Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5691 - 5700 af 9266

    NYT: Offentlige og private sociale ydelser for 798 mia. kr.

    9. oktober 2023, Der blev i 2022 brugt 798 mia. kr. på sociale ydelser. Det er på samme niveau som i 2021. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, International bestemt opdeling af sociale ydelser, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker, , Sygdom og sundhed, , , Invaliditet, , , Alderdom, , , Efterladte, , , Familier, , , Arbejdsløshed, , , Bolig, og , øvrige sociale ydelser, ., Flest udgifter til , Alderdom, I Danmark står sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 294 mia. kr., af de samlede udgifter i 2022. 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, er udbetalt som en kontantydelse og omfatter primært udbetalinger til folkepension. Af de 145 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2022 er der udbetalt 104 mia. kr. til borgerne efter skat. De resterende 17 pct. under , Alderdom, er udbetalt som en naturalieydelse.  Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp som udbydes af kommunerne. , Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læger. Ligeledes ligger udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne under , Sygdom og Sundhed, til 175 mia. kr., eller 22 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser i 2022. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2022. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, Bolig, Efterladt, Arbejdsløshed, samt , Øvrige sociale ydelser, . Fordeling af de sociale ydelser efter formål har været stabil over de seneste år.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2022, 9. oktober 2023 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47605

    Nyt

    NYT: 1 ud af 7 kr. til sociale ydelser opkræves i skat

    12. november 2019, De samlede sociale udgifter udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Heraf blev 100 mia. kr. opkrævet i skat, da de fleste typer af kontante ydelser er skattepligtige. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat er især markant for området , alderdom, . De sociale udgifter inkluderer både offentlige og private foranstaltninger. Den private del af udgifterne på 88 mia. kr. er især relateret til obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Folkepensionen udgør halvdelen af udgifterne til , alderdom, Af de samlede udgifter til alderdom på 271 mia. kr., var , folkepension, med 135 mia. kr. den største post. , Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, udgjorde 34 mia. kr., , pleje- og botilbud 45, mia. kr., , tjenestemandspensioner, 29 mia. kr., mens , ATP, i 2018 havde udgifter på 16 mia. kr. til social beskyttelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 75 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten, og i 2018 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 75 pct. Arbejdsgivere bidrog med 11 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede selv bidrog med 8 pct. af finansieringen, mens de resterende 6 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes alene formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Med denne offentliggørelse af tidsserien for 2007-2018 er statistikken forbedret på flere punkter. De væsentligste ændringer er, at der nu medtages udgifter til specialpædagogisk støtte og udgifter til befordring. , Sociale udgifter 2018, 12. november 2019 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29508

    Nyt

    NYT: 782 mia. kr. til sociale udgifter i 2021

    7. oktober 2022, De samlede sociale udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse i Danmark udgjorde 782 mia. kr. før skat i 2021, svarende til 31 pct. af BNP. Efter skat udgjorde udgifterne 673 mia. kr., dvs. efter at ydelsesmodtagerne har betalt skat af de skattepligtige sociale ydelser, fx dagpenge og pension. Størstedelen af de sociale udgifter gik til ydelser inden for området , Alderdom, , som udgjorde 286 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. Udgifter til social beskyttelse inden for , Sygdom og sundhed, udgjorde 176 mia. kr. før skat, hvoraf 79 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Det offentlige finansierer 77 pct. af de sociale udgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, 19 pct. af de sociale udgifter går til folkepension, Den største udgiftspost under , Alderdom, er folkepension, som udgør 51 pct. af det samlede alderdomsområde og 19 pct. af de samlede udgifter til social beskyttelse. Andre ydelser inden for området , Alderdom, er bl.a. efterløn, pleje- og botilbud til ældre, diverse pensionsordninger og tillæg som ældrecheck og mediecheck. Udgifter til ældre, der vedrører sygehusvæsnet, hospice, mv., fremgår under hovedområdet , Sygdom og Sundhed, og medtages således ikke under , Alderdom, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Det offentlige stod for 77 pct. af finansieringen, Social beskyttelse finansieres hovedsageligt af det offentlige. I 2021 udgjorde den offentlige andel 77 pct. af den samlede finansiering af sociale udgifter. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber m.fl. Lønmodtager og selvstændige, de , Sikrede,, bidrog selv med 7 pct. af finansieringen, mens 4 pct. kom fra afkast af formuer placeret i pensionsselskaber mv. Da der forekommer en formueopbygning via de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, overstiger finansieringen udgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, Sociale udgifter 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41819

    Nyt

    NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

    17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46850

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation