Forside

Søgeresultat

Viser resultat 281 - 290 af 1168

NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

Indikatorer for velfærd 2019

Indikatorer for velfærd 2019, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30191

Nyt

NYT: Omregnede normeringer for 2023

Børnepasning før skolestart 2023

Børnepasning før skolestart 2023, Danmarks Statistik offentliggør for første gang omregnede normeringstal, som tager højde for tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023. Tallene viser, at normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger var 2,9 for de 0-2 årige (vuggestue) og 5,9 for de 3-5 årige (børnehave) i 2023. I dagplejen var normeringen 3,2 på landsplan. En normering på 6 udtrykker, at en medarbejder passer 6 børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Danmarks Statistik udgiver omregnede normeringer for første gang i 2023, Danmarks Statistik har udgivet kommunale normeringer siden 2015. Fra og med tællingsåret 2023 offentliggør Danmarks Statistik normeringstal, som tager højde for følgende tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, som trådte i kraft 1. januar 2024:, 1., Børn, der rykkes i børnehave, før den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år, tildeles i beregningen en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt tre år., 2., Ledere indgår med en vægt på 85 procent frem for 100 procent., 3., Statslige puljemidler til sociale normeringer trækkes ud af normeringsopgørelsen., Som følge heraf er normeringstallene i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/boern8, ikke direkte sammenlignelige med de historiske normeringstal i den afsluttede statistikbanktabel , www.statistikbanken/boern3, (2015-2022), som ikke indeholder disse tre korrektioner., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. Med de nye korrektioner til normeringsstatistikken, som er fastsat i lovkravet om minimumsnormeringer, tildeles alle børn i beregningen, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det har indflydelse på normeringen, da der er forskel på, hvornår et barn oprykkes fra en vuggestue til en børnehave på tværs af landets kommuner. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Hertil er der 35 kommuner, hvor børnene rykkes op, når de er yngre end tre år., Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Fraregning af pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af lovkravet fraregnes imidlertid pædagogisk personale ansat som følge af statslige puljemidler til sociale normeringer fra og med 2023 opgørelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2024 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. oktober 2025, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49704

Nyt

NYT: Symptomafklaring er ofte årsag til sygehusophold

Sygehusbenyttelse 2022

Sygehusbenyttelse 2022, I 2022 var der 792.000 indlæggelser og 12.246.000 ambulante sygehusophold på landets offentlige og private sygehuse. Hovedårsagen til 118.000 indlæggelser og 3.625.0000 ambulante ophold var , Symptomafklaring og mangelfuldt definerede tilstande, , hvilket svarer til hhv. 15 pct. af indlæggelserne og 30 pct. af de ambulante ophold. , Symptomafklaring og mangelfuldt definerede tilstande, dækker bl.a. over kontrolundersøgelse efter behandling af kræft eller andre sygdomme, screening, observation og vurdering af personer mistænkt for sygdom, samt symptomer og abnorme fund i fx blodprøver, billeddiagnostik eller fra andre undersøgelser. Hovedårsagen til det enkelte ophold beskrives her ved den tidsmæssigt dominerende diagnose for indlæggelsen eller det enkelte ambulante sygehusophold. Der er i opgørelsen således valgt én diagnose pr. ophold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indl001, og , ambu001, Indlæggelser fordelt på hoveddiagnosekategori, Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, udgør 15 pct. af indlæggelser i 2022. , Sygdomme i kredsløbsorganer, , , Traumer, forgiftninger og anden legemsbeskadigelse, samt , Forebyggende foranstaltninger, udgør hver 9 pct. Herefter kommer , Sygdomme i åndedrætsorganer, , som udgør 8 pct., og , Sygdomme i fordøjelsesorganer, , som udgør 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indl001, og , ambu001, Ambulante ophold fordelt på hoveddiagnosekategori, For de ambulante ophold er , Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, den hyppigst forekommende hoveddiagnosekategori med 30 pct. Hoveddiagnosekategorier som , Forebyggende foranstaltninger, udgør 11 pct., mens , Sygdomme i nervesystem og sanseorganer, , , Psykiske lidelser, , og , Ondartede svulster, udgør hver 8 pct., og , Traumer, forgiftninger og anden legemsbeskadigelse, udgør 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indl001, og , ambu001, Metodik angående hoveddiagnosekategori, Efter indførelsen af det nye Landspatientregister (LPR3) kan et sygehusophold bestå af flere kontakter med hver sin aktionsdiagnose. Sygehusophold kan dermed have mere end én ICD-10 aktionsdiagnose tilknyttet. Her er der for det enkelte sygehusophold valgt den tidsmæssigt dominerende aktionsdiagnose, som derefter er grupperet i 19 hoveddiagnosekategorier. Tallene kan ses som en overordnet indikation på, hvilke hoveddiagnosekategorier der dominerer i det danske sygehusvæsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2023 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. august 2025, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/43057

Nyt

NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

Sårbare gruppers sundhed 2023

Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54411

Nyt

NYT: Vi skiller os ikke af med brugt it-udstyr

It-anvendelse i befolkningen 2024

It-anvendelse i befolkningen 2024, Mere end halvdelen af befolkningen gemmer deres gamle mobiltelefon i hjemmet, når de får en ny. Fire ud af ti har stadig deres gamle bærbare pc, og 16 pct. gemmer deres brugte stationære computer. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2024. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om grøn IT, hvor der spørges om, hvordan den gamle mobiltelefon, smartphone, bærbare pc, tablet eller stationære computer blev håndteret ved køb af nyt udstyr. 17 pct. sorterer deres gamle telefon til elektronisk affald/genbrug, hvilket 19 pct. gør med den brugte bærbare/tablet og en fjerdedel med den gamle stationære computer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit21, De yngre gemmer eller sælger mobilen, Blandt de yngre aldersgrupper er det mere gængs at sælge sin gamle telefon eller give den væk. Især blandt de 35-44-årige, hvor det var næsten hver tredje, der solgte sin telefon eller gav den væk. Blandt de 65-74-årige gjaldt dette for hver tiende. Omvendt viser tallene, at jo ældre man bliver, jo oftere afleverer man sin gamle mobiltelefon eller smartphone til elektronisk affald/genbrug, idet hver femte blandt de 65-74-årige afleverede deres telefon til elektronisk affald/genbrug. Blandt de yngste, i alderen 16-24 år, er det ca. en ud af ti, som sorterede deres telefon til genbrug. De samme tendenser gør sig gældende ved køb af ny bærbar eller tablet, hvor de yngre generationer sælger eller giver deres bærbare væk, mens de ældre aldersgrupper sorterer deres gamle bærbare eller tablet til elektronisk affald/genbrug., De ældre afleverer den stationære computer til elektronisk affald/genbrug, 64 pct. af de 16-24-årige har ikke udskiftet den stationære computer med en ny, hvilket bl.a. kan skyldes, at de aldrig har ejet én. Borgerne blev stillet spørgsmålet, om de aldrig har ejet en stationær computer eller den stadig er i brug. Hver fjerde blandt de 65-74-årige har ikke udskiftet den stationære computer. Her er der også den største forskel i adfærd i forhold til håndtering af gammelt it-udstyr, idet 6 pct. af de 16-24-årige sorterede deres gamle stationære computer til affald, mens 39 pct. af de 65-74-årige gjorde dette ved køb af ny stationær computer., Grøn it i befolkningen 16-74 år fordelt på aldersgruppe. 2024, , I alt, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, , Pct. af befolkningen, Mobil/smarttelefon, , , , , , , , Den er gemt, 52, 57, 53, 49, 50, 50, 51, Den er solgt/givet væk, 20, 21, 22, 29, 19, 15, 11, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 17, 11, 15, 13, 20, 22, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 5, 4, 4, 2, 5, 5, 7, Andet, 7, 7, 5, 7, 6, 7, 7, Bærbar eller tablet, , , , , , , , Den er gemt, 44 , 47 , 45, 44, 44, 43, 41, Den er solgt/givet væk, 14 , 18, 17, 15, 14, 9, 9, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 19, 12, 18, 17, 21, 25, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 15, 15, 13, 16, 13, 14, 19, Andet, 8, 7, 7, 8, 7, 10, 8, Stationær computer, , , , , , , , Den er gemt, 16, 17, 12, 14, 20, 17, 19, Den er solgt/givet væk, 8, 7, 13, 11, 8, 6, 6, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 25, 6, 12, 22, 32, 37, 39, Ejer ikke en/stadig i brug, 41, 64, 56, 42, 29, 28, 25, Andet, 10, 7, 7, 11, 12, 12, 10, Vigtige egenskaber ved køb af seneste udstyr, , , , , , , Pris, 59, 60, 66, 64, 58, 50, 53, Mærke, design eller størrelse, 50, 60, 55, 47, 50, 45, 38, Udstyrets harddrive, 44, 51, 58, 46, 43, 34, 32, Ecodesign eller miljøvenligt design, 10, 15, 14, 9, 10, 7, 7, Mulighed for at øge produktets levetid, 5, 8, 6, 5, 6, 4, 3, Produktets energiforbrug, 22, 30, 26, 24, 24, 17, 14, Sælger af produktet tilbyder returnering, 7, 13, 10, 6, 7, 5, 4, Har ikke overvejet ovenstående, 7, 6, 3, 4, 6, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, og , bebrit21, Flest lægger vægt på prisen ved køb af nyt it-udstyr, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvilke forskellige egenskaber, der lægges vægt på ved køb af nyt it-udstyr. Den største andel, nemlig 59 pct. har angivet, at pris er vigtig. Dernæst lagde halvdelen af de 16-74-årige vægt på mærke, design og størrelse. En femtedel angav, at produktets energiforbrug var vigtigt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Jo ældre aldersgruppe, desto mindre vigtigt er miljøvenlige faktorer, For de unge i alderen 16-24 år er det pris samt mærke, design eller størrelse, som oftest betyder noget, når der skal købes nyt udstyr. 60 pct. af de 16-24-årige har angivet, at disse faktorer er vigtige. Det er også blandt de unge mellem 16-24 år, der er den største andel, som lægger vægt på produktets energiforbrug, fx at batteriet holder længere eller er strømbesparende, samt miljøvenligt design, fx at dele kan udskiftes og opgraderes. Hver tredje af de unge mente, at energiforbrug er vigtigt og 15 pct. angav miljøvenligt design som en vigtig faktor. 8 pct. af de unge har angivet, at holdbarhedsaspektet, såsom at forlænge produktets levetid ved at tilkøbe ekstra garantier, er vigtigt. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at jo ældre man bliver, desto mindre vigtige er de miljøvenlige faktorer ved køb af nyt it-udstyr. For de 65-74-årige var der 14 pct. der angav energiforbrug som vigtigt, 7 pct., der syntes, at miljøvenligt design var en vigtig faktor ved køb af nyt udstyr, og endelig havde 3 pct. angivet levetiden på produktet som vigtigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. september 2024 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2024. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.799 gennemførte interviews i maj-august 2024 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49356

Nyt