Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1891 - 1900 af 4095

NYT: Færre kontanhjælpsmodtagere vurderes ledige

10. juni 2016, I marts modtog 177.800 personer kontanthjælpsydelser, hvilket er uændret i forhold til samme måned året før. I samme periode var der et fald på 5.300 i antallet af jobparate modtagere af kontanthjælp samt en stigning på 200 i antallet af åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp. Disse to grupper er samtidig dem, der vurderes at være ledige, hvilket betyder, at der siden marts 2015 har været et samlet fald på 5.100 i antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser, der vurderes at være ledige. Andelen af modtagere af kontanthjælpsydelser, der vurderes ledige, er dermed faldet fra 26,0 pct. til 23,2 pct., Flere får integrationsydelse mv., færre får arbejdsmarkedsydelse, I forhold til marts 2015 ligger det samlede antal modtagere af kontanthjælpsydelser, som nævnt, uændret på 177.800 personer. Dette dækker imidlertid over en række udsving på hver af de enkelte ydelser, hvoraf de mest markante er en stigning på 7.900 i antallet af modtagere af integrationsydelse mv. og et samtidigt fald på 7.700 i antallet af modtagere af arbejdsmarkedsydelse, se mere i tabellen., Ny ydelse rettet mod personer der har opbrugt retten til dagpenge, 1. oktober 2015 blev ydelsen , kontantydelse, indført. Kontantydelse gives til personer, der har opbrugt retten til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse og har fået afslag på kontanthjælp. Særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse er lignende ydelser rettet mod personer, der efter afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år opbruger retten til dagpenge. Det samlede antal udbetalinger af de tre ydelser er fra marts 2015 til marts 2016 faldet med 7.300, se figur to. , Ny lov om refusionsomlægning fra 1. januar 2016, Loven indeholder en refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og gennemskueligt system. Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser, og refusionssatsen aftrappes over tid, fra 80 pct. de første fire uger til 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. efter uge 52. Det nye system betyder, at der indgår færre ydelseskonti i kontanthjælpsstatistikken. Dette betyder, at der er sket en række ændringer i statistikbanktabellerne over kontanthjælp, se på , www.statistikbanken.dk/10038, ., Modtagere af kontanthjælpsydelser fordelt efter visitationskategori og ydelsestype, , 2015, 2016, , Mar., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , antal, Modtagere af kontanthjælpsydelser i alt, 177, 781, 174, 075, 175, 682, 175, 170, 178, 757, 178, 055, 177, 833, Jobparat, 1, 42, 847, 37, 906, 37, 600, 37, 958, 39, 246, 38, 095, 37, 594, Aktivitetsparat, 104, 670, 104, 864, 105, 489, 105, 416, 105, 892, 105, 809, 105, 946, Åbenlys uddannelsesparat, 1, 3, 452, 3, 581, 3, 911, 3, 634, 3, 520, 3, 602, 3, 679, Uddannelsesparat, 15, 766, 15, 502, 16, 458, 16, 110, 16, 112, 16, 498, 17, 049, Uoplyst, 2, 11, 046, 12, 222, 12, 224, 12, 052, 13, 987, 14, 051, 13, 565, , , , , , , , , Kontanthjælpsydelser i alt , 177, 781, 174, 075, 175, 682, 175, 170, 178, 757, 178, 055, 177, 833, Kontanthjælp, 96, 666, 93, 370, 93, 867, 93, 705, 96, 705, 96, 882, 96, 466, Uddannelseshjælp, 43, 720, 42, 157, 43, 527, 42, 612, 42, 422, 42, 603, 43, 142, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp, 346, 385, 369, 384, 447, 433, 404, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, 1, 397, 1, 092, 1, 054, 1, 032, 1, 034, 1, 004, 975, Integrationsydelse mv., 3, 11, 926, 16, 883, 17, 645, 18, 200, 18, 780, 19, 491, 19, 787, Revalideringsydelse, 7, 148, 6, 567, 6, 463, 6, 370, 6, 456, 6, 220, 6, 112, Kontantydelse, ., 49, 119, 172, 246, 359, 426, Arbejdsmarkedsydelse, 14, 825, 10, 697, 9, 552, 9, 425, 9, 443, 7, 752, 7, 094, Anm.: I anden halvdel af tabellen stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne. Dette skyldes, at , særlig støtte, ikke vises selvstændigt, men indgår i totalen , kontanthjælpsydelser i alt, . Modsat kan en person optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, mens han eller hun kun optræder én gang i totalen , kontanthjælpsydelser i alt, . , 1, De personer, der visiteres som værende , jobparate, eller , åbenlyst uddannelsesparate,, er samtidig de personer der, alt andet lige, indgår som ledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 2, I , uoplyst, indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, der ikke skal visiteres., 3, Integrationsydelse blev indført 1. september 2015 og efter denne dato tildeles ydelsen 'kontanthjælp til udlændinge' ikke til nytilkomne. De to ydelser vises sammen i kategorien , integrationsydelse mv., Kontanthjælpsydelser (kvt.) 1. kvt. 2016, 10. juni 2016 - Nr. 260, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2016, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21153

NYT: Stigning i taksten for pasning af førskolebørn

10. juni 2016, Fra 2015 til 2016 steg taksterne i alle pasningsordninger bortset fra fritidshjemmene, men i forskelligt tempo: For dagpleje og daginstitution steg de med omkring 2 pct., for skolefritidsordningerne (SFO) med 0,2 pct., mens taksten i de fritliggende fritidshjem, der ikke drives sammen med skolen, faldt med 1,6 pct. Det generelle prisniveau målt ved forbrugerprisindekset fra april de to år var uændret, så der har været tale om en reel stigning i taksterne., Svag stigning i SFO og fald i fritidshjemmene, Den meget lille stigning i SFO og faldet i fritidshjemmene kan hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne fra 2014 til 2015 faldt i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2015 til 2016 har foretaget en form for 'forsinket' regulering af disse takster. For fritidshjemmene er der samtidig tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Kun i 11 kommuner fandtes fritidshjem i 2015, og i 2016 var tallet faldet til ni. Med så små tal kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede gennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.877 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution udgør taksten 1.657 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.486 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 70 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 867 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2015 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2016. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2016 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043, , pct., Ændring , 1,9, 2,5, 2,1, -1,6, 0,2, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2016, 10. juni 2016 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21554

NYT: Færre feriehusovernatninger i april

8. juni 2016, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af overnatninger i udlejede feriehuse i april med 5 pct. sammenlignet med måneden før. Det samlede fald dækker over 4 pct. færre danske og 5 pct. færre udenlandske overnatninger end måneden før. I tre-månedersperioden februar-april 2016 faldt det samlede antal overnatninger med 4 pct. sammenlignet med den foregående tre-månedersperiode november 2015 - januar 2016, hvilket skyldes 6 pct. færre udenlandske overnatninger og 2 pct flere danske overnatninger i perioden., Påsken påvirker de faktiske april-tal, I april var der næsten 0,9 mio. feriehusovernatninger i faktiske tal - et fald på 296.000 overnatninger eller 25 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet skal især ses i lyset af påskens placering i marts i år, mens påsken i 2015 overvejende lå i april. Derudover var der i april en markant stigning i antallet af nederlandske overnatninger, hvilket formodes at hænge sammen med en skiftende placering af nationale helligdage. Når perioden januar til og med april 2016 sammenlignes med den tilsvarende periode året før, steg det samlede antal feriehusovernatninger med 221.000 eller 8 pct., Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal, , 2015, 2016, , 2015 - 2016, , Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., , Feb.- apr./, nov.- jan., Apr./, mar., , 1.000, , pct., I alt, 1, 513,0, 1, 711,4, 1, 571,9, 1, 505,2, 1, 583,4, 1, 506,1, , -4,2, -4,9, Danske, 380,2, 383,9, 404,0, 392,3, 409,6, 391,2, , 2,1, -4,5, Udenlandske , 1, 132,8, 1, 327,5, 1, 167,9, 1, 112,9, 1, 173,8, 1, 114,9, , -6,2, -5,0, Stigning i bookede hus-uger undtagen december, Der var 336.000 bookede hus-uger for resten af 2016 pr. 30. april 2016, hvilket er 20.000 eller 6 pct. flere hus-uger sammenlignet med antallet af bookede hus-uger for resten af 2015 pr. 30. april 2015. I forhold til 2015 gik antallet af bookinger i 2016 frem i samtlige af de resterende måneder med undtagelse af december, hvor der var et mindre fald i fremtidige bookinger. , Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , April, Æn-, dring, År til dato , 2015, År til dato , 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 38,6, 29,6, -23, 84,4, 89,2, 6, Antal lejemål, 36,4, 27,5, -24, 81,8, 85,0, 4, Overnatninger i alt, 1, 195,7, 899,9, -25, 2, 647,4, 2, 868,7, 8, Danske, 271,3, 226,7, -16, 803,4, 889,3, 11, Udenlandske i alt, 924,3, 673,2, -27, 1, 844,0, 1, 979,4, 7, Svenske, 8,0, 4,8, -40, 14,0, 14,3, 2, Norske, 16,5, 6,6, -60, 34,2, 31,6, -8, Tyske, 852,8, 575,7, -32, 1, 700,1, 1, 786,7, 5, Nederlandske, 17,4, 53,3, 206, 30,4, 70,0, 130, Andre lande, 29,6, 32,8, 11, 65,2, 76,9, 18, , antal, , antal, , Personer pr. hus, 4,4, 4,3, -2, 4,5, 4,6, 2, Uger pr. lejemål, 1,1, 1,1, 1, 1,0, 1,0, 2, Bookede hus-uger for næste år fordelt efter gæsternes nationalitet. 30. april, , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre, , 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, , 1.000, I alt, 315,8, 336,0, 52,8, 54,5, 4,3, 4,3, 14,7, 15,0, 227,5, 244,6, 8,2, 8,8, 8,3, 8,9, Maj, 46,9, 48,9, 7,6, 8,5, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 34,1, 35,3, 3,3, 3,1, 1,0, 1,2, Juni, 54,7, 56,2, 9,6, 9,2, 1,0, 0,9, 2,4, 2,2, 38,9, 41,1, 1,2, 1,3, 1,5, 1,6, Juli, 85,1, 90,0, 26,2, 25,0, 2,3, 2,0, 10,6, 10,6, 41,5, 48,4, 1,7, 1,3, 2,8, 2,7, August, 72,5, 80,0, 5,8, 7,6, 0,5, 0,8, 1,1, 1,5, 61,5, 65,0, 1,4, 2,4, 2,2, 2,6, September, 31,0, 33,7, 2,1, 2,4, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 27,8, 30,0, 0,4, 0,5, 0,5, 0,6, Oktober, 19,4, 21,1, 1,0, 1,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 18,0, 19,5, 0,2, 0,2, 0,1, 0,2, November, 3,2, 3,3, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,9, 2,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 3,0, 2,8, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,7, 2,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Feriehusudlejning april 2016, 8. juni 2016 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20829

NYT: Stadig voksende arbejdsstyrke

20. november 2019, Arbejdsstyrken voksede med 12.000 personer i tredje kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket svarer til en kvartalsvækst på 0,4 pct. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU), hvor et udsnit af danskerne bliver interviewet om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken opgøres som summen af beskæftigede og ledige i alderen 15-64 år. Stigningen i tredje kvartal blev drevet af en fremgang i AKU-beskæftigelsen på 13.000 personer, mens AKU-ledigheden afdæmpede stigningen med en tilbagegang på 1.000 personer. Antallet af personer, der står uden for arbejdstyrken, gik i samme periode tilbage med 6.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Kun hver femte AKU-ledig var også ledig året før, Opgjort på baggrund af den gruppe, der både blev interviewet i tredje kvartal 2019 og samme periode året før, så var der i befolkningen 33.000 AKU-ledige i begge perioder. Det svarer til lidt mere end en femtedel af alle de AKU-ledige. 69.000 af de AKU-ledige i 2019 var i beskæftigelse ved målingen året før, mens 49.000 personer stod uden for arbejdsstyrken. Omvendt var 86.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2018 kommet i beskæftigelse ved målingen året efter, mens 31.000 personer var trådt ud af arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken driver også fremgang i beskæftigelsen, Fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019 steg beskæftigelsen med 40.000 personer. Ser man på gruppen, der blev interviewet begge perioder, kom det seneste års fremgang i beskæftigelsen for størstedelens vedkommende (58 pct.) fra 23.000 personer, som trådte ind arbejdstyrken og fik job, mens 17.000 personer svarende til 42 pct. af beskæftigelsesfremgangen kom fra AKU-ledige, der fandt job året efter. Dette nettoresultat dækker imidlertid over endnu større bruttoforskydninger i den etårige periode. Bag nettoresultatet for danskernes mobilitet fra uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse var, at 156.000 personer gik fra beskæftigelse til uden for arbejdsstyrken, mens 180.000 gik fra at være uden for arbejdsstyrken til at blive beskæftigede. Bag nettotilgangen fra AKU-ledighed til beskæftigelse ligger, at 86.000 af de beskæftigede i tredje kvartal 2019 var AKU-ledige året før, mens 69.000, der var beskæftigede i 2018, var blevet ledige året efter., Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 3. kvt. 2018 til 3. kvt. 2019, 15-64-årige, , Beskæftigede , 3. kvt. 2019, AKU-ledige , 3. kvt. 2019, Uden for arbejdsstyrken , 3. kvt. 2019, , 1.000 personer, Bruttobevægelser, , , , Beskæftigede 3. kvt. 2018, 2, 532, 69, 156, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 86, 33, 31, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 180, 49, 570, Nettobevægelser, , , , Beskæftigede 3. kvt. 2018, •, -17, -23, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 17, •, -18, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 23, 18, •, Anm.: Tabellen vedrører alene de AKU-respondenter, der både deltog i undersøgelsen i 3. kvt. 2018 og igen i 3. kvt. 2019, og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med hele undersøgelsen for 3. kvartal. Der er således større usikkerhed forbundet med opgørelserne i tabellen end ved de almindelige kvartalsopgørelser af AKU., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks AKU-data., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2019, 20. november 2019 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29153

NYT: Barnets orlov øges med knap en dag om året

30. maj 2022, I perioden 2015-2020 steg barnets orlov i gennemsnit knap en dag om året. Med barnets orlov forstås det antal dage, hvor barnet har mindst en af forældrene hjemme på barselsdagpengeorlov. I gennemsnit fik børn født i 2020 302 dage sammen med enten den ene eller begge forældre. Det tal var i 2015 knap 298 dage. For børn født i 2020 gælder det, at forældrene holdt 17 dages ferie i forbindelse med barselsorloven. Forældrene holdt tilsammen i alt 315 dages orlov, hvoraf de i gennemsnit holdt 13 dage samtidigt. Forældrene delte orloven mellem sig sådan, at moderen i gennemsnit holdt 280 dage og faderen holdt 35. Det gælder for samboende forældre, der var berettigede til barselsdagpenge og fik barn i 2020. I forhold til samboende forældre der fik barn i 2019, er det stort set uændret for mødrene og en stigning på en halv dag for fædrene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel05, 79 pct. af de samboende forældre har ret til barselsdagpenge, Det er ikke alle forældre, der har ret til at holde barselsorlov på dagpenge. For årgang 2020 er det på landsplan 79 pct. af de samboende forældre, hvor begge parter har ret til barselsorlov på dagpenge efter barnets fødsel, og det er denne gruppe, der bruges til at beskrive, hvordan barslen fordeles mellem moderen og faderen. Der er betydelig regional variation, idet andelen af samboende forældrepar, hvor begge forældre er berettigede til at holde barselsorlov på dagpenge, varierer mellem 73 og 83 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel05, Uddannelsens betydning for længden af moderens orlov før og efter fødsel, Dagpengeberettigede mødre uden ungdomsuddannelse, der fødte i 2020, holdt i gennemsnit 78 dages orlov på dagpenge før barnets fødsel og 296 dage efter barnets fødsel, i alt 374 dage. Mødre med en lang videregående uddannelse holdt i gennemsnit 41 dage før barnets fødsel og 266 dage efter barnets fødsel, i alt 307 dage. Barselsloven giver den vordende mor ret til at holde 28 dages graviditetsorlov umiddelbart før termin for fødslen. Loven giver dog i en række tilfælde mulighed for at holde orlov tidligere i graviditeten end 28 dage før. Tallene viser, at denne mulighed udnyttes mest af ufaglærte mødre. En del overenskomster giver mulighed for mere arbejdsgiverbetalt orlov før fødslen, end barselsloven giver ret til. Orlov før fødslen, som ikke udløser refusion til arbejdsgiveren, er ikke med i opgørelse af orlovsdage på barselsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel04, Uddannelsens betydning for længden af faderens barselsorlov, F0r dagpengeberettigede fædre til børn født i 2020 ses det, i modsætning til situationen for mødre, at orloven på barselsdagpenge i gennemsnit var længere, jo længere deres uddannelse var. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye tabeller bliver tilgængelige, I forbindelse med denne offentliggørelse udgives der på , www.statistikbanken.dk/2403, de nye tabeller , barsel21, og , barsel22, , , der viser forældrenes barselsorlov på dagpenge i barnets andet leveår. Derudover er tabellerne , barsel04, og , barsel05, udvidet med en række oplysninger, som ikke tidligere har været medtaget i tabellerne. Udvidelserne omfatter blandt andet orlov på dagpenge før fødslen og kommunefordelt barselsstatistik. , Dagpenge ved fødsel 2021, 30. maj 2022 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2023, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved fødsel, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45471

NYT: Selvstændiges weekendarbejde er steget markant

25. maj 2022, I første kvartal 2022 arbejdede 41 pct. af de selvstændige regelmæssigt i weekenden. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til første kvartal 2021, der dog kan være påvirket af effekten af COVID-19 på arbejdsmarkedet og en stigning på 6 procentpoint i forhold til både første kvartal 2020 og første kvartal 2019. Blandt lønmodtagerne havde 17 pct. regelmæssigt weekendarbejde i første kvartal 2022. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før men på niveau med første kvartal 2020., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Lønmodtagerne arbejdede i mindre omfang regelmæssigt i weekenden, Hhv. 72 pct. af de selvstændige og 38 pct. af lønmodtagerne arbejdede i første kvartal enten , regelmæssigt, eller , af og til, i weekenden. For lønmodtagerne med weekendarbejde var det knap halvdelen, der regelmæssigt arbejdede i weekenden. Af de selvstændige med weekendarbejde arbejdede omkring 57 pct. regelmæssigt i weekenden., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Stor forskel på tværs af brancher, Andelen af weekendarbejde varierer på tværs af brancher. 64 pct. af de beskæftigede i , landbrug, skovbrug og fiskeri, arbejdede i første kvartal 2022 af og til eller regelmæssigt i weekenden. Omvendt angav kun 22 pct. af de beskæftigede i , finansiering og forsikring,, at de arbejdede i weekenden. Variationen mellem brancherne var størst for det regelmæssige weekendarbejde og mindre, , n, år der ses på weekendarbejde, der kun forekom af og til., Over halvdelen af de 15-24-årige arbejder i weekenden, I første kvartal arbejdede 53 pct. af de 15-24-årige i beskæftigelse enten regelmæssigt eller af og til i weekenden. Heraf arbejdede mere end seks ud af ti regelmæssigt i weekenden. For de 55-64-årige i beskæftigelse var der tilsvarende 37 pct., der arbejdede enten regelmæssigt eller af og til i weekenden, hvilket var den laveste andel af de opgjorte aldersgrupper. , Hyppighed af weekendarbejde, beskæftigede, 15-64 år. 1. kvt. 2022, , Regelmæssigt, Af og til, Slet ikke, I alt, , pct., I alt, 18,5, 22,3, 59,2, 100,0, Lønmodtagere, 16,6, 21,5, 61,9, 100,0, Selvstændige, 41,1, 31,0, 27,9, 100,0, Landbrug, skovbrug, fiskeri, 40,3, 23,7, 36,0, 100,0, Industri, råstoffer, forplejning, 10,4, 16,1, 73,5, 100,0, Bygge og anlæg, 9,3, 17,8, 73,0, 100,0, Handel og transport mv., 30,4, 23,6, 46,1, 100,0, Information og kommunikation, 11,6, 24,2, 64,1, 100,0, Finansiering og forsikring, 4,8, 17,5, 77,7, 100,0, Ejendomshandel og udlejning, 17,7, 21,6, 60,6, 100,0, Erhvervsservice, 10,3, 23,9, 65,8, 100,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 17,7, 24,1, 58,3, 100,0, Kultur, fritid, anden service, 28,0, 23,7, 48,3, 100,0, 15-24 årige, 32,3, 20,4, 47,3, 100,0, 25-34 årige, 16,7, 21,7, 61,6, 100,0, 35-44 årige, 14,2, 24,9, 60,9, 100,0, 45-54 årige, 17,7, 23,1, 59,2, 100,0, 55-64 årige, 16,2, 20,4, 63,4, 100,0, Anm.: , Regelmæssigt weekendarbejde, defineres som arbejde minimum to lørdage og/eller søndage inden for en fire ugers periode. , Weekendarbejde af og til, defineres som arbejde én lørdag og/eller søndag inden for en fire ugers periode., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2022, 25. maj 2022 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36306

NYT: Stabile feriehusovernatninger i februar

9. april 2018, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af overnatninger i udlejede feriehuse i februar med 0,4 pct. sammenlignet med måneden før. De danske overnatninger faldt med 3,2 pct., mens de udenlandske steg med 0,6 pct. i forhold til januar., Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal, , 2017-2018, , 2017-2018, , Sept., , Okt., , Nov., , Dec., , Jan., , Feb., , , Sept.-nov./, dec-feb., Jan./, feb., , 1.000, , pct., I alt, 1, 708,6, 1, 604,3, 1, 881,0, 1, 674,0, 1, 730,9, 1, 724,3, , -1,2, -0,4, Danske, 447,9, 427,7, 479,8, 479,7, 453,3, 438,8, , 1,2, -3,2, Udenlandske , 1, 260,7, 1, 176,6, 1, 401,1, 1, 194,3, 1, 277,7, 1, 285,5, , -2,1, 0,6, Stigning i forhold til februar 2017, I faktiske tal var der i februar 564.500 overnatninger i de udlejede danske feriehuse, heraf var 323.100 overnatninger fra Danmark og 206.400 overnatninger fra Tyskland. Stigningen i overnatninger i forhold til februar 2017 var på 9,5 pct. Antallet af udlejede husuger var i februar 2018 på 18.000 husuger, hvilket er en stigning på 11,9 pct. i forhold til februar 2017., Bookingtal viser fremgang for 2018, Ved udgangen af februar måned var der booket 338.000 husuger for det kommende år, hvilket er en fremgang på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. De danske bookinger er gået frem med 5 pct., mens vores største marked Tyskland er gået frem med 2 pct. Dermed tyder det indtil videre på, at feriehusudlejning kan fortsætte den fremgang, som har været uafbrudt siden 2013., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , Februar, Æn-, dring, 2017, , 2018, , Æn-, dring, , 2017, 2018, , , , , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 16,1, 18,0, 11,9, 29,1, 32,6, 12,1, Antal lejemål, 15,4, 17,0, 10,7, 26,8, 29,2, 9,1, Overnatninger i alt, 515,7, 564,5, 9,5, 924,0, 1023,0, 10,7, Danske, 302,7, 323,1, 6,7, 410,2, 442,8, 8,0, Udenlandske i alt, 213,0, 241,4, 13,3, 513,9, 580,2, 12,9, Svenske, 3,1, 2,6, -15,0, 5,2, 4,1, -20,3, Norske, 4,3, 3,9, -10,2, 5,8, 5,3, -8,3, Tyske, 185,5, 206,4, 11,3, 465,8, 516,2, 10,8, Nederlandske, 7,7, 7,8, 2,0, 11,5, 12,0, 3,9, Andre lande, 12,4, 20,7, 66,4, 25,6, 42,6, 66,7, , antal, , antal, , Personer pr. hus, 4,6, 4,5, , 4,5, 4,5, , Uger pr. lejemål, 1,1, 1,1, , 1,1, 1,1, , Bookede hus-uger for kommende år fordelt på gæsternes nationalitet pr. 28. februar, , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre, , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, , 1.000, I alt, 330,4, 338,4, 43,9, 46,1, 2,7, 2,6, 9,9, 8,8, 259,2, 265,1, 7,9, 7,6, 6,8, 8,1, Marts, 17,5, 30,2, 3,7, 7,0, 0,1, 0,1, 0,1, 0,4, 13,1, 21,8, 0,2, 0,2, 0,5, 0,8, April, 37,8, 27,8, 5,9, 3,9, 0,2, 0,1, 0,5, 0,1, 28,6, 21,9, 2,0, 1,0, 0,6, 0,7, Maj, 35,8, 45,3, 4,8, 5,6, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, 28,7, 36,1, 1,2, 2,1, 0,6, 0,9, Juni, 54,1, 47,7, 7,3, 6,4, 0,6, 0,6, 1,5, 1,3, 42,3, 37,3, 1,1, 1,0, 1,2, 1,1, Juli, 65,8, 71,3, 14,7, 14,2, 1,1, 1,1, 6,6, 5,8, 40,6, 47,3, 0,9, 0,8, 1,9, 2,1, August, 63,1, 58,9, 4,4, 5,3, 0,4, 0,4, 0,9, 0,8, 54,0, 48,7, 1,8, 1,9, 1,6, 1,8, September, 33,5, 33,3, 1,9, 2,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,0, 30,7, 30,2, 0,4, 0,3, 0,3, 0,5, Oktober, 16,5, 17,0, 0,8, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 15,5, 15,8, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 3,4, 3,3, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,2, 2,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 2,9, 3,6, 0,2, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,6, 3,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Feriehusudlejning februar 2018, 9. april 2018 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24879

NYT: Udviklingen i bilsalget er fortsat flad

7. oktober 2016, Tilgangen af nye personbiler i september var på 18.600, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 3 pct. flere end i august. Husholdningernes tilgang steg med 6 pct., mens erhvervenes var uændret. Tilgangen af nye biler i tredje kvartal var 4 pct. lavere end i andet kvartal. Tilgangen til husholdningerne faldt med 1 pct., mens den til erhvervene faldt 8 pct. Den overordnede udvikling, som trenden illustrerer, viser, at den stigende tilgang siden medio 2014 i løbet af 2016 er fladet ud på et niveau lidt over 18.000 biler om måneden., 12-månedssalget slår igen ny rekord, Det faktiske salg af nye biler i de seneste 12 måneder passerede for første gang , 220.000. Det er fjerde måned i træk på dette ekstraordinært høje niveau., Det er 10 pct. flere end i de foregående 12 måneder. Tilgangen til husholdningerne var med 129.800 biler 8 pct. højere, og tilgangen til erhvervene var med 90.700 biler 12 pct. højere. 92.700 af de nye biler var til leasing, og det er 22 pct. flere end i de foregående 12 måneder. , 4 pct. flere nye biler i september, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i september 18.400, og det er 4 pct. flere end i september sidste år. Husholdningerne stod for 11.300, og det er 6 pct. flere end sidste år. Tilgangen var fordelt på 8.800 købte og 2.500 leasede biler. Antallet af købte biler lå 3 pct. lavere end i september 2015, mens de leasede lå 56 pct. højere. Med 5.000 leasede og 2.100 købte personbiler var erhvervenes tilgang 7.100 i september 2016, hvilket er uændret i forhold til for et år siden. Antallet af købte biler var 1 pct. højere, mens de leasede var uændrede., 13 pct. flere leasede biler i september, I september blev 7.500 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 13 pct. flere end i september 2015. Leasingbilerne udgjorde 41 pct. af alle nye biler mod 37 pct. i september 2015. 67 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 33 pct. var til privatleasing. I september 2016 var 22 pct. af tilgangen til husholdningerne leaset mod 15 pct. i september 2015. I erhvervene var 70 pct. leaset i september 2016 og 71 pct. i september 2015., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2016, , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., , Juli-sept./, apr.-juni, Sept./, aug., , antal, , pct., Tilgang i alt, 19, 206, 18, 938, 19, 009, 18, 221, 17, 988, 18, 605, -4,1, 3,4, I husholdningerne, 10, 740, 11, 006, 11, 115, 10, 738, 10, 615, 11, 215, -0,9, 5,6, I erhvervene, 8, 466, 7, 932, 7, 894, 7, 482, 7, 373, 7, 391, -8,4, 0,2, Køb, leasing og tilgang af nye personbiler, faktiske tal, , September, Æn-, dring, , Okt. 2014, - sept. 2015, Okt. 2015, - sept. 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 17, 737, 18, 406, 3,8, , 201, 066, 220, 511, 9,7, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 8, 995, 8, 768, -2,5, , 102, 538, 102, 897, 0,4, Privatleasing, 1, 611, 2, 510, 55,8, , 17, 824, 26, 893, 50,9, Samlet tilgang, 10, 606, 11, 278, 6,3, , 120, 362, 129, 790, 7,8, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 8, 742, 9, 638, 10,2, , 98, 528, 117, 614, 19,4, Ikke-leasingbiler (a), 2, 102, 2, 114, 0,6, , 22, 578, 24, 948, 10,5, Til leasing, 6, 640, 7, 524, 13,3, , 75, 950, 92, 666, 22,0, Erhvervsleasing (b), 5, 029, 5, 014, -0,3, , 58, 126, 65, 773, 13,2, Samlet tilgang (a+b), 7, 131, 7, 128, 0,0, , 80, 704, 90, 721, 12,4, Køb af nye erhvervskøretøjer, faktiske tal, , September, Æn-, dring, , Okt. 2014, - sept. 2015, Okt. 2015, - sept. 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 3, 275, 3, 313, 1,2, , 37, 061, 42, 631, 15,0, Varebiler i alt, 2, 716, 2, 700, -0,6, , 31, 894, 36, 883, 15,6, 0-2.000 kg, 726, 605, -, 16,7, , 7, 724, 7, 978, 3,3, 2.001-3.000 kg, 1, 108, 1, 119, 1,0, , 14, 081, 16, 244, 15,4, 3.001-3.500 kg, 882, 976, 10,7, , 10, 089, 12, 661, 25,5, Lastbiler , 167, 150, -10,2, , 1, 824, 2, 053, 12,6, Sættevognstrækkere, 249, 307, 23,3, , 2, 547, 2, 651, 4,1, Busser, 143, 156, 9,1, , 796, 1, 044, 31,2, Tilgang af nye personbiler, faktiske tal. Januar-september, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , antal, Tilgang i alt, 81, 427, 110, 610, 127, 050, 127, 992, 133, 940, 141, 689, 154, 347, 168, 206, I husholdningerne, 52, 422, 64, 431, 72, 607, 80, 260, 90, 240, 89, 310, 92, 580, 99, 372, I erhvervene, 29, 005, 46, 179, 54, 443, 47, 732, 43, 700, 52, 379, 61, 767, 68, 834, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2016, 7. oktober 2016 - Nr. 428, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2016, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21801

NYT: Trenden for ledigheden er fortsat nedadgående

25. maj 2016, I andet kvartal 2012 var ledigheden på sit højeste niveau siden finanskrisen. Herefter har den haft en nedadgående trend blot med små udsving. Siden andet kvartal 2012 er den faldet med 55.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år - fra 231.000 i første kvartal 2012 til 176.000 i første kvartal 2016 - tallene er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i antallet af AKU-ledigheden indebærer, at den tilhørende ledighedsprocent også er faldet markant i perioden. I andet kvartal 2012 var 8,1 pct. af arbejdsstyrken AKU-ledige, mens denne andel var faldet til 6,0 pct. i første kvartal 2016., Fald i AKU-ledighedsprocenten hos mændene og de yngre, Siden første kvartal 2015 er AKU-ledighedsprocenten for samtlige 15-64-årige faldet fra 6,8 pct. til 6,5 pct., når der ikke tages højde for sæson. Dog ser udviklingen forskellig ud for hhv. mænd og kvinder. Mændene har inden for det seneste år oplevet et fald i AKU-ledighedsprocenten med 0,6 pct.-point, hvilket betyder, at 6,2 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige i første kvartal 2016. Kvindernes AKU-ledighedsprocent i samme periode ligger uændret på 6,8 pct. , AKU-ledighedsprocenten har også udviklet sig forskelligt for de forskellige alders-grupper. Hvor den er steget med 0,8 procentpoint for den yngste aldersgruppe på , 15-24 år, er den faldet med 2,2 procentpoint for den næstyngste gruppe på 25-34 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen. Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, og der har været indkøringsproblemer, som har betydet en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Samtidig er der åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der er databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed ved opgørelsen, at udviklingen i den samlede ledighed vurderes at være retvisende. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 1. kvt. 2016, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 1. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, Antal, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 661, •, 25, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 913, ±21, 67, 2, 921, 39, Beskæftigede i alt, 2, 725, ±22, 72, 2, 745, 42, Heltid, 2, 030, ±25, 46, …, …, Deltid, 695, ±23, 26, …, ..., AKU-ledige, 189, ±13, -4, 176, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 65, ±7, -21, …, …, Aktiverede, 14, ±4, 2, …, …, Studerende, 54, ±7, 19, …, …, Øvrige AKU-ledige, 55, ±9, -5, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 747, ±21, -43, 741, -36, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2015, 2016, 2015, 2016, , pct., 15-64-årige i alt, 73,0, 74,4, 6,8, 6,5, Køn, , , , , Mænd, 75,6, 76,9, 6,8, 6,2, Kvinder, 70,3, 71,9, 6,8, 6,8, Alder, , , , , 15-24 år, 54,6, 57,5, 10,6, 11,4, 25-34 år, 75,5, 78,7, 9,6, 7,4, 35-44 år, 85,1, 84,5, 5,2, 5,1, 45-54 år, 83,3, 84,4, 4,8, 4,4, 55-64 år, 64,4, 65,4, 5,2, 5,5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2016, 25. maj 2016 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20965

NYT: Oliepriser trækker fortsat producentprisindekset ned

15. juni 2020, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er primært fald i , energiforsyning, og , råstofindvinding, på hhv. 37,8 og 46,0 pct., der driver den negative udvikling. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 4,0 pct. For importprisindekset er det hovedsaligt fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 2,6 og 45,3 pct., der driver den negative udvikling. De seneste to måneder har faldene i , råstofindvinding, været på et historisk højt niveau for begge indeks. For det samlede producentprisindeks er faldet i denne måned det største siden maj 2009, mens man for importprisindekset så det største fald i indeksets historie i sidste måned. Årsudviklingerne for , råstofindvinding, i producent- og importprisindeksene skal ses i sammenhæng med betydelige fald i den internationale oliepris, som er afspejlet i denne branche., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Største fald i årsudviklingerne siden 2009, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet er 0,2 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 5,4 pct. Faldet i årsudviklingen denne måned er dermed det største fald siden oktober 2009, hvor årsudviklingen faldt med 9,1 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 4,0 pct., hvilket er 0,4 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 3,6 pct. Denne måneds fald i årsudviklingen er det største fald i årsudviklingen for importprisindekset siden oktober 2009, hvor årsudviklingen faldt med 4,9 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ikke øget usikkerheden, Danmark lukkede ned 12 marts som følge af COVID-19. Trods nedlukningen har det været muligt at indsamle priser til , Producent- og importprisindekset, i indsamlingsperioden fra 15. maj til 8. juni. Bortfaldet er stort set uændret i forhold til maj måned sidste år, og indekset vurderes derfor ikke at have en øget usikkerhed. , Producent- og importprisindeks for varer, , 2016, 2019, 2020, Ændring, , Vægt-, forde, ling, Maj, , Mar., , Apr., , Maj, , Apr. 2020, - maj. 2020, , Maj. 2019 , - maj. 2020, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 104,7, 100,3, 99,4, 98,8, -0,6, -5,6, Råstofindvinding og industri, 92,61, 103,3, 101,0, 100,5, 99,8, -0,7, -3,4, Råstofindvinding, 4,30, 113,1, 71,3, 66,2, 61,1, -7,7, -46,0, Industri, 88,31, 102,6, 102,2, 102,0, 101,5, -0,5, -1,1, Energiforsyning, 6,62, 118,3, 80,4, 73,3, 73,6, 0,4, -37,8, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,77, 99,3, 102,1, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 108,3, 100,7, 99,2, 99,1, -0,1, -8,5, Råstofindvinding og industri, 84,75, 106,1, 102,6, 101,8, 101,6, -0,2, -4,2, Råstofindvinding, 7,01, 104,2, 72,8, 69,8, 65,0, -6,9, -37,6, Industri, 77,73, 106,2, 105,1, 104,7, 104,9, 0,2, -1,2, Energiforsyning, 13,48, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,77, 99,3, 102,1, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,6, 99,5, 99,1, 98,1, -1,0, -3,4, Råstofindvinding og industri, 98,59, 101,3, 99,8, 99,5, 98,5, -1,0, -2,8, Råstofindvinding, 2,24, 126,3, 48,9, 38,4, 33,4, -13,0, -73,6, Industri, 96,35, 100,2, 100,3, 100,2, 99,3, -0,9, -0,9, Energiforsyning, 1,41, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 102,9, 100,1, 98,9, 98,8, -0,1, -4,0, Råstofindvinding og industri, 99,54, 102,3, 99,8, 98,7, 98,5, -0,2, -3,7, Råstofindvinding, 2,29, 136,3, 82,0, 60,0, 74,6, 24,3, -45,3, Industri, 97,24, 101,5, 100,0, 99,3, 98,9, -0,4, -2,6, Energiforsyning, 0,46, 168,7, 64,9, 38,9, 51,8, 33,2, -69,3, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning., Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Anm. 4: Indekstallene for januar 2020 er beregnet med vægte fra 2016. Indekstallene for 2019 er beregnet med vægte fra 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Producent- og importprisindeks for varer maj 2020, 15. juni 2020 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29788

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation