Søgeresultat

Publikation: Danmark i tal 2019

Danmark i Tal udkom for sidste gang i 2019, da publikationen er nedlagt.

https://www.dst.dk/pubomtale/28921

Publikation

NYT: Flest lønmodtagere fra Polen

Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2018

Fra og med 21. juni 2019 udkommer de reviderede kvartalstal samtidig med månedsudgivelsen for den første måned i det efterfølgende kvartal.

https://www.dst.dk/nyt/26849

Nyt

NYT: Ny statistik viser stigende værditilvækst

Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015

Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015, Der var i 2015 ca. 208.000 firmaer i de private byerhverv, hvilket er stort set uændret, sammenlignet med 2014. Omsætningen steg fra 3.100 mia. kr. til 3.200 mia. kr., som er en stigning på godt 3 pct. Beskæftigelsen steg med 1 pct. til 1.131.000 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid), hvilket svarer til ca. halvdelen af alle fuldtidsansatte. Værditilvæksten voksede med godt 5 pct. Det er nogle af hovedresultaterne fra den foreløbige regnskabsstatistik for private byerhverv, der offentliggøres for første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Statistikken baserer sig hovedsageligt på digitale regnskabsdata. Der er således tale om foreløbige tal fra en ny datakilde, så sammenligning af ændringer over tid skal ske med forsigtighed., Stor variation i værditilvæksten pr. fuldtidsansat, Den samlede værditilvækst i de private byerhverv er i 2015 på godt 900 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af BNP. Værditilvæksten pr. fuldtidsansat steg inden for , transport, , , ejendomshandel, og , engroshandel, og faldt inden for , detailhandel, og , hotel og restauration, . I de øvrige brancher er der mindre udsving., Resultat pr. fuldtidsansat, Ser man på årets resultat efter skat, findes det højeste resultat pr. fuldtidsansat i de største virksomheder med 100 eller flere ansatte, hvor resultatet efter skat pr. fuldtidsansat i gennemsnit var ca. 260.000 kr. For de mindste virksomheder med under ti ansatte er det gennemsnitlige resultat pr. fuldtidsansat også relativt højt med 150.000 kr. Denne opgørelse omfatter kun virksomheder, der beskæftiger minimum en fuldtidsansat. , Hovedparten af aktiverne i selskaber, De samlede aktiver er i den foreløbige regnskabsstatistik opgjort til 4.700 mia. kr. Langt hovedparten er placeret i selskaber, hvor knapt 90 pct. af aktiverne findes. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskaber generelt er betydeligt større end de personligt ejede virksomheder. Opgjort i forhold til størrelse er det 50 pct. af aktiverne, der findes i virksomheder med ti eller flere ansatte, selvom det blot er 8 pct. af virksomhederne, der tilhører denne gruppe. Soliditeten, opgjort som egenkapitalens andel af passiverne, er samlet set 44 pct. Der er kun mindre variation på tværs af størrelsesgrupper. Gruppen af virksomheder med mellem ti og 19 ansatte har lavest soliditet med 36 pct. Virksomheder med 20-99 ansatte har den højeste soliditet på 48 pct., Videnservice har de højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat, De gennemsnitlige personaleomkostninger, der omfatter løn, pension mv., er på 493.000 kr. i 2015. De højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat findes inden for , videnservice, (636.000 kr.) og , information og kommunikation, (615.000 kr.). De laveste findes inden for , hotel og restauration, (263.000 kr.) og , detailhandel, (298.000 kr.) pr. fuldtidsansat., Risiko for databrud påvirker resultaterne, Balancesummen, egenkapitalen og årets resultat er i den foreløbige regnskabsstatistik ca. 20 pct. højere sammenlignet med 2014. Hvor stor en del af dette, der er udtryk for en reel stigning, og hvor stor en del der skyldes, at der anvendes nye datakilder er usikkert. At der er tale om en stigning i disse variable, forekommer dog rimeligt sikkert. , Hovedresultater fordelt på brancher. 2015,  , Firmaer, Fuldtids-, ansatte, Omsætning, Personale omkostninger, Årets, resultat, Værdi-, tilvækst, Balance-, sum, Egen-, kapital,  , antal, mio. kr., I alt, 207, 863, 1, 131, 021, 3, 237, 245, 557, 674, 280, 664, 907, 841, 4, 679, 623, 2, 074, 012, Råstofindvinding, 216, 2, 848, 35, 259, 3, 021, -, 20, 075, 32, 249, 437, 104, 176, 465, Industri, 14, 948, 257, 373, 788, 396, 137, 602, 109, 102, 237, 396, 876, 008, 467, 537, Genbrug, 132, 1, 309, 5, 687, 569, 61, 922, 2, 575, 651, Bygge og anlæg, 31, 533, 125, 252, 227, 463, 54, 183, 14, 431, 73, 307, 176, 534, 53, 746, Handel med biler, 7, 611, 37, 470, 140, 929, 13, 914, 4, 215, 20, 469, 60, 571, 20, 315, Engroshandel, 15, 168, 135, 259, 804, 380, 77, 961, 32, 939, 118, 831, 651, 358, 275, 438, Detailhandel, 18, 867, 126, 414, 316, 912, 37, 689, 8, 279, 49, 965, 156, 830, 59, 459, Transport, 10, 624, 87, 883, 346, 298, 48, 834, 14, 240, 80, 180, 322, 835, 100, 107, Hotel og restauranter, 13, 826, 55, 702, 53, 982, 14, 626, 2, 923, 20, 372, 57, 261, 16, 883, Information og Kommunikation, 16, 332, 82, 575, 160, 627, 50, 792, 19, 145, 78, 049, 262, 533, 124, 748, Ejendomshandel, 26, 177, 18, 204, 62, 977, 9, 579, 41, 450, 48, 609, 979, 102, 384, 734, Vidensservice, 33, 696, 115, 367, 187, 360, 73, 368, 38, 194, 96, 316, 485, 570, 285, 984, Rejsebureauer mv., 17, 210, 82, 687, 103, 142, 34, 725, 15, 405, 49, 909, 206, 127, 107, 143, Reparation af husholdningsartikler, 1, 523, 2, 679, 3, 956, 799, 355, 1, 267, 2, 214, 800, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2016 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Den foreløbige regnskabsstatistik udarbejdes så vidt muligt med samme metode som Regnskabsstatistik for private byerhverv. De væsentligste forskelle er, at der fejlsøges væsentligt færre enheder og at statistikken i større omfang bygger på administrative kilder. De variable, der indgår i statistikken er alene dem, der med størst sikkerhed kan hentes fra administrative kilder for størstedelen af populationen. Da der fejlsøges mindre er usikkerheden på statistikken større end på den endelige opgørelse. Den reducerede fejlsøgning øger bl.a. risikoen for inkonsistens, fx hvis samme virksomhed er registreret forskelligt i de forskellige kilder. Statistikken er baseret på foreløbige oplysninger fra SKAT, Årsrapporter indberettet via XBRL til Erhvervsstyrelsen, samt de indberetninger til Regnskabsstatistik for private byerhverv, der er indkommet og fejlsøgt medio oktober 2016, samt oplysninger fra det Erhvervsstatistiske Register om omsætning og beskæftigelse. Det er især adgangen til årsrapporter i XBRL format (digitale regnskabsdata), der muliggør offentliggørelse af en statistik ti måneder efter referenceårets udløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27742

Nyt

BOL102: Boliger

område, beboertype, anvendelse, opførelsesår, opvarmning, toiletforhold, badeforhold og køkkenforhold
2010-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOL102

Statistikbanktabel

SUNDHEDSBIDRAG

Bidraget var således 1 % i 2018, og fra og med 2019 eksisterer bidraget ikke længere i det danske skattesystem.[1] Bundskatten steg i samme periode med 1 procentpoint årligt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/sundhedsbidrag

NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version

I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme.

https://www.dst.dk/nyt/48869

Nyt

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014

Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19533

Nyt

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20668

Nyt

Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

21. februar 2019 kl. 11:00

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service

Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

21. februar 2019 kl. 11:00

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service?_cldee=nmkscK8FFPNi76xxJBhdjvCuzmMRjG_ax4_y53CHks2Gp-c3ZHHLAn-eRy0FHcPM&recipientid=contact-34ec5d673e65e21181f6005056836717-3494377f1dc64df0a1ace632002b1ce6&utm_source=ClickDimensions&utm_medium=email&utm_campaign=2023+-+Nyt+fra+DST+Consulting&esid=fd671a09-c77f-ee11-9118-00505689bd8c