Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 61 - 70 af 1236

    NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

    Rentefrie coronalån 2020-2021

    Rentefrie coronalån 2020-2021, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48213

    Nyt

    NYT: Stigning i antallet af koncerner i 2022

    Koncerner i Danmark 2022

    Koncerner i Danmark 2022, Antallet af koncerner i Danmark steg med 6.500 fra 2021 til 2022. I 2022 var der 57.000 koncerner, mens antallet var 50.500 i 2021 og 47.000 i 2020. De 57.000 koncerner i 2022 bestod af 162.000 firmaer, hvoraf 143.000 var aktive firmaer. I året før var der 145.000 firmaer, hvor 78.000 af dem var aktive, og i 2020 var der 135.000 firmaer, hvoraf 73.000 var aktive. Dermed steg antallet af firmaer i koncerner med 11 pct. fra 2021 til 2022, hvoraf de aktive firmaer steg med 83 pct. Sammenlignet med forøgelsen fra 2020 til 2021 var denne stigningen for firmaer og aktive firmaer i koncerner begge ca. 7 pct. Denne markante stigning i aktive firmaer skyldes hovedsageligt, at opgørelsesmetoden er blevet ændret (se mere under , Nye opgørelsesmetoder, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, , , konc3, , , konc12, og , konc13, Størst stigning i aktive firmaer i koncerner i Finansiering og forsikring i 2022, Ændringen i opgørelsesmetoden medfører, at der var 50.000 flere aktive firmaer i koncerner i branchen , Finansiering og forsikring, i 2022 relativt til 2021, mens ændringen fra 2020 til 2021 var ca. 500 flere aktive firmaer. Yderligere var der 6.500 flere aktive firmaer i koncerner i branchen , Ejendomshandel og udlejning, fra 2021 til 2022. Derudover er firmaer i branchen , Landbrug, skovbrug og fiskeri, for første gang med i statistikken. I denne branche er der 1.900 aktive firmaer i koncerner i 2022. I de resterende brancher ses en moderat stigning i antal aktive firmaer på tværs af skiftet i opgørelsesmetode for aktive firmaer mellem 2021 og 2022. , Nye opgørelsesmetoder, Statistikken belyser de koncernforbundne firmaer i Danmark, der var juridisk aktive i perioden, hvoraf mindst et firma i koncernen var økonomisk aktivt. Definitionen af, hvornår et firma er aktivt, er blevet ændret, hvilket har medført, at statistikken indeholder flere firmaer og koncerner (se mere om nye opgørelsesmetoder under , Kilder og metoder, i fodnoten)., Generel Firmastatistik (se , I 2022 var der 417.000 aktive firmaer, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:173)) følger i 2022 samme ændring for økonomisk aktive firmaer, som denne statistik i 2022. I Generel Firmastatistik forekommer der ligeledes markant flere aktive firmaer under den nye opgørelsesmetode sammenlignet med den gamle - særligt i branchen , Finansiering og forsikring, ., Sammenligning af koncerner opgjort på antal ansatte for 2021 og 2022, Stigningen i antallet af koncerner på 6.500 fra 2021 til 2022 er primært drevet af en stigning i antallet af koncerner med under to ansatte, som i 2021 udgjorde 23.000 koncerner, men i 2022 udgjorde 28.000 koncerner. I 2021 var der 950.000 fuldtidsansatte i koncerner, mens der i 2022 var 1.013.000 fuldtidsansatte. Dette er en stigning på 63.000 fuldtidsansatte. Stigningen er hovedsageligt drevet af en stigning på 45.000 fuldtidsansatte i de største koncerner i Danmark, som er koncerner med minimum 100 ansatte., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, 2021 og 2022,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2021, 2022, 2021, 2022,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 50, 503, 57, 006, 950, 278, 1, 012, 867, Under 2 ansatte, 22, 826, 28, 165, 14, 783, 16, 002, 2-9 ansatte, 17, 007, 17, 692, 80, 818, 84, 261, 10-19 ansatte, 4, 862, 5, 019, 68, 053, 70, 409, 20-49 ansatte, 3, 400, 3, 560, 104, 503, 109, 477, 50-99 ansatte, 1, 179, 1, 243, 81, 454, 86, 713, 100-999 ansatte, 1, 111, 1, 200, 286, 157, 313, 755, 1.000 ansatte og derover, 118, 127, 313, 605, 331, 276, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, og , konc11, Sammenligning af koncerner opgjort på antal firmaer for 2021 og 2022, De 6.500 flere koncerner fra 2021 til 2022 fordeler sig primært på koncerner med to firmaer. I 2021 var der 32.000 koncerner, og i 2022 var der 37.000 koncerner af denne størrelse. Dette er en stigning på 5.000 koncerner. Antallet af koncerner med tre-fem firmaer var 15.900 i 2021 og 17.300 i 2022, og der var dermed 1.400 flere koncerner med tre-fem firmaer i 2022. I antallet af koncerner med over fem firmaer var der en mindre stigning i antallet mellem 2021 og 2022. , Antallet af firmaer i koncerner var 145.000 i 2021 og 162.000 i 2022, hvilket er en stigning på 17.000 firmaer. Forøgelsen er hovedsageligt skabt af 10.000 flere firmaer i koncerner med to firmaer samt 5.000 flere firmaer i koncerner med tre-fem firmaer. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse, 2021 og 2022,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022,  , antal, I alt, 50, 503, 57, 006, 950, 278, 1, 012, 867, 145, 229, 162, 129, 2 firmaer, 32, 083, 36, 928, 217, 320, 225, 868, 64, 166, 73, 856, 3-5 firmaer, 15, 883, 17, 326, 306, 291, 328, 446, 54, 446, 59, 338, 6-9 firmaer, 1, 778, 1, 948, 136, 451, 160, 901, 12, 371, 13, 603, 10-19 firmaer, 582, 613, 157, 018, 151, 284, 7, 445, 7, 867, 20-49 firmaer, 145, 157, 96, 844, 96, 333, 4, 015, 4, 406, 50 firmaer og derover, 32, 34, 36, 354, 50, 034, 2, 786, 3, 059, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, og , konc12, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. oktober 2024 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2025, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49881

    Nyt

    NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

    Sårbare gruppers sundhed 2023

    Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54411

    Nyt

    NYT: Fonde uddelte 10,6 mia. kr. til forskning i 2023

    Fondes aktiviteter 2023

    Fondes aktiviteter 2023, Danske fonde gav tilsagn om bevillinger til forskning for 10,6 mia. kr. i 2023. Det er et mindre fald fra 2022, hvor der blev bevilget 11,4 mia. kr. De erhvervsdrivende fonde står for 78 pct. af forskningsbevillingerne med uddelinger på 8,3 mia. kr. Fordelt på videnskaber blev der givet mest til sundhedsforskning, der modtog 6,2 mia. kr. i fondsmidler. Sammenlignet med 2022 er bevillingerne til sundhedsvidenskab steget, mens bevillingerne til naturvidenskab og teknisk videnskab er faldet. Niveauet for de øvrige videnskaber er uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Mindre stigning i de samlede uddelinger, Samlet set gav de danske fonde tilsagn om bevillinger for sammenlagt 34,3 mia. kr. i 2023. Af disse blev 18,6 mia. kr. uddelt af de erhvervsdrivende fonde, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2022. Omvendt er uddelingerne fra de almene fonde og fondslignende foreninger steget med 25 pct. fra 12,6 mia. kr. i 2022 til 15,7 mia. kr. i 2023. Stigningen hos de almene fonde kan henføres til en stigning i uddelingerne til ikke-almennyttige formål., 1/3 af bevillingerne til sundhedsformål, Sundhedsformål, der ud over forskning blandt andet dækker sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, modtog flest bevillinger i både 2022 og 2023. Sundhedsformål blev tilgodeset med 9 mia. kr. i 2023, hvilket er 2 mia. kr. mere end i 2022. Bevillingerne til de øvrige almennyttige områder, så som sociale og kulturelle formål, lå mellem 1 og 5 mia. kr. i både 2022 og 2023. Dette dog med nogen variation mellem årene som følge af enkelte store bevillinger til de forskellige formål., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Uddelingerne er koncentreret på få fonde, Under 1 pct. af de i alt ca. 9.000 danske fonde og fondslignende foreninger uddelte mere end 50 mio. kr. i 2023. De gav samlet tilsagn om bevillinger for over 30 mia. kr. svarende til 90 pct. af de samlede bevillinger. Denne struktur, hvor bevillingerne er koncentreret om et begrænset antal fonde, har været stabil siden statistikken udkom første gang i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. november 2024 - Nr. 331, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2025, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50106

    Nyt

    NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

    Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024

    Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50951

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation