Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1411 - 1420 af 4611

NYT: Større investeringer i jordbruget

14. oktober 2025, Jordbrugets investeringer steg med 1,4 mia. kr. i 2024 til 8,1 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til en stigning på 22 pct. Investeringsniveauet er ca. 0,5 mia. kr. højere for 2024 end gennemsnittet af de foregående ti år, og fremgangen er bredt funderet for driftsbygninger, inventar og grundforbedringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i driftsbygninger, I 2024 blev der investeret for 3,3 mia. kr. i årets priser i driftsbygninger, hvilket var 0,9 mia. kr. mere end året før. De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2024 til 1,7 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. mere end i 2023. Investeringer i kvægstalde steg med 0,1 mia. kr. til 0,8 mia. kr., og investeringer i svinestalde fordobledes til ligeledes 0,8 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 431, 3, 323, Kvægstalde, 807, 611, 744, 833, Svinestalde, 473, 770, 378, 781, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 309, 1, 709, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 242, 6, 075, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 151, 259, , mio. kr. i 2020-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 933, 8, 058, 6, 640, 8, 070, Driftsbygninger i alt, 2, 942, 2, 581, 2, 096, 2, 853, Kvægstalde, 813, 611, 641, 715, Svinestalde, 477, 770, 326, 670, Andre driftsbygninger, 1, 652, 1, 200, 1, 129, 1, 468, Maskiner og inventar, 4, 785, 5, 302, 4, 424, 4, 980, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 121, 237, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Investeringer i maskiner og inventar fulgte med, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 6,1 mia. kr., hvilket var 0,8 mia. kr. mere end i 2023. Investeringerne i maskiner og inventar fulgte dermed udviklingen for bygninger., Større investeringer efter gode resultater, Den større investeringslyst følger efter nogle år med gode driftsresultater især for dele af landbrugets husdyrproduktion, se fx , Landbrugets resultat steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213) og , Fremgang for økologiske bedrifter, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302). Samtidig steg jordbrugets gældsætning for første gang i en årrække, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:286), hvilket måske afspejler en større tiltro til de fremtidige rammevilkår., Positive nettoinvesteringer, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2024 positive med 1,1 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. Hvis der ses bort fra 2022, hvor der var en meget beskeden positiv nettoinvestering, så var 2024 det første år siden 2008 med betydelige nettoinvesteringer i jordbruget., Jordbrugets nettoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 534, 8, 588, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -710, 1, 069, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2024, 14. oktober 2025 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50004

Nyt

NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19737

Nyt

NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf, , , , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf, , , , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27041

Nyt

NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år, , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi. , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28047

Nyt

NYT: Landmænd vælger rentetilpasningslån

17. november 2017, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2016 er opgjort til 353 mia. kr. Gælden er dermed steget med 2,9 pct. i forhold til 2015. Indtjeningen i jordbruget steg fra 2015 til 2016, alligevel steg jordbrugets gæld. I 2016 var bruttoproduktionen på 74 mia. kr. ligesom i 2015. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør, at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Rentetilpasningslån hos realkreditinstitutterne udgør 42 pct. af jordbrugets samlede gæld., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2016 i gennemsnit 2,29 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,14 procentpoint lavere end i 2015. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2016 opgjort til 8,1 mia. kr. mod 8,3 mia. kr. i 2015, et fald på 2,8 pct. Renteudgifterne er mere end halveret siden højdepunktet i 2008 på 16,8 mia. kr. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 2,9 pct. i forhold til 2015., Gæld konverteres til rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har i 2016 afviklet for 10,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 13,6 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2015 steg den samlede realkreditgæld med 2,2 pct. og pengeinstitutgælden med 3,5 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, 8, 086, Låneomkostninger, 372, 365, 422, 393, 323, Realkredit, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, 3, 973, Pengeinstitut, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, 3, 306, Andet, 516, 483, 567, 451, 484, Realiseret tab ved swap mv., 1, 035, 819, 701, 987, 412, Gæld i alt ultimo, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, 353, 077, Realkreditinstitut, 1, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, 254, 803, Alm. Realkreditlån, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, 30, 412, Rentetilpasningslån, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, 151, 209, Euro-lån, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, 73, 181, Pengeinstitut, 2, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, 68, 844, Lån i danske kroner, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, 56, 461, Lån i udenlandsk valuta, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, 8, 870, Anden gæld, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, 29, 430, , pct., Gennemsnitlig rente og bidrag, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, 2,29, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, 72,7, Gæld i alt, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, 99,4, Realkreditlån, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, 97,5, Pengeinstitut, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, 98,8, Anden gæld, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 121,9, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2016, 17. november 2017 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25271

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld reduceret med 6 mia. kr.

23. oktober 2014, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2013 er opgjort til 346 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det høje gældsniveau for jordbruget kan ses i forhold til jordbrugets samlede bruttoproduktion, som i 2013 var på 81,8 mia. kr. Dermed var jordbrugets gæld mere end fire gange så stor som den årlige bruttoproduktion. Renten er dog historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden, hvorfor de også har været i stand til at betale den ned., Markant fald i renteudgifter, Jordbrugets renteudgifter er for 2013 opgjort til 9,2 mia. kr. mod 11,0 mia. kr. i 2012, et fald på 16,3 pct. Faldet i renteudgifterne skyldes fortrinsvis et lavere renteniveau end i 2012. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 25,3 pct. i forhold til 2012., Jordbruget betalte i 2013 i gennemsnit 2,7 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,5 procentpoint lavere end i 2012. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Renteudgifterne i 2008 var 16,8 mia. kr., mens de i 2009 var 15,9 mia. kr. Herefter var der et stort fald i renteudgifter til det nuværende, niveau på 9,2 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mindre realkreditgæld, Den samlede gæld faldt med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det dækker over et fald på 2,5 pct. på realkreditgælden og et fald på 2,0 pct. på pengeinstitutgælden. Jordbruget har afviklet for 18,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 16,5 mia. kr. rentetilpasningslån, og afviklet 4,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens fald skyldes et fald på 18,7 pct. eller 2,8 mia. kr. i lån i udenlandsk valuta., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 15, 918, 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, Låneomkostninger, 621, 447, 332, 372, 365, Realkredit, 11, 000, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, Pengeinstitut, 3, 816, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, Andet, 481, 400, 453, 516, 483, Realiseret tab ved swap mv., -146, 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, Gæld i alt ultimo, 343, 892, 355, 109, 347, 930, 352, 195, 345, 797, Realkreditinstitut, 253, 645, 261, 324, 253, 668, 257, 919, 251, 577, Alm. Realkreditlån, 39, 902, 33, 767, 31, 728, 31, 055, 26, 401, Rentetilpasningslån, 63, 719, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, Euro-lån, 150, 023, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, Pengeinstitut, 1, 67, 340, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, Lån i danske kroner, 36, 934, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, Lån i udenlandsk valuta, 30, 407, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, Anden gæld, 22, 907, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 4,63, 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, Indeks, absolut, 2010 = 100, Renteudgifter, 143,0, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, Gæld i alt, 96,8, 100,0, 98,0, 99,2, 97,4, Realkreditlån, 97,1, 100,0, 97,1, 98,7, 96,3, Pengeinstitut, 96,7, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, Anden gæld, 94,9, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 1, Fra 2011 indgår markedsværdien for swaps-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19738

Nyt

NYT: Afdæmpede investeringsforventninger i industrien

21. november 2014, Industrien forventer, at investeringerne vil falde med 2 pct. i 2015 i forhold til i år. Det fremgår af en undersøgelse af industriens investeringsforventninger, som blev gennemført i oktober måned. Industrien forventer endvidere, at investeringerne i år vil være 4 pct. højere end investeringerne i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser., Skævhed - anden og tredje måling normalt højere end fjerde måling, Over en længere periode er der observeret en iboende skævhed i anden og tredje måling af et givent års investeringsforventninger. Hvor første måling, udført i oktober året før, i gennemsnit de seneste 13 år har ligget på niveau med det endelige tal fra fjerde måling i marts året efter, så har anden og tredje måling i gennemsnit ligget hhv. 10 og 7 procentpoint højere end det endelige tal fra fjerde måling. Fra år til år varierer skævheden, men tallene for anden og tredje måling ligger normalt altid højere end for fjerde måling., Størst tilbagegang forventes i fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, Samlet set forventer industrien faldende investeringer i 2015. Sektoren, fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer) forventer det største fald på 13 pct. i 2015, mens , investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) venter et fald på 9 pct. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler) vente, r , en stigning i investeringerne på 13 pct. fra 2014 til 2015, og , mellemproduktindustrien, (fx råstoffer og kemiske produkter) vente, r , en stigning på 12 pct. , Industrien nedjusterer årets investeringer, Industriens samlede forventning til investeringsstigningen i 2014, er nedjusteret fra en forventet vækst på 19 pct. i marts-undersøgelsen til 4 pct. i oktober-undersøgelsen. Her har , mellemproduktindustrien, nedjusteret forventningerne med 21 procentpoint fra plus 12 pct. til minus 9 pct., Investeringsgodeindustrien og fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, har nedjusteret forventningerne med hhv. 13 procentpoint og 10 procentpoint. Endelig er , fremstilling af varige forbrugsgoders, forventninger til investeringerne i 2014 opjusteret med 14 procentpoint i forhold marts-målingen., Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater, , Årlig , investerings-, Vækst i investeringer, , opgørelse, 2012, 2013 , opgjort i, 2014 , opgjort i, 2015, opgjort i , , , Oktober , 2013, Marts , 2014, Oktober , 2013, Marts , 2014, Oktober , 2014, Oktober, 2014, , mio. kr., pct., Industri, 1, 20, 933, 15, 8, 1, 19, 4, -2, Investeringsgodeindustri, 5, 698, -1, -14, 5, 26, 13, -9, Mellemproduktindustri, 6, 436, 6, 29, 4, 12, -9, 12, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 426, 28, 20, -4, -12, 2, 13, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 7, 893, 38, 15, -3, 22, 12, -13, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabs, -, statistik for firmaer 2012, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Udviklingen i sektorernes forventninger fra 2012 til 2015, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) venter et investeringsfald på 9 pct. fra i år til næste år. For 2014 forudses en stigning i investeringerne på 13 pct. i forhold til 2013 efter en nedgang på 14 pct. i forhold til 2012., M, ellemproduktindustrien, (fx råstoffer og kemiske produkter) venter en stigning på 12 pct. fra i år til næste år. I år forudses et fald på 9 pct., og sidste år var der en stigning på 29 pct., Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) venter en stigning på 13 pct. i 2015. I år ventes en stigning på 2 pct. oven på en stigning sidste år på 20 pct. i forhold til året før., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) venter et fald i investeringerne på 13 pct. næste år i forhold til i år. I 2014 regnes der med en stigning på 12 pct. efter en opgang sidste år på 15 pct. i forhold til året før. , Industriens investeringsforventninger oktober 2014, 21. november 2014 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2015, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18832

Nyt

NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25269

Nyt

NYT: Kommunale forskelle i lægebesøg

30. maj 2024, Ændret 04. juni 2024 kl. 15:35, Til udregning af andele var der anvendt befolkningstal for 4. kvt. 2022, hvor det skulle have været 1. kvt. 2023. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Andelen af borgere i Danmark, der besøgte egen læge i 2023 var 85,, 0, pct., hvilket dækker over mindre geografisk variation. Andelen var lavest i , Københavns, Kommune, , hvor 81,, 2, pct. af borgerne besøgte deres læge mindst én gang i løbet af året. Den næstlaveste andel findes i , Bornholms Regionskommune, hvor 81,, 4, pct. af borgere besøgte deres praktiserende læge efterfulgt af Lyngby-Taarbæk Kommune hvor det var 82,, 3, pct. I det nordlige Jylland var der flere kommuner med en højere andel af borgere, der gik til deres praktiserende læge i forhold til landsgennemsnittet. I Skive Kommune besøgte 8, 8,1, pct., af borgerne deres egen læge i 2023, hvilket var den højeste andel blandt alle landets kommuner. Morsø og Randers Kommuner havde de næsthøjeste andele, hhv. 87,, 7, pct. og 87,, 3, pct. Forskelle i køns- og alderssammensætning kan have betydning for antallet af borgere, der besøger deres praktiserende læge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygps1, og , folk1a, (Kortet er ændret i forhold til oprindelig version), Variation i antallet af kontakter til lægen pr. borger på tværs af kommunerne, I 2023 var der på tværs af landets kommuner også små forskelle i antallet af kontakter til den praktiserende læge pr. borgere. Egedal Kommune havde det laveste gennemsnit på 6,1 kontakter pr. borger, efterfulgt af Københavns Kommune med 6,3 kontakter pr. borger. Borgerne i Langeland kommune havde i gennemsnit flest kontakter til den praktiserende læge med 8,6 besøg pr. borger., Yngre mænd går mindst til lægen, Når der sammenlignes på tværs af aldersgrupper og køn, var den laveste andel af borgere, der gik til lægen i 2023, blandt mænd i aldersgruppen 20-49-årige. 73,, 2, pct. af mændene i denne aldersgruppe besøgte deres praktiserende læge mindst én gang i 2023, mens andelen blandt kvinder i samme aldersgruppe var 90,, 5, pct. Det var i aldersgruppen 20-49-årige, at der var den største forskel mellem kønnene. I alle aldersgrupper var andelen dog lavere blandt mænd i forhold til kvinder. For både mænd og kvinder var andelen størst i den ældste aldersgruppe (borgere på 70 år og derover), hvor andelen blandt mænd var 9, 3,8, pct. og 9, 4,9, pct. blandt kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygps1, og , folk1a, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lægebesøg mv. 2023, 30. maj 2024 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51066

Nyt

NYT: Mindre energiforbrug i gartnerier trak resultatet op

23. september 2015, Driftsresultatet i de danske væksthusgartnerier, både med potteplanter og væksthusgrøntsager, steg fra 2013 til 2014. Forbedringen hænger sammen med et fald i energiomkostningerne. Således faldt de samlede energiomkostninger i potteplantegartnerierne med 137.000 kr. til 1.125.000 kr. på trods af et større væksthusareal. Faldet skyldes først og fremmest lavere energiforbrug., Udetemperatur og energibesparelser sænker energiforbruget, Det lavere energiforbrug hænger sammen med højere udetemperatur, idet årets gennemsnitstemperatur i Danmark steg fra 8,4 grader i 2013 til 10,0 grader i 2014. Imidlertid er faldet også en del af en mangeårig trend, idet energiforbruget i væksthuse har været faldende i en årrække bl.a. pga. energibesparende tiltag i gartnerierne. Gartnerierne opvarmes med fjernvarme, naturgas, kul og olie, og der er endvidere et ret stort forbrug af elektricitet til bl.a. vækstlys., Lavere driftsresultat for heltidsgartnerierne, For gartnerierne som helhed faldt driftsresultatet i 2014 til 358.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 482.000 kr. året før. Der var tilbagegang for grøntsagsgartnerier med frilandsproduktion, frugt- og bærplantager samt planteskoler, men som nævnt fremgang for væksthusgartnerier med såvel potteplante- som grøntsagsproduktion. Sidstnævnte har haft en markant fremgang i de senere år., En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog større end driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning pr. heltidsgartneri var på minus 73.000 kr. i gennemsnit., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri steg fra minus 22.000 kr. til minus 13.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 954 timer, hvilket svarer til godt en halv fuldtidsbeskæftiget person., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2014, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Væksthusareal (m, 2, ), 12, 579, 20, 545, 203, 14, 1, 076, 5, 956, 211, 4, 026, , , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,9, 63,1, 28,0, 20,1, 21,6, 3,1, 15,4, , , Arbejdsforbrug (timer), 18, 502, 30, 337, 14, 772, 5, 519, 12, 952, 14, 527, 954, 9, 968, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 9, 978, 16, 741, 7, 921, 2, 082, 5, 133, 7, 323, 308, 4, 967, B, , Driftsomkostninger , 9, 286, 15, 053, 6, 929, 1, 839, 4, 683, 6, 648, 306, 4, 518, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 125, 2, 334, 305, 71, 96, 644, 17, 434, , , Heraf løn, 2, 778, 4, 916, 2, 112, 606, 1, 768, 2, 098, 29, 1, 403, C, , Finansieringsomkostninger, 423, 579, 962, 164, 279, 445, 29, 305, D, , Generelle driftstilskud, 100, 12, 342, 85, 45, 128, 14, 90, A-B-C+D, , Driftsresultat, 368, 1, 120, 371, 163, 217, 358, -13, 234, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, -145, 662, -9, -162, -287, -73, -157, -101, , , Investeringer, 437, 1, 606, 1, 359, 251, 38, 603, 82, 428, , , Heraf i gartneriaktiver , 316, 418, 817, 338, 1, 378, -67, 229, , , Egenfinansiering , 572, 1, 526, 685, 363, 278, 564, 97, 408, , , Fremmedfinansiering, -135, 79, 674, -112, -240, 38, -16, 20, , , Aktiver, 13, 250, 18, 760, 32, 375, 15, 267, 14, 056, 17, 960, 5, 697, 13, 841, , , Egenkapital, 4, 489, 6, 308, 6, 427, 6, 891, 5, 189, 5, 668, 3, 317, 4, 878, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 37, 36, 31, 48, 39, 38, 59, 41, Regnskabsstatistik for gartneri 2014, 23. september 2015 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20039

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation