Søgeresultat

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

2. marts 2016, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen (tillæg), Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26418

Nyt

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34764

Nyt

RAS204: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november)

oprindelsesland, frekvens, alder og køn
2008-2024 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/RAS204

Statistikbanktabel

NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

22. maj 2023, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse (tillæg), Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50937

Nyt

NYT: Dansk livstilfredshed højere end EU-gennemsnittet

Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024

Difference i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgrupper, EU og Norge. 2024

https://www.dst.dk/nyt/51005

Nyt

FRA024: Fravær

sektor, køn, fraværsårsag, alder og fraværsindikator
2013-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FRA024

Statistikbanktabel

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

1. april 2025, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*,  , 2017, 2019, 2021, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr.  - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44709

Nyt

SBR01: Sygehusbenyttelse i befolkningen

kommune, ophold på sygehus, alder og køn
2017-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/SBR01

Statistikbanktabel

Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før. , 3. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker. , Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser. , ”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.”   , Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve, Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct. , Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020., Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg., Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen. , Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve, Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker. , I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år. , Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan., Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre. , Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år. , Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd. , Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/STRAF5, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på , IBC@DST.dk, Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: , Drastisk fald i indbrud i beboelser, Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, 2019, 2020, Udvikling antal, Udvikling i procent, København, 3.799, 913, -2.886, -76, Frederiksberg, 189, 103, -86, -46, Dragør, 7, 4, -3, -43, Tårnby, 155, 35, -120, -77, Albertslund, 7, 1, -6, -86, Ballerup, 13, 7, -6, -46, Brøndby, 13, 3, -10, -77, Gentofte, 58, 24, -34, -59, Gladsaxe, 10, 6, -4, -40, Glostrup, 12, 6, -6, -50, Herlev, 5, 7, 2, 40, Hvidovre, 10, 10, 0, 0, Høje-Taastrup, 21, 4, -17, -81, Ishøj, 3, 4, 1, 33, Lyngby-Taarbæk, 48, 8, -40, -83, Rødovre, 16, 10, -6, -38, Vallensbæk, 0, 1, 1, Allerød, 12, 4, -8, -67, Egedal, 13, 3, -10, -77, Fredensborg, 9, 4, -5, -56, Frederikssund, 18, 4, -14, -78, Furesø, 21, 10, -11, -52, Gribskov, 6, 9, 3, 50, Halsnæs, 5, 5, 0, 0, Helsingør, 42, 20, -22, -52, Hillerød, 46, 15, -31, -67, Hørsholm, 11, 6, -5, -45, Rudersdal, 28, 8, -20, -71, Bornholm, 9, 5, -4, -44, Christiansø, 0, 0, 0, Greve, 17, 17, 0, 0, Køge, 30, 21, -9, -30, Lejre, 0, 1, 1, Roskilde, 70, 22, -48, -69, Solrød, 10, 3, -7, -70, Faxe, 5, 0, -5, -100, Guldborgsund, 18, 4, -14, -78, Holbæk, 30, 17, -13, -43, Kalundborg, 10, 10, 0, 0, Lolland, 10, 4, -6, -60, Næstved, 34, 13, -21, -62, Odsherred, 11, 3, -8, -73, Ringsted, 20, 9, -11, -55, Slagelse, 29, 10, -19, -66, Sorø, 5, 5, 0, 0, Stevns, 3, 4, 1, 33, Vordingborg, 10, 4, -6, -60, Assens, 10, 7, -3, -30, Faaborg-Midtfyn, 15, 4, -11, -73, Kerteminde, 8, 3, -5, -63, Langeland, 2, 2, 0, 0, Middelfart, 17, 8, -9, -53, Nordfyns, 10, 6, -4, -40, Nyborg, 13, 14, 1, 8, Odense, 192, 79, -113, -59, Svendborg, 24, 16, -8, -33, Ærø, 2, 0, -2, -100, Billund, 17, 5, -12, -71, Esbjerg, 51, 29, -22, -43, Fanø, 1, 0, -1, -100, Fredericia, 42, 20, -22, -52, Haderslev, 25, 9, -16, -64, Kolding, 72, 24, -48, -67, Sønderborg, 19, 5, -14, -74, Tønder, 3, 1, -2, -67, Varde, 15, 11, -4, -27, Vejen, 8, 7, -1, -13, Vejle, 70, 23, -47, -67, Aabenraa, 15, 7, -8, -53, Favrskov, 8, 3, -5, -63, Hedensted, 9, 5, -4, -44, Horsens, 56, 18, -38, -68, Norddjurs, 18, 8, -10, -56, Odder, 10, 5, -5, -50, Randers, 39, 15, -24, -62, Samsø, 2, 0, -2, -100, Silkeborg, 24, 7, -17, -71, Skanderborg, 20, 4, -16, -80, Syddjurs, 8, 6, -2, -25, Aarhus, 302, 150, -152, -50, Herning, 40, 14, -26, -65, Holstebro, 21, 5, -16, -76, Ikast-Brande, 8, 6, -2, -25, Lemvig, 4, 1, -3, -75, Ringkøbing-Skjern, 3, 7, 4, 133, Skive, 17, 1, -16, -94, Struer, 8, 0, -8, -100, Viborg, 26, 10, -16, -62, Brønderslev, 10, 7, -3, -30, Frederikshavn, 25, 4, -21, -84, Hjørring, 12, 5, -7, -58, Jammerbugt, 5, 3, -2, -40, Læsø, 0, 0, 0, Mariagerfjord, 12, 5, -7, -58, Morsø, 3, 2, -1, -33, Rebild, 5, 1, -4, -80, Thisted, 7, 3, -4, -57, Vesthimmerlands, 3, 0, -3, -100, Aalborg, 208, 43, -165, -79, Uoplyst kommune, 155, 13, -142, -92

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

Bag tallene