Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 591 - 600 af 2590

    NYT: Fremrykket skatteindtægt mindsker underskud

    Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015

    Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, Det offentlige regnskab for fjerde kvartal 2015 er opgjort til et underskud på 3,9 mia. kr. Underskuddet er påvirket af skatterabatordninger i 2013-2015, der har medført en fremrykning af skatteprovenu. Ved udbetaling eller omlægning af sin kapitalpension (i perioden 2013-2015) eller af sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) har man haft en lavere beskatning end normalt. Det har flere benyttet sig af, hvormed ordningerne i årene 2013-2015 har øget skatteprovenuet med ca. 121 mia. kr. I disse tre år har underskuddet i gennemsnit været på 2,7 mia. kr. pr. kvartal, hvor det ville have været på 12,8 mia. kr. uden det ekstra provenu fra skatterabatordningerne., Definition på den offentlige saldo, Den offentlige saldo kaldes også nettofordringserhvervelsen og er et udtryk for finansiel opsparing. Den offentlige saldo er lig med forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægter stammer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er aflønning af ansatte, indkomstoverførsler til husholdninger samt forbrug i produktion. Forbruget i produktionen dækker over køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Kvartalstendenser for den offentlige saldo, Den offentlige saldo fordeler sig ikke jævnt på kvartalerne. Ser man på gennemsnittet af den offentlige saldo for kvartalerne fra 1999 til 2015, viser der sig væsentlige forskelle på kvartalerne. Hvor der gennemsnitligt har været overskud i andet og fjerde kvartal på hhv. ca. 7 og 2 mia. kr., har den offentlige saldo gennemsnitligt ligget tæt på nul i første og tredje kvartal., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 260,1, 254,8, 251,6, 258,2, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,9, 87, 86,2, 87,9, 1.2, Øvrige løbende overførsler, 16,8, 13,3, 11,7, 12, 17,8, 14,2, 12,2, 13,2, 1.3, Andre driftsudgifter, 147,6, 150,2, 150,3, 155,5, 150,4, 153,6, 153,2, 157,1, 2., Kapitaludgifter i alt, 17, 20,5, 20,2, 24, 17,9, 19,2, 20,4, 23,1, 2.1, Investeringer, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,7, 17, 18,2, 20,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,7, 2, 2, 1,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,4, A., Udgifter i alt, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 278, 274, 272, 281,3, 3., Driftsindtægter, 270,1, 281,5, 278, 289,3, 257,5, 266,7, 263,9, 277,7, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,6, 19, 18,1, 18,5, 19,2, 19,4, 19,1, 19, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 10,6, 9,6, 9, 8,8, 7, 6,4, 6,3, 6,2, 3.3, Skatter og afgifter, 231,4, 243,9, 242, 252,7, 221,5, 231,2, 228,9, 242,7, 3.4, Løbende overførsler, 9,4, 9, 8,9, 9,3, 9,9, 9,7, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,3, 0, -1, -0,2, B., Indtægter i alt, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,7, 262,9, 277,4, C., Den offentlige saldo, -3,7, 9,9, 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, D., Offentligt forbrug, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,5, 129,9, 129,8, 133,6, Anm.: Skatter og afgifter er eksklusiv EU-skatter og kapitalskatter. Kapitalindtægter er inklusiv kapitalskatter. , *Foreløbige tal., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2016 - Nr. 143, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20684

    Nyt

    NYT: Flere skønlitterære bogudgivelser

    Bogproduktion 2014

    Bogproduktion 2014, Der bliver udgivet flere skønlitterære kommercielle bøger. I 2014 blev der udgivet 5.800 skønlitterære kommercielle bøger, hvilket er 12 pct. flere end året før. Set over en lidt længere tidsperiode er tendensen, at stadig flere bøger udgives som e-bøger og færre som trykte bøger. 39 pct. af de skønlitterære kommercielle bøger udkom som e-bøger, hvilket er samme andel som året før. I 2012 udgjorde e-bøgerne 32 pct. af alle kommercielle skønlitterære udgivelser. Tallene er foreløbige og undervurderer antallet af udgivelser i 2014, idet en række indberetninger kommer forsinket ind., Flest kommercielle udgivelser, Kommercielle bøger er udgivelser fra forlag, der er karakteriseret som kommercielle og med henblik på salg i detailhandlen. Ikke-kommercielle bøger kommer fra forlag, der ikke er kategoriseret som kommercielle forlag. Det kan eksempelvis være organisationer, hvor bogudgivelser understøtter organisationens virke, fx interesseorganisationer. Kommercielle udgivelser udgør ca. 55 pct. af alle udgivelser., Fire ud af fem kommercielle skønlitterære bøger er førsteudgaver, Af de 5.800 kommercielle skønlitterære bøger var der 4.700 førsteudgaver, dvs. bøger der ikke tidligere har været udgivet i samme form. Førsteudgaverne udgør med 81 pct. hovedparten af de udgivne skønlitterære bøger. De 2.000 af førsteudgaverne blev udgivet som e-bøger, mens de 2.700 var som trykte bøger, svarende til at 42 pct. er e-bøger og 58 pct. er trykte bøger., De fleste udgivelser er romaner og noveller, Hver gang der bliver udgivet ti kommercielle skønlitterære bøger, så er ni af dem inden for emnerne romaner, noveller og litteraturudvalg. Resten af udgivelserne er digte, humor eller skuespil. Seneste kulturvaneundersøgelse fra 2012 viser, at 22 pct. af danskerne læser eller hører skønlitteratur dagligt., Faglitterære kommercielle udgivelser på samme niveau som året før, Udgivelser af faglitterære kommercielle bøger ligger med 5.500 bøger i 2014 på niveau med året før. Hvor andelen af trykte bøger og e-bøger er uændret for de skønlitterære bøger, er tendensen for faglitterære kommercielle bøger, at andelen af e-bøger vokser. Med 1.500 udgivne e-bøger svarer det til, at 26 pct. af bøgerne udkom som e-bøger. , Kommercielle udgivelser fordelt efter medie,  , 2010*, 2011*, 2012*, 2013*, 2014*,  , antal bøger, Bøger i alt,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 7, 954, 9, 178, 10, 277, 10, 784, 11, 340, Trykte bøger, 7, 211, 7, 624, 7, 780, 7, 428, 7, 646, E-bøger i alt, 743, 1, 554, 2, 497, 3, 356, 3, 694, Skønlitteratur,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 3, 403, 4, 021, 4, 822, 5, 179, 5, 801, Trykte bøger, 3, 019, 3, 092, 3, 277, 3, 180, 3, 567, E-bøger i alt, 384, 929, 1, 545, 1, 999, 2, 234, Faglitteratur,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 4, 551, 5, 157, 5, 455, 5, 605, 5, 539, Trykte bøger, 4, 192, 4, 532, 4, 503, 4, 248, 4, 079, E-bøger i alt, 359, 625, 952, 1, 357, 1, 460, Anm.: Tallene er foreløbige, da registreringer af udgivelser kan være længe undervejs., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2015 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Kilder og metode, Trykt bog: publikation med tekst trykt på papir., E-bog: publikation med tekst tilgængeligt via internet eller cd-rom., Multimedie: publicering sammensat af flere typer, fx tekst og billeder. Tilgængelig via internet eller cd-rom., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogproduktion, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20669

    Nyt

    NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

    Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

    Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20490

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation