Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1631 - 1640 af 4612

NYT: Gunstig økonomi giver flere økologer

18. december 2017, Efterspørgslen efter økologiske mejeriprodukter til forbrug og eksport drev i 2016 prisforskellen mellem økologisk og konventionel mælk op i rekordhøje 1,23 kr. pr. kg. Den konventionelle mælk blev afregnet med 2,15 kr. pr. kg i gennemsnit og den økologiske mælk med 3,38 kr. Udviklingen har siden 2014 betydet, at dækningsbidraget for konventionelle malkekøer i 2016 er næsten halveret, og at dækningsbidraget for økologiske malkekøer nu er markant større. Derfor bliver der brugt mere plads på økologien. Fra 2015 til 2016 steg det økologiske areal i kraft af omlægninger fra konventionel drift med en femtedel, se publikation fra , Landbrugsstyrelsen, ., Ydelsen pr. malkeko passerer milepæl, I 2016 passerede den gennemsnitlige årlige ydelse pr. konventionel malkeko for første gang 10.000 kg, mens ydelsen pr. økologisk malkeko for første gang passerede 9.000 kg. Prisforskellen i økologisk favør kompenserer således rigeligt for den lavere ydelse. I 2017 tyder prisudviklingen på fremgang for mælkeproducenterne. I årets første ti måneder er mælkeprisen steget med 29 pct., se , www.statistikbanken-.dk/LPRIS10, ., Stor fremgang i lønningsevnen i svineproduktionen, For den konventionelle produktion af slagtesvin blev 2016 det bedste år længe. En pris på 904 kr. gav et overskud på 44 kr. pr. svin, hvilket dog var milevidt fra den økologiske produktion, hvor overskuddet på 305 kr. pr. svin var endnu højere end den hidtidige rekord fra 2015. De økologiske svin blev i gennemsnit afregnet med en pris på 2.516 kr., men udgør under en pct. af den samlede produktion. , Presset kornproduktion, bedre lønsomhed for kartofler og grøntsager, For konventionel kornproduktion var økonomien i 2016 presset af et fald i både det gennemsnitlige udbytte og pris på 9 pct. Lønningsevnen blev derfor minus 343 kr. pr. time, hvilket er det lavest registrerede i indeværende tidsserie. For økologisk korn var udbyttet uændret og prisen lidt højere i forhold til 2015, hvilket gav en lønningsevne på minus 12 kr. pr. time. For både konventionel og økologisk planteavl var der højest lønningsevne for specialafgrøderne kartofler og grøntsager. , Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2016, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 123, 32, 46, 31, 28, 27, 67, 16, 37, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 64, 32, 127, 13, 298, •, 38, 103, •, , Pris, kr. pr. hkg, 104, 269, 153, 969, 205, •, 205, 288, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 11, 16, 10, 54, 253, 12, 45, 208, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 291, 8, 518, 19, 465, 11, 438, 54, 641, 123, 311, 9, 271, 31, 570, 101, 657, , Heraf miljøtilskud, 6, 5, 3, 7, 7, 3, 983, 1, 049, 1, 022, B, Omkostninger I, 4, 265, 6, 053, 8, 781, 4, 728, 20, 966, 46, 722, 3, 498, 9, 832, 34, 528, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 026, 2, 465, 10, 684, 6, 710, 33, 675, 76, 589, 5, 773, 21, 738, 67, 130, D, Omkostninger II og III, 5, 564, 6, 042, 9, 825, 5, 955, 22, 877, 64, 403, 6, 342, 18, 302, 55, 023, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 829, 12, 094, 18, 606, 10, 683, 43, 843, 111, 125, 9, 840, 28, 134, 89, 550, F=A-E, Jordrente, -2, 538, -3, 577, 859, 755, 10, 798, 12, 185, -569, 3, 436, 12, 107, , Lønningsevne, kr. pr. time, -343, -330, 109, 51, 349, 215, -12, 220, 222, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2016, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, , Slagtesvin, , Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 10, 034, •, •, •, 9, 126, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 215, •, •, •, 338, •, , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 221, 393, 904, •, 2, 516, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23, 8, 10, 17, 24, 55, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 24, 628, 7, 467, 17, 659, 52, 942, 34, 986, 135, 703, B, Omkostninger I, 18, 191, 3, 974, 11, 966, 38, 176, 23, 541, 80, 990, C=A-B, Dækningsbidrag I, 6, 436, 3, 492, 5, 693, 14, 767, 11, 445, 54, 713, D, Omkostninger II og III, 9, 197, 2, 614, 4, 914, 10, 355, 9, 499, 24, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 27, 388, 6, 589, 16, 880, 48, 531, 33, 040, 105, 164, F=A-E, Nettooverskud, -2, 760, 878, 779, 4, 411, 1, 946, 30, 539, , Lønningsevne, kr. pr. time, 56, 285, 255, 438, 254, 725, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, 18. december 2017 - Nr. 499, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25816

Nyt

NYT: Jordbrugets bytteforhold forbedret

19. maj 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i første kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, men er fortsat på et lavt niveau. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 10,3 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin, mælk og pelsskind. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det priserne på svin, mælk og pelsskind som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 109 i forhold til 2010 og er dermed 9 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over 2010., Prisstigning på svin, mælk og pelsskind giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 11,1 pct. i forhold til første kvartal 2016. Dette skyldes, at prisen på svin, mælk og pelskind steg med hhv. 16,5 pct., 15,8 pct. og 29,6 pct. i forhold til året før. , I forhold til fjerde kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg 5,8 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 2,4 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes en stigning på bl.a. korn og kartofler. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk og pelsskind, der steg med hhv. 11,5 pct. og 39,3 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,7 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på energi steg 16,6 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 1,0 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,3 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. Investerings-goderne steg 2,0 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2016, 1. kvt. , 2017, 1. kvt. 16 , - 1. kvt. 17, 4. kvt. 16, - 1. kvt. 17, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 93, 10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 109, 11,1, 2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 109, 115, 1,3, 5,8, Heraf, , , , Korn, 116, 104, 111, 0,3, 6,2, Kartofler , 15, 146, 168, 0,0, 15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 104, 0,9, 8,5, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 108, 14,5, 2,4, Heraf, , , , Kvæg , 42, 115, 118, -4,6, 2,2, Svin , 340, 113, 110, 16,5, -2,1, Fjerkræ , 25, 112, 108, -4,2, -3,4, Mælk , 213, 99, 110, 15,8, 11,5, Æg , 11, 100, 100, -3,8, 0,0, Pelsskind , 81, 63, 87, 29,6, 39,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 118, 0,7, 1,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,4, 1,0, Heraf, , , , Energi , 70, 109, 110, 16,6, 0,9, Gødningsstoffer , 35, 96, 106, -7,8, 10,5, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 113, 114, -2,3, 0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 114, 1,6, 1,5, Investeringsgoder, 193, 116, 117, 2,0, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23032

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld øget med 6 mia. kr.

4. november 2015, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2014 er opgjort til 352 mia. kr. Gælden er dermed steget med 1,8 pct. i forhold til 2013. Indtjeningen i jordbruget er på et væsentligt højere niveau end under finanskrisen, men dette til trods har jordbruget ikke kunnet nedbringe gælden. I 2014 var bruttoproduktionen på 81,8 mia. kr. mod 66,5 mia. kr. i 2008. Renten er dog fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsom over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2014 i gennemsnit 2,63 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,03 procentpoint lavere end i 2013. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2014 opgjort til 9,3 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 1 pct. Stigningen i renteudgifterne skyldes fortrinsvis omkostninger ved omlægning af lån, da der er sket en omkonvertering fra euro-lån til rentetilpasningslån. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 1 pct. i forhold til 2013., Renteudgifterne i 2008 var på sit højeste nogensinde med 16,8 mia. kr. Siden da er der sket et markant fald i renteudgifter til det nuværende, på 9,3 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mere realkreditgæld, Den samlede gæld steg med 1,8 pct. i forhold til 2013. Heraf steg realkreditgælden med 1,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,2 pct. Jordbruget har afviklet for 26,9 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 26,8 mia. kr. rentetilpasningslån, og optaget for 2,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens stigning skyldes, at lån i danske kroner er steget med 8,9 pct. svarende til 4,5 mia. kr., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, Låneomkostninger, 447, 332, 372, 365, 422, Realkredit, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, Pengeinstitut, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, Andet, 400, 453, 516, 483, 567, Realiseret tab ved swap mv., 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, 701, Gæld i alt ultimo, 355, 109, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, Realkreditinstitut, 1, 261, 324, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, Alm. Realkreditlån, 33, 767, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, Rentetilpasningslån, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, Euro-lån, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, Pengeinstitut, 2, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, Lån i danske kroner, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, Lån i udenlandsk valuta, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, Anden gæld, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, Gæld i alt, 100,0, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, Realkreditlån, 100,0, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, Pengeinstitut, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, Anden gæld, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2014, 4. november 2015 - Nr. 520, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20387

Nyt

NYT: Bytteforholdet blev forringet i tredje kvartal

30. november 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er også forringet fra andet til tredje kvartal 2015. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 4,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 0,6 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin og mælk der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 93. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 109 i forhold til 2010, og er dermed 9 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 4,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 20,0 pct., mens svin faldt 12,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 35,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen steg med 7,1 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til andet kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 1,1 pct. Dette dækker over en stigning i priserne på de vegetabilske produkter på 7,1 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 5,8 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet frø, der kun høstes i tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 4,0 pct. og mælk der faldt med 5,2 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt faldet med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Det seneste kvartal er indekset steget med 0,7 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et fald i prisen på energi på 15,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er en stigning på investeringsgoder på 2,8 pct., Investeringsgoderne steg 2,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Vægt-, Prisindeks, Ændringer, , fordeling, 2010, 2. kvt. , 2015, 3. kvt. , 2015, 3. kvt. 2014 , - 3. kvt. 2015, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 93, -4,4, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 110, 109, -4,9, -1,1, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 111, 119, 3,2, 7,1, Heraf, , , , , , Korn, 116, 113, 113, 7,1, -0,5, Raps, 27, 101, 97, -0,3, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 110, 103, -9,3, -5,8, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 131, 130, 6,0, -1,0, Svin , 340, 105, 101, -12,6, -4,0, Fjerkræ , 25, 114, 114, -5,5, 0,0, Mælk , 213, 100, 95, -20,0, -5,2, Æg , 11, 105, 105, -1,0, 0,0, Pelsskind , 81, 131, 119, 35,5, -9,2, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 116, 117, -0,6, 0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -1,3, 0,3, Heraf, , , , , , Energi , 70, 107, 103, -15,1, -4,1, Gødningsstoffer , 35, 119, 110, -2,0, -7,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 118, -1,5, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 108, 111, 3,2, 2,4, Investeringsgoder i alt, 193, 108, 111, 2,7, 2,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 572, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19958

Nyt

NYT: Gartnerierne øger deres indtjening

27. september 2019, Gartneribranchen havde i 2018 den hidtil største indtjening, i perioden som statistikken dækker, med et gennemsnitligt driftsresultat på 778.000 kr. pr. heltidsgartneri. Som i foregående år var det gartnerier med grøntsager, der havde det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,3 og 0,9 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 808.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 641.000 kr. og 519.000 kr. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Fremgang for frilandsgrøntsager, Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrøntsager steg fra 1,1 til 1,3 mio. kr. fra 2017 til 2018, og driftsresultatet var det største blandt driftsformerne. Analysen , Flere danske grøntsager, fra Danmarks Statistik, som blev udgivet tidligere på året, viser, at der har været en stigende produktion af frilandsgrøntsager i Danmark siden begyndelsen af årtusindet, og at produktionen er blevet koncentreret på større, men færre bedrifter. Et gennemsnitligt frilandsgrøntsagsgartneri havde i 2018 godt 74 hektar med frilandsgrøntsager og 101 hektar med landbrugsafgrøder, som dog havde en langt lavere produktionsværdi pr. hektar., Frilandsgrøntsagernes gennemsnitspris steg ifølge publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, med 12 pct. fra 2017 til 2018, og når man kigger på driftsresultatet har stigningen således mere end opvejet evt. udbyttetab pga. tørken dette år. Det skal nævnes, at grøntsagerne i stort omfang bliver vandet., Lille tilbagegang for væksthusgartnerier, For gartnerier med såvel potteplanter som væksthusgrøntsager var der en mindre tilbagegang i driftsresultatet i 2018 i forhold til 2017. For potteplantegartnerierne hænger det sammen med udviklingen i produktpriser, som i gennemsnit faldt med 2 pct., Fremgang for frugt og bær samt for planteskoler, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg til 519.000 kr. fra 291.000 kr. i 2017. Afgrøderne må have nydt godt af det fine sommervejr, idet værdien af produktion pr. hektar steg samtidig med at priserne på frugt og bær i gennemsnit var uændrede. , For planteskolerne var der stigning i driftsresultatet fra 589.000 kr. i 2017 til 641.000 kr. i 2018, hvilket formodentlig hænger sammen med prisstigning på 2 pct. på produkterne., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 778.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,7 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,4 mio. kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2018, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Antal gartnerier, 176, 47, 120, 177, 93, 648, 296, 944, , , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 771, 20, 487, 207, 157, 1.349, 5, 792, 152, 4, 024, , , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 3,9, 74,7, 18,7, 21,6, 22,9, 2,5, 16,5, , , Arbejdsforbrug (timer), 20, 992, 33, 258, 17, 436, 8, 117, 17, 155, 16, 445, 974, 11, 594, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 12, 158, 17, 461, 10, 754, 3, 210, 7, 777, 8, 689, 255, 6, 044, B, , Driftsomkostninger , 11, 040, 16, 116, 8, 713, 2, 548, 6, 914, 7, 596, 201, 5, 277, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 274, 2, 128, 389, 66, 118, 612, 15, 425, , , Heraf løn, 3, 457, 5, 432, 2, 807, 1, 088, 2, 734, 2, 595, 6, 1, 783, C, , Finansieringsomkostninger, 347, 437, 1, 118, 206, 270, 426, 34, 303, D, , Generelle driftstilskud, 38, 36, 367, 63, 49, 111, 16, 81, A-B-C+D, , Driftsresultat, 808, 944, 1, 290, 519, 641, 778, 35, 545, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, 323, 489, 829, 118, 139, 323, -155, 173, , , Investeringer, 724, 2, 227, 2, 046, 988, -607, 936, 344, 750, , , Heraf i gartneriaktiver , 450, 1, 481, 1, 323, 708, -1, 385, 471, 29, 332, , , Egenfinansiering , 881, 1, 415, 1, 498, 621, -593, 720, 342, 601, , , Fremmedfinansiering, -157, 812, 548, 367, -14, 216, 2, 149, , , Aktiver, 14, 803, 23, 473, 42, 906, 15, 243, 17, 330, 21, 227, 5, 398, 16, 264, , , Egenkapital, 6, 174, 8, 175, 9, 462, 5, 869, 7, 706, 7, 382, 2, 888, 5, 973, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 44, 37, 38, 42, 46, 43, 56, 45, , , Afkastningsgrad, 6,4, 5,5, 5,4, 2,9, 3,4, 4,6, -4,0, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, og , jord8, ., Regnskabsstatistik for gartneri 2018, 27. september 2019 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29511

Nyt

NYT: Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

20. november 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter, Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser. , I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2014, 3. kvt. , 2014, 3. kvt. 2013 , - 3. kvt. 2014, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 97, -13,2, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 116, 114, -12,7, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 116, 115, -10,9, -0,9, Heraf, , , , , , Korn, 116, 133, 112, -17,2, -15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 116, 114, -13,6, -2,3, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 128, 122, -5,7, -4,6, Svin , 340, 116, 116, -9,3, -0,7, Fjerkræ , 25, 121, 120, -9,1, -0,5, Mælk , 213, 128, 118, -2,9, -7,7, Æg , 11, 102, 104, -0,1, 2,0, Pelsskind , 81, 93, 88, -52,6, -5,3, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 119, 118, 0,6, -0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 120, 0,0, -0,9, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 119, -3,8, -0,3, Gødningsstoffer , 35, 117, 112, 2,3, -4,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 190, 191, 52,1, 0,3, Foderstoffer, 300, 124, 120, -9,3, -3,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 111, 4,5, 0,2, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,3, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 588, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19028

Nyt

NYT: Det går bedre med landbrugets økonomi

23. juni 2017, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2016 er foreløbigt opgjort til 21,2 mia. kr. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. - eller 4,2 pct. - i forhold til 2015. Trods stigningen ligger resultatet under niveauet før finanskrisen og 13 mia. under rekordåret 2012. Stigningen skyldes en forøgelse af værdien af animalske produkter på 2,4 mia. kr. og et fald i forbrug i produktionen på 1,2 mia. kr. Værdien af vegetabilske salgsprodukter faldt med 1,9 mia. kr., og værdien af lager og besætningsforskydninger faldt med 0,7 mia. kr. Den animalske produktion udgør 61 pct. af bruttoproduktionen i 2016 - heraf udgør svin alene 30 pct., Salgsprodukterne steg, mens forbruget i produktionen faldt, Værdien af årets salgsprodukter steg med 0,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 1,9 pct. En af årsagerne hertil var et forbedret bytteforhold, dvs. priserne steg mere for salgsprodukterne end for forbruget i produktionen. Det forbedrede bytteforhold skyldtes andet halvår af 2016, mens landmændene i første halvår oplevede det ringeste bytteforhold siden 2005, se , Nyt fra Danmarks Statistik, , Jordbrugets prisforhold 1. kvt. 2017, ., Animalske salgsprodukter steg 6 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion steg med 2,4 mia. kr. til 45,2 mia. kr., hvor produktionsværdien af svin steg med 2,0 mia. kr., og pelsskind steg med 0,6 mia. kr., mens mælk faldt med 0,3 mia. kr. Stigningen i værdien for svin skyldtes både højere priser og en lille mængdestigning, . Produktionen af pels, skind faldt, men til gengæld steg priserne. Årsagen til faldet i produktionsværdien for mælk var en lavere mælkepris, mens produktionen var stort set uændret. Svin er den største produktionsgren og udgjorde 22,2 mia. kr. For yderligere information om værdierne se , www.statistikbanken.dk/ANI3, ., Vegetabilske salgsprodukter faldt 7 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 23,6 mia. kr. Det er 7,4 pct. lavere end i 2015. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 8,2 pct. Faldet i værdien skyldtes både, at prisen på korn generelt har været lavere i 2016 end 2015 (se , www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), samt, at høsten var mindre i 2016 end året før (se, www.statistikbanken.dk/HST77, )., Forbruget i produktionen faldt 2 pct. i værdi, Forbrug i produktionen faldt med 1,2 mia. kr. til 58,6 mia. kr. Årsagen til faldet i forbrug i produktionen skyldes et fald i foderstoffer i alt på 1,2 mia. kr., som er klart den største post med 23,1 mia. kr. Derudover faldt udgifterne til gødningsstoffer 6,6 pct., mens udgiften til energi steg 3,9 pct. pga. stigende forbrug., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget i 2016 faldt 3,2 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,0 mia. kr. Skatter og afgifter steg med 3,3 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2014, 2015*, 2016*, Ændring, 2015-2016, , , mio. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 574, 20, 339, 21, 199, 4,2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 81, 873, 73, 992, 73, 954, -0,1, B, Salgsprodukter , 77, 101, 68, 318, 68, 793, 0,7 , , Vegetabilske produkter i alt, 26, 462, 25, 527, 23, 641, -7,4, , Korn, 10, 821, 10, 518, 9, 655, -8,2, , Animalske produkter i alt, 50, 639, 42, 792, 45, 152, 5,5 , , Kvæg, 2, 997, 2, 983, 2, 954, -1,0, , Svin, 22, 571, 20, 189, 22, 153, 9,7 , , Mælk, 15, 435, 12, 747, 12, 401, -2,7, , Pelsskind, 6, 784, 4, 044, 4, 670, 15,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 4, 780, 5, 741, 5, 866, 2,2 , D, Lager- og besætningsforskydninger, -7 , -68 , -704, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 59, 432, 59, 783, 58, 621, -1,9, , Energi , 3, 466, 2, 998, 3, 115, 3,9 , , Gødningsstoffer, 2, 173, 2, 398, 2, 239, -6,6, , Bekæmpelsesmidler, 2, 081, 2, 157, 2, 105, -2,4, , Foderstoffer, 24, 301, 24, 310, 23, 146, -4,8, F, Direkte tilskud, 7, 284, 7, 193, 6, 963, -3,2, G, Skatter og afgifter , 1, 151, 1, 062, 1, 097, 3,3 , * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, 23. juni 2017 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24100

Nyt

NYT: Bedste resultat for gartnerierne nogensinde

27. oktober 2017, Heltidsgartnerierne fik i gennemsnit et driftsresultat på 688.000 kr. i 2016, hvilket er det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Gartnerier med potteplanter havde i 2016 et gennemsnitligt driftsresultat på 785.000 kr., hvilket var mere end en fordobling i forhold til 2015 og også langt bedre end i årene forud. Driftsresultatet var fortsat højere i gartnerier med grøntsager - det var på hhv. 1,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i væksthus og på friland, efter en mindre fremgang for begge gartnerityper. Også frugt- og bærplantager samt planteskoler havde fremgang., Højere priser gav fremgang, Fremgangen for gartnerierne hænger sammen med højere priser på produkterne - for gartnerisektoren som helhed steg de med 3 pct., mens potteplanterne steg med 4 pct. , Værdien af gartneriproduktionen udgør med omtrent 5 mia. kr. mere end en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Størst bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 17,4 mio. kr., hvilket er større end gennemsnittet for de øvrige gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 10,5 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 11,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne, mens det var på blot 2,5 mio. og 5,3 mio. kr. i hhv. frugt- og bærplantager og i planteskoler., Færre, men større gartnerier med flere grøntsager, I løbet af de seneste årtier er gartnerierne blevet meget færre og større, mens produktionen samlet set nogenlunde er blevet opretholdt. Strukturudviklingen kan illustreres ved, at der var knap 1.000 gartnerier i 2016, hvilket er mindre end halvdelen af, hvad der var i 1996. Et gennemsnitligt potteplantegartneri havde i 1996 derimod et væksthusareal på ca. 6.000 m, 2, , mens det i 2016 havde 14.000 m, 2, ., Grøntsager har de seneste ca. 20 år udgjort en stigende andel af gartneriproduktionen, mens andelen af især potteplanter er faldet. I 2016 udgjorde potteplanter dog stadig over 40 pct. af gartneriproduktionen, mens grøntsager udgjorde lige knap så meget. De resterende ca. 20 pct. var stort set fordelt mellem planteskoleplanter samt frugt og bær., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2016, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Antal gartnerier, 191, 55, 114, 174, 108, 687, 310, 997, , , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 998, 19, 884, 220, 75, 892, 5, 725, 302, 4, 039, , , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,4, 73,0, 21,0, 18,9, 21,4, 2,8, 15,6, , , Arbejdsforbrug (timer), 20, 779, 32, 140, 19, 867, 6, 391, 12, 549, 15, 734, 823, 11, 098, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 11, 711, 17, 408, 10, 549, 2, 466, 5, 310, 8, 029, 232, 5, 605, B, , Driftsomkostninger , 10, 502, 15, 404, 8, 665, 2, 000, 4, 608, 6, 970, 211, 4, 868, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 190, 2, 444, 363, 58, 82, 621, 15, 432, , , Heraf løn, 3, 267, 5, 263, 3, 014, 729, 1, 810, 2, 357, 14, 1, 628, C, , Finansieringsomkostninger, 450, 509, 1, 162, 188, 261, 459, 31, 326, D, , Generelle driftstilskud, 25, 18, 311, 60, 46, 88, 10, 64, A-B-C+D, , Driftsresultat, 785, 1, 513, 1, 032, 339, 487, 688, 0, 474, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, 304, 1, 072, 590, -37, 44, 255, -144, 131, , , Investeringer, 700, 2, 328, 1, 900, 1, 133, 540, 1, 104, 198, 822, , , Heraf i gartneriaktiver , 414, 1, 229, 1, 101, 725, 208, 634, -24, 429, , , Egenfinansiering , 1, 255, 2, 079, 1, 207, 552, 497, 953, 142, 701, , , Fremmedfinansiering, -556, 249, 693, 581, 42, 151, 56, 122, , , Aktiver, 14, 383, 20, 426, 37, 089, 15, 417, 17, 048, 19, 340, 5, 322, 14, 981, , , Egenkapital, 5, 565, 8, 614, 7, 518, 5, 516, 6, 793, 6, 327, 2, 931, 5, 271, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 42, 44, 34, 38, 42, 40, 56, 42, , , Afkastningsgrad, 7,1, 12,3, 5,6, 1,4, 2,5, 4,9, -3,7, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24964

Nyt

NYT: Landmændenes bytteforhold forringet

2. juni 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 10,1 pct. i første kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Det ringere bytteforhold skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 3,1 pct. Faldet i priserne er mest markant for animalske salgsprodukter - især for mælk og svin., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 8 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 92. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 105 i forhold til 2010, og er dermed 5 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 14 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,9 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for svin på 15,4 pct., da denne vejer tungest blandt de animalske salgsprodukter, mens mælk faldt hele 26,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 18,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 12,4 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forringelsen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til fjerde kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 0,4 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 5,2 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,0 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes primært kartofler, der steg 17,7 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 7,1 pct. og mælk der faldt med 10,0 pct. i forhold til kvartalet før. Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Energi og foder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 3,1 pct. fra første kvartal 2014 til første kvartal 2015. Fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015 er det faldet 1,6 pct. Årsagen til faldet det seneste år er især faldende priser på foder, der faldt med 5,9 pct. i forhold til første kvartal 2014, mens den afgørende faktor for faldet i forhold til fjerde kvartal 2014 skyldes energi, der faldt med 10,0 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 0,6 pct. i forhold til første kvartal 2014, mens det steg 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2014, 1. kvt. , 2015, 1. kvt. 14 , - 1. kvt. 15, 4. kvt. 14, - 1. kvt. 15, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 92, -10,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 105, -12,9, -0,4, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 106, 112, -9,3, 5,2, Korn, 116, 109, 116, -12,4, 6,2, Kartofler , 15, 112, 132, -11,7, 17,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 94, 97, -5,6, 3,3, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 103, -14,0, -2,0, Kvæg , 42, 118, 120, -4,5, 2,3, Svin , 340, 104, 97, -15,4, -7,1, Fjerkræ , 25, 115, 114, -7,9, -1,0, Mælk , 213, 106, 96, -26,6, -10,0, Æg , 11, 102, 102, -1,1, 0,0, Pelsskind , 81, 92, 136, 18,8, 48,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 116, 114, -3,1, -1,6, Forbrug i produktionen, 807, 118, 116, -3,9, -2,1, Energi , 70, 115, 104, -14,8, -10,0, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, 2,2, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 192, 192, 1,1, 0,0, Foderstoffer, 300, 117, 117, -5,9, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 107, 98, -8,6, -8,6, Investeringsgoder, 193, 108, 109, 0,6, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19180

Nyt

Publikation: Kriminalitet 2022

Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser steg med hhv. 14 og 16 pct. fra 2021 til 2022.

https://www.dst.dk/pubomtale/49777

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation