Søgeresultat

IDRAKT02: Idrætsorganisationernes medlemskaber (andel af befolkningen)

område, køn og alder
2014-2024 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/IDRAKT02

Statistikbanktabel

Vielser

Hvor mange bliver gift om året? Hvor mange bliver borgerligt viet eller gift i kirken? Og hvor mange bryllupper er med to af samme køn?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/vielser

Emneside

NYT: Firmaernes salg på vej mod niveauet før COVID-19

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 340,9 mia. kr. , Februar 2021, +1,8 % , Januar 2021 - februar 2021, Se tabel, 16. april 2021, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., steg med 1,8 pct. eller 6,1 mia. kr. fra januar til februar 2021, når salget er korrigeret for sæsonudvikling og effekten af handelsdage. Denne udvikling er primært båret af salget i industrien og engroshandel. Enkelte brancher vækster trods COVID-19 heriblandt brancherne for udgivelse af software. I denne artikel ses nærmere på væksten i branchen for dansk udgivet software., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Dansk udgivet software vækster med et månedligt salg på 1 mia. kr., Det er ikke alle brancher, der har oplevet en negativ udvikling i salget under COVID-19 pandemien. Brancherne inden for udgivelse af software er eksempler på det modsatte. Området omfatter en branche for spil og en branche for udgivelser af software som fx applikationer og operativsystemer. Størstedelen af salget på 1,0 mia. i februar ligger i den sidstnævnte branche med et salg på 0,8 mia. kr. Denne branche havde en stigning på 25 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Udenlandske købere stod for 64 pct. af branchens samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , særudtræk på detaljeret brancheniveau., Salget var mindre end sidste år, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., var 0,4 pct. eller 0,1 mia. kr. mindre opgjort i faktiske tal, når februar 2021 sammenlignes med februar 2020. Salget er opgjort i faktiske tal, dvs. tal, der er ikke-sæsonkorrigeret. Salget i branchen for hoteller og restauranter stod for det største procentvise fald, dette fald var 50,7 pct. kr. eller 2,2 mia. kr., Brancher med mange kvartals- og halvårsindberettere, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger en momsindberetning, beregnes en værdi for salget, der er baseret på deres tidligere momsindberetninger. For de brancher, der er særligt hårdt ramt under COVID-19, arbejdes der med en model, der bygger på supplerende indikatorer. Her benyttes bl.a. allerede offentliggjorte tal som , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for januar var 339,6 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:88, ,, dette tal er revideret ned til 334,8 mia. kr. i denne offentliggørelse. Det er en nedjustering på 4,8 mia. kr. eller 1,4 pct. Revisionen er primært grundet en indberetter, der har korrigeret indberetningerne for januar måned. , Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2019, 2020, 2021,  , 2019, 2020, 2021,  , mia. kr., I alt, 4.028,3, 3.992,9,  , 4.022,2, 4.002,3, Januar, 329,6, 352,5, 334,8,  , 316,9, 341,8, 312,1, Februar, 331,1, 335,4, 340,9,  , 295,3, 305,5, 305,1, Marts, 325,7, 338,6, .,  , 326,8, 344,1, ., April , 336,6, 310,6, .,  , 330,9, 305,7, ., Maj, 333,0, 308,7, .,  , 334,1, 297,9, ., Juni, 331,3, 328,7, .,  , 332,4, 339,2, ., Juli, 338,4, 331,2, .,  , 323,5, 318,8, ., August, 334,6, 329,1, .,  , 325,4, 311,2, ., September, 337,7, 336,4, .,  , 342,4, 346,5, ., Oktober, 352,8, 339,5, .,  , 371,9, 354,6, ., November, 342,5, 340,3, .,  , 351,7, 348,5, ., December, 335,0, 341,7, .,  , 370,8, 388,5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Jan., 2021,  , Feb., 2021,  , Æn-, dring,  , Sept.2020, - nov., 2020, Dec.2020 , - feb. , 2021, Æn-, dring,  , Feb., 2020,  , Feb., 2021,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 334,8, 340,9, 1,8, 1, 016,2, 1, 017,5, 0,1, 305,5, 305,1, -0,1, I alt inkl. energi mv., 391,3, 401,1, 2,5, 1, 166,0, 1, 187,8, 1,9, 357,1, 372,8, 4,4, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,6, 11,3, -3,1, 30,6, 32,6, 6,6, 9,3, 10,5, 12,4, Industri, 67,1, 69,0, 2,7, 199,3, 203,7, 2,2, 64,6, 63,0, -2,4, Bygge og anlæg, 27,8, 26,9, -3,3, 78,2, 80,4, 2,7, 21,4, 22,8, 6,6, Handel, 123,7, 127,7, 3,2, 383,2, 380,2, -0,8, 112,1, 114,3, 2,0, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Motorcykler, 14,4, 14,5, 0,8, 46,0, 45,0, -2,0, 13,5, 13,0, -4,0, Engroshandel, 78,5, 81,4, 3,7, 237,5, 240,2, 1,1, 71,7, 73,9, 3,1, Detailhandel, 30,8, 31,8, 3,0, 99,7, 94,9, -4,8, 26,9, 27,4, 2,0, Transport, 37,3, 35,7, -4,4, 104,8, 109,0, 4,0, 34,6, 34,7, 0,2, Hoteller og restauranter, 1,9, 2,8, 48,8, 12,6, 8,3, -34,5, 4,4, 2,2, -50,7, Information og kommunikation, 16,4, 17,0, 3,6, 49,4, 49,9, 1,1, 14,4, 15,1, 4,2, Finansiering og forsikring, 6,9, 7,4, 7,7, 20,9, 21,6, 3,3, 6,8, 6,8, 0,1, Ejendomshandel og udlejning, 7,2, 6,6, -8,7, 20,0, 21,6, 7,9, 3,7, 3,7, 1,1, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 340,9 mia. kr. , Februar 2021, +1,8 % , Januar 2021 - februar 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg februar 2021, 16. april 2021 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31662

NYT: Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19

10. februar 2021, Med 19,9 mio. overnatninger blev 2020 det næstbedste år nogensinde for feriehusudlejning kun overgået af 2019, hvor der var 20,7 mio. overnatninger. Dermed nåede feriehusudlejningen ikke at sætte rekord for femte år i træk. Pandemien og perioder med restriktioner ved grænseovergangene betød, at der i 2020 var færre udenlandske gæster end normalt. De udenlandske overnatninger faldt med 29 pct. eller 4,5 mio. overnatninger. Til gengæld holdt danskerne ferie under hjemlige himmelstrøg, og de danske overnatninger steg med 68 pct. eller 3,6 mio. overnatninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, December måneds overnatninger lavere end sidste år, Der var i alt 499.100 overnatninger i udlejede feriehuse i december 2020. Dette er en nedgang på 41 pct. i forhold til samme måned i 2019. Nedgangen skyldes primært, at grænserne til Danmark for de fleste områder i udlandet har været ramt af indrejserestriktioner grundet COVID-19. Til gengæld var der mere end en fordobling af danske overnatninger i forhold til sidste år. Der var i alt 459.000 danske overnatninger, hvilket er en stigning på 128 pct. , Bookingtal for 2021 falder efter en god start, Ved udgangen af november 2020 var der fremgang i bookingtallene for 2021 i forhold til samme tidspunkt året før. Dette er ikke længere tilfældet ved udgangen af december 2020. Bookingtallene for 2021 er på sammenlagt 266.700 husuger, hvilket er 7.400 husuger lavere end sidste år. Dette kan forklares med de nuværende COVID-19 restriktioner, som betyder, at der alene i januar og februar mangler 8.200 husuger i forhold til sidste år. Ser man frem i løbet året, så er der i månederne fra marts til december en fremgang på 1 pct. Som helhed er der kraftig fremgang i de danske bookinger for 2021, mens de udenlandske går tilbage., Kun lystbåde går ikke tilbage blandt øvrige overnatningersformer, Overnatningstal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:39, . Sammenlagt havde disse overnatningsformer 24,6 mio. overnatninger i 2020, hvilket er en tilbagegang på 30 pct. i forhold til 2019. Lystbådehavne er den eneste overnatningsform, som er gået frem (1 pct.), mens de øvrige er gået tilbage. Camping gik tilbage med 2 pct. herefter kommer feriecentre med en tilbagegang på 26 pct., mens hoteller og vandrerhjem fik deres overnatningstal halveret., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistisk usikkerhed grundet COVID-19, Denne statistik er baseret på indberetninger fra medlemmer af Feriehusudlejernes brancheforening. Disse stod i 2019 for 95 pct. af de samlede overnatningstal og 80 pct. af de udlejede husuger. Under COVID-19 kan beregningen af den totale udlejning ud fra disse indberetninger være mere usikker end normalt. , Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  , 2019, 2020,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 25,2, 13,6, -46, 691,1, 652,6, -6, Antal lejemål, 22,6, 14,3, -37, 564,4, 561,5, -1, Overnatninger i alt, 846,5, 499,1, -41, 20, 728,5, 19, 871,6, -4, Danske, 201,1, 459,0, 128, 5, 342,8, 8, 959,1, 68, Udenlandske i alt, 645,3, 40,1, -94, 15, 385,7, 10, 912,5, -29, Svenske, 3,4, 1,0, -71, 216,6, 28,2, -87, Norske, 4,3, 0,5, -89, 697,8, 165,4, -76, Tyske, 599,4, 24,8, -96, 13, 297,7, 10, 305,2, -23, Nederlandske, 10,2, 1,3, -87, 513,6, 128,3, -75, Andre lande, 28,0, 12,5, -55, 659,9, 285,4, -57,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,8, 5,2,  , 4,3, 4,4,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,0,  , 1,2, 1,2,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Bookede hus-uger for det kommende år ultimo december 2019 og 2020 fordelt på gæsternes nationalitet,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021,  , 1.000, I alt, 274,0, 266,7, 31,5, 54,2, 1,5, 1,0, 4,7, 2,2, 225,4, 201,4, 4,5, 3,8, 6,4, 4,2, Januar, 14,5, 7,5, 2,8, 6,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 11,0, 1,3, 0,1, 0,0, 0,5, 0,2, Februar, 10,6, 9,4, 3,5, 7,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 6,5, 2,2, 0,2, 0,0, 0,2, 0,0, Marts, 14,1, 14,5, 1,6, 3,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 12,1, 10,7, 0,1, 0,0, 0,3, 0,1, April, 27,1, 25,5, 3,1, 3,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 22,2, 21,5, 0,9, 0,3, 0,6, 0,3, Maj, 32,3, 34,6, 3,7, 4,8, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, 26,8, 27,5, 0,9, 1,6, 0,6, 0,5, Juni, 41,4, 39,4, 4,4, 5,8, 0,4, 0,2, 0,8, 0,5, 34,2, 31,9, 0,8, 0,5, 0,9, 0,6, Juli, 46,4, 41,2, 7,5, 15,0, 0,5, 0,3, 2,9, 1,3, 33,5, 23,1, 0,5, 0,3, 1,5, 1,1, August, 46,3, 47,5, 2,5, 5,3, 0,2, 0,2, 0,4, 0,2, 41,0, 40,1, 0,9, 0,7, 1,2, 1,0, September, 22,5, 25,2, 1,3, 1,9, 0,0, 0,0, 0,1, 0,0, 20,7, 22,8, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, Oktober, 14,1, 15,1, 0,6, 0,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 13,2, 14,0, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 2,2, 3,1, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,9, 2,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 2,5, 3,8, 0,2, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,3, 3,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning december 2020, 10. februar 2021 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31759

NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018,  , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder,  , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27023

NYT: Staycation sikrede juli-rekord i feriehusene

8. september 2020, Der var i alt 4,8 mio. overnatninger i udlejede feriehuse i juli 2020, hvilket er en stigning på 354.800 overnatninger eller 8 pct. i forhold til juli 2019 og dermed rekord for flest feriehusovernatninger i juli måned. Rekorden skyldes ekstra mange danske gæster, der stod for 3,0 mio. overnatninger i juli - omtrent en fordobling af danske overnatninger i forhold til 2019. Dermed mere end opvejede danskerne, at de tyske overnatningser faldt med 619.800 overnatninger eller 27 pct. Samlet set i årets første syv måneder har COVID-19 og lukningen af de danske grænser kostet 2,0 mio. overnatninger, hvilket svarer til en tilbagegang på 17 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Størst fremgang i antal overnatninger ved Vesterhavet og i Nordjylland, Det er de traditionelt mest populære områder i Danmark, der har set den største fremgang i 2020 i forhold til 2019. Landsdel Vestjylland er gået frem med 103.800 overnatninger. Dernæst er Landsdel Nordjylland gået frem med 81.800 overnatninger, og Landsdel Sydjylland er gået frem med 81.300 overnatninger. På kommunalt niveau har Ringkøbing-Skjern den største stigning på 55.900 overnatninger efterfulgt af Varde og Tønder Kommune, der stiger med hhv. 38.400 overnatninger og 21.500 overnatninger. , Bookinger for resten af året er rekordstore, Ved udgangen af juli måned var der booket 285.300 husuger for resten af 2020. Det er en fremgang på 27 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Ser man på de enkelte markeder, så er de danske bookinger steget med 74 pct, mens de tyske bookinger er steget med 27 pct. Stigningen i feriehusbookinger skal ses i lyset af, at mange danskere ønsker at holde ferie i Danmark under COVID-19. Dog kan der for de udenlandske gæster også være tale om rejser, der oprindeligt var booket i perioden, hvor grænserne var lukkede, og som derfor er blevet udskudt. Det kan ikke forventes, at de gode bookingtal for resten af året opvejer tabet af overnatninger under nedlukningen. , Camping klarer sig også godt i juli, mens hoteller er i krise, Overnatningstal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:336, . Camping er gået frem med 9 pct. i juli i forhold til juli 2019, mens hoteller er gået tilbage med 27 pct. Sammenlagt var der i juli 7,3 mio. overnatninger på de øvrige overnatningsformer, hvilket er en tilbagegang på 4 pct.i forhold til sidste år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistisk usikkerhed grundet COVID-19, Denne statistik er baseret på indberetninger fra medlemmer af Feriehusudlejernes brancheforening. Disse stod i 2019 for 95 pct. af de samlede overnatningstal og 80 pct. af de udlejede husuger. Under COVID-19 kan beregningen af den totale udlejning ud fra disse indberetninger være mere usikker end normalt. I forhold til de registrerede udenlandske overnatninger kan dette dække over bookede ophold, der ikke er blevet aflyst, Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Januar-juli, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  , 2019, 2020,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 130,8, 138,2, 6, 381,5, 302,5, -21, Antal lejemål, 101,4, 115,7, 14, 315,7, 274,6, -13, Overnatninger i alt, 4, 484,1, 4, 838,9, 8, 11, 817,7, 9, 774,0, -17, Danske, 1, 454,4, 2, 985,4, 105, 3, 491,3, 6, 041,0, 73, Udenlandske i alt, 3, 029,6, 1, 853,4, -39, 8, 326,4, 3, 733,0, -55, Svenske, 78,2, 3,0, -96, 154,9, 14,1, -91, Norske, 440,6, 96,7, -78, 599,0, 133,3, -78, Tyske, 2, 322,6, 1, 702,9, -27, 6, 946,9, 3, 397,1, -51, Nederlandske, 56,0, 11,9, -79, 254,6, 31,9, -87, Andre lande, 132,3, 38,9, -71, 370,9, 156,6, -58,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,9, 5,0,  , 4,4, 4,6,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,3, 1,2,  , 1,2, 1,1,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Bookede hus-uger for det kommende år ultimo juli 2019 og 2020 fordelt på gæsternes nationalitet,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020,  , 1.000, I alt, 224,5, 285,3, 28,0, 48,9, 1,2, 0,4, 2,2, 1,3, 179,4, 227,2, 7,6, 3,6, 6,0, 3,9, August, 109,8, 135,5, 16,4, 31,0, 0,9, 0,2, 1,8, 1,0, 80,3, 99,3, 5,9, 2,0, 4,5, 2,1, September, 58,9, 76,0, 6,4, 10,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 50,0, 63,7, 1,1, 0,9, 1,0, 1,0, Oktober, 39,4, 52,2, 3,4, 5,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 34,9, 45,8, 0,5, 0,6, 0,3, 0,5, November, 7,4, 9,8, 1,0, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 6,1, 8,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, December, 9,1, 11,8, 0,8, 1,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,1, 10,3, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, ., Feriehusudlejning juli 2020, 8. september 2020 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31160

NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år.  , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33441

NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1987, 1997, 2007,  , 2015, 2016, 2017,  , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9,  , 223,3, 226,0, 229,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2,  , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12,  , 13,1, 13,6, 14,1,  , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78,  , 3,17, 3,24, 3,33,  , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47,  , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

NYT: 10.000 flere lønmodtagere i september

20. november 2020, I september steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 10.000 personer svarende til 0,4 pct. i forhold til måneden før. Stigningen på samlet 51.000 personer i juni, juli, august og september kommer efter et fald på i alt 80.000 personer i månederne marts, april og maj som følge af COVID-19. I september var der 29.000 færre med et lønmodtagerjob sammenlignet med februar. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Se afsnittet om , Særlige forhold, . Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Udviklingen i udvalgte brancher, Branchen , hoteller og restauranter, havde det største fald i antallet af lønmodtagere fra februar til maj. I maj var der således 29.000 færre lønmodtagere i branchen sammenlignet med februar. Efterfølgende er antallet af lønmodtagere i branchen steget med 20.000 fra maj til september. Også i , kultur og fritid, var der et stort fald på 11.000 lønmodtagere frem til maj, hvorefter antallet af lønmodtagere er steget med 8.000 personer fra maj til september. I , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, var der et fald på 10.000 lønmodtagere frem til juni og en stigning i antallet af lønmodtagere fra juni til september på 4.000 personer. , I , industri, ses en anden udvikling. Her var der et relativt jævnt fald i antallet af lønmodtagere i alle måneder fra februar til og med august efterfulgt af en mindre stigning i september.  , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2020,  , Februar, August*, September*,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 086, 2, 763, 493, 2, 773, 485, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 42, 523, 42, 364, 42, 650, 0,7, Råstofindvinding, 4, 466, 4, 380, 4, 262, -2,7, Industri, 310, 287, 302, 622, 303, 294, 0,2, Energiforsyning, 11, 183, 11, 508, 11, 588, 0,7, Vandforsyning og renovation, 11, 897, 12, 017, 12, 098, 0,7, Bygge og anlæg, 169, 171, 169, 323, 170, 269, 0,6, Handel, 436, 969, 430, 219, 431, 424, 0,3, Transport, 142, 694, 135, 731, 136, 282, 0,4, Hoteller og restauranter, 120, 805, 111, 771, 112, 103, 0,3, Information og kommunikation, 112, 108, 111, 541, 112, 019, 0,4, Finansiering og forsikring, 83, 999, 84, 016, 84, 062, 0,1, Ejendomshandel og udlejning, 41, 342, 41, 499, 41, 706, 0,5, Videnservice, 153, 668, 152, 047, 152, 216, 0,1, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 155, 632, 149, 482, 149, 941, 0,3, Offentlig administration, forsvar og politi, 148, 728, 150, 951, 153, 178, 1,5, Undervisning, 224, 547, 223, 549, 223, 511, 0,0, Sundhed og socialvæsen, 510, 849, 514, 111, 515, 339, 0,2, Kultur og fritid, 57, 565, 53, 932, 54, 511, 1,1, Andre serviceydelser mv., 63, 195, 62, 040, 62, 603, 0,9, Uoplyst aktivitet, 459, 392, 427, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, august og september. , *Foreløbige tal. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/lbesk03, ., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2020,  , Februar, August*, September*,  , antal, udvikling i pct., ift. md. før, I alt, 2, 802, 086, 2, 763, 493, 2, 773, 485, 0,4, Offentlig forvaltning og service, 834, 963, 839, 126, 842, 218, 0,4, Virksomheder og organisationer, 1, 1, 966, 664, 1, 923, 975, 1, 930, 839, 0,4, Uoplyst sektor, 459, 392, 427, .., Anm.: Tabellen indeholder tal for februar (sidste måned før nedlukningen) samt de seneste to måneder, august og september. , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed i tallene på grund af COVID-19, Arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen har været kraftigt påvirket fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk. De ekstraordinære forhold betyder, at den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen har været behæftet med større usikkerhed end sædvanligt., Særligt i forårets perioder med omfattende nedlukninger havde nogle ansatte længere perioder end sædvanligt med fravær uden løn. Dette blev der kompenseret for ved at inkludere personer med længere fraværsperioder som lønmodtagere, end vi normalt gør. Medtagelsen af personer med længere fraværsperioder er udfaset i løbet af sommermånederne og har ingen virkning på tallene for september måned., Beskæftigelse for lønmodtagere (md) september 2020, 20. november 2020 - Nr. 428, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2020, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse for lønmodtagere (md), Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31029

NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal,  , Beholdning, Ændringer,  , 2017, 1, 2017, 2018,  , 2017, 2018,  , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr.,  , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9,  , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7,  , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3,  , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9,  , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2,  , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer,  , 2017, 1, 2017, 2018,  , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28473

Nyt