Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5711 - 5720 af 9266

NYT: Ledigheden er faldet til laveste niveau i 12 år

https://www.dst.dk/nyt/32823

Nyt

NYT: Offentlige og private sociale ydelser for 798 mia. kr.

9. oktober 2023, Der blev i 2022 brugt 798 mia. kr. på sociale ydelser. Det er på samme niveau som i 2021. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, International bestemt opdeling af sociale ydelser, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker, , Sygdom og sundhed, , , Invaliditet, , , Alderdom, , , Efterladte, , , Familier, , , Arbejdsløshed, , , Bolig, og , øvrige sociale ydelser, ., Flest udgifter til , Alderdom, I Danmark står sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 294 mia. kr., af de samlede udgifter i 2022. 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, er udbetalt som en kontantydelse og omfatter primært udbetalinger til folkepension. Af de 145 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2022 er der udbetalt 104 mia. kr. til borgerne efter skat. De resterende 17 pct. under , Alderdom, er udbetalt som en naturalieydelse. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp som udbydes af kommunerne. , Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læger. Ligeledes ligger udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne under , Sygdom og Sundhed, til 175 mia. kr., eller 22 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser i 2022. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2022. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, Bolig, Efterladt, Arbejdsløshed, samt , Øvrige sociale ydelser, . Fordeling af de sociale ydelser efter formål har været stabil over de seneste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2022, 9. oktober 2023 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47605

Nyt

NYT: 1 ud af 7 kr. til sociale ydelser opkræves i skat

12. november 2019, De samlede sociale udgifter udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Heraf blev 100 mia. kr. opkrævet i skat, da de fleste typer af kontante ydelser er skattepligtige. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat er især markant for området , alderdom, . De sociale udgifter inkluderer både offentlige og private foranstaltninger. Den private del af udgifterne på 88 mia. kr. er især relateret til obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Folkepensionen udgør halvdelen af udgifterne til , alderdom, Af de samlede udgifter til alderdom på 271 mia. kr., var , folkepension, med 135 mia. kr. den største post. , Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, udgjorde 34 mia. kr., , pleje- og botilbud 45, mia. kr., , tjenestemandspensioner, 29 mia. kr., mens , ATP, i 2018 havde udgifter på 16 mia. kr. til social beskyttelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 75 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten, og i 2018 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 75 pct. Arbejdsgivere bidrog med 11 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede selv bidrog med 8 pct. af finansieringen, mens de resterende 6 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes alene formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Med denne offentliggørelse af tidsserien for 2007-2018 er statistikken forbedret på flere punkter. De væsentligste ændringer er, at der nu medtages udgifter til specialpædagogisk støtte og udgifter til befordring. , Sociale udgifter 2018, 12. november 2019 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29508

Nyt

NYT: 782 mia. kr. til sociale udgifter i 2021

7. oktober 2022, De samlede sociale udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse i Danmark udgjorde 782 mia. kr. før skat i 2021, svarende til 31 pct. af BNP. Efter skat udgjorde udgifterne 673 mia. kr., dvs. efter at ydelsesmodtagerne har betalt skat af de skattepligtige sociale ydelser, fx dagpenge og pension. Størstedelen af de sociale udgifter gik til ydelser inden for området , Alderdom, , som udgjorde 286 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. Udgifter til social beskyttelse inden for , Sygdom og sundhed, udgjorde 176 mia. kr. før skat, hvoraf 79 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Det offentlige finansierer 77 pct. af de sociale udgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, 19 pct. af de sociale udgifter går til folkepension, Den største udgiftspost under , Alderdom, er folkepension, som udgør 51 pct. af det samlede alderdomsområde og 19 pct. af de samlede udgifter til social beskyttelse. Andre ydelser inden for området , Alderdom, er bl.a. efterløn, pleje- og botilbud til ældre, diverse pensionsordninger og tillæg som ældrecheck og mediecheck. Udgifter til ældre, der vedrører sygehusvæsnet, hospice, mv., fremgår under hovedområdet , Sygdom og Sundhed, og medtages således ikke under , Alderdom, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Det offentlige stod for 77 pct. af finansieringen, Social beskyttelse finansieres hovedsageligt af det offentlige. I 2021 udgjorde den offentlige andel 77 pct. af den samlede finansiering af sociale udgifter. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber m.fl. Lønmodtager og selvstændige, de , Sikrede,, bidrog selv med 7 pct. af finansieringen, mens 4 pct. kom fra afkast af formuer placeret i pensionsselskaber mv. Da der forekommer en formueopbygning via de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, overstiger finansieringen udgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, Sociale udgifter 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41819

Nyt

NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46850

Nyt

NYT: Større fokus på forebyggelse i udsatte familier

26. oktober 2017, Udgifter til familier med særlige problemer relaterer sig i 2016 i højere grad til forebyggende foranstaltninger for børn og unge, end det var tilfældet i 2008. Udgifterne hertil er således steget med 50 pct. siden 2008 fra 3,4 mia. kr. til 5,1 mia. kr. Samtidig anvendes i 2016 betydeligt flere midler til anbringelser af børn og unge i plejefamilier i forhold til 2008, hvorimod udgifter til døgninstitutioner er faldet., 18,2 mia. kr. til familier med særlige problemer, Støtten til familier med særlige problemer var i 2016 i alt på 18,2 mia. kr. Det svarer til 25,5 pct. af de samlede offentlige udgifter til familierelaterede ydelser på 71,5 mia. kr. Det største udgiftsområde inden for de familierelaterede ydelser er daginstitutioner og fritidstilbud, der står for 35,2 pct. af udgifterne svarende til 25,2 mia. kr. , Sociale udgifter i udvalgte lande i euro pr. indbygger, Norge og Schweiz ligger i top med hensyn til hvor mange midler, der anvendes til social beskyttelse målt pr. indbygger. Men hvor Norge anvender 12 pct. af midlerne på familier, så anvender Schweiz kun 6 pct. til dette formål. Danmark anvendte 11 pct. til familierelaterede udgifter. Færrest midler anvendes i Tyrkiet - både til social beskyttelse i alt og til familiernes andel af de samlede udgifter., Sociale udgifter i alt stort set uændret, De samlede sociale udgifter var på 653,2 mia. kr. i 2016, hvilket er et fald på 0,2 pct. i forhold til 2015. Udgifter til alderdom udgør med 35,7 pct. den største del af de samlede sociale udgifter i 2016, og udgifterne til sundhedsområdet er med 19,8 pct. den næststørste post. Faldet fra 2015 til 2016 for , efterladte, og for , alderdom, skyldes udviklingen i de private pensioner, der er opgjort på nettobasis, dvs. efter fradrag af præmieindtægter. , Sociale udgifter og administration fordelt efter formål, , 2015, 2016, Andel, 2016, Æn-, dring, , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt, , , , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 378,8, 251,7, 654,7, 369,4, 257,2, 653,2, 100,0, -0,2, Sundhed, 16,3, 110,9, 127,3, 15,6, 113,7, 129,4, 19,8, 1,7, Invaliditet, 54,4, 27,8, 82,2, 53,2, 28,7, 82,0, 12,6, -0,3, Alderdom, 191,7, 42,7, 234,4, 190,1, 43,3, 233,3, 35,7, -0,5, Efterladte, 41,2, 0,2, 41,4, 34,7, 0,1, 34,8, 5,3, -15,9, Familier, 27,6, 42,9, 70,4, 28,5, 42,9, 71,5, 10,9, 1,5, Arbejdsløshed, 24,1, 6,6, 30,7, 22,9, 6,4, 29,3, 4,5, -4,8, Bolig, •, 14,2, 14,2, •, 14,3, 14,3, 2,2, 0,6, Andre sociale ydelser, 23,6, 6,2, 29,8, 24,3, 7,7, 32,0, 4,9, 7,3, Administration, •, •, 24,2, •, •, 26,6, 4,1, 10,1, Anm. I alt er summen af kontantydelser, naturalydelser samt ufordelte udgifter til administration., Sociale udgifter 2016, 26. oktober 2017 - Nr. 412, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2018, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25780

Nyt

NYT: Elever med lave karakterer får økonomisk forspring

17. juli 2020, For elever, som afsluttede 9. klasse i 2002 med hhv. lave (gennemsnit under 5), middel (gennemsnit på 5-8) og høje (gennemsnit på 8 eller over) karakterer i dansk og matematik, var der forskel på uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. I de fleste af de første 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer en akkumuleret disponibel indkomst højere end de øvrige elever, og differencen var størst efter 10 år, hvor de i gennemsnit havde tjent 112.149 kr. mere end elever med middel karakterer og 232.290 kr. mere end elever med høje karakterer. Herefter mindskes differencen dog gradvist, og 16 år efter 9. klasse blev elever med lave karakterer overhalet af de øvrige. Her havde elever med middel og høje karakterer tjent hhv. 2.501.780 kr. og 2.550.306 kr., mens elever med lave karakterer havde tjent 2.500.467 kr. På dette tidspunktet var der også en betydelig forskel i den årlige disponible indkomst, som var på 231.548 kr. for elever med lave karakterer, 263.195 kr. med middel karakterer og 309.017 kr. for elever med høje karakterer., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Betydeligt flere elever med lave karakterer havde en erhvervsuddannelse, Uddannelsesniveauet varierede markant mellem elever med lave, middel og høje karakterer. På statustidspunktet 30. september 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer i gennemsnit brugt 6,5 år på at opnå deres højest fuldførte uddannelsesniveau. Derimod tog det 9,0 og 10,4 år for elever med hhv. middel og høje karakterer at opnå deres uddannelsesniveau, hvilket er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor differencen i akkumuleret disponibel indkomst begyndte at blive mindre mellem grupperne. Også uddannelsesniveauet 16 år efter 9. klasse kan bidrage til forståelsen for indkomstudviklingen. Her havde 52 pct. af eleverne med lave karakterer en erhvervsfaglig uddannelse, mens 26 pct. havde en uddannelse på grundskoleniveau. Elever med middel karakterer fordelte sig med 27 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse, 26 pct. med en mellemlang videregående uddannelse og 24 pct. med en lang videregående uddannelse. For elever med høje karakterer havde 63 pct. en lang videregående uddannelse, mens 19 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse og 6 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever med høje karakterer var i arbejde, 16 år efter 9. klasse var der samlet set 79 pct. i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 9 pct. uden for arbejdsstyrken. For elever med lave karakterer var 73 pct. i arbejde, 9 pct. under uddannelse, 4 pct. arbejdsløse og 14 pct. uden for arbejdsstyrken. Elever med middel karakterer afveg marginalt fra den samlede gruppe, idet 81 pct. var i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 8 pct. uden for arbejdsstyrken. Andelsmæssigt var der flere elever med høje karakter i arbejde end de øvrige grupper, idet fordelingen af personer i arbejde, under uddannelse, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken for disse elever var hhv. 84 pct., 8 pct., 3 pct. og 6 pct., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2002-2018 års-/eksamenskarakterer, 17. juli 2020 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39433

Nyt

NYT: Lille stigning i de sociale udgifter

19. december 2018, De samlede sociale udgifter udgjorde 692 mia. kr. i 2017 - en stigning på 2,2 pct. i forhold til året før. Der var især stigende udgifter inden for de tre største områder: , alderdom, , , sundhed, og , invaliditet, . , Alderdom, var den største udgiftspost og udgjorde 260 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 38 pct. af de samlede sociale udgifter. Ud af de samlede udgifter til , alderdom, vedrørte 62 pct. folke- og tjenestemandspensioner og 19 pct. vedrørte pensionsudgifter til private arbejdsmarkedsordninger. De resterende 19 pct. var øvrige offentlige udgifter forbundet med alderdom., De sociale udgifter er 16 pct. mindre, når skattebetalingen medregnes, Når der tages højde for, at modtagerne betaler skat af en del af de modtagne beløb i sociale ydelser, udgjorde de sociale udgifter 577,8 mia. kr. i 2017. Denne netto-udgift er 16 pct. lavere end den tilsvarende udgift før skat, dvs. bruttotallet, på 692 mia. kr. De skattepligtige sociale ydelser udgøres især af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og pensionsudbetalinger. Særligt udgifterne til alderdom falder, når skattebetalingen medregnes., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er tidsserien for 2007-2016 blevet revideret og statistikken forbedret. Den væsentligste ændring er medtagelsen i statistikken af afskrivninger på naturalier. Derudover er der foretaget omplaceringer inden for statistikkens hovedområder (formål), primært mellem , alderdom, og , efterladte, . Det er sket som del af et fælles EU-initiativ, hvor der arbejdes hen mod stadig større grad af ensartning med nationalregnskabsstatistikken. , Sociale udgifter og administration fordelt efter formål, , 2016, 2017, Andel, 2017, Æn-, dring, , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt, , , , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 371,2, 279,6, 677,2, 380,6, 284,6, 691,9, 100,0, 2,2, Sundhed, 15,6, 122,8, 138,4, 15,9, 126,1, 142,0, 20,5, 2,6, Invaliditet, 60,9, 35,7, 96,6, 63,3, 36,6, 99,9, 14,4, 3,4, Alderdom, 213,8, 38,5, 252,3, 220,9, 39,4, 260,3, 37,6, 3,2, Efterladte, 4,6, 0,2, 4,8, 4,9, 0,1, 5,1, 0,7, 5,8, Familier, 28,5, 46,0, 74,5, 28,8, 47,0, 75,8, 11,0, 1,6, Arbejdsløshed, 22,7, 10,2, 33,0, 22,2, 10,4, 32,6, 4,7, -1,0, Bolig, •, 14,3, 14,3, •, 14,6, 14,6, 2,1, 2,1, Andre sociale ydelser, 25,0, 12,0, 36,9, 24,5, 10,5, 35,0, 5,1, -5,3, Administration, •, •, 26,4, •, •, 26,7, 3,9, 1,2, Anm. I alt-kolonnen er summen af kontantydelser, naturalydelser samt udgifter til administration, der ikke fordeles på formål., Sociale udgifter 2017, 19. december 2018 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2019, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27987

Nyt

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

9. oktober 2020, De samlede sociale udgifter udgjorde før skat 731 mia. kr. i 2019 og 626 mia. kr. efter skat. Før skat gik 149 mia. kr. og 284 mia. kr. til hhv. sundhed og alderdom. 79 pct. af udgifterne til sundhed vedrørte hospitaler og offentlig sygesikring, 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. gik til pleje- og botilbud til ældre. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 79 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2019 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 79 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 1 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Høje sociale udgifter i Danmark, Den sociale udgiftsstatistik er et forsøg på at gøre sociale udgifter sammenlignelige internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2017 udgjorde de sociale udgifter i Frankrig en større andel af BNP end i Danmark. Ser man på nettotallene udgjorde de sociale udgifter i Finland ligeledes en større andel end herhjemme. Sammenligner man derimod sociale udgifter pr. indbygger lå Luxemburg, Norge og Schweiz over Danmark. , Kilde: Eurostat: , Social protection statistics, og , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Sociale udgifter 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2021, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32173

Nyt

NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021, , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land, , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49390

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation