Søgeresultat

NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

Kulturrelateret forskning og udvikling 2015

12. april 2017, Udgifterne til forskning og udvikling (FoU) på kulturområdet er steget 15 pct. siden 2010, hvilket er noget mindre end stigningen i de samlede udgifter til offentlig FoU, der er steget med 24 pct. i samme periode. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 5 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 15 pct. fra 2010 til 2015. Den offentlige sektor brugte 2.201 årsværk eller 2 mia. kr. på FoU inden for kulturområdet i 2015. Det udgør 9,2 pct. af de samlede offentlige udgifter til FoU., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , medier og kommunikation, samt , sprogvidenskab og filologi, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 811 af de anvendte FoU-årsværk eller 37 pct. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er steget med 21 pct. fra 354 årsværk i 2010 til 428 årsværk i 2015., Størst stigning i FoU inden for arkæologi, Inden for arkæologi er antallet af udførte FoU-årsværk steget fra 93 i 2010 til 169 i 2015. Arkæologi er dermed det fagområde inden for kulturområdet, der har haft den største procentvise vækst i forskningen, nemlig 83 pct. Også inden for medier og kommunikation er forskningen øget, nemlig med 23 pct., fra 217 FoU-årsværk i 2010 til 267 i 2015. Inden for flere fagområder forskes der mindre end tidligere, og især gælder det kunst- og arkitekturvidenskab. Her blev der i 2015 udført FoU svarende til 173 årsværk, mod 255 årsværk i 2010. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 603 eller 27 pct. af samtlige FoU-årsværk inden for kulturområdet i 2015, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. Aarhus Universitet står for hvert femte FoU-årsværk på kulturområdet i 2015, fulgt af Syddansk Universitet med 10 pct. De øvrige højere læreanstalter bortset fra universiteterne (herunder professionshøjskolerne og Det Kongelige Danske Kunstakademi) stod for 8 pct. af kulturforskningen., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*,  , årsværk, I alt, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 078, 2, 201, Byplanlægning, fysisk planlægning, 113, 173, 96, 91, 134, 128, Medier og kommunikation, 217, 223, 216, 209, 220, 267, Historie, 266, 287, 255, 270, 286, 311, Arkæologi, 93, 98, 126, 136, 142, 169, Sprogvidenskab, filologi, 280, 236, 237, 227, 240, 233, Litteraturvidenskab, 151, 168, 168, 151, 150, 125, Filosofi, idehistorie, 112, 123, 133, 150, 152, 138, Teologi, 82, 88, 76, 69, 66, 67, Musik, teatervidenskab, 55, 64, 59, 52, 54, 54, Kunst- og arkitekturvidenskab, 255, 125, 275, 177, 186, 173, Film- og medievidenskab, 116, 113, 112, 123, 122, 107, Øvrig humanistisk videnskab, 354, 310, 360, 380, 324, 428, *Foreløbige tal., Kulturrelateret forskning og udvikling 2015, 12. april 2017 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturrelateret forskning og udvikling, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23498

Nyt

NYT: Færre statslige kroner til forskning i 2016

Statens forskningsbudget 2016

29. januar 2016, Der er på finansloven for 2016 afsat 15,4 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 pct. i forhold til 2015. Omtrent halvdelen af det samlede fald på 1,3 mia. kr. vedrører , forskningsrådene, , der har fået reduceret deres bevillinger med 21 pct. For kategorierne , internationale aktiviteter, og , andet, reduceres bevillingerne med 21-22 pct., og , andre større tilskudspuljer, reduceres med 18 pct. Bevillingerne til , universiteter mv.,, der er den største modtager af den statslige forskningsstøtte, er stort set uændrede, og bevillingerne til , forskningsinstitutioner, stiger. Alle tal er opgjort i 2016-priser., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Bevillingerne til uddeling via forskningsrådene er 605 mio. kr. mindre end i 2015 og udgør 14,6 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016. Bevillingen for 2016 til Det Frie Forskningsråd er på 922 mio. kr., og bevillingerne til Danmarks Innovationsfond er i alt 1.218 mio. kr. Under , forskningsråd, er endvidere puljen til forskningsinfrastruktur m.m., Bevillingerne til , andre større tilskudspuljer, er faldet med 259 mio. kr. Her er det en bevilling til energiforskning, der udgør størstedelen af faldet. , Andre større tilskudspuljer, modtager 7,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016 og omfatter bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, bevillinger til forskning og udvikling via GTS-institutternes resultatkontrakter, medfinansiering af innovationsmiljøer og innovationsnetværk samt tilskud til udvikling og demonstration inden for fødevaresektoren., Internationale aktiviteter, Danmark deltager i en række obligatoriske internationale forskningsprogrammer som følge af EU-medlemsskabet. Bevillingerne til disse programmer aftales internationalt og fastlægges ud fra de forventede aktiviteter i programmerne. Bevillingerne til de obligatoriske programmer udgør 302 mio. kr. i 2016. De øvrige internationale aktiviteter består hovedsageligt af deltagelse i andre internationale programmer, herunder af bidrag på 215 mio. kr. til den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source, ESS. En stor del af det samlede bevillingsfald skyldes, at bevillingen til de ikke-obligatoriske programmer under den europæiske rumstation ESA fremover kun afsættes hvert tredje år og næste gang i 2017., Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2016-priser,  , 2014, 2015, 2016, Udvikling, 2015-2016, Andel som , basismidler, 1,  , mio. kr., pct., I alt, 16, 578,2, 16, 674,9, 15, 382,3, -7,8, 71,4, Universiteter mv., 9, 680,2, 9, 775,3, 9, 757,1, -0,2, 98,4, Forskningsråd, 2, 812,1, 2, 844,2, 2, 238,9, -21,3, 0,2, Internationale aktiviteter, 937,5, 930,9, 727,0, -21,9, 27,1, Andre større tilskudspuljer, 1, 552,0, 1, 403,5, 1, 144,6, -18,4, 29,5, Forskningsinstitutioner, 566,2, 552,6, 593,7, 7,4, 93,1, Andet, 1, 030,3, 1, 168,5, 921,0, -21,2, 31,7, 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 63,4 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 83,9 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 98,4 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., I dag udkommer samtidig opgørelser af , den samlede FoU 2014, samt , den offentlige sektors FoU 2014, ., Statens forskningsbudget 2016, 29. januar 2016 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Statens forskningsbudget, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20885

Nyt

NYT: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014

29. januar 2016, I 2014 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 22,4 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 1,4 mia. kr. eller 7 pct. i forhold til året før. Udgifterne udgør 1,2 pct. af BNP. Universiteterne stod for 73 pct. af den offentlige FoU med udgifter på 16,4 mia. kr. Universiteternes udgifter er steget med 6 pct. fra 2013, hvor de var på 15,4 mia. kr. Dermed er udgifterne til FoU steget hvert år siden 2010 med i alt 5 mia.kr eller 29 pct. En del af væksten kan tilskrives den såkaldte Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om den samlede offentlige og private FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 43, , der også udkommer i dag., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med udgifter til FoU på 4,4 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 20 pct. af de samlede udgifter, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 24.100 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2014. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 22.600. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.200 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. 2014*,  , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt,  , antal årsværk, I alt, 10, 008, 11, 026, 3, 104, 24, 137, Naturvidenskab, 2, 983, 1, 622, 217, 4, 822, Teknisk videnskab, 647, 2.093, 751, 3, 491, Sundhedsvidenskab, 2, 931, 4.151, 1, 121, 8, 204, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 577, 860, 349, 1, 787, Samfundsvidenskab, 1, 549, 1, 958, 500, 4, 007, Humaniora, 1, 320, 341, 166, 1, 827, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 11.000 og 10.000 årsværk, svarende til hhv. 46 og 42 pct. af det samlede forbrug af årsværk. De sidste 12 pct. anvendes til udviklingsarbejde., Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (60 pct.), men udgør også omkring halvdelen af forskningen indenfor sundheds-, samfunds- og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 72 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (7 pct.) og teknisk administrativt personale (5 pct.). Der var 17.600 forskerårsværk, mens teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.500 årsværk i 2014., I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i , Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014, 29. januar 2016 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21513

Nyt

Verdensmål Indikator: 4.1.1 - Minimumsfærdigheder i læsning og regning

afgangsprøven efter 9. klasse har fået karakteren 2, 4, 7, 10 eller 12 i henholdsvis dansk læsning og matematiske færdigheder i det pågældende år (e.g. 2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-01/indikator-1

Handicapkompenserende indsatser til børn og unge

I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicapydelser-til-boern-og-unge

NYT: Højere lønstigninger

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014

27. februar 2015, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct., Øget lønstigning især inden for kultur og fritid, Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , undervisning og sundhed mv.,  var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , bygge og anlæg, fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal., Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:79, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:627, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100),  , 2014, Årlig ændring,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2013, 4. kvt. 2013,  ,  ,  , - 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014,  , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 126,4, 126,9, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 128,1, 128,4, 1,2, 1,1, Bygge og anlæg, 124,2, 124,3, 1,9, 1,5, Handel og transport mv., 124,7, 125,1, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 128,1, 128,5, 0,9, 1,0, Finansiering og forsikring, 135,0, 135,5, 1,6, 1,8, Ejendomshandel og udlejning, 124,0, 124,5, 2,3, 2,3, Erhvervsservice, 127,2, 127,9, 2,7, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 123,3, 0,4, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 121,5, 122,5, 0,7, 1,3, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer., Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønindeks for virksomheder og organisationer, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18570

Nyt

NYT: Kommunernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

3. februar 2015, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 85,9 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De langfristede tilgodehavender er 199,3 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er samme niveau, som de var i tredje kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, 3. februar 2015 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18813

Nyt

NYT: Mad og bolig fylder mere i bladene

Dagblade og tidsskrifter 2017

5. juni 2018, Resultaterne i denne opgørelse er delvist baseret på statistikbanktabellerne MAGASIN1, FAGBLAD og DAGBLAD2, som ved en fejl har været tilgængelige siden 25. april. Tallene skulle først have været tilgængelige med denne udgivelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede læsertal for de trykte magasiner og ugeblade er faldet med 35 pct. siden 2008. Bortset fra en kortvarig stigning i 2011, er det antal læste magasiner faldet årligt med knap 0,6 mio. magasiner de seneste ti år. Der er i samme periode sket en forskydning mellem de forskellige kategorier. Kategorien , mad, bolig og -indretning, , hvor fx Idényt og Boligmagasinet hører til, er fra 2008 til 2017 steget fra at dække 25 til 31 pct. af det samlede læsertal. Modsat er kategorien , sundhed, velvære, familie og børn, , som omfatter ugeblade som Se og Hør og Billed-Bladet, på samme tid faldet fra at dække 34 pct. af læsertallet til kun 27 pct. Femina, Alt for Damerne mv. hører under kategorien , mode, design og livsstil, , der repræsenterer 15 pct. af magasinernes samlede læsertal. De nævnte kategorier af magasiner og ugeblade dækker tilsammen 73 pct. af det samlede læsertal., Fagblade inden for sundhed, omsorg, foreninger og fritid læses af flest, Fagblade inden for , sundhed, behandling og pædagogik, , som fx inkluderer Ældresagen NU, Hjertenyt og Fagbladet FOA, udgør 29 pct. af fagbladenes samlede læsertal. Beboerbladet, Natur & Miljø og andre fagblade inden for , fritid, , , foreninger og ideel virksomhed, står for 24 pct. af læserne, mens fagblade inden for , engros, detailhandel og indkøb, udgør 21 pct. Til sammen udgør de tre nævnte kategorier tre fjerdele af fagbladenes samlede læsertal., Færre avislæsere og læste aviser, men trofaste lokale læsere, Interessen for trykte dagblade er støt aftagende. Antallet af læsere af hverdags-udgaverne af de landsdækkende aviser er faldet fra 2,1 mio. i starten af 2010 til 1,3 mio. ved udgangen af 2017. Det svarer til et fald på 39 pct. Hvis vi ser på de regionalt og lokalt dækkende dagblade, så er læsertallet faldet med 40 pct. i perioden. Hvor mange trykte dagblade den enkelte avislæser læser, kan illustreres ved at sammenligne bruttodækningen med antallet af avislæsere. For de landsdækkende dagblade på hverdage gælder, at det gennemsnitlige antal læste aviser pr. læser er faldet fra 1,5 aviser pr. læser i starten af 2010 til 1,3 ved udgangen af 2017. Læserne af de regionale og lokale dagblade på hverdage har derimod ligget konstant på 1,0 avis pr., læser. , Dagblade og tidsskrifter 2017, 5. juni 2018 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Dagblade og tidsskrifter, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på IndexDanmark/Gallup målinger af læsertal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Dagblade og tidsskrifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29130

Nyt

NYT: Industriens produktion steg i januar

Industriens produktion og omsætning januar 2026

Det ses, at produktionsindekset opgjort efter DB25 generelt er lavere end opgjort efter DB07 i perioden fra slutningen af 2022 til midten af 2024, hvor

https://www.dst.dk/nyt/51636

Nyt

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024.

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt