Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1201 - 1210 af 2010

    NYT: Fortsat stigning i bibliotekernes online tjenester

    8. juli 2020, Udlån af materiale fra bibliotekernes online tjenester, fx eReolen og Filmstriben steg i 2019. Antallet af e-bogsvisninger steg fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5,0 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger, og digitale lydbøger. Stigningen ses også i brugen af digitale lån. Visninger af bibliotekernes online multimediaoptagelser er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018. Tallene dækker 2019 og er derfor ikke påvirket af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib4e, Tre ud af ti har brugt bibliotekets online tjenester, Ifølge , kulturvaneundersøgelsen, er brugen af bibliotekernes digitale tjenester især udbredt blandt personer under 55 år. Den højeste andel ses blandt de 35-44 årige og 16-24 årige, hvor hhv. 39 pct. og 36 pct. har brugt mindst én onlinetjeneste. Det samme gør sig gældende for en fjerdedel af de 55-74 årige og en syvendedel af de 75+ årige. Samlet set er det 30 pct. af befolkningen over 15 år, der har klikket sig frem til bibliotekets digitale tjenester. , Faldet i udlån af fysisk materiale aftager, I 2019 var bibliotekernes samlede udlån af fysisk materiale 29,4 mio. enheder. Det er et fald fra omkring 32 mio. enheder i 2009. Det ser dog ud til, at det årlige fald i udlånene bliver mindre. I årene frem til 2015 var det årlige fald i gennemsnit 5 pct. Fra 2018 til 2019 er faldet blot 2 pct. Udlån i trykte bøger er på samme niveau som i 2018. Det vil sige, at det er de andre materialegrupper som forklarer, at der er færre udlån i 2019. Udlån i materialegrupper såsom Lydbøger, Musikoptagelser og Levende billeder er faldet med hhv. 50 pct., 55 pct. og 43 pct. siden i 2015. Grundet omlægning af bibliotekernes administrationssystem mangler der data for 2016 og 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3, Nye tal om bibliotekernes app, For første gang måles der også brug af bibliotekernes app, som blev udrullet for alle kommuner i 2018. Der var knap 4,4 mio. besøg på appen i 2019. Besøgstal på bibliotekernes website er på omkring 24,7 mio. i 2019., Bibliotekernes fysiske rammer, Sammenlignet med 2015 er antallet af filialer gået fra 437 til 430 i 2019. Der var 17 bogbusser i 2019 sammenlignet med 21 i 2015. Udgifter til indkøb af materiale er også gået ned fra omkring 342 mio. i 2015 til omkring 305 mio. i 2019. Årsværk på bibliotekerne var 7 pct. færre end i 2015. De 3.600 årsværk på bibliotekerne i 2019 var fordelt med omkring 1.800 bibliotekarer, 1.200 assistenter og 600 øvrigt personale., Biblioteker 2019, 8. juli 2020 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32134

    NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

    27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

    NYT: Større udgifter til køb af software

    It-udgifter i virksomheder 2016

    It-udgifter i virksomheder 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016,  , I alt, Branche, Fuldtidsansatte,  ,  , Industri,  , Bygge og, anlæg,  , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49,  , 50-99,  , 100+,  ,  , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228,  , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26781

    Nyt

    NYT: Biblioteksudlån er tilbage på niveauet før COVID-19

    Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022

    Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022, Udlånstallene fra første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i 2022 er steget til 7,8 mio. svarende til en stigning på 5 pct. Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 pct., er digitale udlån steget med 38 pct. Stigningen fra første kvartal 2021 til 2022 viste lidt over en tredobling af fysiske udlån, mens digitale udlån havde oplevet et mindre fald på 4 pct. Den store stigning skal ses i lyset af et usædvanligt lavt antal udlån i første kvartal 2021 grundet COVID-19 restriktioner og nedlukningerne af folkebibliotekerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Særligt personer på Bornholm og i Østjylland bruger eReolen, Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene. Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 pct. af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn. Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med hhv. 11 og 9 pct. af borgerne. I hele landet er 9 pct. af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 pct. anvender eReolen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Hver tiende låner er fra et bibliotek uden for bopælskommunen, Ud af de 532.000 lånere, der brugte et fysisk folkebibliotek i løbet af første kvartal 2022 var 43.500 bosat i en anden kommune end den, de lånte i. Det svarer til, at tæt på hver tiende bruger et bibliotek uden for deres bopælskommune. En forklaring kan være, at nogle krydser kommunegrænsen, da biblioteket i nabokommunen er tættest på bopælen. Det kan også hænge sammen med, at nogle anvender biblioteker nær deres arbejde, børnenes skole, sommerhuset eller lignende. , Udlån i hele landet fordelt på forskellige kategorier. 1. kvt. 2022,  , Folkebiblioteker, eReolen,  , tusinde udlån, I alt, 5, 606, 2, 218, Mænd, 1, 570, 737 , Kvinder, 4, 005, 1, 434, 0-9 år, 278 , 144 , 10-19 år, 315 , 412 , 20-29 år, 256 , 97 , 30-39 år, 1, 073, 308 , 40-49 år, 1, 127, 414 , 50-59 år, 662 , 277 , 60-69 år, 839 , 265 , 70 år og derover, 1, 024, 254 , Grundskole, 616 , 308 , Gymnasiale uddannelser, 310 , 99 , Erhvervsfaglige uddannelser, 1, 013, 410 , Korte videregående uddannelser, 227 , 88 , Mellemlange videregående uddannelser, 1, 567, 473 , Bacheloruddannelser, 165 , 44 , Lange videregående uddannelser, 1, 216, 331 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, , , ibib2, og , ibib3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken vil udkomme kvartalsvis i statistikbanken og årligt i Nyt, Nyt fra Danmarks Statistik, om individbaserede biblioteksudlån ændres fra en kvartalvis til en årlig udgivelse. Den nye udgivelsesfrekvens vil træde i kraft efter denne udgivelse, og den første årlige , Nyt fra Danmarks Statistik, udgives i februar 2023. Statistikbanktabeller og mikrodata i Forskningsservice vil fortsat blive udgivet hvert kvartal og den årlige Nyt vil præsentere resultaterne fordelt på kvartaler. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. maj 2022 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36425

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation