Søgeresultat

NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Køb af receptpligtig medicin, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50586

Nyt

NYT: Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 0,4 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat efter ejeraflønning, Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023., Presset salg rammer svinebedrifter, Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kr.) lå på niveau med 2022, samtidig med at  afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct., se , www.statistikbanken.dk/lpris31, . I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer, hvilket især ramte salg af dyrere varegrupper som økologisk kød, se , www.statistikbanken.dk/oek03, ., Lavere mælkepriser giver udslag i bruttoudbytte og resultat, For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, primært pga. øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022., Større areal men færre køer på malkekvægsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1 pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Færre heltidsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter, svarende til en reduktion på 13 pct. Faldet var størst for økologiske svine- og fjerkræbedrifter med hhv. 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt hhv. 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, se , www.statistikbanken.dk/oek011, . Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2023 i , Statistikbanken, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, Bedrifter , 345, 310, 50, 37, 54, 47, 185, 169, 727, 636, pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 287, 305, 192, 202, 68, 73, 311, 335, 259, 283, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift , 3, 671, 2, 122, 834, 200, 1, 052, 1, 241, 1, 817, 900, 2459, 1431, •, heraf miljøtilskud , 273, 426, 165, 235, 79, 103, 316, 450, 264, 395, Finansieringsomk. , 822, 1, 930, 1, 044, 1, 603, 23, 715, 1, 176, 1, 619, 776, 1, 594, Generelle driftstilskud , 666, 647, 545, 432, 159, 160, 672, 713, 588, 584, Driftsresultat, 3, 515, 839, 335, -971, 1, 188, 687, 1, 313, -6, 2, 272, 421, Driftsresultat efter ejeraflønning , 2, 956, 290, -189, -1, 549, 788, 265, 942, -440, 1, 779, -79, Nøgletal , Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad , 6,5, 3,6, 1,9, 0,1, 2,2, 2,5, 4,3, 2,0, 5,0, 2,7, Soliditetsgrad , 23,4, 22,9, 22,6, 22,5, 53,4, 52,6, 32,3, 32,9, 30,2, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49913

Nyt

NYT: Faldende omsætning i private byerhverv

Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023

Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023, Ændret 12. maj 2025 kl. 08:30, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelsen med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 12. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 var den samlede omsætning i de private byerhverv 5.461 mia. kroner, svarende til et fald på 719 mia. kr. sammenlignet med 2022. Det viser de foreløbige 2023 tal fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv, . Faldet er primært båret af brancherne , Energiforsyning,, Transport, og, Engroshandel,, hvor omsætningen faldt med hhv. 445 mia. kr., 247 mia. kr. og , 74, mia. kr. Men hvis man sammenligner med 2019 er omsætningen i de tre brancher vokset med hhv. 218 mia. kr., , 163, mia. kr. og , 255, mia. kr. og samlet set er omsætningen i de private byerhverv vokset med , 1.283, mia. kr. i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn20, Lille stigning i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte heri, I 2023 var der 420.000 økonomisk aktive firmaer viser foreløbige tal fra , Generel firmastatistik, . Dette er en stigning på 2.600 (0,6 pct.) aktive firmaer i forhold til året før. Størstedelen af stigningen i antal firmaer var i branchen , Finansiering og forsikring, , som steg med 1.900. Derudover steg hhv. , Videnservice, og , Ejendomshandel og udlejning, med hhv. 800 og 600 aktive firmaer. Omvendt var de største fald antallet af firmaer i brancherne , Handel, , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og , Bygge og anlæg, , som faldt med hhv. 700, 500, og 400 aktive firmaer. , Det samlede antal fuldtidsansatte steg til 2.464.000 i den foreløbige generelle firmastatistik. Dette er en stigning på , 27.500, (, 1 pct., ) fra 2022 til 2023. Den største stigning var i branchen , Videnservice, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med 7.000, hvilket svarer til , 5, pct. Herefter kommer , Offentlig administration, forsvar og politi, og , Transport, , som steg med hhv. 5.900 og 5.500 fuldtidsansatte. Den største relative ændring var i , Energiforsyning, , som steg med 19 pct. (, 2.400, fuldtidsansatte). Modsat faldt , Ejendomshandel og udlejning, med 2.400 fuldtidsansatte, hvilket også er den største relative tilbagegang svarende til 7 pct. Derudover faldt , Handel, med 1.600 fuldtidsansatte, mens , Bygge og anlæg, faldt med 1.400. , Flest nye firmaer i Erhvervsservice, I 2023 blev der skabt 30.100 reelt nye firmaer. Branchegruppen , Erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 7.700 nye firmaer. Der var 1.700 årsværk beskæftiget i de nye firmaer i den branche. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye firmaer, var , Handel og transport mv., , hvor der blev registreret 2.900 årsværk i 5.100 nye firmaer., 235 nye højvækstvirksomheder skaber arbejdspladser, I perioden 2020-2023 var der 235 nye højvækstvirksomheder. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser over den 3-årige periode, svarende til 4.700 årsværk. De fleste nye højvækstvirksomheder findes inden for , Handel og transport mv., , hvor 76 virksomheder tilsammen skabte 1.200 årsværk i perioden., Stigning i årets resultat trods fald i mange brancher, Samlet set steg årets resultat med 51 mia. kr., når man ser bort fra branchen , Ejendomshandel,, for hvilken de økonomiske poster ikke fremgår af denne foreløbige offentliggørelse. I branchen , Videnservice, , der blandt andet dækker over , Hovedsæders virksomhed, , var årets resultat i høj grad påvirket af store indtægter af kapitalandele fra datterselskaber. Derudover var der stigninger i årets resultat i brancherne , Industri, og , Information og kommunikation, på hhv. 20 mia. kr. og 3,5 mia. kr. Ser man bort fra , Transport,, hvor indtjeningen i 2022 var ekstraordinært høj, var der i de øvrige brancher med faldende resultat, et samlet fald i årets resultat på 80 mia. kr., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher,  , Firmaer,  , Fuldtids-, ansatte, Omsætning,  , Årets, resultat,  , 2022, 2023*, 2022, 2023*, 2022, 2023*, 2022, 2023*,  , antal, mio. kr., I alt, 247, 813, 247, 899, 1, 382, 411, 1, 398, 611, 6, 179, 095, 5, 460, 544, 733, 296, .., Råstofindvinding, 223, 220, 3, 788, 3, 784, 33, 337, 26, 598, 11, 026, -, 1, 165, Industri, 15, 724, 15, 563, 292, 101, 294, 272, 1, 184, 469, 1, 216, 629, 116, 271, 136, 157, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 12, 140, 14, 490, 983, 248, 537, 928, 81, 201, 54, 943, Vandforsyning og , renovation, 2, 361, 2, 330, 10, 257, 10, 808, 47, 190, 45, 817, 2, 360, 1, 586, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, 162, 308, 160, 864, 377, 946, 371, 165, 29, 743, 19, 018, Handel med biler, 7, 825, 7, 777, 41, 475, 42, 000, 218, 552, 230, 589, 11, 034, 8, 330, Engroshandel, 15, 532, 15, 272, 153, 623, 154, 829, 1, 194, 653, 1, 120, 779, 67, 222, 45, 551, Detailhandel, 18, 144, 17, 740, 135, 322, 131, 995, 401, 096, 396, 338, 8, 071, 3, 805, Transport, 12, 278, 12, 080, 115, 141, 120, 512, 864, 251, 617, 007, 255, 710, 59, 822, Hotel og restauranter, 14, 511, 14, 341, 70, 562, 72, 421, 77, 194, 82, 011, 3, 741, 3, 782, Information og , kommunikation, 20, 510, 20, 655, 108, 323, 109, 603, 233, 897, 238, 512, 8, 362, 12, 030, Ejendomshandel, 37, 931, 38, 595, 24, 341, 24, 127, 111, 874, 107, 927, 64, 149, .., Videnservice, 41, 508, 42, 307, 147, 479, 154, 482, 291, 974, 309, 576, 60, 070, 365, 182, Rejsebureauer mv., 20, 874, 21, 069, 102, 832, 101, 843, 154, 869, 155, 393, 13, 969, 12, 150, Reparation af , husholdningsartikler, 1, 329, 1, 285, 2, 719, 2, 582, 4, 546, 4, 274, 368, 395, *Foreløbige tal for 2023, Note: For branchen Ejendomshandel og udlejning er økonomiske poster ikke inkluderet i den foreløbige 2023 offentliggørelse , grundet for stor usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn20, og , regn20, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. december 2024 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50009

Nyt

NYT: Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år

Bestanden af landbrugsdyr 2024

Bestanden af landbrugsdyr 2024, På ti år er antallet af både kvæg og svin faldet 9 pct., og ved årsskiftet 2025 var der 1,4 mio. kvæg og 11,6 mio. svin i Danmark. Antallet af malkekøer er de seneste ti år faldet 1 pct., mens ammekøer er faldet 35 pct. svarende til 33.500 stk. I samme periode faldt antallet af søer 10 pct., og slagtesvin over 50 kg faldt med 22 pct. svarende til 698.000 stk. Faldet i antallet af slagtesvin, skyldes en stor eksport af smågrise til udlandet (primært Tyskland og Polen), hvor de bliver opfedet og slagtet. Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere smågrise, end der er slagtet slagtesvin i Danmark, se , emnesiden Animalsk produktion, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , svin, Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin, hvilket har medført et fald i produktionen af okse -og svinekød, se , Husdyrbestanden i EU, . I 2023 var der flest kvæg i Frankrig (16,8 mio.) og i Tyskland (10,8 mio.). I vores naboland Sverige var der 1,4 mio. kvæg. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2023 var der 33,8 mio. - mens vores primære aftager af smågrise Tyskland var næststørst med 21,2 mio., og Polen var på sjettepladsen med 9,8 mio. svin., Mindre kvægbestand, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2024. Det er et fald på 1,5 pct. i forhold til 31. december 2023. Der var 543.000 malkekøer, hvilket er 0,7 pct. færre end året før. Trods færre malkekøer er produktionen af mælk ikke faldet. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 2,0 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,5 pct. til 612.000 stk., hvoraf 178.000 var drægtige. Antallet af ammekøer var 63.000, hvilket er et fald på 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Kvæg er primært til produktion af mælk, Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. De foreløbige tal for 2024 viser, at der blev slagtet 433.000 kreaturer i Danmark, og eksporteret 98.000 kreaturer, hvoraf de 49.000 var kalve under to måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ani41 , Større svinebestand, Den danske svinebestand var 11,6 mio. svin pr. 1. januar 2025. Det er en stigning på 1,9 pct. svarende til 215.000 flere svin i forhold til 1. januar 2024. Antallet af søer var 943.000 stk., hvilket er en stigning på 2,1 pct. Der var 192.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,8 pattegrise, dvs. 2,45 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,9 pct. til 540.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,3 pct. til 216.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise, men færre slagtesvin, Der var flere smågrise, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 3,1 pct. til 5,45 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover var et fald på 1,9 pct. til 2,5 mio. stk., Kvægbestanden,  , 2023, 2024, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2023, - 31. dec. 2024,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1434, 872, 1430, 000, 1423, 022, 1425, 321, 1413, 857, -21, 015, -1,5, Tyre og stude, 200, 269, 202, 519, 199, 609, 198, 951, 196, 239, -4, 030, -2,0, Under ½ år, 95, 462, 95, 112, 98, 345, 99, 466, 94, 930, -, 532, -0,6, ½ år-1 år, 73, 093, 73, 219, 65, 480, 66, 154, 72, 186, -, 907, -1,2, 1-2 år, 22, 158, 24, 249, 24, 863, 22, 626, 19, 934, -2, 224, -10,0, 2 år og over, 9, 556, 9, 939, 10, 921, 10, 705, 9, 189, -, 367, -3,8, Kvier, 621, 618, 615, 422, 609, 378, 613, 949, 611, 989, -9, 629, -1,5, Under ½ år, 168, 331, 166, 383, 167, 875, 168, 687, 164, 528, -3, 803, -2,3, ½ år-1 år, 158, 630, 160, 402, 157, 869, 156, 686, 159, 131, 501, 0,3, 1-2 år, 256, 665, 252, 808, 247, 712, 250, 807, 251, 421, -5, 244, -2,0, 2 år og over, 37, 992, 35, 829, 35, 922, 37, 769, 36, 909, -1, 083, -2,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 170, 175, 689, 171, 349, 174, 049, 177, 778, 608, 0,3, 1-2 år, 156, 444, 157, 483, 153, 828, 154, 398, 157, 234, 790, 0,5, 2 år og over, 20, 726, 18, 206, 17, 521, 19, 651, 20, 544, -, 182, -0,9, Køer, 612, 985, 612, 059, 614, 035, 612, 421, 605, 629, -7, 356, -1,2, Malkekøer, 546, 830, 546, 447, 546, 633, 545, 709, 542, 780, -4, 050, -0,7, Ammekøer, 66, 155, 65, 612, 67, 402, 66, 712, 62, 849, -3, 306, -5,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2024, 2025, Ændring, 1. jan. 2024,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2025,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 368, 11, 449, 11, 259, 11, 606, 11, 583, 215, 1,9, Avlsorner , 9, 9, 9, 9, 10, 1, 11,1, Søer i alt: , 924, 929, 933, 933, 943, 19, 2,1, Gylte , 174, 181, 178, 173, 179, 5, 2,9, Andre drægtige , 530, 524, 530, 536, 540, 10, 1,9, Diegivende , 189, 191, 193, 192, 192, 3, 1,6, Golde , 31, 33, 32, 32, 32, 1, 3,2, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 5, 5, 5, 6, 1, 20,0, Sopolte , 209, 206, 209, 212, 216, 7, 3,3, Pattegrise ved søerne , 2, 378, 2, 404, 2, 426, 2, 435, 2, 451, 73, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 291, 5, 367, 5, 401, 5, 517, 5, 454, 163, 3,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 552, 2, 529, 2, 276, 2, 495, 2, 503, - 49, -1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. februar 2025 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53927

Nyt

NYT: Fortsat flere offentligt beskæftigede

13. december 2018, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 600 fra andet til tredje kvartal 2018, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Den offentlige beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, men er fortsat på et væsentligt lavere niveau end i andet kvartal 2010, hvor den offentlige beskæftigelse toppede. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Fortsat stigning i både kommuner og stat, I tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen i både staten og kommunerne i forhold til kvartalet før. I denne periode blev der 400 flere beskæftigede i kommunerne og 300 flere i staten. Den kommunale beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, mens den statslige beskæftigelse har været stigende siden tredje kvartal 2017. Omvendt faldt beskæftigelsen i regionerne med 100 fra andet til tredje kvartal 2018., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Stat, 174, 774, 175, 055,  , 0,5, 0,2, Regioner, 121, 624, 121, 487,  , 0,0, -0,1, Kommuner, 418, 410, 418, 852,  , 0,2, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 122, 2, 109,  , 0,1, -0,6, Beskæftigelsen stiger på det største, men falder på øvrige velfærdsområder, De tre største velfærdsområder er , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, . Disse områder udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Fra andet til tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen inden for , social beskyttelse, med 800. Social beskyttelse omfatter blandt andet personale, som beskæftiger sig med ældre- og handicapområdet, børnepasning og arbejdsløshed. Til gengæld faldt beskæftigelsen i samme periode på både sundheds- og undervisningsområdet. Inden for sundhed faldt beskæftigelsen med 400 og inden for undervisning var faldet på 200., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revision af datagrundlaget, I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget mindre revisioner af statistikkens primære datagrundlag, statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , tilbage til dennes begyndelse i 2008. Dette har kun medført små ændringer i den offentlige beskæftigelsesstatistik., Ændrede kommunale kontonumre i 2018, Fra og med 2018 er den kommunale kontoplan ændret, således at kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nu skal sondre mellem ældre og voksne med særlige behov. Denne sondring har man ikke haft i den tidligere kontoplan. Voksne med særlige behov omfatter blandt andet personer med handicap. I denne offentliggørelse er opdelingen på formål som udgangspunkt dannet på baggrund af de tidligere indberettede kontonumre for at mindske eventuelle databrud. Der er dog stadigvæk lidt større usikkerhed end normalt på opgørelsen af især de to største velfærdsområder , social beskyttelse, og , sundhedsvæsen, ., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Generelle offentlige tjenester, 59, 912, 60, 091,  , 1,0, 0,3, Forsvar, 23, 395, 23, 331,  , -0,3, -0,3, Offentlig orden og sikkerhed, 25, 013, 25, 200,  , 1,7, 0,7, Økonomiske anliggender, 23, 414, 23, 388,  , 0,4, -0,1, Miljøbeskyttelse, 3, 928, 3, 873,  , -0,3, -1,4, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 305, 2, 469,  , 1,6, 7,1, Sundhedsvæsen, 184, 163, 183, 745,  , -0,1, -0,2, Fritid, kultur og religion, 25, 610, 25, 673,  , 0,1, 0,2, Undervisning, 137, 859, 137, 618,  , 0,0, -0,2, Social beskyttelse, 231, 327, 232, 107,  , 0,3, 0,3, Uoplyst, 5, 7,  , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2018, 13. december 2018 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26852

NYT: Forskningen får halvdelen af fondsmidlerne

28. juni 2017, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om uddelinger for 16,7 mia. kr. Heraf stod erhvervsdrivende fonde for den største del med 9,9 mia. kr. Almene fonde gav tilsagn om uddelinger for 6,8 mia. kr. Den største del af midlerne (47 pct.) gav fondene til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne. Det viser en ny statistik over fondenes aktiviteter, der offentliggøres første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere år og vurdere uddelingernes niveau i 2016. Det kan dog bemærkes, at der i 2016 er uddelt særligt store bevillinger fra enkelte fonde. Dette er fx tilfældet med Novo Nordisk Fondens store bevilling til Steno Diabetes Center Copenhagen på 2,9 mia., Det offentlig modtager de fleste bevillinger, Langt hovedparten af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Af de bevillinger, der er fordelt på modtagertyper, går 64,4 pct. til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr. Non-profit institutioner modtager 21,1 pct., mens 4,0 pct. går til individuelle personer, hvilket svarer til hhv. 3,2 mia. og 0,6 mia. kr. , Det naturvidenskabelige forskningsområde modtager flest bevillinger, Dansk forskning modtager en betydelig andel af bevillingerne. Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål, modtager det naturvidenskabelige hovedområde med 4,0 mia. kr. den største del. Herefter følger det sundhedsvidenskabelige hovedområde med 2,6 mia. kr. Til tværvidenskabelig forskning blev der i 2016 bevilget 0,4 mia. kr. , Bevilling i gennemsnit på 230.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr. i gennemsnit og for de almene fonde og fondslignende foreninger på 140.000 kr. , 10,8 mia. udbetales i 2016, Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der er givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange penge fondene rent faktisk har udbetalt i referenceåret. I 2016 udgør disse 10,8 mia. Den største del af disse (3,7 mia.) går til videnskabelige formål, mens kulturelle og sociale formål modtager hhv. 1,9 mia. og 1,1 mia., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper. 2016,  , Antal , bevillinger, Bevillinger,  , Udbetalinger,  ,  ,  , mio. kr., Alle fonde, 73, 675, 16, 685, 10, 784, Erhvervsdrivende fonde, 25, 206, 9, 891, 5, 451, Almene fonde mv., 48, 469, 6, 793, 5, 333, Videnskabelige formål, 5, 463, 7, 915, 3, 637, Kulturelle formål, 9, 530, 2, 470, 1, 942, Sociale formål, 28, 520, 1, 709, 1, 057, Natur og miljøformål, 333, 540, 531, Sundhed og motionsformål, 5, 381, 955, 765, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 12, 428, 754, 723, Erhvervs- og regional formål, 1, 969, 708, 529, Internationale humanitære formål, 1, 325, 786, 723, Religiøse formål, 113, 66, 37, Andre formål, 8, 613, 781, 841, Sammenligning med andre opgørelser, Tidligere undersøgelser af fondenes uddelinger har vist et niveau af uddelinger på omkring 7-9 mia. kr. Denne statistik ligger dermed væsentligt højere. Det er der flere grunde til. Tidligere undersøgelser har fokuseret på de største fondes uddelinger, mens denne statistik dækker alle fonde og fondslignende foreninger. De 25 største fonde målt ved bevillinger uddelte i 2016 12,9 mia. Fondslignende foreninger er også omfattet af denne statistik, herunder de store patientforeninger. Endelig er der nogle fonde, som også nævnt i indledningen, der i 2016 gav ekstraordinært store bevillinger. , Fondes aktiviteter 2016, 28. juni 2017 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2018, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28446

NYT: Ny rekord for feriehuse nået allerede i november

10. januar 2020, November bragte det samlede antal overnatninger i udlejede feriehuse for 2019 op på i alt 19,9 mio. overnatninger. Dermed er rekorden fra 2018 med 19,5 mio. overnatninger overgået, inden 2019 er omme. Af de 19,9 mio. overnatninger er 12,7 mio. fra Tyskland, og 5,1 mio. er fra Danmark. Lægger man de øvrige overnatningsformer (hotel, feriecenter, camping mv.) oveni, så har der ved udgangen af november været i alt 53,7 mio. overnatninger i 2019. Dermed bliver rekorden fra 2018 på 53,8 mio. overnatninger slået. Tal for de øvrige overnatningsformer kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:11, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Færre overnatninger i november end måneden før, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af feriehusovernatninger i november måned med 1 pct. i forhold til måneden før. Dette skyldes et fald i de udenlandske overnatninger på 4 pct. De danske overnatninger steg derimod med 9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Bookinger for 2020 tegner til femte rekordår i træk, Der er ved udgangen af november 2019 booket 210.000 husuger for 2020. Dette er en fremgang på 10 pct. i forhold til bookingerne på samme tidspunkt sidste år. Stigningen bliver især skabt af de tyske bookinger, der er steget med 13 pct. Til gengæld er de danske bookinger 7 pct. lavere. Stigningen i bookinger er højest i højsæsonen omkring august måned. Det tyder på, at feriehusudlejningen er på vej mod femte rekordår i træk i 2020. , Bookede hus-uger for det kommende år ultimo november 2018 og 2019 fordelt på gæsternes nationalitet,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020,  , 1.000, I alt, 191,2, 210,0, 22,5, 20,9, 1,1, 1,1, 3,9, 3,5, 157,3, 177,5, 2,7, 2,9, 3,6, 4,2, Januar, 11,1, 10,8, 1,9, 1,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,8, 9,0, 0,1, 0,1, 0,3, 0,2, Februar, 6,3, 7,0, 2,3, 2,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 4,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, Marts, 7,0, 10,4, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,7, 9,2, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, April, 19,8, 21,0, 2,3, 2,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 16,3, 17,7, 0,6, 0,6, 0,3, 0,4, Maj, 24,3, 25,8, 2,8, 2,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 20,4, 21,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,4, Juni, 32,2, 33,6, 3,9, 3,1, 0,3, 0,3, 0,6, 0,6, 26,5, 28,3, 0,4, 0,6, 0,5, 0,7, Juli, 35,0, 34,5, 5,0, 5,1, 0,3, 0,4, 2,5, 2,2, 26,1, 25,6, 0,2, 0,3, 0,9, 1,1, August, 28,5, 35,5, 1,8, 1,8, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 24,9, 32,0, 0,5, 0,4, 0,7, 0,8, September, 16,2, 18,1, 0,9, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 15,0, 16,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, Oktober, 9,0, 10,7, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,5, 10,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,1, November, 1,0, 1,5, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,9, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 0,8, 1,2, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,7, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, ., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , November, Æn-, dring, Januar-november, Æn-, dring,  , 2018, 2019,  , 2018, 2019,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 20,8, 21,7, 4, 629,3, 667,8, 6, Antal lejemål, 18,5, 19,6, 6, 509,6, 544,5, 7, Overnatninger i alt, 599,3, 621,4, 4, 18, 781,2, 19, 930,1, 6, Danske, 257,0, 262,0, 2, 4, 879,0, 5, 143,9, 5, Udenlandske i alt, 342,3, 359,4, 5, 13, 902,2, 14, 786,3, 6, Svenske, 5,2, 4,6, -12, 222,3, 211,2, -5, Norske, 2,9, 3,2, 10, 684,6, 692,9, 1, Tyske, 304,4, 318,3, 5, 11, 908,0, 12, 744,6, 7, Nederlandske, 3,8, 4,2, 11, 463,1, 503,4, 9, Andre lande, 25,9, 29,0, 12, 624,2, 634,2, 2,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,1, 4,1,  , 4,3, 4,3,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,1,  , 1,2, 1,2,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Feriehusudlejning november 2019, 10. januar 2020 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29828

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

29. april 2019, Næsten fire ud af ti på 16 år og opefter besøgte et museum i fjerde kvartal 2018. De deltager generelt mere i kulturaktiviteter end resten af befolkningen. Forskellen er størst for koncerter, hvor 39 pct. af museumsgæsterne var til koncert, mens det kun gælder 19 pct. af den øvrige befolkning. Museumsgæster så også i større omfang film i biografen. 76 pct. af de museumsbesøgende læser skønlitteratur, mens det samme gælder halvdelen af den øvrige befolkning. Halvdelen af museumsgæsterne deltager i én eller flere fritidsaktiviteter, fx aftenskoleundervisning eller foredrag. Tilsvarende går hver tredje i resten af befolkningen til fritidsaktiviteter., Oprindelse har ingen betydning for, om man går på museum, Der er forholdsmæssigt lige mange etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund, der går på museum. Der er dog forskel på, , hvor, man gør det. Flest etniske danskere har besøgt et museum i Danmark uden for deres eget lokalområde (21 pct.), mens flest danskere med anden etnisk baggrund end dansk har besøgt et museum i udlandet (19 pct.). Det er næsten dobbelt så mange som blandt etniske danskere (10 pct.)., Museerne tiltrækker personer med videregående uddannelser, Danskere med videregående uddannelse besøger i højere grad museer end danskere med grundskole/gymnasie eller erhvervsfaglig uddannelse. Forskellen på uddannelsesgrupperne er især markant ved museumsbesøg i udlandet. 18 pct. af personer med længere skolegang har besøgt et museum i udlandet mod 8 pct. af de øvrige uddannelsesgrupper. , Næsten hver anden 55-74 årige var museumsgæst i fjerde kvartal, Blandt de 55-64-årige og 65-74-årige er der flest, der har besøgt et museum inden for de seneste tre måneder med 44 pct. og 46 pct. Dog er der også en stor andel af de 16-34-årige (37 pct.) samt de 45-54-årige (37 pct.), der besøger museer., Hver femte har besøgt et kunstmuseum, 18 pct. af den voksne befolkning har besøgt et kunstmuseum, fx Louisiana, Arken, AROS eller Statens Museum for Kunst mindst én gang inden for de seneste tre måneder. Tilsvarende har 15 pct. besøgt et kulturhistorisk museum, fx Nationalmuseet, Den Gamle By, Moesgaard og Frilandsmuseet. Disse to museumstyper er dermed de mest besøgte i fjerde kvartal. 13 pct. af danskerne har besøgt et slot, herregård eller et fortidsminde inden for de seneste tre måneder, mens 3 pct. har besøgt et naturhistorisk museum. Endelig valgte 7 pct. andre typer af museer. , Forskel på kønnenes primære formål med besøget, De fire mest udbredte hovedformål med museumsbesøget blandt gæster er at se udstillingen (61 pct.), at se bygningen (19 pct.), andre formål (8 pct.) og private arrangementer (4 pct.). En større andel af kvinderne (65 pct.) end mændene (56 pct.) har som hovedformål at se udstillingen. Omvendt har en større del af de mandlige gæster på et museum, slot eller herregård som hovedformål at se bygningen. Det gælder 22 pct. af mændene mod 16 pct. af kvinderne. , Besøg på museer og udstillinger i og uden for Danmark, Adspurgt om besøg på et museum eller en udstilling inden for de seneste tre måneder svarer hver femte, at de har været på et museum eller en udstilling i lokalområdet, fx egen by eller i omegnen. Samme andel har været på museum i Danmark uden for lokalområdet. 11 ud af 100 svarer, at de har været på museum i udlandet. , Hver ottende fra 16 år og opefter følger et museums SoMe-side, 13 pct. af alle eller 24 pct. af museumsgæsterne følger et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Danskere med videregående uddannelse er flittigst til at følge museer online., Forskel i museumsgæsters og øvrige befolknings kulturaktiviteter. 4. kvt. 2018,  , Koncert, Biograf, Fritidsaktivitet, Bibliotek, Scenekunst, Skønlitteratur,  , pct. af befolkningen , Museumsgæster, 39, 37, 51, 57, 60, 76, Øvrig befolkning, 19, 22, 30, 35, 37, 52, Museumsbesøg fordelt på lokalitet, herkomst og uddannelse. 4. kvt. 2018,  , Alle,  , Dansker,  , Indvandrer/, efterkommer,  , Grundskole/, gymnasie,  , Erhvervs-, faglig , uddannelse, Videre-, gående , uddannelser,  , pct. af befolkningen , Museumsbesøg uanset hvor, 38, 38, 38, 32, 34, 51, Lokalområdet, 19, 19, 18, 16, 16, 27, I Danmark men ikke lokalt, 20, 21, 16, 16, 18, 29, I udlandet, 11, 10, 19, 8, 8, 18, Følger museum på sociale medier, 13, 13, 15, 11, 11, 18, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 besøg på museer, udstillinger o.l., 29. april 2019 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32488

NYT: Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem

3. april 2020, Tallene i denne opgørelse bygger på resultaterne fra sæsonen 2018/2019, det vil sige før COVID-19 og de omfattende nedlukninger af blandt andet teatre. I sæsonen 2018/2019 var der 248.000 tilskuere til forestillinger i genren , ballet og dans, , hvilket var en stigning på 18 pct. sammenlignet med sæsonen 2015/2016. Også , nycirkus, performance mv., oplevede fremgang med 176.000 tilskuere, hvilket var 30 pct. flere end 2015/2016. På trods af stigningen i , ballet og dans, , , nycirkus, og , performance, er det fortsat genrerne , skuespil, og , musikdramatik og opera,, som trækker flest tilskuere med hhv. 1,3 mio. og 852.000. Sammenlagt var der 2,8 mio. tilskuere, som fik sig en teateroplevelse i sæsonen 2018/2019, hvilket er lidt færre sammenlignet med sæsonen 2017/2018. I sæsonen 2018/2019 var der godt 870 egenproduktioner og omkring 15.000 opførelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04, ., 1,9 mio. voksne tilskuere i teatrene, Der var 1,9 mio. tilskuere på 25 år eller ældre til teaterforestillinger i sæsonen 2018/2019. Det svarer til, at ca. 50 pct. af danskerne fra 25 år og opefter gæstede et teater. Dog er det ifølge , kulturvaneundersøgelsen, for 2018, kun 29 pct. af befolkningen fra 25 år og opefter, der svarer, at de har overværet scenekunst i teatret, operaen, på teaterfestival eller det offentlige rum. Det viser, at mange tilskuere er "teater-gengangere, ", , dvs. at nogle personer opsøger og overværer scenekunst i teatret o.l. mere end én gang om året. , I snit flere tilskuere pr. opførsel i teatret end pr. filmvisning i biografen, Sammenlignes de danske teatres aktivitet med biografernes, kan det udledes, at teatrene i gennemsnit spiller for flere tilskuere pr. opførsel. Der var 2,8 mio. mennesker, der fik sig en scenekunstoplevelse, mens der i biograferne var 12,5 mio., der så en film. Hvor teatrene i alt havde 15.000 opførelser i sæsonen, havde biograferne 531.000 filmvisninger i året. Det svarer til, at der i sæsonen 2018/2019 i gennemsnittet var 189 tilskuere pr. opførsel i teatrene, mens der i biografen i 2018 var omkring 23 publikummer pr. filmvisning. Biograferne har filmvisninger flere gange om dagen over hele landet, hvilket forklarer, hvorfor der er så mange flere, der ser en film i biografen, selvom der i snit er færre publikummer pr. filmvisning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene03, , , scene04, , , bio2, og særkørsel., Flere kvinder end mænd går i teatret, Ifølge kulturvaneundersøgelsen er der typisk flere kvinder fra 25 år og opefter (34 pct.), der overværer scenekunst i teatret, operaen, på teaterfestivaller eller det offentlige rum end mænd i samme aldersgruppe (25 pct.). Der ses en lidt mere ligelig fordeling blandt kønnene i forhold til biografbesøg, idet 28 pct. af kvinderne og 22 pct. af mændene på 25 år og opefter, har siddet foran det store lærred i en biografsal., Skuespil er den mest populære børnegenre, Der var 511.000 børn og unge, der overværede et skuespil i teatret. Dermed var skuespil den genre, der i sæsonen 2018/2019 tiltrak flest tilskuere under 25 år. De næstmest og tredje mest populære scenekunstgenrer for børn var , musikdramatik og opera, med 125.000 og , nycirkus, performance, mv., med 93.000 tilskuere under 25 år. , Ballet og dans, tiltrak 65.000, mens , øvrige genrer, tiltrak 21.000. Der blev sammenlagt registreret 814.000 personer under 25 år i sæsonen 2018/2019. , Aktivitet på teatre. 2018/2019, Teaterkategori, Teatre, Produktioner, Opførelser , Tilskuere,  , antal, 1.000, I alt, 249, 866, 14.842, 2.809, Det Kgl. Teater, 1, 65, 775, 493, Teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde, 4, 37, 695, 192, Landsdelscener, 8, 72, 1471, 443, Små storbyteatre, 22, 102, 2328, 235, Egnsteatre, 33, 197, 2943, 494, Teatre støttet af statens Kunstfond, 88, 205, 3228, 300, Anden støtte (refusion, formidling), 48, 125, 2448, 309, Ikke-statsstøttede teatre, 45, 63, 954, 343, Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene05, , , scene02, , , scene03, , og , scene04, ., Scenekunst 2018/2019, 3. april 2020 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2021, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30399

NYT: Camping - en solstråle i en mørk tid

8. september 2020, I juli 2020 var der en samlet fremgang i danske overnatninger for alle overnatningsformer på 1,3 mio eller 28 pct i forhold til juli 2019. Hotellerne oplevede en stigning på 24 pct. Samtidig havde feriecentrene en stigning på 42 pct., mens vandrerhjem og lystbådehavne steg med hhv. 43 og 16 pct. Bedst gik det for campingpladserne, hvor de danske overnatninger steg med 729.000 svarede til 27 pct. Når man medtager udenlandske gæster, præsterede campingpladserne som den eneste overnatningstype en samlet fremgang på 358.000 eller 9 pct. i juli, og derved kunne stigningen i de danske overnatninger opveje faldet i de udenlandske overnatninger. Campingens popularitet blandt danskerne har også kunnet mærkes på salget af campingvogne, som er steget med 13 pct. i perioden januar til juli 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Se , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil6, ., Kilde , www.statistikbanken.dk/turist, ., Danskernes andel af overnatningerne stiger, Siden COVID-19s indtog i Danmark, er det samlede antal af overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne i perioden marts til juli faldet med 7 mio. svarende til 36 pct. færre overnatninger sammenlignet med samme periode sidste år. Danskernes andel af de samlede overnatninger steg i alle måneder. Stigningerne var som forventet højst i april og maj, hvor grænserne var lukkede. Her var danskernes andel af de samlede overnatninger 96 pct. for begge måneder, hvilket er en 30 pct. stigning i forhold til samme måned sidste år. I marts til juni faldt de danske overnatninger i forhold til 2019-niveauet, men i juli måned steg de med 1,3 mio. eller 20 pct sammenlignet med 2019. , Når der korrigeres for normale sæsonudsving faldt det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem med 3,3 pct i perioden maj-juli 2020 sammenlignet med de foregående tre måneder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2020,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  ,  , Maj - juli/, feb.- apr., Juli/, juni,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 962,1, 745,6, 225,4, 361,9, 766,2, 1, 707,6,  , -3,3, 122,9, Hoteller , 1, 444,7, 520,5, 140,8, 246,3, 514,2, 1, 179,4,  , -7,9, 129,4, Feriecentre, 335,3, 146,2, 60,1, 88,9, 189,8, 366,9,  , 19,2, 93,4, Vandrerhjem, 182,2, 78,9, 24,6, 26,8, 62,3, 161,3,  , -12,4, 159,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  , 2019, 2020,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 650,7, 7, 347,7, -4, 21, 941,2, 15, 092,3, -31, Heraf danske, 4, 660,4, 5, 955,2, 28, 13, 822,0, 12, 134,2, -12, Øst for Storebælt, 2, 603,9, 1, 895,6, -27, 9, 260,9, 5, 083,1, -45, Vest for Storebælt, 5, 046,8, 5, 452,0, 8, 12, 680,3, 10, 009,3, -21, Hoteller mv. , 2, 198,5, 1, 609,9, -27, 9, 735,3, 4, 948,5, -49, Heraf danske, 1, 082,1, 1, 347,1, 24, 5, 452,5, 3, 682,0, -32, Øst for Storebælt, 1, 272,7, 676,7, -47, 5, 869,8, 2, 576,7, -56, Vest for Storebælt, 925,8, 933,2, 1, 3, 865,5, 2, 371,9, -39, Feriecentre, 775,4, 768,2, -1, 2, 421,5, 1, 628,0, -33, Heraf danske, 468,9, 664,0, 42, 1, 713,2, 1, 439,5, -16, Øst for Storebælt, 179,8, 181,2, 1, 550,7, 384,4, -30, Vest for Storebælt, 595,6, 587,0, -1, 1, 870,8, 1, 243,7, -34, Campingpladser, 3, 877,9, 4, 235,9, 9, 7, 719,4, 7, 161,4, -7, Heraf danske, 2, 689,4, 3, 418,0, 27, 5, 634,3, 6, 103,6, 8, Øst for Storebælt, 795,5, 764,4, -4, 1, 648,7, 1, 470,4, -11, Vest for Storebælt, 3, 082,5, 3, 471,5, 13, 6, 070,8, 5, 691,1, -6, Vandrerhjem, 306,0, 250,8, -18, 1, 329,9, 673,6, -49, Heraf danske, 146,3, 208,9, 43, 634,8, 446,3, -30, Øst for Storebælt, 195,7, 132,6, -32, 955,1, 444,6, -53, Vest for Storebælt, 110,2, 118,2, 7, 374,8, 229,0, -39, Lystbådehavne, 492,9, 482,9, -2, 735,1, 680,7, -7, Heraf danske, 273,7, 317,1, 16, 387,2, 462,9, 20, Øst for Storebælt, 160,2, 140,8, -12, 236,7, 207,0, -13, Vest for Storebælt, 332,7, 342,1, 3, 498,5, 473,7, -5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2020, 8. september 2020 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31119