Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1871 - 1880 af 4095

    NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

    15. september 2022, Det samlede producentprisindeks for varer steg i august 2022 med 37,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 2,6 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset steg med 35,0 pct. Det er den højeste årsstigning for det samlede producentprisindeks i den periode indekset har været opgjort. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 20,1 pct. Stigningen i importprisindekset er 0,2 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 19,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 37,6 pct. for det samlede producentprisindeks er drevet af en ny historisk stigning i , energiforsyning, på 325,0 pct., samt stigninger for både , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 12,9 og 94,1 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,6, 88,1 og 4,6 pct. af det samlede producentprisindeks. , Inden for , industri, er det stigninger i fødevare- og maskinindustri, der driver udviklingen. , For importprisindekset er årsudviklingen på 20,1 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 16,0 pct. , Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemivare-, fødevare- og elektronikindustri, . Industri, udgør 95,7 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Kilde: , Eurostat, Producentpriserne stiger fortsat også markant i Europa på årsbasis, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udviklingstendens som i Danmark. Årsstigningerne har været over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli 2021, hvilket ikke er set før for EU. Tal for august 2022 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i juli på 29,5 pct. var den største stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til juli 2022., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og på , ec.europa.eu/eurostat/web-/main/data/database, . , Historisk store månedlige prisstigninger i energiforsyning, Det samlede producentprisindeks for varer er i august steget med 3,7 pct. set i forhold til juli måned. Udviklingen skyldes hovedsageligt en stigning  i , energiforsyning, på 52,3 pct. Det er den største månedlige stigning i , energiforsyning, siden delindekset blev offentliggjort for det samlede producentprisindeks i 2019., Importprisindeks for varer er i august steget med 0,8 pct. set i forhold til juli måned. , For importprisindekset er det ligeledes en historisk stor stigning i , energiforsyning,, som trækker udviklingen i indekset opad. Stigningen i , energiforsyning, har fra juli til august været på hele 133,6 pct., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2018, 2021, 2022, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Aug.,  , Juni,  , Juli,  , Aug.,  , Juli - aug., 2022,  , Aug. 2021 , - Aug. 2022,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 116,3, 152,1, 154,3, 160,0, 3,7, 37,6, Råstofindvinding og industri, 92,68, 109,4, 127,9, 128,7, 128,4, -0,2, 17,4, Råstofindvinding, 4,59, 145,0, 303,0, 294,4, 281,5, -4,4, 94,1, Industri, 88,10, 106,5, 119,0, 120,1, 120,2, 0,1, 12,9, Energiforsyning, 6,56, 215,1, 531,4, 600,3, 914,2, 52,3, 325,0, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 102,5, 103,8, 103,5, 103,5, 0,0, 1,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 128,8, 189,7, 193,7, 207,4, 7,1, 61,0, Råstofindvinding og industri, 85,53, 116,7, 145,3, 146,2, 145,9, -0,2, 25,0, Råstofindvinding, 7,62, 139,8, 313,7, 306,4, 296,8, -3,1, 112,3, Industri, 77,91, 112,4, 128,3, 129,7, 129,9, 0,2, 15,6, Energiforsyning, 12,77, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,70, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 106,6, 124,5, 125,6, 126,6, 0,8, 18,8, Råstofindvinding og industri, 98,48, 104,5, 116,6, 117,3, 117,1, -0,2, 12,1, Råstofindvinding, 2,13, 132,0, 225,4, 215,8, 198,6, -8,0, 50,5, Industri, 96,34, 102,8, 113,2, 114,0, 114,1, 0,1, 11,0, Energiforsyning, 1,52, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 108,5, 130,4, 129,3, 130,3, 0,8, 20,1, Råstofindvinding og industri, 99,20, 107,3, 127,3, 126,3, 126,5, 0,2, 17,9, Råstofindvinding, 3,50, 149,3, 280,8, 261,0, 254,2, -2,6, 70,3, Industri, 95,69, 105,9, 123,0, 122,5, 122,8, 0,2, 16,0, Energiforsyning, 0,80, 308,2, 561,1, 502,8, 1174,4, 133,6, 281,1, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. Indekstallene for 2021 er beregnet med vægte fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer august 2022, 15. september 2022 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40380

    NYT: Fald i disponibel indkomst i tredje kvartal

    23. december 2022, Den disponible indkomst i de danske husholdninger mv. faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal 2022 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og normale sæsonudsving. Den reale udvikling i den disponible indkomst skal ses i lyset af de kraftige prisstigninger, som har fundet sted i 2022. Sammenlignet med tredje kvartal 2021 var den disponible indkomst opgjort i realværdier i tredje kvartal 2022 0,3 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Opsparingen faldt i tredje kvartal, I tredje kvartal 2022 sparede husholdningerne 5,2 pct. af deres disponible indkomst op. Dette er lavere end i første og andet kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var hhv. 7,7 og 5,9 pct. Husholdningernes udgifter til forbrug har været stigende gennem 2022 grundet de høje prisstigninger, men de købte færre varer og tjenester. Den faldende opsparing gennem 2022 kan forklares ved, at lønninger og overførselsindkomster ikke steg i samme takt som forbrugerpriserne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2021*, 2022*,  ,  , 2019, 2020*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,9,  , 268,1, 285,8, 296,3, 308,8, 316,9, 317,2, 320,6, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 074,3,  , 264,7, 285,6, 295,3, 296,3, 292,5, 298,6, 303,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 71,4, 74,8,  , 22,9, 26,3, 25,0, 25,6, 34,7, 36,3, 33,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 142,4,  , 26,3, 26,5, 26,1, 38,1, 59,1, 54,9, 50,6,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0,  , -1,1, 4,3, 2,9, 2,4, 2,6, -4,1, -1,0, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4,  , -3,6, 6,6, 2,1, -0,7, -3,4, -0,3, -0,6,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,7,  , 9,0, 8,5, 8,1, 11,4, 16,8, 15,5, 14,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6, 5,9,  , 1,2, 0,0, 0,4, 4,1, 7,7, 5,9, 5,2, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger., 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i:, Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:448, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort d. 21. december 2022 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:439, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:416, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 3. kvt. 2022. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkning fra COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2022, 23. december 2022 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40829

    NYT: Første prisfald på årsbasis siden januar 2021

    15. juni 2023, Det samlede producentprisindeks for varer faldt i maj 2023 med 0,4 pct. i forhold til samme måned sidste år. Udviklingen i producentprisindekset er 1,9 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset steg med 1,5 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 0,6 pct. Udviklingen i importprisindekset er 2,1 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 1,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fald i energipriser og råstofindvinding gør årsudvikling negativ, Årsfaldet på 0,4 pct. for det samlede producentprisindeks er det første fald siden januar 2021, hvor det samlede producentprisindeks faldt med 1,0 pct. Årsfaldet er drevet af fald i , energiforsyning, og , råstofindvinding, på hhv. 39,3 og 6,7 pct. Omvendt stiger , industri, med 1,6 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 5,8, 3,8 og 89,6 pct. af det , samlede producentprisindeks. , For importprisindekset er årsfaldet på 0,6 pct. det første fald siden januar 2021, hvor importprisindekset faldt med 1,0 pct. Årsfaldet er drevet af fald i , råstofindvinding, og energiforsyning, på hhv. 27,8 og 61,6 pct. Omvendt stiger , industri, med 0,7 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 3,4, 0,6 og 96,0 pct. af importprisindekset, ., Faldende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 0,4 pct. set i forhold til april måned. For det samlede producentprisindeks trækker , energiforsyning, og , råstofindvinding, indekset ned med fald på hhv. 8,0 og 6,9 pct., mens , industri, trækker indekset op med en stigning på 0,1 pct., Importprisindeks for varer er i maj faldet med 0,9 pct. set i forhold til april måned. For importprisindekset er det et bredt fald i alle hovedgrupperne, , industri, råstofindvinding, og , energiforsyning, på hhv. 0,5, 9,4 og 35,5 pct., som trækker indekset ned. Inden for industri er det bl.a. fald i metalindustri og fødevareindustri, der trækker ned., Kilde: , eurostat, Faldende prisstigninger på årsbasis i Europa, Siden februar 2021 har det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU vist samme udviklingstendens som i Danmark. Efter meget høje og stigende prisstigninger i 2021 og første halvdel af 2022 er prisstigningerne begyndt at aftage fra august 2022. Tal for maj 2023 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i april 2023 var på 1,7 pct. Det er den ottende måned i træk, hvor den årlige prisstigning er faldende i EU. Stigningen i april er den laveste årsstigning siden februar 2021. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til april 2023., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for maj udkommer den 6. juli 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2019, 2022, 2023, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Maj,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Apr. 2023 , - maj 2023,  , Maj 2022 , - maj 2023,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 149,1, 148,8, 149,1, 148,5, -0,4, -0,4, Råstofindvinding og industri, 93,44, 125,7, 127,3, 127,9, 127,7, -0,2, 1,6, Råstofindvinding, 3,81, 294,7, 287,3, 295,5, 275,1, -6,9, -6,7, Industri, 89,63, 117,1, 118,5, 118,9, 119,0, 0,1, 1,6, Energiforsyning, 5,78, 494,8, 343,5, 326,5, 300,5, -8,0, -39,3, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,78, 103,8, 103,9, 103,9, 103,9, 0,0, 0,1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 185,5, 188,6, 188,9, 187,1, -1,0, 0,9, Råstofindvinding og industri, 85,55, 143, 150,7, 151,5, 150,9, -0,4, 5,5, Råstofindvinding, 6,0, 304,7, 321,6, 335,1, 319,4, -4,7, 4,8, Industri, 79,54, 126,6, 131,8, 132,2, 132,1, -0,1, 4,3, Energiforsyning, 12,59, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,86, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 122,3, 119,6, 119,9, 119,8, -0,1, -2,0, Råstofindvinding og industri, 99,16, 114,5, 112,5, 112,9, 112,9, 0,0, -1,4, Råstofindvinding, 2,22, 220,2, 152,3, 152,9, 136,0, -11,1, -38,2, Industri, 96,94, 111,2, 110,3, 110,7, 111,0, 0,3, -0,2, Energiforsyning, 0,84, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 127,8, 127,5, 128,1, 127,0, -0,9, -0,6, Råstofindvinding og industri, 99,37, 124,7, 124,4, 125,0, 124,0, -0,8, -0,6, Råstofindvinding, 3,39, 253,3, 182,7, 201,7, 182,8, -9,4, -27,8, Industri, 95,98, 121,1, 122,4, 122,6, 122,0, -0,5, 0,7, Energiforsyning, 0,63, 545,4, 356,3, 324,6, 209,4, -35,5, -61,6, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2023 er beregnet med vægte fra 2019. Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer maj 2023, 15. juni 2023 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45653

    NYT: Overordnet fald i AKU-ledigheden

    21. november 2018, I tredje kvartal 2018 var AKU-ledigheden på 4,9 pct. blandt de 15-64-årige. Siden første kvartal 2017 har AKU-ledigheden overordnet set været faldende, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 1 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Personer med videregående uddannelser har lavest AKU-ledighed, Personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse havde i tredje kvartal 2018 den laveste AKU-ledighedsprocent med 3,9 pct. Til sammenligning havde personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse en AKU-ledighed på 4,2 pct. Gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde den højeste AKU-ledighedsprocent på 7,7 pct., AKU-ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, Højest fuldførte uddannelsesniveau, Ledighedsprocent ,  , pct., Videregående uddannelser, 3,9, Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, 4,2, Grundskole , 7,7, Meget lille forskel på mænds og kvinders ledighed, I tredje kvartal 2018 havde de 15-64-årige mænd en AKU-ledighedsprocent på 4,9 pct., mens den for kvinder lå på 5,1 pct. Mænd havde dog en højere ledighed end kvinder blandt de 15-24-årige. For denne gruppe var ledighedsprocenten på 11,7 pct., mens kvinder i samme aldersgruppe havde en ledighedsprocent på 10,3 pct. For den næstyngste aldersgruppe, de 25-34-årige, var situationen omvendt. Mænd i denne gruppe havde en ledighedsprocent på 6,4 pct. mens kvindernes var 7,7 pct. , AKU-ledighedsprocent fordelt på alder og køn, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , pct., procentpoint, I alt , 4,9, 5,1, 0,2, 15-24 år, 11,7, 10,3, -1,4, 25-34 år, 6,4, 7,7, 1,3, 35-44 år, 2,7, 3,6, 0,9, 45-54 år, 2,6, 2,4, -0,2, 55-64 år, 3,2, 3,0, -0,2, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26719

    NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

    14. november 2018, Mere end halvdelen (54 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab og herunder især elektronik, elektroteknik og kommunikation, som bl.a. omfatter forskning i elektroniske kredsløb. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til FoU. Sundhedsvidenskab er med 28 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 22 pct. af de samlede udgifter i 2017. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 3 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for mere end en fjerdedel (27 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,9 mia. kr. stort set uændrede fra 2016 til 2017. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser, men steg fra 2014 til 2016 med 5,6 mia.kr. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2017 12 pct. højere end i 2010. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 24,0 mia. kr. (56 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2017. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 6,8 mia. kr. (16 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.)., Lønudgifterne udgør størstedelen af FoU-udgifterne, Lønomkostningerne udgør den største del af udgifterne til FoU - nemlig 27,1 mia. kr. eller 63 pct. Andre driftsudgifter udgør 13,2 mia. kr. eller 31 pct. Investeringsudgifter udgør 6 pct. af de samlede udgifter til FoU, heraf udgør apparater og udstyr de 4 pct., Udgifter til FoU fordelt på udgiftstype,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 076, 27, 066, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 595, 13, 175, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 915, 1, 857, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 831, 794,  , mio. kr., faste 2017-priser, FoU-udgifter i alt , 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892, * Foreløbige tal., FoU-udgifter fordelt på fag,  , Natur-, videnskab,  , Teknisk , videnskab,  , Sundheds-, videnskab,  , Jordbrugs-, og veterinær-, videnskab, Samfunds-, videnskab,  , Humaniora,  , I alt,  ,  , mio. kr., I alt, 10, 989, 27, 337, 20, 095, 1, 714, 3, 892, 1, 936, 65, 973, Erhvervslivet 2017*, 6, 198, 23, 375, 12, 121, 511, 423, 264, 42, 892, Den offentlige sektor 2016*, 4, 801, 3, 962, 7, 974, 1, 203, 3, 469, 1, 672, 23, 081, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, 14. november 2018 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31431

    NYT: Mere end en mio. feriehusovernatninger i marts

    26. april 2023, I marts 2023 var der 1 mio. overnatninger i udlejede feriehuse - en stigning på 4 pct. sammenlignet med marts 2022. Tyske gæster stod for 702.000 af de samlede overnatninger, mens danske gæster stod for 278.000. Hermed steg de tyske overnatninger med 21 pct., hvorimod de danske faldt med 22 pct. i forhold til marts sidste år. Det var især landsdelene Syd- og Vestjylland, der var godt besøgt af turister, og samlet havde de to landsdele 697.000 overnatninger, hvilket svarer til næsten 70 pct. af alle overnatninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh6, Fald i danske overnatninger trak første kvartal ned trods stigning i marts, I første kvartal af 2023 var der 2,2 mio. overnatninger i de danske feriehuse. På trods af stigningen i marts, gav det en samlet nedgang på 6 pct. sammenlignet med første kvartal af 2022. Nedgangen skyldes et fald i danske overnatninger på 29 pct. De udenlandske overnatninger steg samlet med 15 pct. Fremgangen i udenlandske overnatninger var båret af tyske gæster, som i de første tre måneder af året havde 1,3 mio. overnatninger - en stigning på 16 pct. i forhold til samme periode sidste år. På trods af det samlede fald i overnatninger i forhold til samme kvartal sidste år, er antallet af overnatninger i første kvartal 2023 det tredjehøjeste - kun overgået af første kvartal i hhv. 2021 og 2022., Lidt flere bookede husuger end på samme tidspunkt sidste år, Med udgangen af marts var der 447.000 bookede husuger for resten af 2023, hvilket er 5.000 flere end på samme tidspunkt i 2022. Der har ikke tidligere været så mange bookede husuger for resten af året på dette tidspunkt. Det er de udenlandske bookinger, der bærer udviklingen med 371.ooo bookede husuger - heraf primært tyskere som står for 338.000 bookede husuger. De danske bookinger er faldet med 4.000 sammenlignet med samme tidspunkt sidste år., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 34,5, 34,9, 1, 78,3, 73,2, -6, Antal lejemål, 32,7, 33,9, 4, 76,7, 72,7, -5, Overnatninger i alt, 974,2, 1, 016,2, 4, 2, 397,7, 2, 244,7, -6, Danske, 357,6, 277,9, -22, 1, 169,3, 834,3, -29, Udenlandske i alt, 616,5, 738,3, 20, 1, 228,4, 1, 410,3, 15, Svenske, 2,2, 2,1, -5, 4,2, 4,9, 16, Norske, 3,0, 3,3, 11, 5,4, 7,2, 33, Tyske, 580,1, 701,7, 21, 1, 140,2, 1, 324,6, 16, Nederlandske, 7,4, 9,2, 24, 24,4, 23,3, -4, Andre lande, 23,9, 21,9, -8, 54,1, 50,3, -7,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,0, 4,2,  , 4,4, 4,4,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,0,  , 1,0, 1,0,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo marts,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , 1.000, I alt, 441,1, 446,6, 80,4, 76,0, 2,4, 2,4, 8,5, 9,3, 333,3, 337,6, 8,6, 10,5, 7,9, 10,8, April, 60,8, 55,0, 12,4, 11,6, 0,1, 0,1, 0,4, 0,4, 45,3, 39,7, 1,5, 1,8, 1,0, 1,3, Maj, 56,1, 58,3, 10,1, 10,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, 42,1, 43,8, 2,5, 2,2, 0,9, 1,5, Juni, 71,0, 70,1, 13,2, 11,8, 0,6, 0,6, 1,5, 1,5, 53,2, 52,8, 1,2, 1,7, 1,3, 1,8, Juli, 87,3, 88,1, 28,1, 26,8, 1,0, 1,0, 5,5, 6,1, 49,7, 50,3, 0,8, 1,2, 2,1, 2,8, August, 80,6, 85,8, 9,0, 8,8, 0,4, 0,4, 0,6, 0,7, 67,0, 70,8, 1,8, 2,7, 1,9, 2,4, September, 46,2, 48,2, 4,3, 3,9, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 40,8, 42,8, 0,5, 0,7, 0,5, 0,6, Oktober, 28,4, 28,8, 1,9, 1,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 26,1, 26,7, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, November, 6,3, 6,5, 0,8, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,4, 5,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 4,4, 5,8, 0,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 5,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning marts 2023, 26. april 2023 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45406

    NYT: Fædre øger deres barselsorlov med en dag pr. år

    28. april 2021, Ændret 21. september 2021 kl. 10:00, Denne udgivelse er revideret 20. september 2021., hvor to afsnit om privatansattes- og offentligt ansattes barsel er taget ud, da der desværre var fejl i de data. Desuden er den grafiske fremstilling af den første figur ændret fra et kurvediagram til et søjlediagram, men tallene er ikke ændrede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Samboende forældre, der fik barn i 2019, holdt for kvindernes vedkommende i gennemsnit 280 dages barselsorlov, mens mændene i gennemsnit holdt 34 dages orlov. Disse tal er alene for dagpengeberettigede forældre og betyder, at fædrene i gennemsnit holdt 11 pct. af den samlede barselsorlov. Set over de fem årgange af fødsler 2015-2019 har mændene taget ca. en dags barselsorlov mere hvert år, mens udviklingen er modsatgående og lidt langsommere for kvinderne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel05, Regional variation er primært betinget af rettighed til at holde barsel, Andelen af samboende forældrepar, hvor begge forældre holdt barsel efter barnets fødsel i 2019, varierer på landsplan mellem 55 og 67 pct. Den væsentligste årsag til den regionale variation er, at andelen af forældre, hvor begge er berettigede til barselsdagpenge, varierer. Dette og meget mere kan udledes af tabellerne på , www.statistikbanken.dk/2403, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel05, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Kort tidsserie på grund af databrud år 2015, Tallene for 2015-2019 beror på opgørelser fra Udbetaling Danmark. Danmarks Statistik har for årene 1995-2014 opgjort statistikken ud fra opgørelser fra bl.a. kommunerne, og de to perioder er ikke direkte sammenlignelige. , Dagpenge ved fødsel 2019, 28. april 2021 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved fødsel, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45470

    NYT: Tyske overnatninger i januar fortsætter stigning

    13. marts 2023, I januar 2023 blev der overnattet 544.000 gange i udlejede danske feriehuse. Det er et fald på 33.000 overnatninger sammenlignet med januar sidste år, hvor der var exceptionelt mange overnatninger. Ses der bort fra de sidste to år, hvor verden var påvirket af COVID-19, fortsætter overnatningstallet i januar sin opadgående tendens fra årene inden pandemien. Tyskerne stod for 372.000 af overnatningerne i januar, og aldrig før har så mange tyskere overnattet i danske feriehuse i årets første måned. Sammenlignet med januar 2020 - som havde det hidtil højeste antal tyske overnatninger - er der sket en stigning på 16.000 overnatninger. På hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser var der i januar 1,4 mio. overnatninger - hvilket også er det højeste for en januar måned. Se tal for disse overnatningsformer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:87, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, 70 pct. af overnatninger i januar 2023 var tyske, Af de 544.000 overnatninger i januar var 152.000 danske og 372.000 tyske. Det er en stigning på 40.000 tyske overnatninger og et fald på 71.000 danske sammenlignet med januar 2022. Denne ændring betyder, at de tyske og danske andele af feriehusovernatningerne er tilbage på samme niveau og med samme mønster som før COVID-19. Her stod tyskerne for små 70 pct. og danskerne for lidt over 25 pct. af januarovernatningerne., Mere end en fjerdedel af de bookede husuger for 2023 blev booket i januar, I slutningen af januar var der 366.000 bookede husuger for resten af 2023. Ved udgangen af december 2022 var der 273.000 bookede husuger for 2023. I løbet af januar 2023 er der dermed blevet booket hele 93.000 husuger for det kommende år svarende til mere end en fjerdedel af samtlige bookinger. Sammenlignet med udgangen af januar 2022 - hvor der var 376.000 bookede husuger for 2022 - er de fremtidige bookede husuger faldet med 10.000 bookinger. Udviklingen skyldes en nedgang i danske bookinger. I slutningen af januar 2023 var der booket 54.000 danske husuger for 2023. På samme tidspunkt i 2022 havde danskerne booket 70.000 husuger for det kommende år. På trods af faldet er antallet af bookede husuger foretaget af danskere dog stadig højere end før COVID-19., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., Udlejede husuger, 18,4, 17,2, -7, Antal lejemål, 17,4, 16,4, -6, Overnatninger i alt, 577,4, 544,0, -6, Danske, 223,2, 152,0, -32, Udenlandske i alt, 354,2, 392,0, 11, Svenske, 1,2, 1,5, 31, Norske, 0,5, 1,3, 170, Tyske, 331,7, 371,8, 12, Nederlandske, 6,2, 5,1, -17, Andre lande, 14,6, 12,2, -17,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,5, 4,5,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,0,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo januar,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , 1.000, I alt, 375,7, 365,7, 69,9, 54,5, 1,6, 1,6, 5,3, 6,1, 286,9, 289,8, 6,0, 6,8, 5,9, 7,0, Februar, 21,2, 17,7, 13,2, 8,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 7,4, 8,7, 0,2, 0,2, 0,4, 0,4, Marts, 21,0, 23,7, 5,4, 3,4, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 15,0, 19,7, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, April, 42,2, 36,6, 7,1, 5,5, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 33,3, 29,1, 1,0, 1,1, 0,5, 0,5, Maj, 44,9, 43,6, 6,9, 6,5, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 35,3, 34,5, 1,8, 1,4, 0,6, 0,8, Juni, 56,5, 54,4, 9,6, 7,7, 0,4, 0,4, 1,0, 1,0, 43,7, 43,1, 0,9, 1,1, 0,9, 1,1, Juli, 61,7, 59,5, 16,8, 13,9, 0,6, 0,6, 3,3, 3,9, 39,0, 38,7, 0,5, 0,7, 1,5, 1,8, August, 61,2, 63,7, 5,6, 4,9, 0,2, 0,2, 0,4, 0,5, 52,7, 55,0, 1,0, 1,6, 1,3, 1,5, September, 36,8, 37,0, 3,0, 2,5, 0,1, 0,1, 0,0, 0,1, 33,1, 33,6, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, Oktober, 22,0, 20,9, 1,3, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 20,5, 19,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 4,6, 4,5, 0,5, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 4,0, 4,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 3,5, 4,0, 0,5, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,0, 3,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning januar 2023, 13. marts 2023 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2023, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45404

    NYT: Fortsat faldende prisstigninger på årsbasis

    15. marts 2023, Det samlede producentprisindeks for varer steg i februar 2023 med 8,3 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 2,2 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset steg med 10,5 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 7,4 pct. Stigningen i importprisindekset er 2,0 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 9,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fald i energipriser, men samlet set fortsat stigende priser på årsbasis, Årsstigningen på 8,3 pct. for det samlede producentprisindeks er den laveste siden april 2021. Årsstigningen er primært drevet af stigning i , industri, på 7,8 pct., mens , råstofindvinding, bidrager med en stigning på 18,9 pct. Omvendt falder , energiforsyning, med 6,3 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 89,6, 3,8 og 5,8 pct. af det samlede producentprisindeks. Inden for , industri, står fødevareindustri for over halvdelen af stigningen i indekset, stigninger i bl.a. maskin- og kemivareindustri trækker også indekset op., For importprisindekset er årsstigningen på 7,4 pct., den laveste siden juni 2021 og den er drevet af stigning i , industri, på 8,0 pct. Omvendt falder , råstofindvinding, og , energiforsyning, med hhv. 6,4 og 6,9 pct. , Industri, udgør 96,0 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer. Udviklingen inden for , industri, er drevet af fødevare, -,, elektronik, -, og maskinindustri, .              , Faldende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i februar faldet med 0,3 pct. set i forhold til januar måned. For det samlede producentprisindeks er det hovedsageligt et fald i , energiforsyning, på 12,1 pct., der trækker indekset ned, mens et fald i , råstofindvinding, på 4,3 pct. også bidrager. Modsat er der en stigning i , industri, på 0,5 pct., der trækker indekset op. Inden for industri er det primært fødevareindustri, der trækker op., Importprisindeks for varer er i februar faldet med 0,5 pct. set i forhold til januar måned. For importprisindekset falder både , industri, , , råstofindvinding, og , energiforsyning, med hhv. 0,2, 2,7 og 11,2 pct., Kilde: , eurostat, Faldende prisstigninger på årsbasis i Europa, Siden februar 2021 har det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU vist samme udviklingstendens som i Danmark. Efter meget høje og stigende prisstigninger i 2021 og første halvdel af 2022, er prisstigningerne begyndt at aftage fra august 2022. Tal for februar 2023 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i januar 2023 var på 13,4 pct. Det er den femte måned i træk, hvor den årlige prisstigning er faldende i EU. Stigningen i januar er den laveste årsstigning siden september 2021. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til januar 2023., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for februar udkommer den 12. april 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2019, 2022, 2023, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Feb.,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  , Jan. 2023 , - feb. 2023,  , Feb. 2022 , - feb. 2023,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 138,1, 151,5, 150,0, 149,6, -0,3, 8,3, Råstofindvinding og industri, 93,44, 117,5, 126,7, 127,3, 127,7, 0,3, 8,7, Råstofindvinding, 3,81, 255,2, 319,1, 317,3, 303,5, -4,3, 18,9, Industri, 89,63, 110,0, 117,4, 118,0, 118,6, 0,5, 7,8, Energiforsyning, 5,78, 396,8, 570,8, 422,8, 371,8, -12,1, -6,3, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,78, 103,8, 103,5, 103,9, 103,9, 0,0, 0,1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 169,9, 197,0, 192,5, 190,9, -0,8, 12,4, Råstofindvinding og industri, 85,55, 133,1, 149,6, 151,3, 151,6, 0,2, 13,9, Råstofindvinding, 6,0, 261,5, 368,0, 364,3, 342,2, -6,1, 30,9, Industri, 79,54, 119,0, 129,6, 131,3, 132,1, 0,6, 11,0, Energiforsyning, 12,59, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,86, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 114,3, 119,6, 119,5, 119,7, 0,2, 4,7, Råstofindvinding og industri, 99,16, 107,3, 112,1, 112,2, 112,6, 0,4, 4,9, Råstofindvinding, 2,22, 195,5, 160,0, 160,3, 158,8, -0,9, -18,8, Industri, 96,94, 104,4, 109,8, 109,9, 110,3, 0,4, 5,7, Energiforsyning, 0,84, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 119,6, 128,9, 129,1, 128,5, -0,5, 7,4, Råstofindvinding og industri, 99,37, 116,8, 125,2, 125,9, 125,4, -0,4, 7,4, Råstofindvinding, 3,39, 211,3, 207,5, 203,2, 197,8, -2,7, -6,4, Industri, 95,98, 114,0, 122,7, 123,4, 123,1, -0,2, 8,0, Energiforsyning, 0,63, 404,4, 1, 063,1, 423,8, 376,5, -11,2, -6,9, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2023 er beregnet med vægte fra 2019. Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer februar 2023, 15. marts 2023 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45650

    NYT: Aftagende stigning i byggeomkostningerne

    8. september 2023, I andet kvartal 2023 voksede omkostninger ved boligbyggeri samlet set med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før. Det er den laveste kvartalsvise vækst siden fjerde kvartal 2020. Dengang steg byggeomkostningsindekset med blot 0,1 pct., men siden da har særligt voksende materialeomkostninger ført til, at indekset er vokset med minimum 1,0 pct. hvert kvartal. Toppunktet var i andet kvartal 2022, hvor indekset voksede med 3,6 pct., og siden da har stigningerne været aftagende. Omkostninger til materialer og arbejdskraft steg i andet kvartal 2023 med hhv. 0,5 og 1,5 pct. Det er den laveste vækst i materialeomkostninger siden fjerde kvartal 2020, og første gang siden andet kvartal 2021 at arbejdsomkostninger stiger mere end materialeomkostninger. Det samlede indeks består af et vægtet gennemsnit af omkostninger ved opførelse af enfamiliehuse og etagebyggeri. I første kvartal 2023 voksede omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse og etageboliger således med hhv. 0,9 pct. og 0,2 pct. Forskellen skyldes primært udviklingen i materialeomkostninger, som for enfamiliehuse steg med 0,7 pct., mens den for etageboliger faldt med 0,5 pct. Udviklingen i arbejdsomkostninger var mere ensartet: Stigninger på 1,5 pct. for enfamiliehuse og 1,7 pct. for etageboliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Varieret omkostningsudvikling blandt faggrupper, I andet kvartal var der variation i udviklingen af omkostninger til boligbyggeri blandt de forskellige håndværksfag. , Betonelementarbejde, og , jord- og betonarbejde, havde med hhv. 2,6 og 1,0 pct. de største kvartalsvise stigninger, hvorimod omkostningerne til , malerarbejde, faldt med 1,7 pct. Denne forskel var i høj grad en konsekvens af udviklingen i materialeomkostninger, som steg med hhv. 2,8 pct. og 0,9 pct for b, etonelementarbejde, og , jord- og betonarbejde, , men faldt med 4,4 pct. for , malerarbejde., Jævne stigninger i arbejdsomkostninger, Arbejdsomkostninger steg jævnt i alle håndværksfag i andet kvartal, som følge af den nye Bygge- og Anlægsoverenskomst. , Elarbejde, havde den største kvartalsvise vækst i arbejdsomkostninger med 2,7 pct., mens , malerarbejde, havde den laveste stigning på 0,9 pct., Fortsat markante årlige stigninger i byggeomkostninger, Samlet set voksede omkostningerne ved boligbyggeri fra andet kvartal 2022 til andet kvartal 2023 med 5,5 pct. Dette er væsentligt højere end den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, steg med blot 0,3 pct. fra andet kvartal 2022 til andet kvartal 2023. Det er også højere end den årlige inflationsrate, som ifølge , Forbrugerprisindekset, voksede med 3,6 pct. i samme periode., Den årlige udvikling for de samlede byggeomkostninger blev trukket op af særligt, betonelementarbejde, og , jord- og betonarbejde,, som steg hhv. 8,8 og 7,0 pct., hvorimod , malerarbejde, blot voksede med 1,7 pct. Den årlige udvikling for materiale- og arbejdsomkostninger var stigninger på hhv. 6,8 og 2,1 pct., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2022, 2023, Ændring, 1. kvt. 2023 , Ændring, 2. kvt. 2022,  , Vægte, 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2023, - 2. kvt. 2023,  ,  , Indeks, 2015 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1000, 120,1, 123,2, 124,6, 125,8, 126,7, 0,7, 5,5, Materialer, 713, 120,8, 125,3, 127,1, 128,4, 129,0, 0,5, 6,8, Arbejdsomkostninger, 287, 118,1, 117,6, 118,1, 118,8, 120,6, 1,5, 2,1, Jord- og betonarbejde , 167, 119,3, 123,0, 125,2, 126,4, 127,7, 1,0, 7,0, Materialer, 118, 116,5, 121,7, 124,8, 126,2, 127,3, 0,9, 9,3, Arbejdsomkostninger, 48, 126,0, 126,1, 126,2, 126,9, 128,7, 1,4, 2,1, Betonelementarbejde, 147, 124,8, 129,7, 131,3, 132,3, 135,8, 2,6, 8,8, Materialer, 124, 125,0, 130,9, 132,8, 133,8, 137,5, 2,8, 10,0, Arbejdsomkostninger, 24, 124,2, 124,1, 124,4, 125,1, 127,2, 1,7, 2,4, Murerarbejde, 123, 117,0, 120,4, 122,4, 123,3, 123,1, -0,2, 5,2, Materialer, 82, 116,5, 121,8, 124,5, 125,8, 124,7, -0,9, 7,0, Arbejdsomkostninger, 42, 117,5, 116,8, 117,4, 117,6, 119,1, 1,3, 1,4, Tømrer- og snedkerarbejde, 331, 122,4, 124,7, 125,9, 126,8, 127,9, 0,9, 4,5, Materialer, 236, 125,9, 129,4, 130,9, 132,0, 132,7, 0,5, 5,4, Arbejdsomkostninger, 95, 113,6, 112,7, 113,4, 114,0, 116,0, 1,8, 2,1, Malerarbejde, 70, 115,3, 117,4, 118,5, 119,3, 117,3, -1,7, 1,7, Materialer, 32, 120,0, 124,6, 126,7, 126,4, 120,8, -4,4, 0,7, Arbejdsomkostninger, 38, 111,1, 111,2, 111,4, 113,2, 114,2, 0,9, 2,8, VVS-arbejde, 111, 115,6, 118,5, 119,3, 120,5, 120,4, -0,1, 4,2, Materialer, 84, 115,8, 119,6, 120,4, 121,9, 121,1, -0,7, 4,6, Arbejdsomkostninger, 27, 114,6, 114,5, 115,1, 115,7, 117,8, 1,8, 2,8, El-arbejde, 51, 117,2, 119,0, 119,4, 122,9, 123,7, 0,7, 5,5, Materialer, 37, 115,6, 118,4, 119,1, 123,5, 123,4, -0,1, 6,7, Arbejdsomkostninger, 14, 120,5, 119,6, 119,2, 120,0, 123,2, 2,7, 2,2, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1000, 120,4, 123,6, 125,1, 126,0, 127,1, 0,9, 5,6, Materialer, 730, 121,2, 125,7, 127,6, 128,5, 129,4, 0,7, 6,8, Arbejdsomkostninger, 270, 117,8, 117,4, 117,8, 118,5, 120,3, 1,5, 2,1, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1000, 119,4, 122,0, 123,3, 125,3, 125,5, 0,2, 5,1, Materialer, 655, 119,7, 123,9, 125,6, 128,3, 127,6, -0,5, 6,6, Arbejdsomkostninger, 345, 118,6, 118,2, 118,6, 119,4, 121,4, 1,7, 2,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2023, 8. september 2023 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2023, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46343

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation