Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 81 - 90 af 2449

    NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

    Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

    24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52884

    Nyt

    NYT: 1946-årgangen hedder især Kirsten og Jens

    Navne - hele befolkningen 1. januar 2026

    16. februar 2026, I 1946 blev den hidtil største fødselsårgang i Danmark født, og omkring 60 pct. af de 96.000 fødte i 1946 er stadigvæk i live og bor i Danmark. I løbet af 2026 runder de 80 år, og i den anledning har vi opgjort, hvilke fornavne de har. Top3 blandt mændene er navnene Jens, Hans og Jørgen og blandt kvinderne topper navnene Kirsten, Hanne og Inge. Således hedder 950 af de kommende 80-års fødselarer Jens og 1.484 hedder Kirsten. Opgøres derimod disse seks fornavne i hele befolkningen fremgår det, at kun ganske få yngre end 40 år har fået et af netop disse seks fornavne., Korte navne dominerer blandt årgang 1946, De kommende fødselarer har generelt ret korte navne, og især for mændenes vedkommende består flere af navnene på top20 af enstavelsesnavne. Opgørelsen tager dog ikke højde for de, som måtte have flere fornavne uden bindestreg. Som det også fremgår, er navnet Kirsten langt mere almindeligt end de øvrige navne på top20-listen, idet 49 ud af hver 1.000 i årgangen hedder Kirsten. Det svarer til hver tyvende 80-årig kvinde. Tilsvarende falder andelen allerede fra tredjepladsen, dvs. navnet Inge, til mindre end 25 pr. 1.000 i årgangen. For mandenavnenes vedkommende er der derimod en lille gruppe navne (Jens, Jørgen, Hans, Niels, Ole og Erik), hvor 31-36 ud af hver 1.000 i årgangen har et af de seks navne. Det vil sige, at hver femte 80-årig mand har et af de seks navne., Top20-fornavne blandt årgang 1946 i befolkningen. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, 1, Jens, 950, 36,  , 1, Kirsten, 1, 484, 49, 2, Jørgen, 936, 35,  , 2, Hanne, 983, 32, 3, Hans, 908, 34,  , 3, Inge, 751, 25, 4, Niels, 895, 34,  , 4, Karen, 650, 21, 5, Ole, 869, 33,  , 5, Inger, 650, 21, 6, Erik, 811, 31,  , 6, Bente, 645, 21, 7, Poul, 728, 28,  , 7, Jytte, 643, 21, 8, Bent, 550, 21,  , 8, Birgit, 636, 21, 9, Knud, 532, 20,  , 9, Birthe, 636, 21, 10, Per, 515, 19,  , 10, Else, 610, 20, 11, Flemming, 514, 19,  , 11, Lis, 602, 20, 12, Mogens, 511, 19,  , 12, Jette, 586, 19, 13, John, 510, 19,  , 13, Anne, 558, 18, 14, Peter, 499, 19,  , 14, Ulla, 501, 17, 15, Henning, 498, 19,  , 15, Tove, 499, 16, 16, Finn, 475, 18,  , 16, Grethe, 469, 15, 17, Leif, 467, 18,  , 17, Bodil, 454, 15, 18, Svend, 438, 17,  , 18, Lene, 419, 14, 19, Bjarne, 426, 16,  , 19, Karin, 393, 13, 20, Kurt, 410, 15,  , 20, Anna, 380, 13, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Peter og Anne topper igen navnelisterne for hele befolkningen, Dominansen af navnet Kirsten ses også på, at det ligeledes optræder, hvis man opgør top3-navne for alle i befolkningen og ikke kun for fødselsårgang 1946. For hele befolkningen placeres Kirsten på en tredjeplads blandt kvindenavnene kun overgået af navnene Anne og Mette, mens det er navnene Peter, Michael og Lars, der udgør top3 for alle mandenavne i befolkningen., Flere gengangere fordelt på aldersgrupper, Opdeles befolkningen i 10-års-aldersgrupper, er der forskel på topscorerne i de forskellige aldersgrupper. Kirsten ligger i top for aldersgrupperne 70-79 år og 80-89 år, mens Mette topper i både aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Anne topper derimod ikke i nogen aldersgruppe, men anvendes mere bredt i hele befolkningen. Tilsvarende blandt mandenavnene, hvor hverken Peter, Michael eller Lars ligger i top i nogen af 10-års-aldergrupperne., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen,  , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, I alt, Peter, 45, 727, 15,  , I alt, Anne, 43, 004, 14, 1-9 år, William, 4, 698, 16,  , 1-9 år, Alma, 3, 992, 15, 10-19 år, William, 6, 613, 19,  , 10-19 år, Emma, 6, 040, 19, 20-29 år, Frederik, 9, 707, 24,  , 20-29 år, Emma, 9, 495, 25, 30-39 år, Martin, 9, 703, 24,  , 30-39 år, Camilla, 10, 318, 26, 40-49 år, Martin, 12, 156, 35,  , 40-49 år, Mette, 10, 306, 30, 50-59 år, Henrik, 14, 823, 37,  , 50-59 år, Mette, 12, 367, 31, 60-69 år, Jan, 13, 995, 39,  , 60-69 år, Helle, 14, 845, 40, 70-79 år, Jens, 9, 839, 36,  , 70-79 år, Kirsten, 13, 019, 43, 80-89 år, Jørgen, 5, 898, 44,  , 80-89 år, Kirsten, 8, 427, 48, 90-99 år, Jørgen, 675, 43,  , 90-99 år, Inger, 1, 173, 36, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Navne - hele befolkningen 1. januar 2026, 16. februar 2026 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53107

    Nyt

    NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

    Indvandrere i Danmark 2020

    16. december 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Indvandrere i Danmark 2020, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32035

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation