Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1421 - 1430 af 4611

NYT: Gode investeringsforventninger i industrien

18. november 2016, Industrien forventer, at investeringerne vil stige i 2016 med 20 pct. i forhold til 2015 og derefter falde med 4 pct. i 2017. Investeringsstrukturen viser, at erstatning af nedslidt materiel eller udstyr er den primære årsag til nye investeringer. Undersøgelsen blev gennemført i oktober, dvs. før USA's præsidentvalg., Markant stigning i forventningerne til 2016-investeringerne, Sammenlignet med de to foregående målinger (oktober 2015 og marts 2016) for investeringsåret 2016 er forventningerne meget høje og angiver en stigning på 20 pct. i forhold til 2015-investeringerne. Denne markante stigning i investerings-niveauet er påvirket af beslutninger om milliardstore investeringer i enkelte virksomheder. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, har øget sine investeringsforventninger for 2016 i forhold til seneste måling., På baggrund af de seneste tyve års statistik forventes det, at den endelige investerings-udvikling for 2016, som opgøres i marts næste år, vil vise en stigning i intervallet 11-18 pct. Dette sker med 67 pct. sandsynlighed. Med større sandsynlighed, nemlig 95 pct., vil tallet ligge i intervallet 8-21 pct., Investeringerne forventes at falde i 2017, Den første måling af forventede investeringer i 2017 viser et fald på 4 pct. i forhold til 2016-investeringerne. Dette forventede fald skal ses i lyset af de førnævnte store investeringsforventninger for 2016, og er ikke nødvendigvis et tegn på dårligere tider. Slutresultatet for 2017 der først måles i marts 2018, estimeres på nuværende tidspunkt at ligge på minus 2,5 pct. inden for et vist usikkerhedsinterval som fremgår af figuren ovenfor., Investeringer hos , ikke-varige forbrugsgoder, trækker ned for 2017, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) og , mellemprodukt-industrien, (fx kemiske produkter) har forventninger om markant øgede investeringer i 2017 i forhold til 2016. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) forventer også en stigning for 2017, men mindre end stigningerne i 2016. Endelig forventer, fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) et fald i 2017, hvilket skal se på baggrund af forventede store investeringer i 2016. , Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser, , Årlig , investerings-, Vækst i investeringer, , opgørelse, 2014, 2015, opgjort i, 2016, opgjort i, 2017, opgjort i, , , Oktober , 2015, Marts , 2016, Oktober , 2015, Marts , 2016, Oktober , 2016, Oktober, 2016, , mio. kr., pct., Industri, 1, 21, 686, 9, 5, 4, 3, 20, -4, Investeringsgodeindustri, 5, 354, 0, 16, -2, -12, -6, 20, Mellemproduktindustri, 6, 656, 3, -11, 5, 11, 9, 27, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 447, 42, 12, 8, 37, 35, 7, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 8, 512, 16, 10, 5, 5, 43, -27, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2014, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Formål med investeringerne, Vægtet efter beskæftigelse angiver virksomhederne i industrien, at det primære formål med investeringerne er erstatning af nedslidt materiel eller udstyr. Dette er tilfældet både i 2016 og 2017. På sektorniveau stikker , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, ud med en hovedvægt på investeringer i udvidelse af produktions-kapaciteten og nedtonet vægt på rationalisering af driften., Sektorernes forventede investeringer fordelt på formål, , Erstatning af nedslidt , materiel eller udstyr, Udvidelse af , produktions-kapaciteten, Rationalisering , af driften, Andre formål, , fx miljø og sikkerhed, , 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, , pct., Industri, 32, 30, 30, 26, 23, 26, 15, 18, Investeringsgodeindustri, 38, 32, 18, 19, 31, 32, 13, 17, Mellemproduktindustri, 32, 29, 27, 22, 22, 26, 19, 23, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 34, 33, 29, 25, 27, 33, 10, 9, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 25, 28, 46, 38, 14, 18, 15, 16, Anm.: Tallene for 2016 revideres ikke yderligere, mens tal for 2017 revideres ved næste års oktober-tælling., Industriens investeringsforventninger oktober 2016, 18. november 2016 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23028

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

24. oktober 2024, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2022, 2023, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2022, 2023, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Jordbrugets investeringer 2023, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50003

Nyt

NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf, , , , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf, , , , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27041

Nyt

NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år, , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi. , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28047

Nyt

NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19737

Nyt

NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2017

14. juni 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2017 er foreløbigt opgjort til 31,5 mia. kr., hvilket er det næsthøjeste resultat siden 1990, kun overgået i 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til en forbedring på 47,2 pct. i forhold til året før. Udviklingen skyldes især en stigning i værdien af de animalske produkter, samt at forbruget i produktionen faldt. I 2017 var værdien af både svin og mælk rekordhøj, mens indkomsten i 2012 bl.a. var påvirket af meget høje priser på pelsdyr., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 11,6 pct. i 2017, mens forbruget i produktionen faldt med 2,8 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end forbruget i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 6 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 13,3 pct. til 51,0 mia. kr. Det var især mælk og svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af mælk steg med 3,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr., hvilket skyldes både højere priser og en lille fremgang i mængden. Værdien af svin steg med 9,1 pct. til 24,2 mia. kr. Denne udvikling skyldtes højere priser, da mængden af svin var svagt faldende fra 2016 til 2017. Den animalske produktion udgjorde 61 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2017., Vegetabilske salgsprodukter steg med 9 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,1 mia. kr. til 26,3 mia. kr. i 2017. Det er 8,5 pct. højere end året før. Korn, som er den største enkeltpost, steg med knap 0,9 mia. kr. til 10,7 mia. kr., hvilket skyldes både generelt bedre priser , (se, www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), og højere høstudbytter i 2017 end i 2016 , (se, www.statistikbanken.dk/HST77, ), ., Forbruget i produktionen faldt med 3 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr. fra 2016 til 2017. Det skyldtes et generelt fald i de største forbrugsposter, specielt foder og gødning. Foderstoffer faldt med 4,2 pct. til 23,3 mia. kr., og udgjorde dermed 41 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Gødningsstoffer faldt med 3,8 pct., mens forbruget af energi steg med 1,7 pct. pga. stigende priser., Fortsat fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget er faldet med 18 pct. over de seneste ti år. I 2017 faldt de med knap 0,5 mia. kr. i forhold til året før, og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. (se mere i Bag tallene - , Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug, ). Skatter og afgifter faldt med 0,9 pct. i forhold til 2016 og endte på 1,0 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2015, 2016*, 2017*, Ændring, 2016-2017, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 20,7, 21,4, 31,5, 47,2, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 74,8, 74,1, 83,0, 12,0, B, Salgsprodukter , 69,1, 69,3, 77,3, 11,6, , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 24,2, 26,3, 8,5 , , Korn, 11,0, 9,8 , 10,7, 8,9 , , Animalske produkter i alt, 42,8, 45,1, 51,0, 13,3, , Kvæg, 3,0 , 3,0 , 3,1 , 3,4 , , Svin, 20,2, 22,2, 24,2, 9,1 , , Mælk, 12,7, 12,6, 16,1, 27,8, , Pelsskind, 4,0 , 4,3 , 4,5 , 4,8 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,7 , 5,6 , 5,7 , 2,1 , D, Lager- og besætningsforskydninger, - , -0,8, - , -97,7, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 58,7, 57,1, -2,8, , Energi , 3,0 , 2,9 , 3,0 , 1,7 , , Gødningsstoffer, 2,4 , 2,1 , 2,0 , -3,8, , Bekæmpelsesmidler, 2,2 , 2,2 , 2 2 , 0,0 , , Foderstoffer, 24,8, 24,4, 23,3, -4,2, F, Direkte tilskud, 7,2 , 7,0 , 6,6 , -6,6, G, Skatter og afgifter , 1,1 , 1,0, 1,0 , -0,9, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, 14. juni 2018 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27006

Nyt

NYT: Jordbrugets renteudgifter halveret på ti år

18. oktober 2019, På ti år er renteudgifterne for det danske jordbrug blevet mere end halveret fra 16,8 mia. kroner i 2008 til 6,8 mia. kroner i 2018. Renteudgifterne udgjorde dermed 29 pct. af sektorens bruttofaktorindkomst på 23,1 mia. kr. i 2018, jf. , statistikbanken.dk/LBFI1, . Det er betydelig lavere end i fx 2010, hvor andelen var 45 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Heltidsbedrifter står for størsteparten af jordbrugets renteudgifter, Heltidsbedrifter bærer rundt regnet ¾ af jordbrugets renteudgifter og det er en andel, som har holdt sig ret konstant gennem årene siden 2008. Heltidsbedrifter har i gennemsnit 500.000 kroner i årlige renteudgifter. Det er fem gange så meget som deltidsbedrifterne., Jordbrugets renter og gæld i udvalgte år, , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018, , mio. kr., Gæld, 325, 776, 346, 113, 353, 077, 341, 197, 337, 125, Renter, 16, 804, 9, 196, 8, 086, 7, 498, 6, 833, , pct., Gennemsnitlig rente, 5,2, 2,7, 2,3, 2,2, 2,0, , gæld pr. bedrift, mio. kr., Alle bedrifter, 9,1, 11,0, 12,1, 12,3, 12,5, Heltidsbedrifter, 17,2, 22,2, 25,3, 25,1, 25,0, Deltidsbedrifter, 3,2, 4,1, 4,7, 4,5, 4,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets gæld er ikke faldet, En gennemsnitlig heltidsbedrift skyldte 25 mio. kroner til sine kreditorer i 2018 mod 17 mio. kroner i 2008. Det er en stigning på næsten 50 pct. i en periode, hvor det generelle prisniveau kun er steget med 14 pct. De faldende renteudgifter for jordbruget skyldes derfor ikke et fald i gælden, men er udtryk for, at landmændene har formået at udnytte den historisk lave rente i Danmark med rentetilpasningslån med variabel rente. , Gældsprocenten er også steget, Hvis man holder jordbrugets gæld op imod aktiverne, så får man , gældsprocenten, . Aktiver kan fx være jord, bygninger og husdyr. I de seneste ti år er gældsprocenten steget med 12 procentpoint for heltidsbedrifter og med 10 procentpoint for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018, , pct., Bedrifter i alt, 47,1, 56,4, 57,8, 57,4, 57,6, Heltid, 54,2, 57,4, 66,6, 66,0, 66,4, Deltid, 29,5, 39,0, 40,4, 38,9, 39,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord6, , , jord7, og , jord8, ., Landbruget havde også gæld for 60 år siden, Hvis vi går 60 år tilbage i tiden, havde danske landbrug også en betragtelig gæld. I 1959 havde Danmark 197.000 landbrugsbedrifter med en gæld på tilsammen 8,7 mia. kroner og en gældsprocent på 34. Omregnet til nutidskroner svarer gælden til 600.000 kroner pr. bedrift. Tallet er imidlertid svært at sammenligne med vore dages landbrug, da vi ikke kender fordelingen af gælden på små, mellemstore og store bedrifter. Landbrugets struktur var også fundamentalt anderledes i 1959, hvor den gennemsnitlige bedrift var på blot 16 ha mod 77 ha i 2018. Næsten 2/3 af bedrifterne var på under 15 ha, og de store husdyrbrug vi kender i nutidens landbrug var et ukendt fænomen i 1959. Tallene for landbruget i 1959 kan findes i , Statistisk Årbog 1961, , side 86 og 240. Landbrugets økonomiske historie er desuden belyst i , Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015, ., Jordbrugets renter og gæld 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29521

Nyt

NYT: Lille stigning i antal besøg hos speciallæge

3. juni 2015, Der var 5,3 mio. besøg hos speciallæge i 2014, hvilket er 1,2 pct. flere end året før. Blandt de speciallæger med flest besøg var stigningen størst hos øjenlæger, som havde 2,7 pct. flere kontakter med patienter i 2014 end i 2013. Antallet af besøg steg også hos ørelæger og hudlæger m.m. Alle tre grupper - ørelæger, øjenlæger og hudlæger - havde over en million patientkontakter i 2014., 86 pct. har kontakt med deres almene læge, 86,1 pct. af befolkningen havde i løbet af året kontakt med almen læge, mens 31,0 pct. havde kontakt med en speciallæge. De personer, som gik til almen læge, havde i gennemsnit 8,2 kontakter pr. person, mens de som gik til speciallæge havde 3,1 kontakter pr. person. Dette billede er uændret i forhold til året før. I gennemsnit går hver dansker til almen læge 7,0 gange om året og til speciallæge 0,9 gange om året, når man tæller dem, der ikke har kontakt til læger i løbet af året, med., Flere e-mail-konsultationer og færre aften-konsultationer, Der var 39,9 mio. kontakter til alment praktiserende læge i 2014. Det var et fald på 0,3 pct. i forhold til året før. Kontakterne dækker også telefon- og e-mail-konsultationer. De senere år er antallet af telefon-konsultationer faldet, mens e-mail-konsultationer er steget, i 2014 med 17,9 pct. I 2014 faldt antallet af aften-konsultationer med 19,7 pct. , Kontakter og udgifter til læge mv. 2014, , Kontakter, , Udgifter, , 2014, 2012, -2013, 2013, -2014, , 2014, 2012, -2013, 2013, -2014, , tusinde, ændring i pct., , mio. kr., ændring i pct., I alt, 57, 402, -2,5, -1,1, , 14, 374, -1,4, 1,2, Almen læge i alt, 39, 941, -1,8, -0,3, , 7, 684, -0,4, 0,1, Alm. konsultation, 20, 931, -1,9, 0,2, , 3, 001, -1,1, 1,6, Telefon-konsultation, 12, 689, -6,4, -5,7, , 423, -4,0, -11,0, E-mail-konsultation, 4, 803, 17,7, 17,9, , 202, 19,6, 17,9, Besøg, 621, -1,1, -14,0, , 171, 0,2, -13,0, Forebyggelse mv., 898, -1,3, -2,6, , 1, 563, -3,0, -1,9, Basis- og praksishonorar, almen læge, 1, , , , , 2, 324, 1,8, 1,7, Speciallæge i alt, 5, 275, -1,3, 1,2, , 3, 256, 0,6, 3,8, Ørelæge, 1, 034, -3,1, 1,8, , 633, 0,3, 8,8, Øjenlæge, 1, 117, -0,5, 2,7, , 643, 1,9, 5,8, Hudlæge og kønssygdomme, 1, 307, 0,7, 1,5, , 419, 2,7, 2,8, Øvrig speciallægehjælp, 1, 816, -2,2, -0,3, , 1, 562, -0,3, 1,5, Andre ydelser i alt, 12, 186, -5,3, -4,7, , 3, 434, -5,4, 1,4, 1, Beregnede værdier., Lægebesøg mv. 2014, 3. juni 2015 - Nr. 275, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19299

Nyt

NYT: Positive investeringsforventninger i industrien

20. november 2015, Industrien forventer, at investeringerne i 2015 vil stige med 9 pct. og i 2016 med 4 pct. i forhold til året før. Investeringsstrukturen viser, at rationalisering af driften er den primære årsag til nye investeringer tæt fulgt af erstatning af nedslidt materiel eller udstyr. Det fremgår af en undersøgelse af industriens investeringsforventninger, som blev gennemført i oktober., Forventninger til de endelige investeringstal, Der er en ret stabil tendens til at de to midterste målinger for et investeringsår, skyder højere end første og sidste måling. På baggrund af analyse af tredje og fjerde målings tal gennem de seneste 20 år, forventes det endelige tal for 2015 med 95 pct. sandsynlighed at ligge i et interval på ±7 procentpoint omkring en forventet vækst på 4 pct. Hvis der kun regnes med 67 pct. sandsynlighed, vil det endelige tal ligge i et interval på ±3,5 procentpoint omkring den forventede vækst på 4 pct., Ud fra tilsvarende analyse af første og fjerde målings tal, forventes det endelige tal for 2016-investeringerne med 95 pct. sandsynlighed at blive 5 pct. ±14 procentpoint, mens det med 67 pct. sandsynlighed forventes at blive 5 pct. ±7 procentpoint. Det endelige resultat vil dog i høj grad være påvirket af den økonomiske, politiske og markedsmæssige udvikling., Fremgang for mellemprodukter samt varige og ikke-varige forbrugsgoder, For tre ud af fire industrisektorer ventes der stigende investeringer både i 2015 og 2016. Det gælder , mellemproduktindustrien, , , fremstilling af varige forbrugsgoder, og , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, . Derimod halter det for , investeringsgodeindustrien, , hvor der i forhold til året før forventes uændrede investeringer i 2015 og et fald i 2016. Investeringstallene opgøres i løbende priser., Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser, , Årlig , investerings-, Vækst i investeringer, , opgørelse, 2013, 2014 , opgjort i, 2015 , opgjort i, 2016, opgjort i, , , Oktober , 2014, Marts , 2015, Oktober , 2014, Marts , 2015, Oktober , 2015, Oktober, 2015, , mio. kr., pct., Industri, 1, 21, 226, 4, 4, -2, 9, 9, 4, Investeringsgodeindustri, 4, 855, 13, -2, -9, -7, 0, -2, Mellemproduktindustri, 7, 043, -9, -10, 12, 11, 3, 5, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 462, 2, -8, 13, 48, 42, 8, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 8, 579, 12, 20, -13, 7, 16, 5, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabs, -, statistik for firmaer 2013, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Investeringer skal rationalisere driften og erstatte nedslidt udstyr, Virksomhederne har kunnet afkrydse et eller flere formål med investeringerne. Vægtet efter beskæftigelsen har flest virksomheder, 31 pct., markeret , rationalisering af driften, som hovedformål. Herefter følger , erstatning af nedslidt materiel eller udstyr, med 29 pct., og , udvidelse af produktionskapacitet, med 22 pct. Færrest, 18 pct., har markeret , andre formål,, som fx vedrører miljø og sikkerhed, ., Formål med forventede investeringer fordelt på sektorer, , Erstatning af nedslidt , materiel eller udstyr, Udvidelse af , produktions-kapaciteten, Rationalisering , af driften, Andre formål, , fx miljø og sikkerhed, , 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, , pct., Industri, 32, 29, 23, 22, 28, 31, 17, 18, Investeringsgodeindustri, 34, 30, 20, 20, 27, 31, 19, 19, Mellemproduktindustri, 36, 30, 23, 23, 23, 27, 18, 20, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 37, 37, 14, 16, 40, 36, 9, 11, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 26, 26, 27, 25, 34, 33, 13, 16, Anm.: Tallene for 2015 revideres ikke yderligere mens tal for 2016 revideres ved næste års oktober-tælling., Blandt de fire industrisektorer varierer formålet med investeringerne. , Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, angiver med 33 pct. rationalisering af driften som hovedformålet med investeringerne. Det gør , investeringsgodeindustrien, også med 31 pct. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, angiver erstatning af nedslidt materiel eller udstyr som hovedformål med 37 pct., hvilket også er tilfældet for , mellemproduktindustrien, med 30 pct. , Industriens investeringsforventninger oktober 2015, 20. november 2015 - Nr. 555, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20688

Nyt

NYT: Industrien øger sine investeringsforventninger

20. november 2017, Industrien forventer, at investeringerne for 2017 vil stige med 8 pct. i forhold til 2016. Det er en stigning i forhold til tidligere målingers negative forventninger til 2017-investeringerne. Undersøgelsen, som blev gennemført i oktober måned, viser, at også investeringerne i 2018 forventes at stige - her med 3 pct. Sidst i denne udgivelse analyseres det, hvorledes investeringsforventningernes tal matcher med regnskabsstatistikkens og nationalregnskabets investeringsopgørelser., Markant stigning i forventningerne til 2017-investeringerne, Sammenlignet med de to foregående målinger (oktober 2016 og marts 2017) for investeringsåret 2017 er forventningerne i oktober 2017 pænt høje, og angiver en markant stigning på 8 pct. i forhold til 2016-investeringerne. , Statistisk fremskrivning af investeringsforventningerne for 2017, Det er almindeligt, at forventningerne til investeringer et givent år ændrer sig over tid. Virksomhedernes investeringsplaner bliver mere og mere konkrete, men kan også brydes af eksterne faktorer. På baggrund af de seneste tyve års tal estimerer Danmarks Statistik, at den endelige investeringsudvikling for 2017, som opgøres i marts næste år, vil vise en stigning på 2 pct. Dette rammes med en sandsynlighed på 67 pct. inden for et usikkerhedsinterval fra plus 6 pct. til minus 1 pct. Se dokument om , estimationsmetode og sammenlignelighed, . , Investeringerne forventes at stige yderligere i 2018, Den første måling af forventede investeringer i 2018 viser en stigning på 3 pct. i forhold til 2017-investeringerne. Det endelige stigningstal for investeringerne i 2018 estimeres til at ville ligge på 5 pct. inden for et usikkerhedsinterval fra plus 12 pct. til minus 1 pct. - med en sandsynlighed på 67 pct., Investeringsgodeindustrien sænker forventningerne, Blandt de fire industrigrupperinger bemærkes det, at især , investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) har forventninger om fald i investeringer i 2017 på 11 pct. i forhold til 2016. Også , fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) forventer et fald, her på 3 pct. Derimod har , mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) med 15 pct. og , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) med 13 pct. forventninger om øgede investeringer i 2017 i forhold til 2016. , Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser, , Årlig , investerings-, Vækst i investeringer, , opgørelse, 2015, 2016, opgjort i, 2017, opgjort i, 2018, opgjort i, , , Oktober , 2016, Marts , 2017, Oktober , 2016, Marts , 2017, Oktober , 2017, Oktober, 2017, , mio. kr., pct., Industri, 1, 22, 621, 20, 13, -4, -6, 8, 3, Investeringsgodeindustri, 5, 066, -6, 2, 20, 5, -11, 8, Mellemproduktindustri, 7, 022, 9, 9, 27, -4, 15, 18, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 448, 35, 0, 7, -12, -3, 6, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 9, 779, 43, 23, -27, -10, 13, -7, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Analyse af Industriens investeringsforventningers troværdighed, I figuren herunder sammenlignes industriens investeringsforventninger (IFI) med regnskabsstatistikkens , investeringstal for private byerhverv inden for industrisektoren, (REGN-indu) samt nationalregnskabets tal for , bruttoinvesteringer i hele økonomien, (NR-total) og , faste bruttoinvesteringer i industrisektoren, (NR-indu), alle omregnet til vækstrater., Det generelle indtryk er en niveaumæssig og især trendmæssig fin overensstem-melse - især efter 2008. Korrelationskoefficienten mellem IFI og REGN-indu er 0,78; mellem IFI og NR-total er den 0,82 og mellem IFI og NR-indu er den 0,79. , De indbyrdes korrelationer mellem REGN-indu, NR-total og NR-indu er svagere og ligger i intervallet 0,60 til 0,68. Dette indikerer, at IFI ligger som en god middel imellem de tre øvrige statistikker., Meningsfulde investeringsforventninger, Korrelationsanalysen viser, at de årlige vækstrater for industriens investerings-forventninger (IFI) giver mening og lader sig sammenligne med både udviklingen i regnskabsstatistikkens investeringstal for industrien, og nationalregnskabets investeringstal for den samlede økonomi og for industrien. Som det fremgår af figuren ovenfor, er det dog ikke for alle år, at udviklingen i IFI'ens vurderinger har haft samme retning som de endelige investeringstal fra regnskabsstatistikken og nationalregnskabet, så en nagelfast lovmæssighed er der ikke tale om. Variationerne kan både tilskrives usikkerhed i IFI'en og i regnskabsstatistikken og nationalregnskabets målinger og beregninger., Estimater for 2017, Styrken ved , Industriens investeringsforventninger, er statistikkens aktualitet. Hvor de sammenlignelige statistikkers endelige tal udkommer med et til tre års forsinkelse, antyder IFI'en allerede i november udviklingen i det kommende år - med den usikkerhed der i sagens natur vil være mellem forventninger og det realiserede., Såfremt den førnævnte fremskrivning af IFI'ens tal holder stik (se første figur i denne udgivelse "Forventet årsvækst i industriens investeringer"), vil der som nævnt være en øgning i investeringerne i 2017 på 2 pct. mod en øgning i 2016 på 13 pct. Det er således rimeligt at forvente, at man i regnskabsstatistikkens og nationalregnskabets kommende investeringstal for industrien for 2017 vil se en tilsvarende retning i udviklingen - altså en stigning i investeringerne, men med en lavere vækstrate end fra 2015 til 2016. Det skal understreges, at beskedne investeringer efter et år med høje investeringer ikke i sig selv er et dårligt tegn., Forskellige investeringsbegreber, Industriens investeringsforventninger følger regnskabsstatistikkens definition for investering og opererer med begrebet nettoinvesteringer, som dækker over, at der opgøres for tilgang (tilkøb) minus afgang (frasalg). Dette følger almindelig regnskabspraksis. Nettoinvesteringerne omfatter immaterielle anlægsaktiver (goodwill, udefra købt software mv.), materielle anlægsaktiver (ejendom, grund, bygninger mv.) og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.). Investering i forskning medregnes ikke og investering i udvikling medregnes kun, hvor der kan påvises en sammenhæng mellem afholdte omkostninger og forventet fremtidig indtjening., Nationalregnskabet medtager derimod i undergruppen , intellektuelle rettigheder, alle investeringer i forskning og udvikling og også alle investeringer i software, inklusive egenproduceret software. Omvendt medregnes goodwill ikke i nationalregnskabets investeringstal. Heller ikke investering i , grunde, medregnes., Det er nationalregnskabets begreb , bruttoinvesteringer, , der er sammenligneligt med regnskabsstatistikkens , nettoinvesteringer, , idet nationalregnskabets nettoinvesteringer er fratrukket afskrivning (nedskrivning) af eksisterende udstyr, hvilket ikke er tilfældet i regnskabsstatistikken., Industriens investeringsforventninger oktober 2017, 20. november 2017 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2018, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25457

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation