Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 621 - 630 af 2258

    NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

    Højskoler 2018/2019

    6. maj 2020, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Højskoler 2018/2019, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36531

    Nyt

    NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

    Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019

    13. august 2020, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse,  ,  , Anden uddannelse,  ,  , pct.,  ,  , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5,  , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2,  , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5,  , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7,  , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6,  , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6,  , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0,  , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9,  , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8,  , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8,  , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved lange videregående uddannelser, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40129

    Nyt

    NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

    Biblioteker (tillæg) 2023

    1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54660

    Nyt

    Kulturområdets økonomi

    Hvor stor er bruttoværditilvæksten i de kulturelle og kreative erhverv, og hvor mange penge udbetaler det offentlige til kulturelle formål? Kulturområdets økonomi samler statistikker om udbetalinger og økonomisk aktivitet, som kan fordeles efter forskellige forhold, fx kulturemne., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., De kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Her kan du se udviklingen i den samlede produktion, eksport og bruttoværditilvækst i de kulturelle og kreative erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning (KNATIO1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 8.10.2025, Opdateres næste gang, 23.9.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en række forskellige kilder. Endemålet er at kvantificere de kulturelle og kreative branchers andel af allerede kendte nationalregnskabsmæssige begreber, så udgangspunktet er , Nationalregnskab, og , Input-Output, . , For at beregne andele af de kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter i nationalregnskabets brancher tages udgangspunkt i flere primærstatistikker, som benytter de 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode 2007, . Disse statistikker danner udgangspunkt for opstilling af en række nøgler. , Til at opgøre hvor stor en andel af de underliggende brancher inden for de kulturelle og kreative erhverv udgør af de overordnede 117 nationalregnskabsbrancher, anvendes , Den Generelle Firmastatistik (GF), , hvor omsætningstallene benyttes som vægt for produktionen og bruttoværditilvækst (BVT)., Tilsvarende trækkes årsværkene for beskæftigelsen i , Den Generelle Firmastatistik (GF), og benyttes som vægte til beregning af antallet af ansatte og fuldtidsbeskæftigede i de kulturelle og kreative erhverv. Kilden til årsværkene i , Den Generelle Firmastatistik (GF), er de frosne årsversioner i Det Erhvervsstatistiske Register (ESR), som får registreret virksomhedsbeskæftigelsen på baggrund af indkomstoplysninger fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister. , For import og eksport dannes tilsvarende vægte på baggrund af træk fra udenrigshandel med , varer, og , tjenestehandlen, . , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Offentlige kulturbevillinger, Her kan du se, hvordan de offentlige kulturbevillinger fordeles af staten og kommunerne efter kulturemne., Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL01B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 14.8.2025, Opdateres næste gang, 25.8.2026, Kilder, Statslige bevillingsdata er fra følgende kilder:, Finanslovens § 21. Kulturministeriet, Finanslovens § 07.18. Udlodningsloven, Finanslovens § 19.38. De videregående Kunstneriske uddannelser, Det årlige aktstykke om fordeling af de kulturelle udlodningsmidler, Det årlige aktstykke om fordeling af udlodningsmidler til andre idrætsformål (2024-), Aktstykke om fastsættelse af medielicens, Kommunale bevillingsdata er beregnet fra følgende kilde:, DST's opgørelse af kommunale budgetter efter kommune, funktion, dranst, art og prisenhed , tabel BUDK32, ., Finansieringskilden viser hvorfra bevillingen ydes:, Finanslov: Finanslovens § 21: Kulturministeriet og Finanslovens § 19: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, § 19.38. De videregående kunstneriske uddannelser (fra 2012). , Udlodningsmidler: Finanslovens § 07.18. Tipsfonde samt de årlige aktstykker om fordeling af udlodningsmidler til kultur og andre idrætsformål., Kommuner: De kommunale budgetter. Statsrefusion er fratrukket driftsbudgettet. De kommunale budgetter indregnes i kulturstatikken i forskellige områder (funktionskontonummer er angivet i parentes): Kulturelle formål: Kultur: Folkebiblioteker (3.32.50), Museer (3.35.60), Biografer (3.35.61), Teatre (3.35.62), Musikarrangementer (3.35.63) og Andre kulturelle opgaver (3.35.64). Disse indregnes alle med 100 procent. Idræt: Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (0.32.31) og Andre fritidsfaciliteter (0.32.35). Disse indregnes alle med 100 procent. Folkeoplysningen: For Lokaletilskud (3.38.74), Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (3.38.73), samt Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv.) (3.38.70) er til og med 2011 medregnet 75 procent af de kommunale bevillinger som et skønnet udtryk for den kulturelle andel (idræt) af denne virksomhed. I forbindelse med ressortændringen pr. 3. oktober 2011 overgik folkeoplysningsområdet til Kulturministeriet. Fra og med 2012 er disse konti derfor indregnet fuldt ud (idræt og folkeoplysning). Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven (3.38.75) er medregnet 75 procent af de kommunale bevillinger som et skønnet udtryk for den kulturelle andel (idræt) af denne virksomhed. Fra 2012 er der endvidere indregnet et nyt område: Folkeoplysende voksenundervisning (3.38.72) og det indregnes med 100 procent fra og med 2012. Fra 2017 er indregnet yderligere et nyt område: Fælles formål (3.45.83), som fordeles , pro rata, til de øvrige kulturemner, som kommunerne dækker., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kulturministeriets udbetalinger, Her kan du se, hvordan Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde. Sagsområdet for statsinstitutionernes opgøres på to måder: som landsdækkende formål og efter institutionernes geografiske beliggenhed., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde, Statsinstitutioner landsdækkende, Statsinstitutioner efter beliggenhed, Udbetalinger (1.000 kr.), 2023, Hele landet, 14.086.233,0, 14.086.233,0, Region Hovedstaden, 1.527.651,9, 3.620.930,4, Region Sjælland, 289.363,0, 366.789,0, Region Syddanmark, 665.107,7, 771.867,3, Region Midtjylland, 932.305,6, 1.242.979,0, Region Nordjylland, 286.737,6, 305.100,1, Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS02B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 8.10.2024, Opdateres næste gang, 27.5.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data for udbetalinger fra følgende kilder:, Finanslovens § 21. Kulturministeriet, De årlige aktstykker om Kulturministeriets udlodningskonti på Finanslovens § 7, Desuden omfatter statistikken den del af licensmidlerne som indtægtsføres på finansloven som tilhørende Kulturministeriet. Udbetalingsdata stammer fra Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer, økonomisystemer samt fra regnskabstal fra Statsregnskabet. Til statistikkens detaljerede tabeller er desuden anvendt registerdata fra Danmarks Statistiks person- og virksomhedsregistre., Udover indberetning fra Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer suppleres der med en særskilt indberetning fra Det Danske Filminstitut (DFI)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturministeriets udbetalinger, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Formålet med statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle både den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, og den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturministeriets udbetalinger, Formålet med statistikken Kulturministeriets udbetalinger er at skabe et samlet overblik over omfanget, arten og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger til kulturelle formål. Kulturministeriets udbetalinger giver sammen med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Statistikken dækker fra 2010 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturministeriets udbetalinger, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Formålet med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål er at skabe et samlet overblik over det offentlige kulturbudget. Statistikken samler alle data om statslige og kommunale kulturbudgetter fra 2007 og frem. Tidligere blev statistikken udarbejdet af Kulturministeriet og formidlet gennem publikationen Kulturpengene. Statistikken anvendes til at beskrive de offentlige kulturmidlers art og fordeling., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Brug for flere tal om Kulturområdets økonomi?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om offentlige kulturbevillinger fordelt mere detaljeret på emner, eller kulturelle og kreative erhvervs indirekte økonomiske effekter., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Isabel Maria dos Santos Cardoso, Telefon: 61 50 11 61, Mail: , imc@dst.dk, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-oekonomi

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation