Søgeresultat

NYT: Camping - en solstråle i en mørk tid

8. september 2020, I juli 2020 var der en samlet fremgang i danske overnatninger for alle overnatningsformer på 1,3 mio eller 28 pct i forhold til juli 2019. Hotellerne oplevede en stigning på 24 pct. Samtidig havde feriecentrene en stigning på 42 pct., mens vandrerhjem og lystbådehavne steg med hhv. 43 og 16 pct. Bedst gik det for campingpladserne, hvor de danske overnatninger steg med 729.000 svarede til 27 pct. Når man medtager udenlandske gæster, præsterede campingpladserne som den eneste overnatningstype en samlet fremgang på 358.000 eller 9 pct. i juli, og derved kunne stigningen i de danske overnatninger opveje faldet i de udenlandske overnatninger. Campingens popularitet blandt danskerne har også kunnet mærkes på salget af campingvogne, som er steget med 13 pct. i perioden januar til juli 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Se , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil6, ., Kilde , www.statistikbanken.dk/turist, ., Danskernes andel af overnatningerne stiger, Siden COVID-19s indtog i Danmark, er det samlede antal af overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne i perioden marts til juli faldet med 7 mio. svarende til 36 pct. færre overnatninger sammenlignet med samme periode sidste år. Danskernes andel af de samlede overnatninger steg i alle måneder. Stigningerne var som forventet højst i april og maj, hvor grænserne var lukkede. Her var danskernes andel af de samlede overnatninger 96 pct. for begge måneder, hvilket er en 30 pct. stigning i forhold til samme måned sidste år. I marts til juni faldt de danske overnatninger i forhold til 2019-niveauet, men i juli måned steg de med 1,3 mio. eller 20 pct sammenlignet med 2019. , Når der korrigeres for normale sæsonudsving faldt det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem med 3,3 pct i perioden maj-juli 2020 sammenlignet med de foregående tre måneder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2020,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  ,  , Maj - juli/, feb.- apr., Juli/, juni,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 962,1, 745,6, 225,4, 361,9, 766,2, 1, 707,6,  , -3,3, 122,9, Hoteller , 1, 444,7, 520,5, 140,8, 246,3, 514,2, 1, 179,4,  , -7,9, 129,4, Feriecentre, 335,3, 146,2, 60,1, 88,9, 189,8, 366,9,  , 19,2, 93,4, Vandrerhjem, 182,2, 78,9, 24,6, 26,8, 62,3, 161,3,  , -12,4, 159,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  , 2019, 2020,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 650,7, 7, 347,7, -4, 21, 941,2, 15, 092,3, -31, Heraf danske, 4, 660,4, 5, 955,2, 28, 13, 822,0, 12, 134,2, -12, Øst for Storebælt, 2, 603,9, 1, 895,6, -27, 9, 260,9, 5, 083,1, -45, Vest for Storebælt, 5, 046,8, 5, 452,0, 8, 12, 680,3, 10, 009,3, -21, Hoteller mv. , 2, 198,5, 1, 609,9, -27, 9, 735,3, 4, 948,5, -49, Heraf danske, 1, 082,1, 1, 347,1, 24, 5, 452,5, 3, 682,0, -32, Øst for Storebælt, 1, 272,7, 676,7, -47, 5, 869,8, 2, 576,7, -56, Vest for Storebælt, 925,8, 933,2, 1, 3, 865,5, 2, 371,9, -39, Feriecentre, 775,4, 768,2, -1, 2, 421,5, 1, 628,0, -33, Heraf danske, 468,9, 664,0, 42, 1, 713,2, 1, 439,5, -16, Øst for Storebælt, 179,8, 181,2, 1, 550,7, 384,4, -30, Vest for Storebælt, 595,6, 587,0, -1, 1, 870,8, 1, 243,7, -34, Campingpladser, 3, 877,9, 4, 235,9, 9, 7, 719,4, 7, 161,4, -7, Heraf danske, 2, 689,4, 3, 418,0, 27, 5, 634,3, 6, 103,6, 8, Øst for Storebælt, 795,5, 764,4, -4, 1, 648,7, 1, 470,4, -11, Vest for Storebælt, 3, 082,5, 3, 471,5, 13, 6, 070,8, 5, 691,1, -6, Vandrerhjem, 306,0, 250,8, -18, 1, 329,9, 673,6, -49, Heraf danske, 146,3, 208,9, 43, 634,8, 446,3, -30, Øst for Storebælt, 195,7, 132,6, -32, 955,1, 444,6, -53, Vest for Storebælt, 110,2, 118,2, 7, 374,8, 229,0, -39, Lystbådehavne, 492,9, 482,9, -2, 735,1, 680,7, -7, Heraf danske, 273,7, 317,1, 16, 387,2, 462,9, 20, Øst for Storebælt, 160,2, 140,8, -12, 236,7, 207,0, -13, Vest for Storebælt, 332,7, 342,1, 3, 498,5, 473,7, -5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2020, 8. september 2020 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31119

NYT: Samme andel ledige stillinger og lavere ledighed

12. marts 2018, Selv om antallet af ledige stillinger i den private sektor steg med 1.000 stillinger var den sæsonkorrigerede andel af ledige stillinger i fjerde kvartal på 2,0 pct. - ligesom i kvartalet før. I samme periode faldt ledigheden ifølge AKU fra 5,9 til 5,4 pct. af arbejdsstyrken. Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden illustreres i nedenstående Beveridge-kurve. Beveridge-kurven måler ved afstanden fra koordinatsystemets nulpunkt (0,0), hvor effektivt stillinger bliver besat, mens bevægelser langs kurven er udtryk for konjunkturændringer. Siden starten af 2010 har der overordnet været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet, mens der ikke umiddelbart kan konstateres store ændringer mht., hvor effektivt ledige stillinger bliver besat., Højeste niveau af ledige stillinger i den private sektor, Det sæsonkorrigerede antal ledige stillinger i den private sektor steg til 33.400 ledige stillinger i fjerde kvartal. Det svarer til 1.000 flere ledige stillinger end i kvartalet før. Det er det højeste niveau af ledige stillinger siden statistikkens start i 2010. , Nordjylland havde den største årlige stigning i andelen af ledige stillinger, I Region Nordjylland steg andelen af ledige stillinger i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal året før med 0,3 procentpoint - fra 1,0 til 1,3 pct. I Region Hovedstaden steg andelen af ledige stillinger med 0,2 procentpoint til 2,2 pct. I Region Sjælland og Region Midtjylland faldt andelen af ledige stillinger begge steder med 0,1 procentpoint til hhv. 1,2 og 1,6 pct. I Region Syddanmark var andelen af ledige stillinger på 1,4 pct. ligesom i samme kvartal året før. Laveste andel af ledige stillinger var der dermed i Region Sjælland, mens Region Hovedstaden igen var den region med den højeste andel af ledige stillinger. , De mindste arbejdssteder har den højeste andel af ledige stillinger, De mindste arbejdssteder - med under ti ansatte - havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger med 2,1 pct., hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Arbejdssteder med 50-99 ansatte havde også en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint til 1,8 pct. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde en andel af ledige stillinger på 1,6 pct. ligesom i samme kvartal året før. For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - var andelen af ledige stillinger uændret på 1,5 pct., og dermed havde de største arbejdssteder fortsat den laveste andel ledige stillinger. , Information og kommunikation havde størst stigning i andel ledige stillinger, Branchen , information og kommunikation, havde den største fremgang i andelen af ledige stillinger med en stigning på 0,5 procentpoint til 3,6 pct. i forhold til året før. I , bygge og anlæg, steg andelen med 0,4 procentpoint til en andel på 2,2 pct. Eneste fald i andelen af ledige stillinger havde branchen , handel og transport mv., , som gik fra en andel af ledige stillinger på 1,4 til 1,3 pct. Dermed havde , handel og transport mv., den laveste andel af ledige stillinger, mens , information og kommunikation, med 3,6 pct. ledige stillinger havde den højeste andel. , Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2016, 2017, 2016, 2017,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt. ,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 31, 336, 30, 642, 31, 863, 32, 359, 33, 399, 1,9, 1,8, 1,9, 2,0, 2,0, I alt - faktiske, 27, 998, 31, 084, 34, 586, 32, 520, 29, 929, 1,7, 1,9, 2,0, 1,9, 1,8, Hovedstaden , 12, 066, 13, 693, 13, 043, 12, 595, 13, 300, 2,0, 2,3, 2,1, 2,1, 2,2, Sjælland , 2, 082, 2, 459, 3, 115, 3, 106, 2, 164, 1,3, 1,5, 1,8, 1,7, 1,2, Syddanmark, 4, 392, 4, 405, 6, 419, 5, 230, 4, 693, 1,4, 1,4, 2,0, 1,6, 1,4, Midtjylland, 6, 104, 6, 114, 6, 812, 6, 503, 5, 669, 1,7, 1,7, 1,9, 1,8, 1,6, Nordjylland, 1, 548, 1, 917, 2, 174, 2, 222, 1, 927, 1,0, 1,3, 1,4, 1,4, 1,3, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 806, 2, 496, 3, 024, 2, 863, 2, 177, 2,7, 3,7, 4,1, 3,9, 3,3, 1, Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude., Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 4. kvt. 2016, 4. kvt. 2017,  , I alt,  , 1-9 , ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden , fast, arbejds-, sted, 1, I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden , fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 27, 998, 5, 950, 9, 017, 3, 326, 7, 900, 1, 806, 29, 929, 6, 633, 9, 379, 3, 678, 8, 063, 2, 177, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 4, 239, 488, 1, 159, 534, 2, 044, 15, 4, 755, 455, 1, 161, 742, 2, 391, 5, Bygge og anlæg, 2, 805, 573, 1, 642, 375, 210, 4, 3, 416, 1, 028, 1, 490, 553, 326, 19, Handel og transport mv., 9, 226, 2, 493, 3, 286, 1, 106, 1, 962, 378, 8, 857, 2, 443, 2, 958, 1, 155, 1, 871, 430, Information og , kommunikation, 3, 348, 898, 876, 575, 939, 60, 3, 913, 1, 013, 1, 271, 473, 1, 009, 147, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1, 867, 270, 398, 105, 1, 087, 8, 2, 043, 555, 384, 199, 857, 48, Erhvervsservice, 6, 514, 1, 228, 1, 656, 630, 1, 658, 1, 341, 6, 945, 1, 139, 2, 116, 555, 1, 608, 1, 527,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 1,7, 1,9, 1,6, 1,6, 1,5, 2,7, 1,8, 2,1, 1,6, 1,8, 1,5, 3,3, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 1,3, 1,8, 1,4, 1,2, 1,2, 1,5, 1,4, 1,8, 1,5, 1,6, 1,4, 0,3, Bygge og anlæg, 1,8, 1,4, 2,6, 1,8, 0,8, 0,1, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 1,2, 2,9, Handel og transport mv., 1,4, 1,8, 1,2, 1,4, 1,3, 1,6, 1,3, 1,8, 1,0, 1,5, 1,2, 2,0, Information og , kommunikation, 3,1, 4,7, 3,5, 3,5, 2,2, 1,4, 3,6, 5,5, 4,3, 3,5, 2,3, 3,5, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1,6, 0,9, 1,4, 1,1, 2,3, 0,8, 1,7, 1,8, 1,4, 1,9, 1,7, 2,6, Erhvervsservice, 2,3, 2,4, 2,1, 1,8, 1,9, 3,9, 2,4, 2,2, 2,7, 1,5, 1,8, 4,1, 1, Se note til ovenstående tabel., Ledige stillinger 4. kvt. 2017, 12. marts 2018 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24586

NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistik­dokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19279

Nyt

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20668

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

Hjemmehjælp 2018, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: Flest lønmodtagere fra Polen

Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2018

Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2018, I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark. Det er en stigning på 7.200 på fem år - siden fjerde kvartal 2013. Den største absolutte stigning i antallet af lønmodtagere i perioden er for indvandrere med oprindelse i Rumænien. Gruppen af rumænske lønmodtagere steg med 8.700, så i alt 18.300 indvandrere fra Rumænien havde et lønmodtagerjob i Danmark i fjerde kvartal 2018., Stor stigning i antal lønmodtagere fra Syrien, I fjerde kvartal 2018 havde 8.500 indvandrere fra Syrien et lønmodtagerjob. Det er en stigning på 7.700 personer på fem år. Det er mere end en tidobling, hvilket skal ses i lyset af de store flygtningestrømme fra Syrien siden 2015. I alt var antallet af lønmodtagere 2.773.800 i fjerde kvartal 2018. Andelen af indvandrere i den samlede lønmodtagergruppe udgjorde 10,5 pct., og det er en stigning på 2,6 procentpoint siden fjerde kvartal 2013. , Syriske lønmodtagere især beskæftiget med handel og transport, Næsten halvdelen af indvandrerne med oprindelse i Syrien, som havde et lønmodtagerjob i fjerde kvartal 2018, var beskæftiget inden for branchen , handel og transport mv, . Branchen beskæftigede 21,7 pct. af lønmodtagerne fra Polen og 24,8 pct. af rumænerne. Den største andel af lønmodtagerne med rumænsk oprindelse på 26,0 pct. var beskæftiget i , erhvervsservice, , mens 25,5 pct. af lønmodtagerne fra Polen arbejdede inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Andel af indvandrere med lønmodtagerjob fordelt efter branche og oprindelsesland. 4. kvt. 2018,  , Polen, Rumænien, Syrien,  , andel i pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 3,8, 17,9, 0,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 25,5, 12,2, 17,5, Bygge og anlæg, 11,8, 5,5, 5,5, Handel og transport mv., 21,7, 24,8, 45,4, Information og kommunikation, 1,9, 3,8, 1,3, Finansiering og forsikring, 0,8, 0,7, 0,5, Ejendomshandel og udlejning, 1,3, 0,8, 0,9, Erhvervsservice, 18,4, 26,0, 12,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 12,5, 6,5, 11,1, Kultur, fritid og anden service, 2,1, 1,7, 4,4, * Foreløbige tal., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2018,  , 3. kvt. , 4. kvt.*, 4. kvt.*,  , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 755, 738, 2, 765, 813, 0,4 , Private virksomheder, 1, 789, 784, 1, 799, 081, 0,5 , Private nonprofit-organisationer, 1, 81, 120, 81, 382, 0,3 , Offentlige virksomheder, 53, 633, 53, 604, -0,1, Offentlig forvaltning og service, 830, 895, 831, 480, 0,1 , Uoplyst sektor, 305, 266, .. , * Foreløbige tal. , 1, Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Demografiske variable i Statistikbanken, Fra og med denne udgivelse findes foreløbige kvartalstal i Statistikbanken med antallet af lønmodtagere fordelt på bopæl, køn, alder og herkomst. De foreløbige tal dækker perioden til og med fjerde kvartal 2018., Ny udgivelsesrytme, Fra og med 21. juni 2019 udkommer de reviderede kvartalstal samtidig med månedsudgivelsen for den første måned i det efterfølgende kvartal. , Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret), udgår således som selvstændig Nyt-udgivelse, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2019 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst., Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på, eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26849

Nyt

NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

Pleje- og ældreboliger 2022

Pleje- og ældreboliger 2022, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er det samlede antal i aldersgruppen steget med 47 pct. til 572.000 personer. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2022. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til 31 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2022 bor 71.900 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype, beboerne typisk bor i, ændrer sig med alderen. (Se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (74 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. 7.900 personer under 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, da plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Lille stigning i pleje- og ældreboliger, Fra 2010 til 2022 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.700, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De senere år har det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog været svagt stigende og er steget med godt 1.200 boliger siden 2017. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 15 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst, men udgør med 2.000 boliger kun ca. 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. november 2022 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44271

Nyt

NYT: Stigning i de præsterede timer i fjerde kvartal

Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022

Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022, De præsterede timer steg med 0,5 pct. for hele økonomien fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. De præsterede timer steg i sektoren , virksomheder og organisationer, med 0,6 pct. og med 0,4 pct. i , offentlig forvaltning og service, . De præsterede timer er i forhold til fjerde kvartal 2019 steget med 8,1 pct. Tallene er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr110, og , atr112, De fleste branchegrupper havde stigninger i de præsterede timer, Branchegrupperne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt, kultur, fritid og anden service, havde begge med stigninger på 1,2 pct. de største stigninger i præsterede timer fra tredje til fjerde kvartal. , Information og kommunikation, havde en stigning på 1,1 pct. i samme periode., Landbrug, skovbrug og fiskeri, samt, handel og transport mv., var de to eneste branchegrupper med fald i præsterede timer fra tredje kvartal til fjerde kvartal. Faldene var på hhv. 0,6 og 0,1 pct. De øvrige branchegrupper havde stigninger på mellem 0,1 til 0,9 pct. , Beskæftigelsen steg samlet set i fjerde kvartal, Den samlede beskæftigelse steg med 0,5 pct. , Virksomheder og organisationer, steg med 0,5 pct., mens , offentlig forvaltning og service, havde en stigning på 0,6 pct. Branchegruppen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, havde den største stigning, som var på 1,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Brancherne , erhvervsservice, samt , finansiering og forsikring, havde begge en stigning på 0,8 pct. I , ejendomshandel og udlejning, samt , landbrug, skovbrug og fiskeri, faldt beskæftigelsen med hhv. 0,2 og 0,1 pct. , Lønsummen steg samlet i hele økonomien, Lønsummen steg samlet set med 2,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Sektoren , virksomheder og organisationer, steg med 2,5 pct., mens , offentlig forvaltning og service, havde en stigning på 0,6 pct. Udviklingen i lønsummen fra tredje til fjerde kvartal dækker over markante forskelle brancherne imellem. Den største stigning havde branchegruppen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, , hvor lønsummen steg med 6,4 pct. Branchegruppen omfatter bl.a. brancherne , energiforsyning, og , råstofudvinding, , der havde stigninger i lønsummen på hhv. 80,8 og 22,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal. I den anden ende af spektret havde branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, et fald i lønsummen på 0,1 pct. Stigningen i lønsummen var mellem 0,3 og 3,0 pct. i de øvrige branchegrupper., Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 4. kvt. 2022 og relativ ændring i forhold til 3. kvt. 2022,  , Gns. antal , beskæftigede,  , Præsterede, arbejdstimer,  , Lønsum for , lønmodtagere,  , antal, pct.,  , 1.000, pct.,  , mio. kr., pct., I alt, 3, 148, 131, 0,5 ,  , 1, 064, 468, 0,5 ,  , 347, 639, 2,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 278, 805, 0,5 ,  , 782, 795, 0,6 ,  , 251, 265, 2,5, Offentlig forvaltning og service, 2, 869, 327, 0,6 ,  , 281, 673, 0,4,  , 96, 374, 0,6 , Landbrug, skovbrug og fiskeri , 69, 461, -0,1,  , 25, 422, -0,6,  , 3, 595, 0,3, Industri, råstofindvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 364, 093, 1,3 ,  , 136, 754, 1,2 ,  , 52, 935, 6,4, Bygge og anlæg , 201, 600, 0,0,  , 79, 101, 0,1 ,  , 22, 648, 3,0, Handel og transport mv., 762, 332, 0,1 ,  , 235, 207, -0,1,  , 67, 778, 1,1, Information og kommunikation, 134, 427, 0,6 ,  , 49, 954, 1,1 ,  , 19, 574, 0,4, Finansiering og forsikring, 88, 433, 0,8 ,  , 32, 197, 0,9 ,  , 17, 561, 1,9, Ejendomshandel og udlejning, 51, 956, -0,2,  , 17, 873, 0,3 ,  , 4, 973, -0,1, Erhvervsservice, 376, 699, 0,8,  , 135, 985, 0,8,  , 44, 535, 1,9, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 952, 624, 0,7 ,  , 307, 893, 0,6,  , 102, 819, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 142, 324, 0,7 ,  , 42, 241, 1,2,  , 11, 095, 0,9, Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet: , Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatstikker, Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen. , 1, Virksomheder og organisationer, omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor., 2, Offentlig forvaltning og service, omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr112, og , atr114, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Arbejdstidsregnskabet udgives fremover kun i statistikbanken, Denne Nyt fra Danmarks Statistik om Arbejdstidsregnskabet fjerde kvartal 2022 er den sidste. Arbejdstidsregnskabets statistikbanktabeller opdateres fortsat og følger fremadrettet den normale udgivelsesrytme. , Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2023 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Flemming von Hadeln Løve, , , tlf. , Kilder og metode, Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet , Databrud i ATR ved overgang til AMR, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdstidsregnskab (ATR), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44868

Nyt

NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

Offentligt forskningsbudget 2023

Offentligt forskningsbudget 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45968

Nyt

NYT: Hvert andet æg er et skrabeæg

Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023

Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023, I fjerde kvartal 2023 udgjorde skrabeæg halvdelen af ægproduktionen, mens 31 pct. var økologiske æg. Der blev i alt produceret 21,3 mio. kg. æg. Den totale produktion af æg faldt lidt i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022. Totalt blev der indvejet 71,5 mio. kg. æg i 2023, mens der i 2022 blev indvejet 76,4 mio. kg. æg, hvilket er et fald på 6,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2023 faldt produktionen af kvæg, svin, mælk og æg, mens produktionen af slagtefjerkræ steg i Danmark. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2023 på 115.700 stk. kvæg, 3,6 mio. stk. svin og 26,3 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger.  , I fjerde kvartal 2023 steg eksporten af smågrise med 12,0 pct. til 3,65 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 250.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning og efterfølgende slagtning i Tyskland og Polen. Den faldende produktion af svinekød og oksekød hænger sammen med en faldende husdyrbestand i Danmark se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21), og , Fald i svinebestanden, men lidt flere søer , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:29), . , Lille reduktion i mælkeproduktionen og mindre økologisk mælk, Den samlede produktion af mælk faldt med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022 - den økologiske produktion af mælk faldt med 7,6 pct. Når man ser på antal malkekøer, så var der lidt færre malkekøer pr. 31. december 2023 end på samme tidspunkt i 2022, se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21)., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i fjerde kvartal 2023 med 5,2 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset lå 4,4 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset for produktionen ned. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 4. kvt. 2022,  ,  , 4. kvt., Okt. , Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,8, 100,1, 92,5, 89,8, 95,6, -5,2, Kvæg, 46, 109,5, 109,6, 120,1, 96,0, 108,6, -0,9, Svin, 308, 96,0, 95,7, 83,7, 80,2, 86,5, -9,9, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 108,7, 5,6, Mælk, 2, 195, 104,7, 105,1, 100,7, 104,8, 103,5, -1,1, Æg, 10, 122,7, …, …, …, 121,2, -1,2, 1, Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023,  , Ændring, 4. kvt. 2022,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2023,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 133,7, 43,9, 47,4, 37,8, 129,1,  , -3,4, Slagtninger, 1, 119,8, 39,7, 42,1, 33,9, 115,7,  , -3,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 4,2, 5,3, 3,9, 13,4,  , -3,4, Heraf kalve, 12,9, 3,8, 4,9, 3,6, 12,2,  , -5,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 574,0, 2, 610,5, 2, 432,9, 2, 280,6, 7, 323,9,  , -3,3, Slagtninger, 1, 4, 267,1, 1, 364,8, 1, 109,9, 1, 140,2, 3, 614,9,  , -15,3, Eksport af levende svin, 3, 306,9, 1, 245,7, 1, 323,0, 1, 140,3, 3, 709,0,  , 12,2, Heraf smågrise, 3, 259,5, 1, 223,4, 1, 302,6, 1, 125,2, 3, 651,3,  , 12,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 648,3, …, …, …, 26, 265,7,  , 6,6,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 400,5, 468,7, 449,4, 467,6, 1, 385,9,  , -1,0, Indvejet på mejerierne, 1, 381,0, 462,3, 442,9, 461,2, 1, 366,4,  , -1,1, Heraf konventionel, 1, 203,1, 407,2, 389,8, 405,0, 1, 202,0,  , -0,1, Heraf økologisk, 177,9, 55,1, 53,1, 56,2, 164,4,  , -, 7,6,  , mio. kg,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21,5, …, …, …, 21,3,  , -1,2, Buræg, 1,8, …, …, …, 2,1,  , 12,2, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,5,  , -1,0, Skrabeæg, 9,5, …, …, …, 9,1,  , -3,4, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,6,  , -2,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. marts 2024 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47026

Nyt