Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 301 - 310 af 1328

    NYT: Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal

    Nationalregnskab 3. kvt. 2025 revideret

    BNP, Sæsonkorrigeret, +2,2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2025 revideret, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,2 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2025, , som følge af indarbejdelse af opdaterede kilder - især fra Firmaernes køb og salg. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Måles den samlede økonomi ved bruttoværditilvæksten (BVT), var der en fremgang på 2,4 pct., men ses der bort fra medicinalindustrien voksende BVT med 0,8 pct. Blandt andre bidragsydere til BNP-væksten tæller information- og kommunikationsbranchen samt offentlig forvaltning og service, mens branchen ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme bidrog negativt. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. svarende til 10.900 personer, mens de præsterede timer på tilsvarende vis steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stor stigning i eksporten - mindre importfald, Den samlede eksport steg med 3,5 pct. i tredje kvartal. Den pæne fremgang skyldes både en fremgang i vareeksporten på 4,1 pct. og fremgang i tjenesteeksporten på 2,7 pct. Fremgangen i vareeksporten skyldes primært en kraftig stigning i eksporten af kemikalier og kemiske produkter, hvilket skal ses i lyses af medicinalindustriens produktionsfremgang samt branchens faldende priser. Væksten for den samlede eksport er nedjusteret med 0,6 procentpoint, som følge af opdaterede indberetninger fra virksomhederne. Det har medført opadgående niveauændringer i første og andet kvartal, mens niveauet for tredje kvartal stort set er uændret. Derved giver niveauændringerne anledning til en lavere vækst i tredje kvartal ift. første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal., På den anden side af udenrigshandlen faldt importen med 0,1 pct. og var drevet af vareimporten, der faldt med 0,7 pct., mens tjenesteimporten steg med 0,8 pct. Den samlede import er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint og skyldes hovedsagligt en opjustering af import af private rejser, der slår igennem på tjenesteimporten, hvis vækst er opjusteret med 0,8 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. i forhold til andet kvartal. Stigningen var mest markant for investeringer i boligbyggeriet samt intellektuelle rettigheder, der bidrager positivt med stigninger på hhv. 2,9 pct. og 2,5 pct. Dermed er væksten i begge investeringstyper opjusteret med hhv. 1,0 procentpoint og 2,2 procentpoint ift. seneste offentliggørelse af nationalregnskabet. Revisionerne skyldes indarbejdelse af opdaterede tal fra Firmaernes køb og salg. Omvendt stod det til med investeringer i transportmidler og maskiner mv., der faldt med hhv. 2,3 pct. og 3,5 pct. Disse fald skyldes primært, at der er blevet importeret færre fly i tredje kvartal. Overordnet set trækker revisionerne væksten i de faste bruttoinvesteringer op med 0,7 procentpoint., Positiv stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug havde en fremgang på 0,3 pct. i tredje kvartal. Der var fremgang i forbruget af både varer og tjenester, som voksede med hhv. 0,7 pct. og 0,8 pct. Blandt vareforbruget trak køb af køretøjer samt beklædning og fodtøj udviklingen op, mens det blandt tjenesterne var tjenester forbundet med fritid, sport og kultur samt forbrug af hoteller og restauranter. Husholdningernes forbrug dækker over danske residenters forbrug, mens forbrugsgrupperne dækker over forbrug på dansk område. Derfor korrigeres forbruget ved at fjerne udenlandske residenters forbrug på dansk område (turistindtægter) og tillægge danske residenters forbrug i udlandet (turistudgifter). Forbruget på dansk område steg med 0,8 pct., men grundet fremgang i turistindtægterne på 2,4 pct. og forholdsvis stor tilbagegang i turistudgifterne på 6,3 pct. ender det samlede forbrug for danske residenter på 0,3 pct. Både turistindtægterne og -udgifterne er opjusteret ift. seneste offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal, men niveaumæssigt er udgifterne revideret mere end indtægter, hvorfor dette bidrager til revisionen i det samlede forbrug. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 754,2, 4,0 , 2,9 , -1,1, 1,3 , 2,2, Import af varer og tjenester, 451,2, 1,6 , 0,4 , -5,6, 2,7 , -0,1, Import af varer, 240,6, 3,2 , 3,7 , -0,5, 2,8 , -0,7, Import af tjenester, 210,6, -0,2, -3,3, -11,1, 2,5 , 0,8, Forsyning i alt, 1205,3, 3,1 , 1,9 , -2,8, 1,8 , 1,4, Eksport af varer og tjenester, 550,7, 5,9 , 2,6 , -3,8, 4,0 , 3,5, Eksport af varer, 322,1, 9,4 , 7,4 , -4,0, 5,3 , 4,1, Eksport af tjenester, 228,7, 1,1 , -3,7, -3,3, 2,2 , 2,7, Privatforbrug, 322,6, 2,2 , 2,4 , 1,2 , 0,2 , 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,6, 2,2 , 2,4 , 1,2 , 0,2 , 0,3, Køb af køretøjer, 15,0, 22,4, 22,6, 4,2 , 10,4, 2,2, Andre varer, 116,3, 0,0 , -0,3, 0,6 , -0,8, 0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 180,4, 2,0 , 2,7 , 1,4 , 0,0 , 0,0, Tjenester i alt, 196,9, 3,3 , 2,5 , 0,4 , 0,7 , 0,8, Turistindtægter (-), -34,0, 7,6 , 1,2 , -7,0, 8,5 , 2,4, Turistudgifter (+), 17,5, -5,5, 3,4 , 2,6 , 2,5 , -6,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,0, 2,5 , 1,8 , 0,6 , 0,4 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 171,7, 0,5 , -0,9, -2,1, 0,5 , 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 163,2, -0,6, 0,2 , -10,2, -0,2, 0,8, Boliger, 35,1, 0,4 , 0,3 , 5,5 , -1,5, 2,9, Andet byggeri og anlæg, 44,6, -1,6, -0,2, -0,5, 2,1 , 1,0, Maskiner, transportmidler mv., 37,1, -5,8, -3,0, -10,0, 1,6 , -3,3, Intellektuelle rettigheder , 46,4, 4,2 , 3,3 , -24,9, -2,8, 2,5, Lagerforøgelser mv., 3, -2,9, 0,5 , 0,8 , 2,3 , -0,8, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 654,6, 0,6 , 1,4 , -0,2, -0,7, 0,3, Endelig anvendelse i alt, 1205,3, 2,9 , 1,9 , -1,8, 1,4 , 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1099,4, 1,4 , 1,0 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Beskæftigelse, 4, i alt (1.000 personer), 3271,4, 1,3 , 1,2 , 0,4 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,8 procentpoint og 0,3 procentpoint i hhv. andet og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,3 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal er på -1,1 pct. og er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,3 pct. og dermed også revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Ved den anden offentliggørelse af nationalregnskabet den 22. december 2025 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 3. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om kvartalsvis nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Mere dækkende opgørelse af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 15. december bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2025. Den første offentliggørelse af nationalregnskabet for 3. kvt. 2025 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det opdaterede datagrundlag er der revideret op i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2025., BNP, Sæsonkorrigeret, +2,2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. december 2025 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2026, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50533

    Nyt

    NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

    Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014

    Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19533

    Nyt

    NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

    Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

    Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20668

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation