Søgeresultat

NYT: Hver femte er ikke berettiget til barselsdagpenge

Dagpenge ved fødsel 2015

Dagpenge ved fødsel 2015, Ændret 22. marts 2016 kl. 11:25, Ved offentliggørelsen var tallene for mødre i 2012 de samme som for fædre i første tabel. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lidt mere end hver femte far til et barn født i 2014 var ikke berettiget til barselsorlov på dagpenge. Siden 2009 er andelen steget fra 18 pct. til 21 pct. Andelen af mødre til et barn født i 2014, der ikke var berettiget til barselsorlov på dagpenge, var 22 pct. I 2009 var denne andel 17 pct., Uændret mønster for afholdelse af barselsorlov på dagpenge, Forældrenes brug af barselsorlovsordningen har næsten ikke ændret sig fra 2013 til 2014. 14 pct. af fædre brugte ifølge registeret fortsat ikke den mulighed, og det er fortsat 36 pct., der kun holdt fædreorlov i 2014, hvilket også var tilfældet i 2013. Andelen af fædre, der holdt en del af den 32 uger lange forældreorlov, faldt fra 29 pct. af forældreårgang 2013 til 28 pct. af forældreårgang 2014. Da registeret som reglen er en smule underopdateret for det seneste år, skal dette lille fald dog tages med forbehold., Deling af forældreorloven, 36 procent af de mænd, der blev far i 2014, og som samtidig var berettigede til at holde barselsorlov på dagpenge, holdt en del af den 32 ugers forældreorlov, som far og mor kan dele mellem sig efter eget valg. Den tilsvarende procent for kvinder var 99 pct. Dette mønster har ikke afveget med mere end et enkelt procentpoint de seneste fem år., Mange fædre holdt kun fædreorlov, Blandt de dagpengeberettigede fædre til børn født i 2014 holdt 45 pct. kun de to ugers øremærket fædreorlov og ikke anden orlov i forbindelse med fødslen. Denne andel har været konstant siden 2009. Blandt de dagpengeberettigede mødre var det kun 0,4 pct., der udelukkende holdt de 14 ugers fødselsorlov, der er øremærket til moderen., Forældres brug af barselsorlovsordningen, Fødselsår, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , personer, Mor i alt, 63, 025, 63, 606, 59, 158, 58, 189, 56, 160, 57, 441, Mor er ikke berettiget til barselsorlov , 10, 749, 11, 555, 11, 245, 11, 710, 11, 864, 12, 493, Mor er berettiget til barselsorlov - ingen orlov registreret, 306, 243, 178, 153, 135, 139, Mor holdt Mor-orlov men ikke fælles orlov, 249, 205, 214, 197, 160, 178, Mor holdt en del af den fælles orlov, 51, 721, 51, 603, 47, 521, 46, 129, 44, 001, 44, 631, Far i alt, 61, 761, 62, 312, 57, 788, 56, 869, 54, 897, 56, 012, Far er ikke berettiget til barselsorlov, 11, 198, 11, 840, 11, 082, 11, 261, 11, 464, 11, 885, Far er berettiget til barselsorlov - ingen orlov registreret, 10, 331, 9, 662, 9, 089, 8, 347, 7, 660, 7, 995, Far holdt orlov men ikke fælles orlov, 22, 620, 22, 644, 21, 208, 20, 813, 19, 604, 20, 217, Far holdt en del af den fælles orlov, 17, 612, 18, 166, 16, 409, 16, 448, 16, 169, 15, 915, Kun små ændringer i antallet af dage på barsel, Fra 2013 til 2014 er der kun sket små ændringer i det antal dage, de to køn er på barsel på dagpenge. I parforhold, hvor far og mor begge tog orlov, holdt mødrene i gennemsnit 293 dages barsel i 2014 og fædrene 36. Da registeret som reglen er en smule underopdateret for det seneste år, kan disse tal dog på et senere tidspunkt komme på niveau med de tilsvarende tal for år 2013., Fødsels- og barselsorlov fordelt mellem mor og far. Kun tilfælde, hvor begge har holdt orlov, Fødselsår, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Antal forældrepar, 35, 080, 36, 503, 35, 789, 36, 069, 33, 016, 32, 434, 30, 898, 31, 110, Gnsntl. antal orlovsdage i alt, 328, 330, 332, 332, 331, 330, 332, 329, Gnsntl. antal orlovsdage holdt af mor , 297, 296, 296, 295, 295, 293, 295, 293, Gnsntl. antal orlovsdage holdt af far, 32, 35, 36, 37, 37, 37, 37, 36, Gnsntl. antal orlovsdage, begge samtidig, 20, 21, 21, 21, 21, 20, 20, 19, Gnsntl. antal dage barnet har med forældrene, 309, 309, 311, 311, 311, 310, 312, 310, Når kun faderen er berettiget til at holde barselsorlov på dagpenge, Når faderen er alene om at være berettiget til at holde barselsorlov på dagpenge, er der ingen at dele den 32 uger lange forældreorlov med. Mænd i den situation holdt i 2014 i gennemsnit 53 dages barsel, men da registeret som reglen er en smule underopdateret for det sidste år, kan dette tal godt vise sig at være lidt større., Når kun moderen holder barselsorlov på dagpenge, Kvinder, der er alene om at holde barselsorlov, holdt i 2014 i gennemsnit 313 dage. Den længst mulige barselsorlov på dagpenge på maksimumssats er 14 ugers fødselsorlov efterfulgt af 32 ugers forældreorlov - i alt 322 dage. De 313 dage ligger således tæt på maksimum., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2016 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Torben Lundsvig, , , tlf. , Kilder og metode, Tallene byggere på sager med udbetaling af dagpenge fra kommunerne (indtil 2012) og Udbetaling Danmark (2013 - 2014). Kun børn, hvor det har været muligt at finde et personnummer, er medtaget., Den barselsorlov, forældre til børn født i 2014 har holdt i 2014 og 2015, er opgjort under året 2014, såfremt barnet på et eller andet tidspunkt i løbet af årene 2014-2015 har været registreret i Danmarks Statistiks befolkningsregister. I denne opgørelse er man vurderet til at være dagpengeberettiget, hvis man enten har holdt barselsorlov på dagpenge eller, hvis man som lønmodtager har haft beskæftigelse i de tre måneder forud for barnets fødselsmåned i et omfang, der berettiger til at modtage mindst 80 pct. af dagpengemaksimum. For selvstændige er seneste års erhvervsindkomst benyttet i vurderingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26484

Nyt

NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

Takster for børnepasning 2017

Takster for børnepasning 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger,  , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år),  , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075,  , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24107

Nyt

Betalingsbalancens løbende poster

Hvor stort er Danmarks overskud på betalingsbalancen? Og hvordan ser balancen ud på varer, tjenester, indkomst og overførsler?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/betalingsbalancens-loebende-poster

Emneside

NYT: Større udgifter til køb af software

It-udgifter i virksomheder 2016

It-udgifter i virksomheder 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016,  , I alt, Branche, Fuldtidsansatte,  ,  , Industri,  , Bygge og, anlæg,  , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49,  , 50-99,  , 100+,  ,  , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228,  , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26781

Nyt

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

Børnepasning mv. 2014

Børnepasning mv. 2014, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober,  , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+,  , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37,  , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat  børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19245

Nyt

RAS308: Beskæftigede (ultimo november)

oprindelsesland, branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS308

Statistikbanktabel

Hvor mange har fødselsdag samme dag som dig?

Hvor mange har fødselsdag i dag? Og hvor mange danskere har fødselsdag samme dag som dig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/foedselsdag

Spiseforstyrrelser

Hvor mange lider af spiseforstyrrelser?, Bemærk: Danmarks Statistik har desværre ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til data fra andre, der laver statistik om emnet., Momentum (KL) har i 2023 lavet en analyse baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen: , Antallet af unge med spiseforstyrrelse er fordoblet på 15 år, Sundhedsdatastyrelsen har i 2020 og 2019 udgivet analyser om , spiseforstyrrelser , - herunder anoreksi og bulimi., Vidensråd for Forebyggelse har i 2020 udgivet rapporten ", Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år, ", hvori der er et afsnit om spiseforstyrrelser., Følgende hjemmesider kan også have informationer af interesse for dig:, F, oreningen spiseforstyrrelser og selvskade, Psykiatrifonden, Social- og Boligstyrelsen,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/spisefor

Ofte stillede spørgsmål

Sygefravær

Har I noget om sygefravær?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistiks materiale om sygefravær er samlet på , emnesiden "Fravær fra arbejde", Dansk Arbejdsgiverforening,  har fraværsstatistik for deres område., Statistik over sygefravær i staten fordelt på ministerier og styrelser kan ses hos , Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, ., Hos , Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, findes publikationer og databasen (SIRKA) med statistik om fravær i kommuner og regioner., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,  forsker i fravær, årsager, forebyggelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom., Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har i 2019 udarbejdet en rapport om , Sygefravær blandt ansatte på sygehusene, , hvor man bl.a. kan sammenligne sygefraværet sygehusene imellem.,  , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/sygefravaer

Ofte stillede spørgsmål

Kontakt vores informationsspecialister

Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik, kan du kontakt vores informationsspecialister.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/informationsspecialister