Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1371 - 1380 af 4091

      NYT: Højeste forbrugerprisstigning siden 2012

      Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +1,8 %, aug. 2020 - aug. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,0 % , aug. 2020 - aug. 2021, Se tabel, 10. september 2021, I august 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,8 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden december 2012, hvor årsstigningen var 2,1 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, , herunder særligt prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i august. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,0 pct. i august, hvilket er en stigning i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 0,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Brændstof, elektricitet og gas trækker forbrugerprisindekset op, Stigningen på 1,8 pct. i det samlede forbrugerprisindeks i forhold til samme måned året før, er især påvirket af prisstigninger på varer. I august 2021 var årsstigningen på varer 2,4 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på brændstof, elektricitet og gas. August måneds årsstigning på tjenester lå på 1,2 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på husleje., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Størst prisstigning på tobak det seneste år, Alkoholiske drikkevarer og tobak, havde den største årlige prisstigning i august. Stigningen på 4,6 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på tobak. , Kommunikation, havde det største årlige prisfald på 1,4 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på internetabonnementer., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Juli - aug. 2021,  ,  , Aug. 2020 - aug. 2021,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,2,  , Forbrugerprisindekset,  , 1,8,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Tøj, 3,11, 0,06,  , Benzin og diesel, 2,23, 0,40, Elektricitet, 2,33, 0,04,  , Elektricitet, 2,33, 0,33, Gas, 0,43, 0,04,  , Husleje, 22,10, 0,29, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Sommerhusleje, 0,22, -0,10,  , Charterrejser, 0,29, -0,14, Charterrejser, 0,29, -0,05,  , Fjernvarme, 1,51, -0,07, Møbler og boligudstyr, 2,33, -0,05,  , Sommerhusleje, 0,22, -0,07, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Sommerhusleje, charterrejser samt møbler og boligudstyr trak indekset ned, Fra juli til august faldt forbrugerprisindekset 0,2 pct. Isoleret set trak prisændringer på sommerhusleje, charterrejser samt møbler og boligudstyr indekset ned med 0,20 procentpoint. Modsat trak prisændringer på tøj, elektricitet og gas indekset op med 0,14 procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2020, 2021, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2021, Aug.,  , Juli, Aug., Juli - aug. 2021, Juli 2020, - juli 2021, Aug. 2020, - aug. 2021,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,6, 105,7, 105,5, -0,2, 1,6, 1,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,87, 105,5, 107,2, 106,1, -1,0, 0,6, 0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,83, 114,4, 119,8, 119,7, -0,1, 9,8, 4,6, Beklædning og fodtøj, 3,89, 90,4, 88,1, 89,8, 1,9, -1,0, -0,7, Boligbenyttelse, el og varme, 30,6, 104,3, 107,0, 107,3, 0,3, 2,7, 2,9, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 6,09, 95,2, 95,7, 94,4, -1,4, -1,5, -0,8, Sundhed, 3,19, 103,9, 103,9, 103,9, 0,0, -0,3, 0,0, Transport, 11,33, 102,4, 107,3, 106,9, -0,4, 4,0, 4,4, Kommunikation, 2,06, 82,9, 80,6, 81,7, 1,4, -2,4, -1,4, Fritid og kultur, 10,53, 105,1, 105,1, 104,8, -0,3, -1,4, -0,3, Uddannelse, 0,97, 115,3, 117,1, 118,2, 0,9, 3,5, 2,5, Restauranter og hoteller, 4,78, 109,8, 115,0, 112,4, -2,3, 3,1, 2,4, Andre varer og tjenester, 9,85, 106,5, 108,5, 108,2, -0,3, 1,8, 1,6, Varer, 50,04, 98,8, 101,3, 101,2, -0,1, 2,4, 2,4, Tjenester, 49,96, 108,2, 109,9, 109,5, -0,4, 1,0, 1,2, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,79, 104,3, 105,6, 105,3, -0,3, 0,9, 1,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,9, 105,8, 105,5, -0,3, 1,1, 1,5, HICP i alt, •, 103,1, 105,3, 105,0, -0,3, 1,7, 1,8, HICP-CT i alt, •, 103,1, 105,0, 104,7, -0,3, 1,3, 1,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Lavere priser på sommerhusleje den seneste måned, Den seneste måned har , restauranter og hoteller, haft det største prisfald. Prisfaldet på 2,3 pct. skyldes primært lavere priser på sommerhusleje. , Beklædning og fodtøj, steg 1,9 pct., hvilket overvejende skyldes, at sommerudsalget er afsluttet., Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +1,8 %, aug. 2020 - aug. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,0 % , aug. 2020 - aug. 2021, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks august 2021, 10. september 2021 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32939

      NYT: Uændret stigning i forbrugerpriserne

      10. december 2018, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,8 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. Dermed er årsstigningen uændret i forhold til oktober, hvor den ligeledes var 0,8 pct. Hovedgruppen , transport, trækker isoleret set den årlige stigning ned i november i forhold til oktober måned, hvilket især skyldes prisfald på benzin. Omvendt trækker hovedgruppen , fritid og kultur, op i den årlige stigning i november i forhold til oktober. Her er det især prisændringer på bøger og radio/tv-udstyr, der isoleret set trækker årsstigningen op., Sommerhusleje, charterrejser og benzin trak indekset ned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset 0,3 pct. Isoleret set trak prisfald på sommerhusleje, charterrejser og benzin indekset ned med 0,29 procentpoint., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Okt. - nov. 2018,  ,  , Nov. 2017 - nov. 2018,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,3,  , Forbrugerprisindekset,  , 0,8,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Briller, 0,44, 0,03,  , Husleje, 21,09, 0,24, Fjernvarme, 1,96, 0,02,  , Brændstof, 2,53, 0,16, Sukkervarer, marmelade mv., 1,63, 0,02,  , Elektricitet, 2,60, 0,13, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Sommerhusleje, 0,71, -0,10,  , Fjernvarme, 1,96, -0,12, Charterrejser, 1,60, -0,10,  , Tøj, 3,59, -0,09, Benzin, 1,86, -0,09,  , Artikler til personlig pleje, 1,15, -0,07, Lavere prisstigninger på både tjenester og varer, Novembers årsstigning på tjenester var på 1,4 pct. mod 1,5 pct. måneden før, hvilket i høj grad kan tilskrives prisfald på leje af sommerhus fra oktober til november. Årsstigningen på varer var ligeledes lavere. I november var årsstigningen på varer 0,0 pct., hvor årsstigningen lå på 0,1 pct. måneden før. Dette hænger især sammen med prisfald på benzin fra oktober til november., Størst prisstigning på uddannelse det seneste år, Uddannelse, har den største prisstigning i november i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 2,7 pct. skyldes primært højere priser for at gå på privatskole. , Kommunikation, havde det største prisfald på 2,0 pct., hvilket skyldes lavere priser , på , mobiltjenester, . , Lavere priser på benzin og flyrejser den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft det største prisfald. Prisfaldet på 1,2 pct. skyldes hovedsageligt lavere priser på benzin og flyrejser. , Sundhed, steg 0,8 pct. i november, hvilket skyldes ophør af oktober-tilbud på briller i en række optikere. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2017, 2018, Ændring,  , Vægte pr., januar 2018, November,  , Oktober,  , November,  , Okt. 2018, - nov. 2018, Okt. 2017, - okt. 2018, Nov. 2017, - nov. 2018,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 101,6, 102,7, 102,4, -0,3, 0,8, 0,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,86, 104,0, 102,9, 103,2, 0,3, -0,8, -0,8, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,38, 100,9, 102,0, 102,4, 0,4, 0,8, 1,5, Beklædning og fodtøj, 4,43, 100,0, 98,9, 98,7, -0,2, -1,2, -1,3, Bolig, 29,84, 102,3, 103,6, 103,6, 0,0, 1,2, 1,3, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,15, 98,4, 98,0, 97,1, -0,9, -0,8, -1,3, Sundhed, 3,00, 101,0, 101,3, 102,1, 0,8, 0,3, 1,1, Transport, 12,22, 100,3, 103,8, 102,6, -1,2, 3,1, 2,3, Kommunikation, 2,25, 86,7, 85,5, 85,0, -0,6, -1,7, -2,0, Fritid og kultur, 10,90, 100,7, 103,4, 102,4, -1,0, 1,2, 1,7, Uddannelse, 0,82, 107,5, 110,4, 110,4, 0,0, 2,7, 2,7, Restauranter og hoteller, 6,46, 103,6, 106,3, 105,1, -1,1, 1,5, 1,4, Andre varer og tjenester, 9,69, 103,7, 103,8, 103,7, -0,1, 0,2, 0,0, Varer, 46,90, 99,4, 99,6, 99,4, -0,2, 0,1, 0,0, Tjenester, 53,10, 103,7, 105,7, 105,2, -0,5, 1,5, 1,4, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,98, 101,8, 102,7, 102,5, -0,2, 0,6, 0,7,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 101,9, 103,1, 102,8, -0,3, 0,8, 0,9, HICP i alt, •, 101,3, 102,3, 102,0, -0,3, 0,7, 0,7, HICP-CT i alt, •, 101,7, 102,7, 102,3, -0,4, 0,7, 0,6, Forbruger- og nettoprisindeks november 2018, 10. december 2018 - Nr. 468, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26897

      NYT: Stabile miljøbeskyttelsesudgifter i industrien

      2. december 2021, Industriens direkte miljøbeskyttelsesudgifter var på 3,4 mia. kr. i 2020, hvilket er 4 pct. højere end i 2018 og 16 pct. højere end i 2014. Ud af disse udgifter var den største andel til , spilde- og regnvandshåndtering, . I 2020 udgjorde denne post således en tredjedel af miljøbeskyttelsesudgifterne, mens udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, udgjorde lidt over en fjerdedel. Udgifter inden for , luftkvalitet og klima, samt , reduceret energi- og varmeforbrug, repræsenterede tilsammen ca. 30 pct. Dette mønster har været stort set uændret siden 2014. De direkte miljøbeskyttelsesudgifter er over tid øget omtrent parallelt med produktionen. Målt i forhold til udgifter til forbrug i produktionen, udgjorde de direkte miljøbeskyttelsesudgifter ca. 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Industrien har også andre udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af miljø-, energi- og transportafgifter som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på lige under 4 mia. kr. i 2020, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, . Hertil kan virksomhedernes ekstraudgifter komme ved køb af råvarer med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Branchemæssig forskel på udgifter til forskellige miljøformål, Fødevareindustrien, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 900 mio. kr. i 2020. Heraf gik 56 pct. til miljøformålet , spilde- og regnvandshåndtering, . Også den, kemiske industri, brugte en stor andel (52 pct.) til dette formål ud af sine i alt 450 mio. kr. i udgifter. Ud af en udgift af samme størrelse inden for , plast-, glas- og betonindustri, ses et noget andet billede, hvor der her blev anvendt 38 procent til beskyttelse af , luftkvalitet og klima, .  Inden for , elektronik og maskinindustri, dominerer udgifter til , affaldshåndtering og genindvinding, med typisk mellem 40 og 50 pct. af miljøbeskyttelsesudgifterne., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2020*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 3, 407, 17, 34, 27, 13, 9, Råstofindvinding, 48, 21, 52, 8, 6, 8, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 874, 6, 56, 17, 14, 7, Tekstil- og læderindustri, 32, 6, 28, 47, 6, 16, Træ- og papirindustri, trykkeri, 128, 25, 18, 42, 9, 6, Olieraffinaderier mv., 81, 65, 23, 9, 1, 1, Kemisk industri, 452, 8, 52, 30, 5, 4, Medicinalindustri, 307, 12, 41, 24, 18, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 453, 38, 12, 25, 17, 8, Metalindustri, 228, 21, 18, 45, 6, 11, Elektronikindustri, 33, 12, 21, 45, 6, 15, Fremstilling af elektrisk udstyr, 43, 16, 14, 42, 21, 7, Maskinindustri, 200, 16, 14, 43, 19, 9, Transportmiddelindustri, 29, 14, 14, 48, 14, 10, Møbel og anden industri, 111, 14, 14, 49, 13, 10, Energi- og vandforsyning, 388, 22, 15, 22, 17, 24, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Flest interne udgifter i den kemiske industri, Opdelt på udgiftstype, dvs. på interne driftsudgifter, eksterne driftsudgifter og investeringer, er førstnævnte type dominerende i , kemiske industri, . Her var 40 pct. af udgifterne interne (målt som lønudgifter), typisk til specialiseret behandling af miljøfarlige stoffer. Omvendt anvendte , fødevareindustrien, ca. 60 pct. af sine udgifter til køb af tjenesteydelser (og enkelte varer). Hvad angår investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde disse ca. halvdelen af miljøbeskyttelsesudgifterne inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Miljøbeskyttelsesudgifterne vejer forskelligt i brancherne, De direkte miljøbeskyttelsesudgifters betydning i de forskellige brancher kan eksempelvis belyses ved at sammenligne med forbruget i produktionen. Udgifterne i , fødevareindustrien, og , medicinalindustrien, lå tæt på gennemsnittet på 0,7 pct., mens den , kemiske industri, brugte knap 2 pct. på direkte miljøbeskyttelse. Også inden for , forsyningsvirksomhed, og , glas- og betonindustri, er der relativt høje miljøbeskyttelsesudgifter, mens de er relativt lave i fx , maskinindustrien., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, 2. december 2021 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2023, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31427

      NYT: Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille

      28. november 2019, Der var i 2018 ca. 151.000 registrerede bestyrelsesposter i danske virksomheder, og af dem var godt 19 pct. besat af kvinder. Kønsfordelingen har dermed været stort set uændret i hele perioden 2014-2018. Et af FN's verdensmål er ligestilling mellem kønnene, herunder kvinders deltagelse i offentlig såvel som private ledelse (, delmål 5.5, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Andelen af kvinder er størst i de mindste virksomheders bestyrelser, I 2018 var der kvinder på 21,9 pct. af bestyrelsesposterne i de såkaldte mikrovirksomheder (virksomheder med beskæftigede svarende til under ti årsværk). I grupperingen af virksomhederne med beskæftigelse var det den gruppe, der havde størst andel af kvinder i deres bestyrelser. De små virksomheder (10,0-49,9 årsværk) havde fra 2014-2018 den største fremgang (0,6 procentpoint) i andelen af kvinder i bestyrelser. I 2018 havde de store virksomheder (mindst 250 årsværk) med 19,1 pct. en betydelig højere andel kvinder i deres bestyrelser, end de mellemstore virksomheder (49,9-250 årsværk), der med en andel på 14,5 pct. havde den laveste andel af kvinder på bestyrelsesposterne., Direktionsmedlemmer har erhvervsfaglige uddannelser, I 2018 var der knap 184.000 registrerede direktionsmedlemmer i danske virksomheder. 65.600 direktionsmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse, og udgjorde med 36 pct. den største uddannelsesgruppe. Til sammenligning udgør denne gruppe 30 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år. Herefter fulgte personer med lange videregående uddannelser med 30.000 og mellemlange uddannelser med 27.000 personer, svarende til hhv. 16 og 15 pct. Det typiske direktionsmedlem er mellem 40 og 60 år. Denne aldersgruppe udgør tilsammen 55 pct. af alle direktionsmedlemmer, med i alt 102.000 personer. Til sammenligning udgør de 40-60-årige 32 pct. af befolkningen over 15 år. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (findes , her, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsen opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revisioner i forbindelse med ændret opgørelsesmetode, Ved offentliggørelsen af statistikken 'Medlemmer af bestyrelser og direktioner' for referenceåret 2018 er der etableret en tidsserie for perioden 2014-2018. Danmarks Statistik har i den forbindelse ændret opgørelsesmetoden, hvorfor der også er lavet mindre revisioner af de tal for 2017, som blev offentliggjort sidste år. Kun de reviderede 2017 tal findes i statistikbanken. , Medlemmer af bestyrelser og direktioner, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2018,  , Bestyrelse, Direktion, Bestyrelse, Direktion,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 151, 022, 184, 539, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 121, 646, 156, 471, 81, 85, Kvinder, 29, 371, 28, 053, 19, 15, Uoplyst, 5, 15, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 11, 443, 20, 051, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 11, 701, 15, 313, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 41, 727, 65, 576, 28, 36, Korte videregående uddannelser, 9, 151, 13, 466, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 25, 804, 27, 405, 17, 15, Lange videregående uddannelser mv., 33, 595, 30, 171, 22, 16, Uoplyst uddannelse, 17, 601, 12, 557, 12, 7,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 229, 237, 0, 0, 20-29 år, 3, 732, 7, 420, 2, 4, 30-39 år, 12, 045, 24, 102, 8, 13, 40-49 år, 33, 143, 50, 066, 22, 27, 50-59 år, 43, 046, 51, 484, 29, 28, 60-69 år, 25, 691, 26, 261, 17, 14, 70 år og derover, 16, 764, 15, 111, 11, 8, Uoplyst alder, 16, 489, 10, 002, 11, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2018, 28. november 2019 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31455

      NYT: Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023

      9. februar 2024, I 2023 var der i alt 40,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er første gang, der har været flere end 40 mio. overnatninger på et år. På hotellerne var der i 2023 19,1 mio. overnatninger. Hotelovernatningerne stod dermed for næsten halvdelen af overnatningerne på hoteller og campingpladser mv. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille stigning i udenlandske overnatninger i december, I december 2023 var der 1,7 mio. overnatninger på danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en mindre stigning på 31.000 sammenlignet med december 2022 og det højeste antal overnatninger i en december måned i statistikkens levetid. Stigningen skyldes udelukkende flere overnatninger af udenlandske gæster. De danske decemberovernatninger i 2023 var uændret sammenlignet med december året før og oversteg dermed 1 mio. for andet år i træk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i overnatninger på hoteller - fald på campingpladser, På hotellerne var der 19,1 mio. overnatninger i 2023. Det er en stigning på 676.000 sammenlignet med 2022 og første gang, der er flere end 19 mio. hotelovernatninger på et år. Stigningen skyldes udelukkende udenlandske gæster, der havde 761.000 flere hotelovernatninger end i 2022, mens de danske hotelovernatninger faldt med 84.000. På campingpladserne var der et fald på 551.000 overnatninger sammenlignet med 2022. Danske gæster havde i 2023 658.000 færre campingovernatninger end i 2022, mens de udenlandske campingovernatninger steg med 107.000., Overnatninger, faktiske tal,  , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 687,7, 1, 718,4, 2, 39, 615,5, 40, 084,9, 1, Heraf danske, 1, 062,0, 1, 063,7, 0, 25, 584,1, 24, 873,2, -3, Øst for Storebælt, 1, 037,1, 1, 057,7, 2, 16, 974,1, 18, 131,8, 7, Vest for Storebælt, 650,6, 660,7, 2, 22, 641,4, 21, 953,1, -3, Hoteller mv. , 1, 190,3, 1, 210,0, 2, 18, 469,9, 19, 146,7, 4, Heraf danske, 712,2, 722,4, 1, 11, 638,2, 11, 554,0, -1, Øst for Storebælt, 821,0, 828,9, 1, 11, 044,6, 11, 936,9, 8, Vest for Storebælt, 369,4, 381,2, 3, 7, 425,3, 7, 209,7, -3, Feriecentre, 212,7, 222,9, 5, 4, 662,8, 4, 840,6, 4, Heraf danske, 179,2, 179,8, 0, 3, 378,1, 3, 427,7, 1, Øst for Storebælt, 35,8, 40,0, 12, 1, 003,4, 1, 058,0, 5, Vest for Storebælt, 176,9, 182,9, 3, 3, 659,4, 3, 782,5, 3, Campingpladser, 120,0, 118,0, -2, 12, 751,3, 12, 200,0, -4, Heraf danske, 99,7, 96,6, -3, 8, 680,9, 8, 022,8, -8, Øst for Storebælt, 38,5, 39,8, 3, 2, 733,7, 2, 678,0, -2, Vest for Storebælt, 81,5, 78,3, -4, 10, 017,6, 9, 521,9, -5, Vandrerhjem, 164,6, 167,4, 2, 2, 555,8, 2, 776,5, 9, Heraf danske, 70,9, 64,8, -9, 1, 320,6, 1, 314,1, 0, Øst for Storebælt, 141,8, 149,0, 5, 1, 844,1, 2, 110,7, 14, Vest for Storebælt, 22,8, 18,4, -20, 711,6, 665,8, -6, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 175,6, 1, 121,2, -5, Heraf danske, •, •, •, 566,2, 554,6, -2, Øst for Storebælt, •, •, •, 348,3, 348,1, 0, Vest for Storebælt, •, •, •, 827,4, 773,1, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, var der i december 2023 en stigning på 2,9 pct. i det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i forhold til november 2023. Samlet for perioden oktober-december var der en stigning på 1,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2023,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , Okt.-dec./, juli-sept., Dec./, nov.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 160,0, 3, 251,5, 3, 336,1, 3, 276,6, 3, 283,2, 3, 377,5,  , 1,9, 2,9, Hoteller, 1, 556,6, 1, 616,9, 1, 640,9, 1, 619,6, 1, 625,9, 1, 646,0,  , 1,6, 1,2, Feriecentre, 399,3, 396,5, 409,9, 397,2, 395,5, 420,6,  , 0,6, 6,3, Camping, 964,3, 998,1, 1, 044,1, 1, 020,7, 1, 033,2, 1, 078,2,  , 4,2, 4,4, Vandrerhjem, 239,8, 240,0, 241,2, 239,1, 228,7, 232,7,  , -2,8, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2023, 9. februar 2024 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47584

      NYT: Størst brug af grundvand i landbrug og dambrug

      15. december 2015, Halvdelen af det danske forbrug af grundvand fandt sted i landbrug og dambrug i 2014. Det viser det første vandregnskab, som er en del af Danmarks grønne nationalregnskab. Forbruget af grundvand i landbrug og dambrug svinger mellem årene, bl.a. fordi vandingsbehovet påvirkes af mange faktorer, fx årets nedbørsmønster. Indvinding og forbrug af grundvand er steget fra 685 mio. m, 3, til 735 mio. m, 3, fra 2010 til 2014. De danske husholdningers forbrug af grundvand er faldet 7 pct. i perioden. Samtidig er deres andel af det samlede forbrug faldet fra 35 pct. til 30 pct., Industriens vandforbrug er stabilt, Industrien brugte 55 mio. m, 3, grundvand i 2014, hvilket svarer til 8 pct. af det samlede forbrug. Denne andel er stabil i perioden siden 2010. Forbruget af grundvand i forsyningsvirksomheder er faldet fra 49 mio. m, 3, til 35 mio. m, 3, i 2014 svarende til et fald på 29 pct. En stor del af dette går til det tab af vand (udsivning), der sker i ledningsnettet., Ud over grundvand indvindes der også overfladevand, 198 mio. m, 3, i 2014. Det går primært til dambrug, men også til vanding og til produktionsvirksomheder som fx til kølevand. Vandregnskabet opgør kun ferskvand. Brug af havvand i fx fiskeindustri og kraftværker er derfor ikke medtaget. , Mest spildevand fra fødevarer, drikkevarer og tobak, Industrien udledte sammenlagt 50 mio. m, 3, spildevand i 2014. Blandt industriens brancher er det føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, der udleder mest spildevand. Branchen står for 56 pct. af industriens spildevand. Til sammenligning står branchen for 22 pct. af industriens produktionsværdi. Maskinindustrien står for en lignende del af produktionsværdien (18 pct.), men kun for 4 pct. af spildevandsudledningen. Der er således store forskelle på, hvor meget spildevand der skabes pr. enhed produktion i forskellige brancher., Vandregnskabet er en komplet opgørelse, Vandregnskabet opgør, gennem sammenstilling og afstemning af en lang række kilder, alle strømme af vand ind i økonomien, inden for økonomien og fra økonomien til miljøet. I flowdiagrammet kan man fx se, at , andre brancher, , dvs. alle brancher undtagen , landbrug, skovbrug og fiskeri, og , vandforsyning, , forbruger 114 mio. m, 3, vand og udleder 100 mio. m, 3, spildevand. Der er et forbrug af vand i produkter og en fordampning på 14 mio. m, 3, ., TEMA: Vandregnskabet er ny del af grønt nationalregnskab, Denne første udgivelse af det fysiske vandregnskab er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Den er bl.a. baseret på GEUS' (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) database Jupiter og Naturstyrelsens punktkilde-rapporter. Vandregnskabet vil blive udbygget i kommende offentliggørelser med bl.a. en statistik, der viser den geografiske fordeling af indvinding af vand og udledningen af spildevand i længere tidsserier samt et vandregnskab, der viser de økonomiske forhold knyttet til vandindvinding, vandforbrug og spildevandsbehandling. Vand og spildevandsstatistikken udkommer 17. december 2015, og det økonomiske vandregnskab udkommer i 2016., Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer. Læs mere på , dst.dk/groentnr, ., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig., Vandregnskab 2014, 15. december 2015 - Nr. 608, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2016, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25444

      NYT: Færre overnatninger i juni-august end i foråret

      9. oktober 2017, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem gik i perioden juni-august ned med 1,1 pct. sammenlignet med den foregående tre-månedersperiode marts-maj, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Der var 1,6 pct. færre overnatninger på hoteller, mens antallet af overnatninger på feriecentre steg 0,4 pct. Overnatninger på vandrerhjem faldt med 0,5 pct. Når august sammenlignes med juli, var der samlet 2,4 pct. flere overnatninger., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2017,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, August,  , Mar.- maj/, juni - aug., Juli/, aug.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 749,6, 1, 841,3, 1, 739,8, 1, 767,8, 1, 730,8, 1, 771,6, -, 1,1, 2,4, Hoteller , 1, 297,0, 1, 330,0, 1, 281,6, 1, 293,4, 1, 258,5, 1, 294,8,  , -, 1,6, 2,9, Feriecentre, 299,2, 358,4, 303,8, 319,4, 322,3, 323,5,  , 0,4, 0,4, Vandrerhjem, 153,4, 152,9, 154,4, 154,9, 150,0, 153,4,  , -, 0,5, 2,2, Flere overnatninger i højsæsonen 2017 end i de foregående højsæsoner, Der blev i faktiske tal foretaget mere end 15,6 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne i højsæsonmånederne juni, juli og august 2017, hvilket er en stigning på 34.700 overnatninger sammenlignet med den foregående højsæson i 2016. Når højsæsonen 2017 sammenlignes med højsæsonen 2015, var fremgangen i 2017 på i alt 266.700 overnatninger, svarende til en stigning på 2 pct. Set over en længere årrække var månederne juni-august 2017 sammenlagt den bedste højsæson siden juni-august 2006 i faktiske tal. Hvor camping- og hotelovernatninger i højsæsonen 2006 udgjorde hhv. 53 og 24 pct. af det samlede antal overnatninger, var campingovernatningernes andel i højsæsonen 2017 faldet til 46 pct., mens hotellernes andel var steget til 34 pct. , Fremgang i perioden januar til og med august, Der var i faktiske tal en samlet fremgang i overnatninger på 246.300 eller 1  pct. i perioden januar-august 2017 set i forhold til den tilsvarende periode i 2016. Hoteller havde 405.100 eller 4 pct. flere overnatninger i perioden, mens feriecentre oplevede et fald på 69.000 eller 2 pct. Antallet af campingovernatninger faldt med 117.100 eller 1 pct., men vandrerhjemsovernatninger steg med 40.200, svarende til en fremgang på 3 pct. Der blev i samme periode foretaget 12.900 eller 2 pct. færre overnatninger i lystbådehavnene. , Fremgang i hotelovernatningerne efter fald i juli, I faktiske tal steg antallet af overnatninger på danske hoteller med 61.300 eller 4 pct. sammenlignet med august sidste år efter en juli med den første nedgang i hotelovernatninger siden 2009. Antallet af overnatninger på feriecentre faldt med 11.100 eller 2 pct., mens campingpladserne havde 32.300 eller 2 pct. færre overnatninger. Til gengæld oplevede vandrerhjemmene en stigning på 6.700 eller 3 pct. set i forhold til august 2016. Antallet af overnatninger i lystbådehavne faldt 4.800 eller 2 pct. i samme periode. , Overnatninger, faktiske tal,  , August, Æn-, dring, Året til dato , Æn-, dring,  , 2016, 2017,  , 2016, 2017,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 4, 924,4, 4, 944,2, 0, 25, 158,8, 25, 405,1, 1, Heraf danske, 2, 694,9, 2, 685,2, 0, 15, 815,4, 15, 810,3, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 880,9, 1, 875,4, 0, 10, 099,4, 10, 220,4, 1, Resten af Danmark, 3, 043,5, 3, 068,8, 1, 15, 059,4, 15, 184,7, 1, Hoteller mv. , 1, 745,0, 1, 806,2, 4, 10, 318,3, 10, 723,5, 4, Heraf danske, 881,5, 915,9, 4, 5, 614,7, 5, 807,4, 3, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 045,5, 1, 064,7, 2, 6, 140,2, 6, 333,0, 3, Resten af Danmark, 699,4, 741,6, 6, 4, 178,1, 4, 390,4, 5, Feriecentre, 579,2, 568,2, -2, 2, 971,9, 2, 902,9, -2, Heraf danske, 273,7, 263,7, -4, 1, 912,4, 1, 881,4, -2, Region Hovedstaden og Sjælland, 135,9, 128,3, -6, 742,3, 676,2, -9, Resten af Danmark, 443,3, 439,8, -1, 2, 229,7, 2, 226,7, 0, Campingpladser, 2, 139,9, 2, 107,6, -2, 9, 720,9, 9, 603,7, -1, Heraf danske, 1, 335,4, 1, 310,6, -2, 7, 209,9, 7, 086,1, -2, Region Hovedstaden og Sjælland, 470,7, 456,7, -3, 2, 067,5, 2, 043,8, -1, Resten af Danmark, 1, 669,2, 1, 650,9, -1, 7, 653,4, 7, 559,9, -1, Vandrerhjem, 231,4, 238,1, 3, 1, 297,5, 1, 337,7, 3, Heraf danske, 103,5, 103,3, 0, 645,9, 614,9, -5, Region Hovedstaden og Sjælland, 152,8, 157,3, 3, 869,0, 902,5, 4, Resten af Danmark, 78,6, 80,8, 3, 428,5, 435,2, 2, Lystbådehavne, 228,9, 224,2, -2, 850,2, 837,2, -2, Heraf danske, 100,9, 91,6, -9, 432,5, 420,5, -3, Region Hovedstaden og Sjælland, 75,9, 68,5, -10, 280,5, 264,8, -6, Resten af Danmark, 153,0, 155,7, 2, 569,7, 572,4, 0, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. august 2017, 9. oktober 2017 - Nr. 392, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2017, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24502

      NYT: Færre overnatninger i juli

      11. september 2017, Der var 2,6 pct. færre overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i juli end i juni efter en stigning på 1,7 pct. måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Overnatninger på hoteller faldt med 3,2 pct. i juli, mens antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret. Overnatninger på vandrerhjem faldt med 3,1 pct. Set over tre-månedersperioden maj-juli gik det samlede antal overnatninger ned med 3,2 pct. i forhold til perioden februar-april., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2017,  , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli,  , Feb.- apr./, maj - juli, Juni/, juli,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 804,4, 1, 752,7, 1, 838,0, 1, 735,4, 1, 765,7, 1, 720,4, -3,2, -2,6, Hoteller , 1, 315,3, 1, 288,2, 1, 321,7, 1, 272,0, 1, 286,7, 1, 246,0,  , -3,1, -3,2, Feriecentre, 332,5, 310,7, 363,1, 309,0, 323,7, 323,9,  , -4,9, 0,1, Vandrerhjem, 156,7, 153,8, 153,1, 154,4, 155,3, 150,6,  , -0,7, -3,1, En våd sommer kan have trukket overnatningstallet ned, Ifølge DMI har ingen døgn i juli 2017 været fri for nedbør set på landsplan, og der blev registreret i alt 18,9 døgn med nedbør. Til sammenligning var der heller ikke helt tørre døgn i juli 2016, hvor der var 22,5 døgn med nedbør. Det tilbagevendende våde vejr i højsæsonmåneden juli kan have dæmpet lysten til at holde ferie i Danmark, fx faldt det faktiske antal campingovernatninger med 98.500 eller 3 pct. sammenlignet med juli 2016. , Første fald i hotelovernatninger i juli siden 2009, Antallet af overnatninger på danske hoteller i juli faldt i faktiske tal med 23.600 eller 1 pct., hvilket er den første nedgang i hotelovernatninger i juli siden 2009. Det var især svenskere og nordmænd, som fravalgte de danske hoteller, idet der var 23.800 eller 6 pct. færre svenske og norske overnatninger sammenlignet med juli 2016. Omvendt var der en fremgang på 11.700 eller 2 pct. i resten af  de udenlandske hotelovernatninger. , Antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret i juli set i forhold til samme måned året før, mens vandrerhjemmene oplevede et fald på 2.300 eller 1 pct. Antallet af overnatninger i lystbådehavne var næsten uændret i samme periode. , Stadig fremgang i årets første syv måneder, Til trods for et samlet fald på 2 pct. i juli 2017 sammenlignet med juli 2016 var der en samlet fremgang i overnatninger på 1 pct. i perioden januar-juli 2017 set i forhold til den tilsvarende periode i 2016. Hoteller og vandrerhjem gik 3 pct. frem i årets første syv måneder, mens såvel feriecentre som campingpladser gik 1 pct. tilbage. Der blev foretaget 2 pct. færre overnatninger i lystbådehavnene i samme periode. , Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Året til dato , Æn-, dring,  , 2016, 2017,  , 2016, 2017,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 047,9, 6, 920,4, -2, 20, 234,4, 20, 473,0, 1, Heraf danske, 4, 435,1, 4, 340,3, -2, 13, 120,5, 13, 153,1, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 2, 348,9, 2, 269,6, -3, 8, 218,5, 8, 346,9, 2, Resten af Danmark, 4, 699,0, 4, 650,7, -1, 12, 015,8, 12, 126,1, 1, Hoteller mv. , 1, 961,9, 1, 938,4, -1, 8, 573,3, 8, 859,3, 3, Heraf danske, 926,3, 914,9, -1, 4, 733,1, 4, 876,3, 3, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 117,4, 1, 082,0, -3, 5, 094,7, 5, 225,7, 3, Resten af Danmark, 844,5, 856,4, 1, 3, 478,7, 3, 633,6, 4, Feriecentre, 762,2, 760,4, 0, 2, 392,7, 2, 375,2, -1, Heraf danske, 430,9, 442,8, 3, 1, 638,7, 1, 642,9, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 181,1, 180,1, -1, 606,4, 590,6, -3, Resten af Danmark, 581,1, 580,3, 0, 1, 786,3, 1, 784,7, 0, Campingpladser, 3, 655,4, 3, 557,0, -3, 7, 581,0, 7, 525,2, -1, Heraf danske, 2, 728,4, 2, 638,7, -3, 5, 874,5, 5, 791,8, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 756,1, 719,6, -5, 1, 596,8, 1, 589,0, 0, Resten af Danmark, 2, 899,3, 2, 837,4, -2, 5, 984,2, 5, 936,2, -1, Vandrerhjem, 255,5, 253,3, -1, 1, 066,1, 1, 102,0, 3, Heraf danske, 115,1, 109,7, -5, 542,4, 514,1, -5, Region Hovedstaden og Sjælland, 156,0, 156,9, 1, 716,2, 745,2, 4, Resten af Danmark, 99,6, 96,4, -3, 349,9, 356,8, 2, Lystbådehavne, 412,8, 411,3, 0, 621,2, 611,2, -2, Heraf danske, 234,4, 234,3, 0, 331,6, 328,0, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 138,3, 131,1, -5, 204,6, 196,3, -4, Resten af Danmark, 274,6, 280,3, 2, 416,7, 414,9, 0, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2017, 11. september 2017 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24059

      NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

      17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34755

      NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

      14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsynings­selskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation