldet markant i perioden. I andet kvartal 2012 var 8,1 pct. af arbejdsstyrken AKU-ledige, mens denne andel var faldet til 6,0 pct. i første kvartal 2016., Fald i AKU-ledighedsprocenten hos mændene og de yngre, Siden første kvartal 2015 er AKU-ledighedsprocenten for samtlige 15-64-årige faldet fra 6,8 pct. til 6,5 pct., når der ikke tages højde for sæson. Dog ser udviklingen forskellig ud for hhv. mænd og kvinder. Mændene har inden for det seneste år oplevet et fald i AKU-ledighedsprocenten med 0,6 pct.-point, hvilket betyder, at 6,2 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige i første kvartal 2016. Kvindernes AKU-ledighedsprocent i samme periode ligger uændret på 6,8 pct. , AKU-ledighedsprocenten har også udviklet sig forskelligt for de forskellige alders-grupper. Hvor den er steget med 0,8 procentpoint for den yngste aldersgruppe på , 15-24 år, er den faldet med 2,2 procentpoint for den næstyngste gruppe på 25-34 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen. Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, og der har været indkøringsproblemer, som har betydet en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Samtidig er der åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der er databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed ved opgørelsen, at udviklingen i den samlede ledighed vurderes at være retvisende. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 1. kvt. 2016,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 1. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, Antal, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 661, •, 25, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 913, ±21, 67, 2, 921, 39, Beskæftigede i alt, 2, 725, ±22, 72, 2, 745, 42, Heltid, 2, 030, ±25, 46, …, …, Deltid, 695, ±23, 26, …, ..., AKU-ledige, 189, ±13, -4, 176, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 65, ±7, -21, …, …, Aktiverede, 14, ±4, 2, …, …, Studerende, 54, ±7, 19, …, …, Øvrige AKU-ledige, 55, ±9, -5, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 747, ±21, -43, 741, -36, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt.,  , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2,  , 2015, 2016, 2015, 2016,  , pct., 15-64-årige i alt, 73,0, 74,4, 6,8, 6,5, Køn,  ,  ,  ,  , Mænd, 75,6, 76,9, 6,8, 6,2, Kvinder, 70,3, 71,9, 6,8, 6,8, Alder,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 54,6, 57,5, 10,6, 11,4, 25-34 år, 75,5, 78,7, 9,6, 7,4, 35-44 år, 85,1, 84,5, 5,2, 5,1, 45-54 år, 83,3, 84,4, 4,8, 4,4, 55-64 år, 64,4, 65,4, 5,2, 5,5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2016, 25. maj 2016 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20965

NYT: Bilsalget fortsætter i overhalingsbanen

9. februar 2017, Tilgangen af nye personbiler i januar 2017 var på 20.000, når der korrigeres for normale sæsonudsving - det samme som i december 2016. Husholdningernes tilgang faldt med 1 pct., mens erhvervenes steg med 2 pct. Tilgangen af nye biler i november 2016 - januar 2017 var 4 pct. højere end i august-oktober 2016. Tilgangen til husholdningerne var 3 pct. større, mens erhvervene lå 6 pct. højere. Den overordnede udvikling, som trenden illustrerer, har nu rundet 20.000 efter at have ligget ret konstant på 18.500 biler om måneden det meste af 2016., 19.500 nye personbiler i januar - 19 pct. flere end sidste år, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i januar 2017 på 19.500, og det er 19 pct. flere end i januar sidste år. Husholdningerne stod for 12.200, og det er 16 pct. flere end sidste år. Deres tilgang var fordelt på 9.800 købte og 2.400 leasede biler. Antallet af købte biler lå 14 pct. højere end i januar 2016, mens de leasede lå 22 pct. højere. Med 5.000 leasede og 2.300 købte personbiler var erhvervenes tilgang 7.300 i januar 2017, hvilket er 25 pct. højere end sidste år. Antallet af købte biler var 21 pct. højere, mens de leasede var 26 pct. højere., Ganske få nye elbiler og hybridbiler, Der blev registreret fem nye elbiler i januar 2017 mod 65 i 2016. Der var også kun ti nye benzinhybridbiler mod 19 i 2016., 25 pct. flere leasingbiler i januar end sidste år, I januar 2017 blev 7.400 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 25 pct. flere end i januar 2016. Leasingbilerne udgjorde 38 pct. af alle nye biler mod 36 pct. i januar 2016. 67 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 33 pct. var til privatleasing. , Små leasingbiler i husholdningerne, store i erhvervene, De leasede biler udgjorde 15 pct. af husholdningernes tilgang i 2015 og 22 pct. i 2016. Set over begge år stod bilerne i segmenterne , mini, og , small, for 48 pct. af de leasede biler, mens , medium-, segmentet stod for 31 pct. Segmenterne , large, og, SUV, stod for 17 pct. , Leasingbilernes andel af erhvervenes tilgang har i begge år ligget på ca. 72 pct., men sammensætningen heraf er helt anderledes. Segmenterne , mini, og , small, stod for 23 pct. af de leasede biler, mens , medium-, segmentet stod for 25 pct. og , large, for 21 pct. , MPV'erne, og , SUV'erne, stod tilsammen for 26 pct., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017,  , 2016-2017,  , Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , Nov.-jan./, aug.-okt., Jan./, dec.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 18, 104, 18, 695, 18, 734, 17, 685, 20, 047, 20, 047, 4,0, 0,0, I husholdningerne, 10, 717, 11, 257, 11, 156, 10, 410, 11, 906, 11, 733, 2,8, -1,5, I erhvervene, 7, 386, 7, 437, 7, 579, 7, 275, 8, 142, 8, 314, 5,9, 2,1, Køb, leasing og tilgang af nye personbiler, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , Feb. 2015, - jan. 2016, Feb. 2016, - jan. 2017, Æn-, dring,  , 2016, 2017,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 16, 379, 19, 491, 19,0,  , 207, 031, 225, 587, 9,0, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 564, 9, 805, 14,5,  , 103, 996, 103, 524, -0,5, Privatleasing, 1, 988, 2, 431, 22,3,  , 19, 123, 28, 765, 50,4, Samlet tilgang, 10, 552, 12, 236, 16,0,  , 123, 119, 132, 289, 7,4, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 7, 815, 9, 686, 23,9,  , 103, 035, 122, 063, 18,5, Ikke-leasingbiler (a), 1, 858, 2, 257, 21,5,  , 23, 908, 25, 382, 6,2, Til leasing, 5, 957, 7, 429, 24,7,  , 79, 127, 96, 681, 22,2, Erhvervsleasing (b), 3, 969, 4, 998, 25,9,  , 60, 004, 67, 916, 13,2, Samlet tilgang (a+b), 5, 827, 7, 255, 24,5,  , 83, 912, 93, 298, 11,2, Nyregistrerede motorkøretøjer januar 2017, 9. februar 2017 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22618

NYT: Oliepriser trækker fortsat producentprisindekset ned

15. juni 2020, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er primært fald i , energiforsyning, og , råstofindvinding, på hhv. 37,8 og 46,0 pct., der driver den negative udvikling. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 4,0 pct. For importprisindekset er det hovedsaligt fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 2,6 og 45,3 pct., der driver den negative udvikling. De seneste to måneder har faldene i , råstofindvinding, været på et historisk højt niveau for begge indeks. For det samlede producentprisindeks er faldet i denne måned det største siden maj 2009, mens man for importprisindekset så det største fald i indeksets historie i sidste måned. Årsudviklingerne for , råstofindvinding, i producent- og importprisindeksene skal ses i sammenhæng med betydelige fald i den internationale oliepris, som er afspejlet i denne branche., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Største fald i årsudviklingerne siden 2009, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet er 0,2 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 5,4 pct. Faldet i årsudviklingen denne måned er dermed det største fald siden oktober 2009, hvor årsudviklingen faldt med 9,1 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 4,0 pct., hvilket er 0,4 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 3,6 pct. Denne måneds fald i årsudviklingen er det største fald i årsudviklingen for importprisindekset siden oktober 2009, hvor årsudviklingen faldt med 4,9 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ikke øget usikkerheden, Danmark lukkede ned 12 marts som følge af COVID-19. Trods nedlukningen har det været muligt at indsamle priser til , Producent- og importprisindekset, i indsamlingsperioden fra 15. maj til 8. juni. Bortfaldet er stort set uændret i forhold til maj måned sidste år, og indekset vurderes derfor ikke at have en øget usikkerhed. , Producent- og importprisindeks for varer,  , 2016, 2019, 2020, Ændring,  , Vægt-, forde, ling, Maj,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Apr. 2020, - maj. 2020,  , Maj. 2019 , - maj. 2020,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 104,7, 100,3, 99,4, 98,8, -0,6, -5,6, Råstofindvinding og industri, 92,61, 103,3, 101,0, 100,5, 99,8, -0,7, -3,4, Råstofindvinding, 4,30, 113,1, 71,3, 66,2, 61,1, -7,7, -46,0, Industri, 88,31, 102,6, 102,2, 102,0, 101,5, -0,5, -1,1, Energiforsyning, 6,62, 118,3, 80,4, 73,3, 73,6, 0,4, -37,8, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,77, 99,3, 102,1, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 108,3, 100,7, 99,2, 99,1, -0,1, -8,5, Råstofindvinding og industri, 84,75, 106,1, 102,6, 101,8, 101,6, -0,2, -4,2, Råstofindvinding, 7,01, 104,2, 72,8, 69,8, 65,0, -6,9, -37,6, Industri, 77,73, 106,2, 105,1, 104,7, 104,9, 0,2, -1,2, Energiforsyning, 13,48, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,77, 99,3, 102,1, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,6, 99,5, 99,1, 98,1, -1,0, -3,4, Råstofindvinding og industri, 98,59, 101,3, 99,8, 99,5, 98,5, -1,0, -2,8, Råstofindvinding, 2,24, 126,3, 48,9, 38,4, 33,4, -13,0, -73,6, Industri, 96,35, 100,2, 100,3, 100,2, 99,3, -0,9, -0,9, Energiforsyning, 1,41, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 102,9, 100,1, 98,9, 98,8, -0,1, -4,0, Råstofindvinding og industri, 99,54, 102,3, 99,8, 98,7, 98,5, -0,2, -3,7, Råstofindvinding, 2,29, 136,3, 82,0, 60,0, 74,6, 24,3, -45,3, Industri, 97,24, 101,5, 100,0, 99,3, 98,9, -0,4, -2,6, Energiforsyning, 0,46, 168,7, 64,9, 38,9, 51,8, 33,2, -69,3, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning., Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Anm. 4: Indekstallene for januar 2020 er beregnet med vægte fra 2016. Indekstallene for 2019 er beregnet med vægte fra 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Producent- og importprisindeks for varer maj 2020, 15. juni 2020 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29788

NYT: Hjemmearbejde er mere udbredt end før COVID-19

24. august 2022, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 10,9 pct. i andet kvartal 2022. Det er et fald på 3,4 procentpoint fra første kvartal. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde var dog fortsat højere, end det var, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. I de fire kvartaler, før COVID-19-pandemien startede i første kvartal 2020, lå andelen således i gennemsnit på 7,8 pct. Kvartalet med størst andel af hyppigt hjemmearbejde under pandemien var første kvartal 2021 med 28,3 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Ansatte i den private sektor arbejder igen hyppigst hjemmefra, Der var i andet kvartal 11,9 pct. af de privatansatte, som svarede, at de hyppigt havde arbejdet hjemmefra, mens det blandt offentligt ansatte var 8,3 pct. Normalt er hyppigt hjemmearbejde mere udbredt i den private sektor, men dette ændrede sig under COVID-19-pandemien, hvor en markant højere andel af offentligt ansatte hyppigt arbejdede hjemme. Efter genåbningen af samfundet er det igen i det private, man oftest støder på hyppigt hjemmearbejde, men i begge sektorer er andelen af hyppigt hjemmearbejde højere end før pandemien. I den private sektor er niveauet fra de fire kvartaler inden pandemien til andet kvartal 2022 steget med 3,6 procentpoint, mens det i den offentlige sektor er steget med 1,7 procentpoint., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i tilbagevenden til fysisk fremmøde imellem brancher, Selvom nogle brancher nærmer sig et niveau af hjemmearbejde som inden COVID-19, så er nogle brancher ikke vendt tilbage til det gamle niveau. I branchen , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019. Under den første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 58,0 pct., hvorefter den er faldet i andet kvartal 2022 til 31,9 pct. En anden branche med en markant udvikling er , finansiering og forsikring,, der inden COVID-19 havde en andel på 8,4 pct., som hyppigt arbejdede hjemme. I andet kvartal 2020 lå andelen på 51,1 pct., mens den i andet kvartal 2022 udgjorde 18,2 pct., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år.,  , 2. kvt. 2019, 2. kvt. 2020, 2. kvt. 2021, 2. kvt. 2022,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 28,0, 26,2, 21,5, 23,3, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,3, 5,8, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,4, 16,3, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 36,9, 12,6, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eftersom beskæftigelse og ledighed nu kun i mindre grad er påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19, kan perioden med ekstreme udsving nu behandles mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Derfor er tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet gennemgået og behandlingen af outliers i sæsonkorrektionen er forbedret. Gennem-gangen af sæsonmodellerne påvirker de sæsonkorrigerede tal i statistikbanken tilbage til første kvartal 2019. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2022, 24. august 2022 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40158

NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

15. august 2022, Det samlede producentprisindeks for varer steg i juli 2022 med 35,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 0,2 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset steg med 35,2 pct. Det er tredje måned i træk hvor årsstigningen er lavere end forrige måned. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 19,9 pct. Stigningen i importprisindekset er 3,5 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 23,4 pct. For begge indeks er årsstigningerne de laveste siden februar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 35,0 pct. for det samlede producentprisindeks er drevet af en stigning i , energiforsyning, på 185,3 pct., samt stigninger for både , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 13,5 og 135,5 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,6, 88,1 og 4,6 pct. af det samlede producentprisindeks. , Inden for , industri, er det bl.a. stigninger i fødevare-, maskin- samt jern- og metalvareindustri, der driver udviklingen. , For importprisindekset er årsudviklingen på 19,9 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 16,1 pct. , Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemivare-, fødevare- og elektronikindustri, . Industri, udgør 95,7 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Kilde: , Eurostat, Producentpriserne stiger fortsat også markant i Europa på årsbasis, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udviklingstendens som i Danmark. Årsstigningerne har været over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli 2021, hvilket ikke er set før for EU. Tal for juli 2022 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i juni på 28,8 pct. var den næststørste stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i, kun overgået af stigningen i april på 28,9 pct. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til maj 2022., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og på , ec.europa.eu/eurostat/web-/main/data/database, . , Forskelligartet udviklinger på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i juli steget med 1,4 pct. set i forhold til juni måned. Udviklingen skyldes stigning i , energiforsyning, på 13,0 pct. og i , industri, på 0,9 pct. Stigningen i , industri, er især drevet af fødevareindustri., Importprisindeks for varer er i juli faldet med 0,8 pct. set i forhold til juni måned. Det er første fald i månedsudviklingen i importprisindekset siden september 2020. Denne måneds udvikling skyldes hovedsageligt fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 0,4 og 7,1 pct., mens fald i , energiforsyning, på 10,4 pct. også bidrager til at trække udviklingen nedad. Inden for , industri, er det bl.a. metalindustrien, der trækker ned, ., Siden januar 2022 har metalindustri været en signifikant bidragsyder til de store månedsstigninger i , industri, , men i de sidste to måneder har der været markante fald inden for metalindustri på 7,5 og 6,3 pct. i hhv. juni og juli, som begrænsede stigningen i juni, og som har bidraget til faldet i juli., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2018, 2021, 2022, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Juli,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  , Juni - juli, 2022,  , Juli 2021 , - juli 2022,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 114,3, 149,1, 152,1, 154,3, 1,4, 35,0, Råstofindvinding og industri, 92,68, 107,6, 125,7, 127,9, 128,7, 0,6, 19,6, Råstofindvinding, 4,59, 125,0, 294,7, 303,0, 294,4, -2,8, 135,5, Industri, 88,10, 105,8, 117,1, 119,0, 120,1, 0,9, 13,5, Energiforsyning, 6,56, 210,4, 494,8, 531,4, 600,3, 13,0, 185,3, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 102,5, 103,8, 103,8, 103,5, -0,3, 1,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 124,9, 185,5, 189,7, 193,7, 2,1, 55,1, Råstofindvinding og industri, 85,53, 112,9, 143,0, 145,3, 146,2, 0,6, 29,5, Råstofindvinding, 7,62, 114,8, 304,7, 313,7, 306,4, -2,3, 166,9, Industri, 77,91, 111,4, 126,6, 128,3, 129,7, 1,1, 16,4, Energiforsyning, 12,77, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,70, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 105,9, 122.3, 124,5, 125,6, 0,9, 18,6, Råstofindvinding og industri, 98,48, 103,9, 114,5, 116,6, 117,3, 0,6, 12,9, Råstofindvinding, 2,13, 127,1, 220,2, 225,4, 215,8, -4,3, 69,8, Industri, 96,34, 102,3, 111,2, 113,2, 114,0, 0,7, 11,4, Energiforsyning, 1,52, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 107,8, 127,8, 130,4, 129,3, -0,8, 19,9, Råstofindvinding og industri, 99,20, 106,8, 124,7, 127,3, 126,3, -0,8, 18,3, Råstofindvinding, 3,50, 147,4, 253,3, 280,8, 261,0, -7,1, 77,1, Industri, 95,69, 105,5, 121,1, 123,0, 122,5, -0,4, 16,1, Energiforsyning, 0,80, 255,9, 545,4, 561,1, 502,8, -10,4, 96,5, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. Indekstallene for 2021 er beregnet med vægte fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer juli 2022, 15. august 2022 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40379

NYT: Fortsat lav tilgang af nye biler

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.900, juli 2022, +5,0 % , juni til juli 2022, Se tabel, 10. august 2022, Der blev registreret 11.900 nye personbiler i juli opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 5,0 pct. flere end i juni. Tilgangen til husholdningerne og erhvervene i juli lå hhv. 10,0 pct. og 0,4 pct. højere. Det samlede antal registreringer af nye biler i perioden maj-juli 2022 var 2,8 pct. lavere end i februar-april. I husholdningerne var faldet på 1,9 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 3,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Faldende niveau for både nye og brugte biler, Niveauet for registreringer af nye og brugte biler i husholdningerne i de første syv måneder af 2022 ligger ca. 12 pct. lavere end gennemsnittet i 2019-2021. Tilbagegangen skyldes hovedsagelig et fald i køb og leasing af nye biler. Det betyder samtidig, at de nye bilers andel af det samlede antal registreringer er faldet fra omkring 20 pct. til 13 pct. i 2022. Baggrunden for tilbagegangen i registreringerne af nye biler er som nævnt i tidligere artikler bl.a. leveringsproblemer for mange producenter, men også en svækket forbrugertillid, hvor den aktuelle inflation lægger en dæmper på forbrugernes økonomiske råderum. Se mere om leveringsproblemerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:127, , , Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2022, og om forbrugertilliden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:258, ,, Forbrugerforventninger juli 2022, . , Kilde: Egne beregninger på basis , www.statistikbanken.dk/bil6, Elbilerne udgjorde 19 pct. af de nye biler i juli, 1.900 elbiler udgjorde i juli 2022 19,5 pct. af de nye personbiler opgjort i faktiske tal mod 17,2 pct. i juni. Husholdningerne stod for 1.300 elbiler, og det svarer til 25,2 pct. af deres nye biler mod 21,3 pct. i juni. Elbilandelen i erhvervene var 13,7 pct. i juli mod 13,2 i juni. , Pluginhybriderne udgjorde med 1.900 biler i juli 19,1 pct. af de nye biler mod 18,6 pct. i juni. 800 heraf gik til husholdningerne, hvilket svarer til 16,1 pct. af deres nye biler mod 16,6 pct. i juni. De resterende 1.100 biler gik til erhvervene svarende til 22,0 pct. af deres tilgang i juli mod 20,6 pct. i juni., Andelen af nye elbiler og pluginhybrider er steget kraftigt siden 2021, Samlet set udgjorde elbilerne og pluginhybriderne mv. i perioden august 2021 - juli 2022 39,9 pct. af de nye biler mod 25,4 pct. i de foregående 12 måneder. For husholdningernes vedkommende var det 44,7 pct. mod 28,9 pct. I erhvervene var det 36,7 pct. mod 20,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, Markant lavere tilgang i de seneste 12 måneder, Den samlede tilgang af nye biler i perioden august 2021 - juli 2022 var på 159.900, hvilket var 20,8 pct. eller 42.100 lavere end i den foregående 12-månedersperiode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 27,0 pct. til 86.300 biler, mens den faldt med 12,1 pct. i erhvervene til 73.600 biler. De benzin- og dieseldrevne biler gik 36,2 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens elbilerne steg med 61,2 pct. og pluginhybriderne med 3,1 pct. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2022,  , 2022,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  ,  , Maj-juli/, feb.-apr., Juli/, juni,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 12, 249, 11, 338, 12, 304, 11, 742, 11, 284, 11, 852, -2,8, 5,0, I husholdningerne, 6, 104, 5, 523, 6, 203, 5, 991, 5, 476, 6, 023, -1,9, 10,0, I erhvervene, 6, 144, 5, 815, 6, 102, 5, 750, 5, 808, 5, 829, -3,7, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring,  , Aug. 2020, - juli 2021, Aug. 2021, - juli 2022, Æn-, dring,  , 2021, 2022,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 13, 565, 9, 925, -26,8,  , 201, 926, 159, 867, -20,8, Benzin, 7, 424, 4, 910, -33,9,  , 113, 939, 78, 125, -31,4, Diesel, 1, 842, 1, 192, -35,3,  , 36, 654, 17, 915, -51,1, El, 1, 340, 1, 931, 44,1,  , 18, 760, 30, 234, 61,2, Pluginhybrid mv., 2, 959, 1, 892, -36,1,  , 32, 573, 33, 593, 3,1, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 6, 272, 3, 725, -40,6,  , 91, 254, 65, 130, -28,6, Privatleasing, 1, 810, 1, 255, -30,7,  , 26, 881, 21, 125, -21,4, Samlet tilgang, 8, 082, 4, 980, -38,4,  , 118, 135, 86, 255, -27,0, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 7, 293, 6, 200, -15,0,  , 110, 672, 94, 737, -14,4, Ikke-leasingbiler (a), 1, 248, 958, -23,2,  , 19, 383, 15, 145, -21,9, Til leasing, 6, 045, 5, 242, -13,3,  , 91, 289, 79, 592, -12,8, Erhvervsleasing (b), 4, 235, 3, 987, -5,9,  , 64, 408, 58, 467, -9,2, Samlet tilgang, (a, +b), 5, 483, 4, 945, -9,8,  , 83, 791, 73, 612, -12,1, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 206, 1, 874, -15,0,  , 38, 529, 33, 407, -13,3, Varebiler , 1, 852, 1, 542, -16,7,  , 34, 102, 28, 464, -16,5, Lastbiler, 112, 106, -5,4,  , 2, 013, 2, 005, -0,4, Sættevognstrækkere, 134, 101, -24,6,  , 1, 824, 2, 233, 22,4, Busser, 108, 125, 15,7,  , 590, 705, 19,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.900, juli 2022, +5,0 % , juni til juli 2022, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer juli 2022, 10. august 2022 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2022, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40078

NYT: 100.000 flere feriehusovernatninger i december

9. februar 2024, I december 2023 var der 845.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse. Det er en stigning på 100.000 overnatninger sammenlignet med december 2022. I løbet af de seneste ti år er det samlede antal af feriehusovernatninger i december steget med næsten 50 pct. Med en stigning på 85 pct. over de seneste ti år har decemberovernatninger af danske gæster den største procentvise stigning. Selvom de danske gæsters feriehusovernatninger i december er steget i løbet af de seneste ti år, er det dog stadig primært de tyske gæster, der holder jul og nytår i danske feriehuse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Flest bookede husuger for det kommende år trods fald i decemberbookinger, Ved udgangen af december var der 304.000 bookede husuger for 2024. Ultimo november var der 249.000 bookede husuger for 2024. I løbet af december 2023 blev der dermed booket 55.000 husuger for 2024, hvilket er 10.000 færre bookede husuger, end hvad der i december 2022 blev booket for 2023. Til trods for, at der i december 2023 var færre bookinger for det kommende år end i december 2022, har antallet af bookinger ultimo december aldrig været højere end i december 2023., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 22,9, 25,7, 12, 780,3, 785,4, 1, Antal lejemål, 21,9, 24,9, 14, 656,2, 672,2, 2, Overnatninger i alt, 743,3, 845,3, 14, 23, 261,8, 23, 010,7, -1, Danske, 218,1, 227,7, 4, 6, 459,9, 6, 076,4, -6, Udenlandske i alt, 525,2, 617,5, 18, 16, 801,9, 16, 934,3, 1, Svenske, 1,9, 2,9, 55, 179,0, 165,1, -8, Norske, 2,7, 3,3, 23, 598,7, 546,8, -9, Tyske, 487,4, 569,5, 17, 14, 974,0, 15, 051,1, 1, Nederlandske, 8,5, 11,1, 30, 476,2, 517,0, 9, Andre lande, 24,7, 30,7, 24, 573,9, 654,3, 14,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,6, 4,7,  , 4,3, 4,2,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,0, 1,0,  , 1,2, 1,2,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Foreløbige tal viser lavere antal overnatninger i 2023 sammenlignet med 2022, De foreløbige tal for 2023 viser et mindre fald i feriehusovernatninger på 251.000 sammenlignet med antallet af overnatninger i 2022. Der var et fald i overnatninger foretaget af gæster fra Danmark, Sverige og Norge sammenlignet med 2022, mens der var stigning i overnatninger foretaget af gæster fra Tyskland, Nederlandene og andre lande. De endelige tal for overnatninger, udlejede husuger og kontrakter i feriehuse offentliggøres d. 24. april 2024. , Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo december,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , 1.000, I alt, 272,6, 304,4, 33,5, 35,5, 1,0, 0,9, 3,7, 2,5, 226,3, 253,8, 4,1, 4,8, 3,9, 6,9, Januar, 13,7, 14,7, 2,5, 2,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 10,7, 11,4, 0,2, 0,2, 0,2, 0,5, Februar, 9,3, 11,4, 3,5, 3,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,5, 7,0, 0,1, 0,2, 0,1, 0,3, Marts, 15,9, 22,1, 1,8, 3,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 13,8, 18,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,3, April, 25,9, 24,0, 3,1, 1,9, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 21,7, 20,9, 0,7, 0,6, 0,3, 0,5, Maj, 33,4, 38,0, 4,2, 4,6, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 27,6, 31,4, 1,0, 1,1, 0,4, 0,7, Juni, 41,4, 48,3, 5,1, 5,1, 0,2, 0,3, 0,7, 0,5, 34,1, 40,5, 0,7, 0,9, 0,6, 1,1, Juli, 38,8, 40,2, 7,5, 7,7, 0,4, 0,2, 2,2, 1,4, 27,4, 28,9, 0,3, 0,4, 1,0, 1,5, August, 44,8, 48,4, 2,9, 3,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 39,9, 42,8, 0,7, 0,9, 0,9, 1,4, September, 28,5, 33,6, 1,7, 1,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 26,2, 30,8, 0,3, 0,3, 0,2, 0,5, Oktober, 15,3, 16,6, 0,7, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 14,4, 15,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, November, 3,4, 3,9, 0,3, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,0, 3,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 2,3, 3,1, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,0, 2,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning december 2023, 9. februar 2024 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46662

BYGB50: Bygninger og deres bebyggede areal

område, enhed, tagdækningsmateriale, anvendelse og opførelsesår
2011-2025 (-)

https://www.statistikbanken.dk/BYGB50

Statistikbanktabel

BEF5G: Personer født i Grønland og bosat i Danmark 1. januar

køn, alder og forældrenes fødested
2008-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BEF5G

Statistikbanktabel

NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

30. september 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34654