Søgeresultat

NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

Biblioteker (tillæg) 2023

1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54660

Nyt

NYT: Antallet af sygedagpengemodtagere faldt lidt i 2024

Sygedagpenge 2024

27. maj 2025, I 2024 modtog 448.000 personer sygedagpenge. Det er et fald på 8.000 personer fra 2023 til 2024. Det relativt konstante niveau de seneste to år kommer efter tre år, der i høj grad var præget af højt sygefravær og midlertidige ordninger, der blandt andet gav udvidet ret til sygedagpenge som følge af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Hver fjerde sygedagpengemodtager arbejdede delvist i 2024, Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager havde i 2024 delvist genoptaget deres arbejde. Andelen er højest blandt de selvstændige, hvor mere end hver tredje sygedagpengemodtager arbejdede delvist. De lavere andele i årene 2020-2022 skal ses i lyset af, at der i forbindelse med COVID-19 var et væsentligt højere antal sygedagpengemodtagere i forhold til de efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Flest sygedagpengemodtagere i alderen 50-59 år, I 2024 svarede det samlede sygefravær med sygedagpenge til knap 70.000 fuldtidspersoner. Mere end hver femte af disse årsværk findes blandt personer i aldersgruppen 50-59 år, hvilket gør denne gruppe til den største målt på omfanget af fravær. Der er færrest modtagere under 30 år og over 60 år. Det skal ses i lyset af, at man ift. regler og lovgivning mv. skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne få sygedagpenge., Sygedagpengemodtagere fordelt på alder,  , Under 20 år, 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år, 70 år + , I alt,  , Personer, 2020, 3, 013, 75, 408, 121, 002, 132, 766, 144, 276, 96, 780, 3, 499, 576, 744, 2021, 4, 805, 90, 118, 129, 806, 136, 038, 147, 004, 91, 122, 3, 192, 602, 085, 2022, 10, 035, 136, 438, 208, 660, 214, 019, 208, 113, 115, 575, 3, 990, 896, 830, 2023, 4, 386, 69, 329, 99, 739, 95, 303, 112, 962, 71, 822, 2, 661, 456, 202, 2024, 5, 248, 70, 272, 99, 968, 92, 458, 110, 107, 67, 672, 2, 573, 448, 298,  , Fuldtidspersoner, 2020, 98, 5, 751, 13, 356, 15, 840, 20, 007, 14, 616, 476, 70, 144, 2021, 146, 6, 935, 15, 261, 17, 434, 22, 084, 15, 070, 414, 77, 344, 2022, 244, 7, 647, 15, 837, 17, 109, 21, 244, 14, 537, 416, 77, 033, 2023, 192, 7, 056, 14, 624, 14, 984, 19, 203, 13, 811, 374, 70, 244, 2024, 233, 7, 180, 14, 972, 14, 625, 18, 965, 13, 265, 369, 69, 610, Anm.: En person kan tælle med i flere aldersgrupper inden for samme år, men tælles kun med i totalen for året en gang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Særligt ved denne offentliggørelse, Fra december 2019 til maj 2020 overgik kommunerne gradvist fra det tidligere administrative system til Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), som danner grundlag for den aktuelle sygedagpengestatistik. I løbet af 2023 og 2024 har KOMBIT, KSD og Danmarks Statistik samarbejdet om at udvikle et nyt dataleverancesystem. Som resultat modtager Danmarks Statistik nu mere detaljerede sygedagpengedata., På den baggrund vil Danmarks Statistik i løbet af de kommende år offentliggøre en række nye statistikbanktabeller. Den første, , www.statistikbanken.dk/sygedp01, , der udkommer 27. maj 2025, indeholder oplysninger om modtagere af sygedagpenge på årsniveau for perioden 2020-2024. Tabellen belyser bl.a. også omfanget af delvist genoptaget arbejde i forbindelse med sygefravær., Med tabellen genoptager Danmarks Statistik offentliggørelsen af en selvstændig statistik på sygedagpengeområdet, idet en række statistikbanktabeller ikke har kunnet opdateres siden statistikåret 2019 som følge af overgangen til KSD-systemet. I de mellemliggende år har Danmarks Statistik via en mindre leverance fra KSD kunnet opgøre det samlede antal sygedagpengemodtagere pr. kvartal og år. Antallet er opgjort i fuldtidspersoner og indgår i statistikken over offentligt forsørgede under pensionsalderen, se , statistikdokumentationen for offentligt forsørgede, ., Sygedagpenge 2024, 27. maj 2025 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygedagpenge, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Statistikken dannes på baggrund af data om sygedagpengesager fra Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og indeholder dermed de personer, der i løbet af et givent år har søgt om sygedagpenge i forbindelse med sygefravær. I den første del af en sygeperiode vil der som regel ikke blive udbetalt sygedagpenge, og denne del af sygefraværet indgår dermed ikke i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygedagpenge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55846

Nyt

Publikation: Statistisk Årbog 2017

I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder.

https://www.dst.dk/pubomtale/22259

Publikation

MUS3: Aktivitet på danske museers besøgssteder

område, museumskategori, museumstype og aktivitet
2016-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/MUS3

Statistikbanktabel

Publikation: Statistikprogram 2026

2016

https://www.dst.dk/pubomtale/54718

Publikation

Publikation: Arbejdsplan 2026

2016

https://www.dst.dk/pubomtale/54706

Publikation

AUF02: Fuldtidsledige

område, ydelsestype, a-kasse, alder og køn
2007M01-2025M08 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AUF02

Statistikbanktabel

MPK13: Aktieindeks ultimo

type
1996M01-2026M02 (Indeks)

https://www.statistikbanken.dk/MPK13

Statistikbanktabel

NYT: Markant stigning i statens digitale arkivalier

Arkiver 2014

30. juni 2015, Rigsarkivets beholdning af digitale arkivalier steg fra 41.600 gigabyte til 67.400 gigabyte fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 62 pct. Digitale arkivalier indeholder data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Stigningen er meget markant i sammenligning med de konventionelle arkivalier, der i samme periode kun steg med 1 pct. Hvis vi ser på udviklingen fra 2011 til 2014 er stigningen inden for de digitale arkivalier på 138 pct. i modsætning til de konventionelle arkivaliers stigning på 3 pct., Stadig færre besøg på arkivernes læsesale, I takt med at de elektroniske muligheder for at søge og tilgå arkivalier udbygges, falder antallet af besøgende gæster på de statslige arkivers læsesale. Denne udvikling har betydet mere end en halvering af besøgstallet siden 2007, nemlig fra 62.000 i 2007 til 26.000 i 2014. Det seneste år har faldet været på 15 pct., Færre fuldtidsansatte fra 2007 til 2014, Antallet af fuldtidsansatte i de statslige arkiver er faldet fra 331 i 2007 til 219 i 2014, svarende til en nedgang på 34 pct. Faldet i antallet af fuldtidsansatte har i perioden været mindst i Rigsarkivet Aarhus (tidligere: Erhvervsarkivet) - 1 pct. - og i den del af Rigsarkivet Odense, som tidligere hed Dansk Data Arkiv, hvor faldet har været på 6 pct., Arkiver 2014, 30. juni 2015 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arkiver, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra Statens Arkiver, Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arkiver, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19635

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt