Søgeresultat

NYT: Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år

Bestanden af landbrugsdyr 2024

Bestanden af landbrugsdyr 2024, På ti år er antallet af både kvæg og svin faldet 9 pct., og ved årsskiftet 2025 var der 1,4 mio. kvæg og 11,6 mio. svin i Danmark. Antallet af malkekøer er de seneste ti år faldet 1 pct., mens ammekøer er faldet 35 pct. svarende til 33.500 stk. I samme periode faldt antallet af søer 10 pct., og slagtesvin over 50 kg faldt med 22 pct. svarende til 698.000 stk. Faldet i antallet af slagtesvin, skyldes en stor eksport af smågrise til udlandet (primært Tyskland og Polen), hvor de bliver opfedet og slagtet. Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere smågrise, end der er slagtet slagtesvin i Danmark, se , emnesiden Animalsk produktion, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , svin, Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin, hvilket har medført et fald i produktionen af okse -og svinekød, se , Husdyrbestanden i EU, . I 2023 var der flest kvæg i Frankrig (16,8 mio.) og i Tyskland (10,8 mio.). I vores naboland Sverige var der 1,4 mio. kvæg. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2023 var der 33,8 mio. - mens vores primære aftager af smågrise Tyskland var næststørst med 21,2 mio., og Polen var på sjettepladsen med 9,8 mio. svin., Mindre kvægbestand, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2024. Det er et fald på 1,5 pct. i forhold til 31. december 2023. Der var 543.000 malkekøer, hvilket er 0,7 pct. færre end året før. Trods færre malkekøer er produktionen af mælk ikke faldet. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 2,0 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,5 pct. til 612.000 stk., hvoraf 178.000 var drægtige. Antallet af ammekøer var 63.000, hvilket er et fald på 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Kvæg er primært til produktion af mælk, Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. De foreløbige tal for 2024 viser, at der blev slagtet 433.000 kreaturer i Danmark, og eksporteret 98.000 kreaturer, hvoraf de 49.000 var kalve under to måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ani41 , Større svinebestand, Den danske svinebestand var 11,6 mio. svin pr. 1. januar 2025. Det er en stigning på 1,9 pct. svarende til 215.000 flere svin i forhold til 1. januar 2024. Antallet af søer var 943.000 stk., hvilket er en stigning på 2,1 pct. Der var 192.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,8 pattegrise, dvs. 2,45 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,9 pct. til 540.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,3 pct. til 216.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise, men færre slagtesvin, Der var flere smågrise, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 3,1 pct. til 5,45 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover var et fald på 1,9 pct. til 2,5 mio. stk., Kvægbestanden,  , 2023, 2024, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2023, - 31. dec. 2024,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1434, 872, 1430, 000, 1423, 022, 1425, 321, 1413, 857, -21, 015, -1,5, Tyre og stude, 200, 269, 202, 519, 199, 609, 198, 951, 196, 239, -4, 030, -2,0, Under ½ år, 95, 462, 95, 112, 98, 345, 99, 466, 94, 930, -, 532, -0,6, ½ år-1 år, 73, 093, 73, 219, 65, 480, 66, 154, 72, 186, -, 907, -1,2, 1-2 år, 22, 158, 24, 249, 24, 863, 22, 626, 19, 934, -2, 224, -10,0, 2 år og over, 9, 556, 9, 939, 10, 921, 10, 705, 9, 189, -, 367, -3,8, Kvier, 621, 618, 615, 422, 609, 378, 613, 949, 611, 989, -9, 629, -1,5, Under ½ år, 168, 331, 166, 383, 167, 875, 168, 687, 164, 528, -3, 803, -2,3, ½ år-1 år, 158, 630, 160, 402, 157, 869, 156, 686, 159, 131, 501, 0,3, 1-2 år, 256, 665, 252, 808, 247, 712, 250, 807, 251, 421, -5, 244, -2,0, 2 år og over, 37, 992, 35, 829, 35, 922, 37, 769, 36, 909, -1, 083, -2,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 170, 175, 689, 171, 349, 174, 049, 177, 778, 608, 0,3, 1-2 år, 156, 444, 157, 483, 153, 828, 154, 398, 157, 234, 790, 0,5, 2 år og over, 20, 726, 18, 206, 17, 521, 19, 651, 20, 544, -, 182, -0,9, Køer, 612, 985, 612, 059, 614, 035, 612, 421, 605, 629, -7, 356, -1,2, Malkekøer, 546, 830, 546, 447, 546, 633, 545, 709, 542, 780, -4, 050, -0,7, Ammekøer, 66, 155, 65, 612, 67, 402, 66, 712, 62, 849, -3, 306, -5,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2024, 2025, Ændring, 1. jan. 2024,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2025,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 368, 11, 449, 11, 259, 11, 606, 11, 583, 215, 1,9, Avlsorner , 9, 9, 9, 9, 10, 1, 11,1, Søer i alt: , 924, 929, 933, 933, 943, 19, 2,1, Gylte , 174, 181, 178, 173, 179, 5, 2,9, Andre drægtige , 530, 524, 530, 536, 540, 10, 1,9, Diegivende , 189, 191, 193, 192, 192, 3, 1,6, Golde , 31, 33, 32, 32, 32, 1, 3,2, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 5, 5, 5, 6, 1, 20,0, Sopolte , 209, 206, 209, 212, 216, 7, 3,3, Pattegrise ved søerne , 2, 378, 2, 404, 2, 426, 2, 435, 2, 451, 73, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 291, 5, 367, 5, 401, 5, 517, 5, 454, 163, 3,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 552, 2, 529, 2, 276, 2, 495, 2, 503, - 49, -1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. februar 2025 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53927

Nyt

NYT: Fortsat flere offentligt beskæftigede

13. december 2018, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 600 fra andet til tredje kvartal 2018, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Den offentlige beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, men er fortsat på et væsentligt lavere niveau end i andet kvartal 2010, hvor den offentlige beskæftigelse toppede. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Fortsat stigning i både kommuner og stat, I tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen i både staten og kommunerne i forhold til kvartalet før. I denne periode blev der 400 flere beskæftigede i kommunerne og 300 flere i staten. Den kommunale beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, mens den statslige beskæftigelse har været stigende siden tredje kvartal 2017. Omvendt faldt beskæftigelsen i regionerne med 100 fra andet til tredje kvartal 2018., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Stat, 174, 774, 175, 055,  , 0,5, 0,2, Regioner, 121, 624, 121, 487,  , 0,0, -0,1, Kommuner, 418, 410, 418, 852,  , 0,2, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 122, 2, 109,  , 0,1, -0,6, Beskæftigelsen stiger på det største, men falder på øvrige velfærdsområder, De tre største velfærdsområder er , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, . Disse områder udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Fra andet til tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen inden for , social beskyttelse, med 800. Social beskyttelse omfatter blandt andet personale, som beskæftiger sig med ældre- og handicapområdet, børnepasning og arbejdsløshed. Til gengæld faldt beskæftigelsen i samme periode på både sundheds- og undervisningsområdet. Inden for sundhed faldt beskæftigelsen med 400 og inden for undervisning var faldet på 200., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revision af datagrundlaget, I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget mindre revisioner af statistikkens primære datagrundlag, statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , tilbage til dennes begyndelse i 2008. Dette har kun medført små ændringer i den offentlige beskæftigelsesstatistik., Ændrede kommunale kontonumre i 2018, Fra og med 2018 er den kommunale kontoplan ændret, således at kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nu skal sondre mellem ældre og voksne med særlige behov. Denne sondring har man ikke haft i den tidligere kontoplan. Voksne med særlige behov omfatter blandt andet personer med handicap. I denne offentliggørelse er opdelingen på formål som udgangspunkt dannet på baggrund af de tidligere indberettede kontonumre for at mindske eventuelle databrud. Der er dog stadigvæk lidt større usikkerhed end normalt på opgørelsen af især de to største velfærdsområder , social beskyttelse, og , sundhedsvæsen, ., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Generelle offentlige tjenester, 59, 912, 60, 091,  , 1,0, 0,3, Forsvar, 23, 395, 23, 331,  , -0,3, -0,3, Offentlig orden og sikkerhed, 25, 013, 25, 200,  , 1,7, 0,7, Økonomiske anliggender, 23, 414, 23, 388,  , 0,4, -0,1, Miljøbeskyttelse, 3, 928, 3, 873,  , -0,3, -1,4, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 305, 2, 469,  , 1,6, 7,1, Sundhedsvæsen, 184, 163, 183, 745,  , -0,1, -0,2, Fritid, kultur og religion, 25, 610, 25, 673,  , 0,1, 0,2, Undervisning, 137, 859, 137, 618,  , 0,0, -0,2, Social beskyttelse, 231, 327, 232, 107,  , 0,3, 0,3, Uoplyst, 5, 7,  , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2018, 13. december 2018 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26852

NYT: Forskningen får halvdelen af fondsmidlerne

28. juni 2017, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om uddelinger for 16,7 mia. kr. Heraf stod erhvervsdrivende fonde for den største del med 9,9 mia. kr. Almene fonde gav tilsagn om uddelinger for 6,8 mia. kr. Den største del af midlerne (47 pct.) gav fondene til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne. Det viser en ny statistik over fondenes aktiviteter, der offentliggøres første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere år og vurdere uddelingernes niveau i 2016. Det kan dog bemærkes, at der i 2016 er uddelt særligt store bevillinger fra enkelte fonde. Dette er fx tilfældet med Novo Nordisk Fondens store bevilling til Steno Diabetes Center Copenhagen på 2,9 mia., Det offentlig modtager de fleste bevillinger, Langt hovedparten af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Af de bevillinger, der er fordelt på modtagertyper, går 64,4 pct. til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr. Non-profit institutioner modtager 21,1 pct., mens 4,0 pct. går til individuelle personer, hvilket svarer til hhv. 3,2 mia. og 0,6 mia. kr. , Det naturvidenskabelige forskningsområde modtager flest bevillinger, Dansk forskning modtager en betydelig andel af bevillingerne. Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål, modtager det naturvidenskabelige hovedområde med 4,0 mia. kr. den største del. Herefter følger det sundhedsvidenskabelige hovedområde med 2,6 mia. kr. Til tværvidenskabelig forskning blev der i 2016 bevilget 0,4 mia. kr. , Bevilling i gennemsnit på 230.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr. i gennemsnit og for de almene fonde og fondslignende foreninger på 140.000 kr. , 10,8 mia. udbetales i 2016, Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der er givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange penge fondene rent faktisk har udbetalt i referenceåret. I 2016 udgør disse 10,8 mia. Den største del af disse (3,7 mia.) går til videnskabelige formål, mens kulturelle og sociale formål modtager hhv. 1,9 mia. og 1,1 mia., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper. 2016,  , Antal , bevillinger, Bevillinger,  , Udbetalinger,  ,  ,  , mio. kr., Alle fonde, 73, 675, 16, 685, 10, 784, Erhvervsdrivende fonde, 25, 206, 9, 891, 5, 451, Almene fonde mv., 48, 469, 6, 793, 5, 333, Videnskabelige formål, 5, 463, 7, 915, 3, 637, Kulturelle formål, 9, 530, 2, 470, 1, 942, Sociale formål, 28, 520, 1, 709, 1, 057, Natur og miljøformål, 333, 540, 531, Sundhed og motionsformål, 5, 381, 955, 765, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 12, 428, 754, 723, Erhvervs- og regional formål, 1, 969, 708, 529, Internationale humanitære formål, 1, 325, 786, 723, Religiøse formål, 113, 66, 37, Andre formål, 8, 613, 781, 841, Sammenligning med andre opgørelser, Tidligere undersøgelser af fondenes uddelinger har vist et niveau af uddelinger på omkring 7-9 mia. kr. Denne statistik ligger dermed væsentligt højere. Det er der flere grunde til. Tidligere undersøgelser har fokuseret på de største fondes uddelinger, mens denne statistik dækker alle fonde og fondslignende foreninger. De 25 største fonde målt ved bevillinger uddelte i 2016 12,9 mia. Fondslignende foreninger er også omfattet af denne statistik, herunder de store patientforeninger. Endelig er der nogle fonde, som også nævnt i indledningen, der i 2016 gav ekstraordinært store bevillinger. , Fondes aktiviteter 2016, 28. juni 2017 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2018, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28446

NYT: Ny rekord for feriehuse nået allerede i november

10. januar 2020, November bragte det samlede antal overnatninger i udlejede feriehuse for 2019 op på i alt 19,9 mio. overnatninger. Dermed er rekorden fra 2018 med 19,5 mio. overnatninger overgået, inden 2019 er omme. Af de 19,9 mio. overnatninger er 12,7 mio. fra Tyskland, og 5,1 mio. er fra Danmark. Lægger man de øvrige overnatningsformer (hotel, feriecenter, camping mv.) oveni, så har der ved udgangen af november været i alt 53,7 mio. overnatninger i 2019. Dermed bliver rekorden fra 2018 på 53,8 mio. overnatninger slået. Tal for de øvrige overnatningsformer kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:11, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Færre overnatninger i november end måneden før, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af feriehusovernatninger i november måned med 1 pct. i forhold til måneden før. Dette skyldes et fald i de udenlandske overnatninger på 4 pct. De danske overnatninger steg derimod med 9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Bookinger for 2020 tegner til femte rekordår i træk, Der er ved udgangen af november 2019 booket 210.000 husuger for 2020. Dette er en fremgang på 10 pct. i forhold til bookingerne på samme tidspunkt sidste år. Stigningen bliver især skabt af de tyske bookinger, der er steget med 13 pct. Til gengæld er de danske bookinger 7 pct. lavere. Stigningen i bookinger er højest i højsæsonen omkring august måned. Det tyder på, at feriehusudlejningen er på vej mod femte rekordår i træk i 2020. , Bookede hus-uger for det kommende år ultimo november 2018 og 2019 fordelt på gæsternes nationalitet,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020,  , 1.000, I alt, 191,2, 210,0, 22,5, 20,9, 1,1, 1,1, 3,9, 3,5, 157,3, 177,5, 2,7, 2,9, 3,6, 4,2, Januar, 11,1, 10,8, 1,9, 1,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,8, 9,0, 0,1, 0,1, 0,3, 0,2, Februar, 6,3, 7,0, 2,3, 2,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 4,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, Marts, 7,0, 10,4, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,7, 9,2, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, April, 19,8, 21,0, 2,3, 2,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 16,3, 17,7, 0,6, 0,6, 0,3, 0,4, Maj, 24,3, 25,8, 2,8, 2,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 20,4, 21,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,4, Juni, 32,2, 33,6, 3,9, 3,1, 0,3, 0,3, 0,6, 0,6, 26,5, 28,3, 0,4, 0,6, 0,5, 0,7, Juli, 35,0, 34,5, 5,0, 5,1, 0,3, 0,4, 2,5, 2,2, 26,1, 25,6, 0,2, 0,3, 0,9, 1,1, August, 28,5, 35,5, 1,8, 1,8, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 24,9, 32,0, 0,5, 0,4, 0,7, 0,8, September, 16,2, 18,1, 0,9, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 15,0, 16,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, Oktober, 9,0, 10,7, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,5, 10,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,1, November, 1,0, 1,5, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,9, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 0,8, 1,2, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,7, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, ., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , November, Æn-, dring, Januar-november, Æn-, dring,  , 2018, 2019,  , 2018, 2019,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 20,8, 21,7, 4, 629,3, 667,8, 6, Antal lejemål, 18,5, 19,6, 6, 509,6, 544,5, 7, Overnatninger i alt, 599,3, 621,4, 4, 18, 781,2, 19, 930,1, 6, Danske, 257,0, 262,0, 2, 4, 879,0, 5, 143,9, 5, Udenlandske i alt, 342,3, 359,4, 5, 13, 902,2, 14, 786,3, 6, Svenske, 5,2, 4,6, -12, 222,3, 211,2, -5, Norske, 2,9, 3,2, 10, 684,6, 692,9, 1, Tyske, 304,4, 318,3, 5, 11, 908,0, 12, 744,6, 7, Nederlandske, 3,8, 4,2, 11, 463,1, 503,4, 9, Andre lande, 25,9, 29,0, 12, 624,2, 634,2, 2,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,1, 4,1,  , 4,3, 4,3,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,1,  , 1,2, 1,2,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Feriehusudlejning november 2019, 10. januar 2020 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29828

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

29. april 2019, Næsten fire ud af ti på 16 år og opefter besøgte et museum i fjerde kvartal 2018. De deltager generelt mere i kulturaktiviteter end resten af befolkningen. Forskellen er størst for koncerter, hvor 39 pct. af museumsgæsterne var til koncert, mens det kun gælder 19 pct. af den øvrige befolkning. Museumsgæster så også i større omfang film i biografen. 76 pct. af de museumsbesøgende læser skønlitteratur, mens det samme gælder halvdelen af den øvrige befolkning. Halvdelen af museumsgæsterne deltager i én eller flere fritidsaktiviteter, fx aftenskoleundervisning eller foredrag. Tilsvarende går hver tredje i resten af befolkningen til fritidsaktiviteter., Oprindelse har ingen betydning for, om man går på museum, Der er forholdsmæssigt lige mange etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund, der går på museum. Der er dog forskel på, , hvor, man gør det. Flest etniske danskere har besøgt et museum i Danmark uden for deres eget lokalområde (21 pct.), mens flest danskere med anden etnisk baggrund end dansk har besøgt et museum i udlandet (19 pct.). Det er næsten dobbelt så mange som blandt etniske danskere (10 pct.)., Museerne tiltrækker personer med videregående uddannelser, Danskere med videregående uddannelse besøger i højere grad museer end danskere med grundskole/gymnasie eller erhvervsfaglig uddannelse. Forskellen på uddannelsesgrupperne er især markant ved museumsbesøg i udlandet. 18 pct. af personer med længere skolegang har besøgt et museum i udlandet mod 8 pct. af de øvrige uddannelsesgrupper. , Næsten hver anden 55-74 årige var museumsgæst i fjerde kvartal, Blandt de 55-64-årige og 65-74-årige er der flest, der har besøgt et museum inden for de seneste tre måneder med 44 pct. og 46 pct. Dog er der også en stor andel af de 16-34-årige (37 pct.) samt de 45-54-årige (37 pct.), der besøger museer., Hver femte har besøgt et kunstmuseum, 18 pct. af den voksne befolkning har besøgt et kunstmuseum, fx Louisiana, Arken, AROS eller Statens Museum for Kunst mindst én gang inden for de seneste tre måneder. Tilsvarende har 15 pct. besøgt et kulturhistorisk museum, fx Nationalmuseet, Den Gamle By, Moesgaard og Frilandsmuseet. Disse to museumstyper er dermed de mest besøgte i fjerde kvartal. 13 pct. af danskerne har besøgt et slot, herregård eller et fortidsminde inden for de seneste tre måneder, mens 3 pct. har besøgt et naturhistorisk museum. Endelig valgte 7 pct. andre typer af museer. , Forskel på kønnenes primære formål med besøget, De fire mest udbredte hovedformål med museumsbesøget blandt gæster er at se udstillingen (61 pct.), at se bygningen (19 pct.), andre formål (8 pct.) og private arrangementer (4 pct.). En større andel af kvinderne (65 pct.) end mændene (56 pct.) har som hovedformål at se udstillingen. Omvendt har en større del af de mandlige gæster på et museum, slot eller herregård som hovedformål at se bygningen. Det gælder 22 pct. af mændene mod 16 pct. af kvinderne. , Besøg på museer og udstillinger i og uden for Danmark, Adspurgt om besøg på et museum eller en udstilling inden for de seneste tre måneder svarer hver femte, at de har været på et museum eller en udstilling i lokalområdet, fx egen by eller i omegnen. Samme andel har været på museum i Danmark uden for lokalområdet. 11 ud af 100 svarer, at de har været på museum i udlandet. , Hver ottende fra 16 år og opefter følger et museums SoMe-side, 13 pct. af alle eller 24 pct. af museumsgæsterne følger et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Danskere med videregående uddannelse er flittigst til at følge museer online., Forskel i museumsgæsters og øvrige befolknings kulturaktiviteter. 4. kvt. 2018,  , Koncert, Biograf, Fritidsaktivitet, Bibliotek, Scenekunst, Skønlitteratur,  , pct. af befolkningen , Museumsgæster, 39, 37, 51, 57, 60, 76, Øvrig befolkning, 19, 22, 30, 35, 37, 52, Museumsbesøg fordelt på lokalitet, herkomst og uddannelse. 4. kvt. 2018,  , Alle,  , Dansker,  , Indvandrer/, efterkommer,  , Grundskole/, gymnasie,  , Erhvervs-, faglig , uddannelse, Videre-, gående , uddannelser,  , pct. af befolkningen , Museumsbesøg uanset hvor, 38, 38, 38, 32, 34, 51, Lokalområdet, 19, 19, 18, 16, 16, 27, I Danmark men ikke lokalt, 20, 21, 16, 16, 18, 29, I udlandet, 11, 10, 19, 8, 8, 18, Følger museum på sociale medier, 13, 13, 15, 11, 11, 18, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 besøg på museer, udstillinger o.l., 29. april 2019 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32488

NYT: Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem

3. april 2020, Tallene i denne opgørelse bygger på resultaterne fra sæsonen 2018/2019, det vil sige før COVID-19 og de omfattende nedlukninger af blandt andet teatre. I sæsonen 2018/2019 var der 248.000 tilskuere til forestillinger i genren , ballet og dans, , hvilket var en stigning på 18 pct. sammenlignet med sæsonen 2015/2016. Også , nycirkus, performance mv., oplevede fremgang med 176.000 tilskuere, hvilket var 30 pct. flere end 2015/2016. På trods af stigningen i , ballet og dans, , , nycirkus, og , performance, er det fortsat genrerne , skuespil, og , musikdramatik og opera,, som trækker flest tilskuere med hhv. 1,3 mio. og 852.000. Sammenlagt var der 2,8 mio. tilskuere, som fik sig en teateroplevelse i sæsonen 2018/2019, hvilket er lidt færre sammenlignet med sæsonen 2017/2018. I sæsonen 2018/2019 var der godt 870 egenproduktioner og omkring 15.000 opførelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04, ., 1,9 mio. voksne tilskuere i teatrene, Der var 1,9 mio. tilskuere på 25 år eller ældre til teaterforestillinger i sæsonen 2018/2019. Det svarer til, at ca. 50 pct. af danskerne fra 25 år og opefter gæstede et teater. Dog er det ifølge , kulturvaneundersøgelsen, for 2018, kun 29 pct. af befolkningen fra 25 år og opefter, der svarer, at de har overværet scenekunst i teatret, operaen, på teaterfestival eller det offentlige rum. Det viser, at mange tilskuere er "teater-gengangere, ", , dvs. at nogle personer opsøger og overværer scenekunst i teatret o.l. mere end én gang om året. , I snit flere tilskuere pr. opførsel i teatret end pr. filmvisning i biografen, Sammenlignes de danske teatres aktivitet med biografernes, kan det udledes, at teatrene i gennemsnit spiller for flere tilskuere pr. opførsel. Der var 2,8 mio. mennesker, der fik sig en scenekunstoplevelse, mens der i biograferne var 12,5 mio., der så en film. Hvor teatrene i alt havde 15.000 opførelser i sæsonen, havde biograferne 531.000 filmvisninger i året. Det svarer til, at der i sæsonen 2018/2019 i gennemsnittet var 189 tilskuere pr. opførsel i teatrene, mens der i biografen i 2018 var omkring 23 publikummer pr. filmvisning. Biograferne har filmvisninger flere gange om dagen over hele landet, hvilket forklarer, hvorfor der er så mange flere, der ser en film i biografen, selvom der i snit er færre publikummer pr. filmvisning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene03, , , scene04, , , bio2, og særkørsel., Flere kvinder end mænd går i teatret, Ifølge kulturvaneundersøgelsen er der typisk flere kvinder fra 25 år og opefter (34 pct.), der overværer scenekunst i teatret, operaen, på teaterfestivaller eller det offentlige rum end mænd i samme aldersgruppe (25 pct.). Der ses en lidt mere ligelig fordeling blandt kønnene i forhold til biografbesøg, idet 28 pct. af kvinderne og 22 pct. af mændene på 25 år og opefter, har siddet foran det store lærred i en biografsal., Skuespil er den mest populære børnegenre, Der var 511.000 børn og unge, der overværede et skuespil i teatret. Dermed var skuespil den genre, der i sæsonen 2018/2019 tiltrak flest tilskuere under 25 år. De næstmest og tredje mest populære scenekunstgenrer for børn var , musikdramatik og opera, med 125.000 og , nycirkus, performance, mv., med 93.000 tilskuere under 25 år. , Ballet og dans, tiltrak 65.000, mens , øvrige genrer, tiltrak 21.000. Der blev sammenlagt registreret 814.000 personer under 25 år i sæsonen 2018/2019. , Aktivitet på teatre. 2018/2019, Teaterkategori, Teatre, Produktioner, Opførelser , Tilskuere,  , antal, 1.000, I alt, 249, 866, 14.842, 2.809, Det Kgl. Teater, 1, 65, 775, 493, Teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde, 4, 37, 695, 192, Landsdelscener, 8, 72, 1471, 443, Små storbyteatre, 22, 102, 2328, 235, Egnsteatre, 33, 197, 2943, 494, Teatre støttet af statens Kunstfond, 88, 205, 3228, 300, Anden støtte (refusion, formidling), 48, 125, 2448, 309, Ikke-statsstøttede teatre, 45, 63, 954, 343, Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene05, , , scene02, , , scene03, , og , scene04, ., Scenekunst 2018/2019, 3. april 2020 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2021, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30399

NYT: Camping - en solstråle i en mørk tid

8. september 2020, I juli 2020 var der en samlet fremgang i danske overnatninger for alle overnatningsformer på 1,3 mio eller 28 pct i forhold til juli 2019. Hotellerne oplevede en stigning på 24 pct. Samtidig havde feriecentrene en stigning på 42 pct., mens vandrerhjem og lystbådehavne steg med hhv. 43 og 16 pct. Bedst gik det for campingpladserne, hvor de danske overnatninger steg med 729.000 svarede til 27 pct. Når man medtager udenlandske gæster, præsterede campingpladserne som den eneste overnatningstype en samlet fremgang på 358.000 eller 9 pct. i juli, og derved kunne stigningen i de danske overnatninger opveje faldet i de udenlandske overnatninger. Campingens popularitet blandt danskerne har også kunnet mærkes på salget af campingvogne, som er steget med 13 pct. i perioden januar til juli 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Se , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil6, ., Kilde , www.statistikbanken.dk/turist, ., Danskernes andel af overnatningerne stiger, Siden COVID-19s indtog i Danmark, er det samlede antal af overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne i perioden marts til juli faldet med 7 mio. svarende til 36 pct. færre overnatninger sammenlignet med samme periode sidste år. Danskernes andel af de samlede overnatninger steg i alle måneder. Stigningerne var som forventet højst i april og maj, hvor grænserne var lukkede. Her var danskernes andel af de samlede overnatninger 96 pct. for begge måneder, hvilket er en 30 pct. stigning i forhold til samme måned sidste år. I marts til juni faldt de danske overnatninger i forhold til 2019-niveauet, men i juli måned steg de med 1,3 mio. eller 20 pct sammenlignet med 2019. , Når der korrigeres for normale sæsonudsving faldt det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem med 3,3 pct i perioden maj-juli 2020 sammenlignet med de foregående tre måneder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2020,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  ,  , Maj - juli/, feb.- apr., Juli/, juni,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 962,1, 745,6, 225,4, 361,9, 766,2, 1, 707,6,  , -3,3, 122,9, Hoteller , 1, 444,7, 520,5, 140,8, 246,3, 514,2, 1, 179,4,  , -7,9, 129,4, Feriecentre, 335,3, 146,2, 60,1, 88,9, 189,8, 366,9,  , 19,2, 93,4, Vandrerhjem, 182,2, 78,9, 24,6, 26,8, 62,3, 161,3,  , -12,4, 159,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  , 2019, 2020,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 650,7, 7, 347,7, -4, 21, 941,2, 15, 092,3, -31, Heraf danske, 4, 660,4, 5, 955,2, 28, 13, 822,0, 12, 134,2, -12, Øst for Storebælt, 2, 603,9, 1, 895,6, -27, 9, 260,9, 5, 083,1, -45, Vest for Storebælt, 5, 046,8, 5, 452,0, 8, 12, 680,3, 10, 009,3, -21, Hoteller mv. , 2, 198,5, 1, 609,9, -27, 9, 735,3, 4, 948,5, -49, Heraf danske, 1, 082,1, 1, 347,1, 24, 5, 452,5, 3, 682,0, -32, Øst for Storebælt, 1, 272,7, 676,7, -47, 5, 869,8, 2, 576,7, -56, Vest for Storebælt, 925,8, 933,2, 1, 3, 865,5, 2, 371,9, -39, Feriecentre, 775,4, 768,2, -1, 2, 421,5, 1, 628,0, -33, Heraf danske, 468,9, 664,0, 42, 1, 713,2, 1, 439,5, -16, Øst for Storebælt, 179,8, 181,2, 1, 550,7, 384,4, -30, Vest for Storebælt, 595,6, 587,0, -1, 1, 870,8, 1, 243,7, -34, Campingpladser, 3, 877,9, 4, 235,9, 9, 7, 719,4, 7, 161,4, -7, Heraf danske, 2, 689,4, 3, 418,0, 27, 5, 634,3, 6, 103,6, 8, Øst for Storebælt, 795,5, 764,4, -4, 1, 648,7, 1, 470,4, -11, Vest for Storebælt, 3, 082,5, 3, 471,5, 13, 6, 070,8, 5, 691,1, -6, Vandrerhjem, 306,0, 250,8, -18, 1, 329,9, 673,6, -49, Heraf danske, 146,3, 208,9, 43, 634,8, 446,3, -30, Øst for Storebælt, 195,7, 132,6, -32, 955,1, 444,6, -53, Vest for Storebælt, 110,2, 118,2, 7, 374,8, 229,0, -39, Lystbådehavne, 492,9, 482,9, -2, 735,1, 680,7, -7, Heraf danske, 273,7, 317,1, 16, 387,2, 462,9, 20, Øst for Storebælt, 160,2, 140,8, -12, 236,7, 207,0, -13, Vest for Storebælt, 332,7, 342,1, 3, 498,5, 473,7, -5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2020, 8. september 2020 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31119

NYT: Samme andel ledige stillinger og lavere ledighed

12. marts 2018, Selv om antallet af ledige stillinger i den private sektor steg med 1.000 stillinger var den sæsonkorrigerede andel af ledige stillinger i fjerde kvartal på 2,0 pct. - ligesom i kvartalet før. I samme periode faldt ledigheden ifølge AKU fra 5,9 til 5,4 pct. af arbejdsstyrken. Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden illustreres i nedenstående Beveridge-kurve. Beveridge-kurven måler ved afstanden fra koordinatsystemets nulpunkt (0,0), hvor effektivt stillinger bliver besat, mens bevægelser langs kurven er udtryk for konjunkturændringer. Siden starten af 2010 har der overordnet været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet, mens der ikke umiddelbart kan konstateres store ændringer mht., hvor effektivt ledige stillinger bliver besat., Højeste niveau af ledige stillinger i den private sektor, Det sæsonkorrigerede antal ledige stillinger i den private sektor steg til 33.400 ledige stillinger i fjerde kvartal. Det svarer til 1.000 flere ledige stillinger end i kvartalet før. Det er det højeste niveau af ledige stillinger siden statistikkens start i 2010. , Nordjylland havde den største årlige stigning i andelen af ledige stillinger, I Region Nordjylland steg andelen af ledige stillinger i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal året før med 0,3 procentpoint - fra 1,0 til 1,3 pct. I Region Hovedstaden steg andelen af ledige stillinger med 0,2 procentpoint til 2,2 pct. I Region Sjælland og Region Midtjylland faldt andelen af ledige stillinger begge steder med 0,1 procentpoint til hhv. 1,2 og 1,6 pct. I Region Syddanmark var andelen af ledige stillinger på 1,4 pct. ligesom i samme kvartal året før. Laveste andel af ledige stillinger var der dermed i Region Sjælland, mens Region Hovedstaden igen var den region med den højeste andel af ledige stillinger. , De mindste arbejdssteder har den højeste andel af ledige stillinger, De mindste arbejdssteder - med under ti ansatte - havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger med 2,1 pct., hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Arbejdssteder med 50-99 ansatte havde også en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint til 1,8 pct. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde en andel af ledige stillinger på 1,6 pct. ligesom i samme kvartal året før. For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - var andelen af ledige stillinger uændret på 1,5 pct., og dermed havde de største arbejdssteder fortsat den laveste andel ledige stillinger. , Information og kommunikation havde størst stigning i andel ledige stillinger, Branchen , information og kommunikation, havde den største fremgang i andelen af ledige stillinger med en stigning på 0,5 procentpoint til 3,6 pct. i forhold til året før. I , bygge og anlæg, steg andelen med 0,4 procentpoint til en andel på 2,2 pct. Eneste fald i andelen af ledige stillinger havde branchen , handel og transport mv., , som gik fra en andel af ledige stillinger på 1,4 til 1,3 pct. Dermed havde , handel og transport mv., den laveste andel af ledige stillinger, mens , information og kommunikation, med 3,6 pct. ledige stillinger havde den højeste andel. , Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2016, 2017, 2016, 2017,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt. ,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 31, 336, 30, 642, 31, 863, 32, 359, 33, 399, 1,9, 1,8, 1,9, 2,0, 2,0, I alt - faktiske, 27, 998, 31, 084, 34, 586, 32, 520, 29, 929, 1,7, 1,9, 2,0, 1,9, 1,8, Hovedstaden , 12, 066, 13, 693, 13, 043, 12, 595, 13, 300, 2,0, 2,3, 2,1, 2,1, 2,2, Sjælland , 2, 082, 2, 459, 3, 115, 3, 106, 2, 164, 1,3, 1,5, 1,8, 1,7, 1,2, Syddanmark, 4, 392, 4, 405, 6, 419, 5, 230, 4, 693, 1,4, 1,4, 2,0, 1,6, 1,4, Midtjylland, 6, 104, 6, 114, 6, 812, 6, 503, 5, 669, 1,7, 1,7, 1,9, 1,8, 1,6, Nordjylland, 1, 548, 1, 917, 2, 174, 2, 222, 1, 927, 1,0, 1,3, 1,4, 1,4, 1,3, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 806, 2, 496, 3, 024, 2, 863, 2, 177, 2,7, 3,7, 4,1, 3,9, 3,3, 1, Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude., Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 4. kvt. 2016, 4. kvt. 2017,  , I alt,  , 1-9 , ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden , fast, arbejds-, sted, 1, I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden , fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 27, 998, 5, 950, 9, 017, 3, 326, 7, 900, 1, 806, 29, 929, 6, 633, 9, 379, 3, 678, 8, 063, 2, 177, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 4, 239, 488, 1, 159, 534, 2, 044, 15, 4, 755, 455, 1, 161, 742, 2, 391, 5, Bygge og anlæg, 2, 805, 573, 1, 642, 375, 210, 4, 3, 416, 1, 028, 1, 490, 553, 326, 19, Handel og transport mv., 9, 226, 2, 493, 3, 286, 1, 106, 1, 962, 378, 8, 857, 2, 443, 2, 958, 1, 155, 1, 871, 430, Information og , kommunikation, 3, 348, 898, 876, 575, 939, 60, 3, 913, 1, 013, 1, 271, 473, 1, 009, 147, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1, 867, 270, 398, 105, 1, 087, 8, 2, 043, 555, 384, 199, 857, 48, Erhvervsservice, 6, 514, 1, 228, 1, 656, 630, 1, 658, 1, 341, 6, 945, 1, 139, 2, 116, 555, 1, 608, 1, 527,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 1,7, 1,9, 1,6, 1,6, 1,5, 2,7, 1,8, 2,1, 1,6, 1,8, 1,5, 3,3, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 1,3, 1,8, 1,4, 1,2, 1,2, 1,5, 1,4, 1,8, 1,5, 1,6, 1,4, 0,3, Bygge og anlæg, 1,8, 1,4, 2,6, 1,8, 0,8, 0,1, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 1,2, 2,9, Handel og transport mv., 1,4, 1,8, 1,2, 1,4, 1,3, 1,6, 1,3, 1,8, 1,0, 1,5, 1,2, 2,0, Information og , kommunikation, 3,1, 4,7, 3,5, 3,5, 2,2, 1,4, 3,6, 5,5, 4,3, 3,5, 2,3, 3,5, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1,6, 0,9, 1,4, 1,1, 2,3, 0,8, 1,7, 1,8, 1,4, 1,9, 1,7, 2,6, Erhvervsservice, 2,3, 2,4, 2,1, 1,8, 1,9, 3,9, 2,4, 2,2, 2,7, 1,5, 1,8, 4,1, 1, Se note til ovenstående tabel., Ledige stillinger 4. kvt. 2017, 12. marts 2018 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24586

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20668

Nyt

NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistik­dokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19279

Nyt