Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 581 - 590 af 2519

    NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

    Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

    Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20490

    Nyt

    NYT: Fald i medicinaleksport i oktober

    Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020

    Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020, Eksporten faldt 6,3 pct. i oktober, mens importen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten er især trukket af et fald i medicinaleksporten i varegruppen kemikalier mv. Set over de seneste tre måneder er både eksporten og importen steget sammenlignet med de foregående tre måneder. Eksporten er i perioden januar-oktober 2020 faldet 2,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I samme periode er importen faldet 1,3 pct. Det viser tallene for , Udenrigshandel med varer, uden skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Faldet i vareeksporten trukket af medicinalvarer, Den samlede eksport af varer (ekskl. skibe, fly, brændsel) faldt i oktober med 6,3 pct. Eksporten ekskl. , kemikalier og kemiske produkter, , der bl.a. omfatter medicinalvarer, faldt i samme periode med 0,3 pct. Eksporten af kemikalier mv. ligger 8 pct. højere i perioden januar-oktober 2020 end i samme periode sidste år. I oktober faldt eksporten af kemikalier 21 pct. som følge af fald i eksporten til USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For perioden januar-september 2020 er eksporten som led i den løbende kvalitetssikring opjusteret med 0,1 mia. kr. og importen opjusteret med 0,8 mia. kr. , Udenrigshandel fordelt på varegrupper. Oktober 2020,  , Oktober,  , Procentvis ændring ift., foregående periode,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr., ændring i pct. sæsonkorr., pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,4, 5,1,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 51,5, 49,2, 1,1, -3,4, 4,2, -1,3, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,8, -5,1, -4,6, -0,7, -1,4, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,6, 1,8, 2,1, -0,6, 1,7, -0,8, Kemikalier og kemiske produkter , 7,1, 7,0, 0,3, -4,5, 0,0, 6,6, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,6, 7,0, 4,3, -5,9, 4,7, -2,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,6, 12,3, 1,2, -1,5, -1,2, 0,8, Transportmidler ekskl. skibe mv., 5,1, 4,6, 11,8, -6,3, 24,9, -14,3, Færdigvarer og andre varer, 10,1, 9,6, -1,1, -1,2, 10,8, -2,3, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 56,9, 54,3, 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 11,2, 10,3, 3,3, -6,6, 1,7, 1,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,0, 2,2, 8,9, 4,8, 24,8, -13,2, Kemikalier og kemiske produkter , 13,3, 12,9, 12,9, -21,4, -7,7, 8,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,6, 5,0, -2,0, 1,1, 2,2, -4,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,3, 12,4, -0,4, 4,7, -3,2, -12,4, Transportmidler ekskl. skibe mv., 2,1, 2,0, 5,5, 1,0, 11,0, -5,0, Færdigvarer og andre varer, 10,4, 9,6, 4,3, -1,4, 11,2, -4,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt , 4,4, 4,1,  ,  ,  ,  , Import i alt, 54,7, 52,4, 0,8, -1,6, 4,4, -4,5, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,6, 2,6, -16,2, 39,9, 21,2, -35,3, Skibe, fly mv., 0,5, 0,5,  ,  ,  ,  , Eksport i alt, 59,1, 56,5, 5,4, -5,0, 0,8, -4,6, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,0, 2,0, 28,6, 45,2, 18,1, -45,6, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1,  ,  ,  ,  , 1, August-oktober 2020 i forhold til maj-juli 2020. , 2, Januar-oktober 2020 i forhold til januar-oktober 2019, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandel med varer fordelt på lande (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Oktober 2020,  , Import,  , Eksport,  , Sæson-, korr.,  , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , Sæsonkorr.,  , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct. sæsonkorr., pct.,  , mia. kr.,  , ændring i pct. sæsonkorr., pct., I alt , 49,2,  , 1,1, -3,4, 4,2, -1,3,  , 54,3,  , 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, EU, 35,5,  , 0,8, -0,3, 3,5, -0,7,  , 29,0,  , -0,5, -0,1, 2,4, -3,6, Tyskland, 11,3,  , 7,0, 0,0, -1,0, -3,5,  , 8,1,  , 0,7, 1,9, 9,2, -12,8, Sverige, 6,0,  , -5,3, -3,5, 3,3, 1,5,  , 5,4,  , 4,2, 3,1, 4,8, -4,8, Nederlandene, 4,3,  , 0,0, 0,9, 2,5, 3,8,  , 2,4,  , -37,2, -2,6, -32,9, 24,2, Frankrig, 1,6,  , 1,3, -5,5, 3,9, -3,4,  , 2,2,  , -2,1, 4,9, 5,9, -4,9, Verden , uden for EU, 13,7,  , 1,6, -10,5, 5,9, -2,7,  , 25,3,  , 11,1, -12,5, -1,6, -1,4, Norge, 1,3,  , 0,3, -1,8, 3,4, -4,7,  , 3,5,  , 5,3, -2,0, -2,2, -3,0, Storbritannien, 1,6,  , -5,9, -3,9, 8,6, -10,7,  , 2,9,  , 7,6, -0,4, 9,2, -21,3, USA, 1,0,  , -1,7, -28,8, -7,5, -2,9,  , 4,3,  , 75,9, -46,7, -15,9, 5,9, Kina, 4,2,  , 1,4, -5,9, -1,2, 6,0,  , 3,3,  , -12,4, -1,8, 8,1, 16,9, Rusland, 0,4,  , 4,6, 25,4, -8,8, -12,6,  , 0,4,  , -3,8, -32,5, 9,6, -7,0, BRIIKS, 3, 5,1,  , 2,0, -8,7, -0,5, 2,0,  , 4,7,  , -16,0, 0,2, 5,4, 6,2, 1,2 Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlige indikatorer for varehandel, Som led i belysning af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne offentliggørelse. , Se mere på , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. , Udenrigshandel med varer, omfatter kun varer, der krydser den danske grænse. Endvidere er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tidspunktet for grænsepassage og tidspunktet for salget. Fx kan varerne udføres og oplægges på lager. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2020 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31095

    Nyt

    NYT: Fremrykket skatteindtægt mindsker underskud

    Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015

    Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, Det offentlige regnskab for fjerde kvartal 2015 er opgjort til et underskud på 3,9 mia. kr. Underskuddet er påvirket af skatterabatordninger i 2013-2015, der har medført en fremrykning af skatteprovenu. Ved udbetaling eller omlægning af sin kapitalpension (i perioden 2013-2015) eller af sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) har man haft en lavere beskatning end normalt. Det har flere benyttet sig af, hvormed ordningerne i årene 2013-2015 har øget skatteprovenuet med ca. 121 mia. kr. I disse tre år har underskuddet i gennemsnit været på 2,7 mia. kr. pr. kvartal, hvor det ville have været på 12,8 mia. kr. uden det ekstra provenu fra skatterabatordningerne., Definition på den offentlige saldo, Den offentlige saldo kaldes også nettofordringserhvervelsen og er et udtryk for finansiel opsparing. Den offentlige saldo er lig med forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægter stammer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er aflønning af ansatte, indkomstoverførsler til husholdninger samt forbrug i produktion. Forbruget i produktionen dækker over køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Kvartalstendenser for den offentlige saldo, Den offentlige saldo fordeler sig ikke jævnt på kvartalerne. Ser man på gennemsnittet af den offentlige saldo for kvartalerne fra 1999 til 2015, viser der sig væsentlige forskelle på kvartalerne. Hvor der gennemsnitligt har været overskud i andet og fjerde kvartal på hhv. ca. 7 og 2 mia. kr., har den offentlige saldo gennemsnitligt ligget tæt på nul i første og tredje kvartal., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 260,1, 254,8, 251,6, 258,2, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,9, 87, 86,2, 87,9, 1.2, Øvrige løbende overførsler, 16,8, 13,3, 11,7, 12, 17,8, 14,2, 12,2, 13,2, 1.3, Andre driftsudgifter, 147,6, 150,2, 150,3, 155,5, 150,4, 153,6, 153,2, 157,1, 2., Kapitaludgifter i alt, 17, 20,5, 20,2, 24, 17,9, 19,2, 20,4, 23,1, 2.1, Investeringer, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,7, 17, 18,2, 20,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,7, 2, 2, 1,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,4, A., Udgifter i alt, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 278, 274, 272, 281,3, 3., Driftsindtægter, 270,1, 281,5, 278, 289,3, 257,5, 266,7, 263,9, 277,7, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,6, 19, 18,1, 18,5, 19,2, 19,4, 19,1, 19, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 10,6, 9,6, 9, 8,8, 7, 6,4, 6,3, 6,2, 3.3, Skatter og afgifter, 231,4, 243,9, 242, 252,7, 221,5, 231,2, 228,9, 242,7, 3.4, Løbende overførsler, 9,4, 9, 8,9, 9,3, 9,9, 9,7, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,3, 0, -1, -0,2, B., Indtægter i alt, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,7, 262,9, 277,4, C., Den offentlige saldo, -3,7, 9,9, 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, D., Offentligt forbrug, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,5, 129,9, 129,8, 133,6, Anm.: Skatter og afgifter er eksklusiv EU-skatter og kapitalskatter. Kapitalindtægter er inklusiv kapitalskatter. , *Foreløbige tal., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2016 - Nr. 143, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20684

    Nyt

    NYT: Moderat fald i antallet af nye firmaer i 2023

    Erhvervsdemografi 2023

    Erhvervsdemografi 2023, Der blev skabt 30.100 reelt nye firmaer i 2023. Det er 2,2 pct. lavere end i 2022. Det er samtidig det laveste antal i perioden 2019-2023. Blandt de nye firmaer i 2023 havde 8.600 af dem ansatte lønmodtagere, svarende til en andel på 28,6 pct. af alle de nye firmaer i året. Til sammenligning var der i 2022 27,0 pct. af de nye firmaer der havde ansatte lønmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo11, Flest nye firmaer i 2023 er personligt ejede, Flest af de reelt nye firmaer har historisk set været oprettet enten som personligt ejede firmaer, også kendt som enkeltmandsfirmaer, eller som anpartsselskaber. I perioden 2019-2022 udgjorde enkeltmandsfirmaer mellem 43,8 pct. og 47,6 pct. af alle nye firmaer, og i 2023 var mere end halvdelen af de nye firmaer enkeltmandsfirmaer. For enkeltmandsfirmaer gør det sig gældende, at ejerne ikke kan være ansat i firmaet som lønmodtager. Det er modsat firmaer på selskabsform, fx anpartsselskaber, hvor ejerne godt kan være ansat og modtage løn fra firmaet. Særligt har andelen af nye firmaer oprettet som anpartsselskaber været faldende i statistikkens dækningsperiode (med undtagelse af 2021). I 2019 var der 14.100 nye anpartsselskaber, svarende til 46,3 pct. af alle nye firmaer. I 2023 udgjorde den ejerform kun 41,2 pct. af de nye firmaer, svarende til 12.400 nye anpartsselskaber. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo15, Mere end en tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport, 35 pct. af beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2023 ansat inden for branchegruppen , handel og transport mv, . Det svarer til næsten 2.900 beskæftigede. Med 7.700 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe, erhvervsservice, , som bl.a. indeholder , virksomhedsrådgivning., Bemærkelsesværdigt er det at antallet af nye firmaer i branchen , Finansiering og forsikring, er markant lavere med 900 nye firmaer i 2023, sammenlignet med 2.100 nye firmaer i 2022. Dette fald, på 1.200 færre nye firmaer, er større end det samlede fald i antal nye firmaer på tværs af alle brancher, der ligger på 700 færre nye firmaer i 2023, sammenlignet med 2022. Med andre ord er der, når der ses bort fra nye firmaer i , Finansiering og forsikring, , samlet set kommet flere nye firmaer til i 2023 end i 2022., Nye firmaer fordelt på branchegrupper,  , Nye firmaer, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, årsværk, I alt, 30, 808, 30, 123, 8, 260, 8, 245, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 2, 095, 1, 782, 96, 132, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 226, 1, 193, 383, 410, Råstofindvinding, 17, 20, 2, 2, Industri, 972, 965, 329, 358, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 237, 208, 51, 51, Bygge og anlæg, 3, 141, 3, 052, 1, 270, 1, 322, Handel og transport mv., 5, 063, 5, 124, 2, 536, 2, 868, Handel, 2, 373, 2, 488, 815, 861, Handel med biler og motorcykler, 416, 480, 94, 128, Engroshandel, 748, 758, 225, 273, Detailhandel, 1, 209, 1, 250, 496, 460, Transport, 1, 446, 1, 339, 722, 764, Hoteller og restauranter, 1, 244, 1, 297, 1, 000, 1, 243, Information og kommunikation, 2, 414, 2, 389, 594, 667, Finansiering og forsikring, 2, 144, 929, 259, 153, Ejendomshandel og udlejning, 2, 650, 2, 338, 160, 133, Erhvervsservice, 6, 922, 7, 700, 2, 155, 1, 669, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 639, 2, 927, 439, 453, Kultur, fritid og anden service, 2, 512, 2, 687, 369, 437, Uoplyst aktivitet, 2, 2, 1, 0, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/demo14, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51236

    Nyt

    NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

    Rentefrie coronalån 2020-2021

    Rentefrie coronalån 2020-2021, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48213

    Nyt

    NYT: Flest bestyrelsesmedlemmer har én post

    Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023

    Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023, Der var 165.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber i Danmark i 2023, og af dem var langt hovedparten mænd (79 pct.). Da en person godt kan bestride flere bestyrelsesposter, var antallet af personer med mindst en bestyrelsespost 95.200. 75 pct. af dem var mænd. 68.700 personer besad blot én enkelt bestyrelsespost i 2023, hvilket var 72 pct. af alle personer med en eller flere bestyrelsesposter. Blandt personerne med kun én enkelt bestyrelsespost var 28 pct. kvinder. Andelen af kvinder var højere blandt medlemmer med kun én bestyrelsespost, end når man sammenligner med personer der besad flere bestyrelsesposter på samme tid. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer var gradvist lavere, jo flere bestyrelsesposter hver person havde. For personer med fem eller flere bestyrelsesposter i 2023, var andelen af kvinder lavest med 12 pct. Der var i alt 4.900 personer med fem eller flere bestyrelsesposter, svarende til 5 pct. af alle personer med én eller flere bestyrelsesposter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best16, Højere andel kvinder blandt nye end blandt udtrådte bestyrelsesmedlemmer, Blandt det samlede antal af registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2023, var 23.700 medlemmer (14 pct.), medlem af bestyrelsen i den pågældende virksomhed for første gang. Ud af de nye medlemmer var 21 pct. kvinder. Der var i 2023 24.900 bestyrelsesmedlemmer, som var udtrådt fra en bestyrelsespost de besad i 2022. Det svarede til 15 pct. af det samlede antal bestyrelsesmedlemmer i 2022, der i alt var 166.300. Andelen af kvinder blandt de udtrådte medlemmer var på 19 pct., svarende til 4.600. Andelen af kvinder, der tiltrådte en ny bestyrelsespost mellem 2022 og 2023, var dermed højere end andelen af kvinder der udtrådte af en bestyrelse i samme periode. , De nye bestyrelsesmedlemmer defineres som de nye individuelle kombinationer af medlem og virksomhedsbestyrelse. Den pågældende person eller virksomhed kan derfor godt have været registreret med andre relationer til virksomheder/personer året før, selvom de i dette år er nye i denne relation. Omvendt kan et udtrådt bestyrelsesmedlem fortsat godt være medlem af andre virksomhedsbestyrelser, eller virksomheden kan være fortsat, blot med en anden bestyrelse. Endeligt dækker fortsættende bestyrelsesmedlemmer tilfælde, hvor den samme person fortsat er bestyrelsesmedlem i den samme virksomhed. De nye tal for tilgange/afgange af bestyrelsesmedlemmer giver mulighed for at belyse dynamikken i virksomhedernes bestyrelser., Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og tilgang/afgang. 2022-2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , I alt i 2023 (nyt + fortsættende), 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, I alt i 2022 (udtrådt + fortsættende), 131, 969, 34, 249, 37, 166, 255, Nyt bestyrelsesmedlem 2023, 18, 735, 4, 907, 40, 23, 682, Fortsættende bestyrelsesmedlem 2022-2023, 111, 702, 29, 621, 29, 141, 352, Udtrådt bestyrelsesmedlem 2023, 20, 267, 4, 628, 8, 24, 903,  ,  ,  ,  ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/best18, og , best19, Kvinder bliver i højere grad valgt til bestyrelsen af medarbejdere, Der var i alt 142.900 bestyrelsesmedlemmer i 2023 der blev valgt på virksomheders generalforsamlinger, svarende til 87 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Kvinder udgjorde 30.500, svarende til 21 pct., af alle bestyrelsesmedlemmer valgt på en generalforsamling. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udgjorde i alt 2.300 medlemmer i 2023, svarende til under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Af denne gruppe var 650 kvinder, svarende til 29 pct. Der var 2.500 bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget ved anden valgform, der ikke omfatter valgene ved generalforsamlinger eller medarbejdervalg. Denne gruppe udgjorde også under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer. For 17.300 bestyrelsesmedlemmer var det ikke muligt at opgøre deres valgform, hvilket var 10 pct. af alle medlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og valgform. 2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , Bestyrelsesmedlemmer i alt, 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, Valgt på generalforsamling, 112, 268, 30, 551, 64, 142, 883, Medarbejdervalgt, 1, 614, 660, 1, 2, 275, Andre valgformer, 2, 057, 490, 1, 2, 548, Uoplyst, 14, 498, 2, 827, 3, 17, 328, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best17, Nye statistikbanktabeller med denne udgivelse, Sammen med offentliggørelsen af denne NYT for Bestyrelsesmedlemmer og direktører i 2023, udgives statistikken i , statistikbanken, med fire nye tabeller om bestyrelsesmedlemmerne; Best16-Best19. Tabellerne dækker bl.a. de informationer der nu er omfattet af statistikken for første gang, nemlig bestyrelsesmedlemmernes valgform, til- og afgang til population af bestyrelsesmedlemmer samt antallet af bestyrelsesposter pr. person., Højere andel kvinder i bestyrelser end i direktioner, Der var i 2023 44.500 kvindelige direktører, svarende til 16 pct. af det samlede antal direktører på 280.700. Andelen af kvindelige direktører var dermed lavere end i bestyrelserne, hvor kvinder udgjorde 21 pct. af alle medlemmer. Direktører havde, med 34 pct., i høj grad en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, hvorimod bestyrelsesmedlemmer hyppigst havde en lang videregående uddannelse (27 pct.). For både bestyrelsesmedlemmer og direktører var flest personer i aldersgruppen 50-59 år (hhv. 29 og 31 pct.)., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2023,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 034, 280, 723, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 130, 437, 236, 156, 79, 84, Kvinder, 34, 528, 44, 514, 21, 16, Uoplyst, 69, 53, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 10, 075, 26, 725, 6, 10, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 943, 23, 651, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 40, 257, 95, 096, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 207, 22, 243, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 30, 167, 45, 848, 18, 16, Lange videregående uddannelser mv., 44, 137, 54, 214, 27, 19, Uoplyst uddannelse, 17, 248, 12, 946, 11, 5,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 98, 107, 0, 0, 20-29 år, 4, 446, 9, 372, 3, 3, 30-39 år, 13, 409, 36, 478, 8, 13, 40-49 år, 29, 507, 66, 101, 18, 24, 50-59 år, 48, 269, 86, 903, 29, 31, 60-69 år, 32, 268, 47, 894, 20, 17, 70 år og derover, 18, 643, 23, 029, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 394, 10, 839, 11, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2025 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54665

    Nyt

    NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

    Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016

    Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29549

    Nyt

    NYT: Flere firmaer i branchen Videnservice i 2023

    Generel firmastatistik 2023

    Generel firmastatistik 2023, Branchen , Videnservice, havde 42.300 aktive firmaer i 2023, hvilket var en stigning på 800 firmaer relativt til året før. I samme periode steg antallet af fuldtidsansatte med 7.000, hvilket svarer til en stigning på 4,7 pct. Denne stigning i branchen lægger til de foregående års udvikling. I hele perioden fra 2019 til 2023 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 2.900 samt antal af fuldtidsansatte med 27.500, hvilket svarer til stigninger på hhv. 7,5 pct. og 21,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i flere brancher under Videnservice, Indenfor , Videnservice, var stigningen i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte primært drevet af branchen , Virksomhedskonsulenter, , hvor antallet af firmaer steg med 1.700, og antallet af fuldtidsansatte steg med 10.500 fra 2019 til 2023. Derudover oplevede branchen , Arkitekter og rådgivende ingeniører, en fremgang på 600 aktive firmaer og ca. 7.000 flere fuldtidsansatte. Andre brancher, som ligeledes bidrog til udviklingen i branchegruppen, var , Revision og bogføring, samt , Forskning og udvikling, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med omkring 3.500 i begge brancher. I brancherne , Advokatvirksomhed, og , Dyrlæger, har der i perioden også været en fremgang i antallet af fuldtidsansatte, som dog er koncentreret på færre firmaer siden 2019. , Antal firmaer og fuldtidsansatte for Videnservice, 2019 og 2023,  , 2019, 2023, Æn-dring, 2019, 2023, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Videnservice, 39, 382, 42, 319, 7,5, 129, 312, 156, 714, 21,2, Advokatvirksomhed, 1, 984, 1, 897, -4,4, 8, 635, 9, 521, 10,3, Revision og bogføring, 4, 761, 4, 882, 2,5, 16, 555, 19, 834, 19,8, Virksomhedskonsulenter, 12, 498, 14, 222, 13,8, 28, 114, 38, 426, 36,7, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 7, 277, 7, 895, 8,5, 41, 140, 48, 072, 16,8, Forskning og udvikling, 736, 866, 17,7, 11, 583, 15, 292, 32,0, Reklame- og analysebureauer, 3, 401, 3, 720, 9,4, 9, 783, 10, 761, 10,0, Anden videnservice, 7, 962, 8, 085, 1,5, 10, 997, 11, 473, 4,3, Dyrlæger, 763, 752, -1,4, 2, 504, 3, 335, 33,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i firmaer og fuldtidsansatte i 2023, I 2023 var der 420.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om en samlet stigning på 2.700 firmaer, svarende til 0,6 pct. i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte voksede med næsten 28.000, svarende til en stigning på 1,1 pct. - fra 2.436.000 i 2022 til 2.464.000 i 2023. Foruden føromtalte stigning i antallet af firmaer i , Videnservice, steg også antallet af firmaer i , Finansiering m.m., og , Ejendomshandel m.m., med hhv. 1.900 og 700 firmaer. Der var mindre fald i de omsætningstunge brancher , Industri, , , Handel, og , Transport, ., Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2022 og 2023,  , 2022, 2023, Æn-dring, 2022, 2023, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 417, 128, 419, 803, 0,6, 2, 436, 229, 2, 463, 688, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 210, 25, 732, -1,8, 34, 584, 35, 065, 1,4, Råstofindvinding, 223, 220, -1,3, 3, 788, 3, 784, -0,1, Industri, 15, 724, 15, 563, -1,0, 292, 101, 294, 298, 0,8, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 0,8, 12, 140, 14, 485, 19,3, Vandforsyning og renovation, 2, 361, 2, 330, -1,3, 10, 257, 10, 808, 5,4, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, -1,1, 162, 308, 160, 864, -0,9, Handel, 41, 501, 40, 788, -1,7, 330, 420, 328, 824, -0,5, Transport, 12, 289, 12, 091, -1,6, 117, 747, 123, 290, 4,7, Hoteller og restauranter, 14, 513, 14, 343, -1,2, 70, 585, 72, 444, 2,6, Information og kommunikation, 20, 514, 20, 660, 0,7, 111, 391, 112, 622, 1,1, Finansiering og forsikring, 86, 936, 88, 867, 2,2, 82, 111, 84, 828, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 38, 535, 39, 144, 1,6, 35, 440, 32, 996, -6,9, Videnservice, 41, 520, 42, 319, 1,9, 149, 682, 156, 714, 4,7, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 20, 878, 21, 074, 0,9, 102, 907, 101, 919, -1,0, Offentlig administration, forsvar og politi, 308, 316, 2,6, 638, 945, 644, 811, 0,9, Undervisning, 6, 973, 7, 106, 1,9, 113, 486, 113, 647, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 22, 301, 22, 816, 2,3, 89, 247, 91, 552, 2,6, Kultur og fritid, 8, 224, 8, 401, 2,2, 29, 922, 30, 997, 3,6, Andre serviceydelser m.v., 18, 997, 19, 257, 1,4, 49, 167, 49, 736, 1,2, Uoplyst aktivitet, 58, 111, 91,4, 1, 2, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2025 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2026, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51175

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation